---

SJÆLEN, DØDEN OG EVIGHEDEN!

I sidste indlæg tog vi Jesu ord til røveren på korset op til debat, og
viste at denne forbryder, der tog imod Jesu tilbud umiddelbart før sin
død på korset, slet ikke blev lovet adgang til Himmelen straks ved sin
død. Grundteksten siger, set i lyset af Bibelens øvrige klare tekster,
at Jesu løfte var: "Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig
i Paradiset". Grundteksten har ikke komme eller kolon. Oversætterne
som har gengivet Jesu ord med: "Sandelig siger jeg dig: I DAG skal du
....", har gjort det på grund af at de har taget for givet at Bibelen
lærer at sjælen er udødelig og at de frelste kommer til Himmelen
straks de dør. Men denne hedenske lære er fremmed for Bibelen. Evigt
liv, ifølge Guds Ord, er en gave som de frelste modtager ved
opstandelsen når Jesus kommer synligt igen.

I dette indlæg vil vi se lidt på den tekst vi finder i 1.Pet. 3,
18-20: "For også Kristus led én gang for menneskers synder, som
retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han
blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de
ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var
ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noa's dage, da arken blev
bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand".
Mange kristne mener at disse vers lærer os, at der er en bevidsthed
efter døden, og at de som er døde kan få en chance til omvendelse.
Hvis denne tolkning af Peters budskab er korrekt, påstår vi at Bibelen
på en alvorlig og dramatisk måde modsiger sig selv. hensigten med
dette indlæg er at vise en bedre og mere bibelharmonisk måde at tolke
disse ord på. Men lad os først se lidt på selve teksten.

"Thi også Kristus døde én gang for synder, en retfærdig for
uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud. Han led døden i kødet,
men blev vakt til live i ånden, i hvilken han også drog hen og
prædikede for de ånder, der var i forvaring, de, som fordum var
ulydige, dengang Gud i sin langmodighed biede i Noa's dage, medens
arken blev bygget. I den blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst
gennem vand", 1. pet. 3, 18-20.

temaet i dette kapitel i Peters brev, er hvordan et frelsende forhold
på mange områder forandrer et menneskes karakter. Inkluderet i denne
ændringen er en villighed og tålmodighed til at lide for Kristi skyld,
som også Han led uskyldig og døde for at kunne tilgive vor synd.

Ved at læse et udvalg af kristen litteratur og diverse bibel-leksika,
opdager vi at den mest almindelige tolkning af disse vers, er, at de
der dør havner i et "opbevaringssted" eller i en slags skærsild, og at
Jesus i de tre dage, hvor han var i graven, drog til dette sted og
holdt en evangelisk kampagne for de ugudelige der omkom under
syndfloden, for at disse skulle have en ny chance for at blive
omvendte og undslippe de pinsler, som de havde været udsat for i ca.
3.500 år.

Denne tolkning indebærer altså idéen om at sjælen er en bevidst og
udødelig del af mennesket, uafhængig af legemet, og at Gud giver en ny
chance til omvendelse efter døden. Denne ekstra anledning, gav han
ifølge denne forståelse af de omtalte vers, kun til de der levede på
Noa's tid. De der døde i synd og ulydighed før og efter denne tid, er
ikke nævnt som modtagere af dette tilbud.

Hvis vi vil tillade os at fralægge os vore egne forudfattede meninger,
og ikke indlæse våre egne og populære opfattelser i ordene, fremstår
versene med et budskab, der er i fuld harmoni med resten af Bibelen.
Hvis vi godtager dem på den måde de fleste gør det, godt og grundigt
farvet af katolske hedenske idéer, kan vi påpege en række modsætninger
i forhold til andre bibelvers.

