---

Spørg dog kvæget!
Der er to helt grundlæggende ting, vi må forstå. Det første er, at vi i
os selv finder en trang til at udforske og gå på opdagelse. Det ligger
dybt i menneskets natur at søge svar på alle spørgsmål. Denne indre
"opdagelsesrejsende", denne ubændige trang til at udforske og afdække er
en naturlig bestanddel af mennesket. Vi synes at være skabt således og
netop med disse kvaliteter. Hvad skulle formålet med dette være, om ikke
netop dette, at vi er skabt til at udforske vore omgivelser, vor verden,
lige så vel som Skriften - alt med det formål, at nå til en større
erkendelse af og forståelse for vor Skaber og Gud? At sætte begrænsning
for vor udforskning og slå for de resultater, vi må nå frem til med
påstået bud fra Gud, virker ulogisk og tåbeligt, men mere end det - Det
er i direkte modstrid med Bibelen, der netop opfordrer os til at gå på
opdagelse i skaberværket, og heri se Guds storhed.

Og her kommer den anden ting, vi skal være opmærksom på. Bibelen siger,
at himlen forkynder Guds retfærdighed (Sal.50.6). For at se dette, må vi
se på himlen. Vi må studere og udforske. Bibelen siger videre:

"Spørg dog kvæget, det skal lære dig, himlens fugle, de skal oplyse dig,
se til jorden, den skal lære dig, lad havets fisk fortælle dig det! Hvem
blandt dem alle ved vel ikke, at Herrens hånd har skabt det"
(Job.12.7-9)

Her er Skriftens direkte og uforbeholdne opfordring "Spørg, og du skal
få svar!" Her er ikke lagt nogen begrænsninger for de spørgsmål, vi må
stille, eller de svar, vi kan tillade os at få. Hvad enten kvæget,
jorden eller himlens stjerner vil svare os på vore mange og store
spørgsmål, så vil hvert svar være et vidnesbyrd om Guds storhed og
mægtige skaberkraft.

Ungjordskreationisten vil altid gå i frygt for, hvad videnskaben nu har
spurgt kvæget om, og hvilket svar, de har fået tilbage - for vil svaret
stemme overens med ungjordskreationismens opfattelse af Skriften og
verden? Der er hele tiden en angst for den næste videnskabelige
observation og opdagelse. Der er hele tiden et forsvarsberedskab, som
hurtigt skal kunne sættes i kraft ved hver ny opdagelse. For
Gammeljordskreationismen er det hele langt mere enkelt. Her er ingen
overraskelser, her er stort set ikke noget, som kan komme overrumplende,
for GK hviler på Guds eget ord og opfordring til at spørge Guds natur og
udforske stjernevrimmelen. GK er baseret på, at hvad enten universet kan
fortælle os, vil det altid være et vidnesbyrd om vor Skaber.

Genesis
1. Mosebog kaldes på hebræisk "Bereshith", hvilket betyder "I
begyndelsen". Alle fem mosebøger er opkaldt efter det første ord i
bøgerne. I de syriske og arabiske versioner, kaldes 1. Mosebog
"Skabelsens bog". Fra græsk kaldes bogen "Genesis", og dette er også
navnet på bogen i bl.a. den engelsksprogede verden. Også herhjemme er 1.
Mosebog ind imellem benævnt Genesis. "1. Mosebog" er en betegnelse, som
Luther gav Bibelens første bog. De fem Mosebøger er samlet på græsk
kaldt "Pentateuk" (Efter Septuaginta). På hebræisk kaldes de "Loven"
eller blot "De fem".

Forfatter
1. Mosebog giver ikke selv udtryk for, hvem forfatteren er. Opfattelsen
blandt kristne har altid været, at Moses er forfatter til både denne og
de fire andre Mosebøger. Bevisførelsen er hentet fra bøgerne selv, men
også fra f.eks. Ny Testamentlige udsagn. Alene Kristi udsagn om Mose
forfatterskab er overvældende. Se f.eks:

Mat. 8.4 + 19.7 + 23.2
Mar. 1.44 + 7.10 + 10.3-4 + 12.26
Luk. 5.14 + 16.29-31 + 20.37
Joh. 3.14 + 5.45 + 6.32 + 7.19 + 7.22-23

Hertil kommer vidneudsagn fra:

Lukas: Luk. 24.27 + 44
Johannes: Joh. 1.17
Apostlene: Ap.G. 3.22 + 13.39 + 15.1-5 + 26.22 + 28.23
Paulus: Rom. 10.5-19 + 1.Kor. 9.9 + 2. Kor. 3.15

Genesis - Altings begyndelse
1. Mosebog er grundlæggende for hele den øvrige skrift. Den er vigtig i
vor forståelse af alle emner, som tages op i Bibelen, for den danner
grundvolden for hele Skriften og for den verden, som vi selv lever og
ånder i.
I 1. Mosebog finder vi alle de større læremæssige sandheder udtrykt -
som oftest klart, og ellers indikeret. Her finder vi sandhederne om
Frelse, Retfærdiggørelse ved tro, Guddommelig udvælgelse, Adskillelse
fra Gud, Guddommelig tilgivelse, Død og opstandelse, Den treenige Gud,
Soneofferets betydning osv. osv.

1. Mosebog er vigtig, fordi vi her finder altings begyndelse. Alt, vi
kender fra vor egen hverdag, har sin begyndelse i Bibelens første bog.
F.eks. Verden, menneske, ægteskab, børn, hjem, familie, samfund, by,
folk, sprog, nation, race, rige, handel, landbrug, jagt, magt, for ikke
at nævne synd, mord, offer, nåde, udvælgelse, valg, håb, forjættelse,
bøn, tilbedelse, præsteskab, samfund med Gud osv. osv.

1. Mosebog er altings begyndelse. Al åbenbaring har sin rod i Genesis,
og om vi vil forstå åbenbaringen fra Gud, må vi begynde her. Om Bibelen
er et træ, bestående af mange grene, er Genesis stammen ud fra hvilken
grenene går.

Profetiske billeder
Adam Kristus
Eva Israel (Maria)
Kain og Abel Den kødelige og den åndelige
Enok Den bortrykkede menighed
Lot Den lade kristne
Melkisedek Kristus
Hagar og Sara Lov og nåde
Jakob Den troende
Ismael og Isak Kød og ånd

Mr. D

Simon Griis
www.amen.nu