INGEN NY CHANCE
Før vi analyserer selve teksten, er det vigtigt at nævne, at Guds Ord,
Bibelen, gennemgående lærer at et menneske må acceptere og modtage
frelsen i dette liv, og at muligheden for frelse derfor er slut med
døden. Konsekvenserne af vore valg i dette liv i forhold til Guds
tilbud, vil vise sig ved Jesu genkomst, Matt. 16, 27; Rom. 2, 5-6; Åb.
22, 12. Lignelsen i Luk. 16, 26-31 viser at der ikke gives en ny
anledning efter døden. Hebr. 9, 27 siger at vi dør én gang for
derefter at dømmes. Det er livets indhold og vore valg der afgør vores
evige skæbne.

INGEN BEVIDSTHED EFTER DØDEN
Vi ser også at Bibelen lærer at de døde ikke har nogen bevidsthed,
Sal. 146, 4. Ligeledes siger Præd. 9, 5 at "de døde ved ingen ting". I
Matt. 10, 28 fortæller Jesus direkte at sjælen bliver ødelagt
(tilintetgjort) i fortabelsen. Jesus kalder også døden for en søvn,
Joh. 11, 11. Ingen er ved bevidsthed når de sover. De retfærdige
vækkes op (bliver genskabt) fra dødens søvn ved Jesu genkomst, 1.
Tess. 4, 13-17; Åb. 20, 5.

Den traditionelle tolkning giver indtryk af at menneskene på Noa's tid
ikke havde nogen mulighed for at blive frelst, og at de derfor havde
behov for en ny anledning. Nogle har endda påstået, at siden arken kun
havde plads til nogle få mennesker foruden dyrene, MÅTTE datidens
millioner af mennesker omkomme, og derfor var det nødvendigt at give
dem et special-tilbud, idet mange af dem faktisk ønskede frelsen, men
det var ikke fysisk muligt at give dem plads i arken.

Den tekst vi studerer, siger noget helt andet. Der står at menneskene
på Noa's tid lyttede til "Noa, retfærdighedens forkynder", 2. Pet. 2,
5, i hele 120 år. Vers 20 fortæller også at Gud viste stor tålmodighed
med dem, men at de alligevel bevidst valgte at forblive ulydige. De
havde måske endda bedre anledning til at omvende sig end nogen anden
generation i jordens historie! Der er ikke den mindste antydning af,
at disse mennesker skulle have været så underprivilegerede hvad
kundskab om sandheden angår, at de skulle have behov for en ny chance.
Sandsynligvis blev Noa's bådprojekt en verdenssensation som alle
kendte
til og snakkede om. Husk at kæmpeskibet lå på land, og at det aldrig
havde regnet på jorden før. Projektet må være blevet mødt med den
aller største opmærksomhed.

Som en del at den viden vi bør have med i tankerne, før vi viser den
alternative forståelsen af de ovennævnte bibelvers, er det vigtigt at
mærke sig, at de 8 personer (Noa's familie) nævnt i vers 20, der blev
frelst i arken og derfor ikke døde, også bliver kaldt for sjæle. Otte
sjæle blev frelst og alle de andre sjæle gik til grunde. I et
tidligere indlæg (Den udødelige sjæl - del 4 - Et hedensk dogme), blev
det påvist ud fra grundteksten, at ordet "sjæl" både på hebraisk og på
græsk, aldrig er givet betydningen "en udødelig del af mennesket".
Ordet betyder individ, menneske eller person. Vi påviste også hvordan
idéen om den udødelige sjæl kom ind i katolsk teologi fra hedenskabet,
og desværre er adopteret af mange protestanter. Luther skriver at
denne ubibelske tanke kommer fra "den romerske skraldespand" (Luthers
værker udgivet i Wittenberg 1562, Bd. 2 p. 107).Det er vanskeligt at
forstå hvorfor så mange evangeliske og protestantiske kirker, som
nærmest klynger sig til Luthers meninger på en række teologiske
områder, her finder det lettere og mere rigtigt at forholde sig til
katolsk hedenskab!

næste afsnit vil handle om selve teksten i 1. Pet. 3, hvor der står at
Jesus prædikede i Ånden.

Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
--
"Det evige Evangelium" - http://www.sda-net.dk/
Hvordan blive retfærdig: - http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-023.htm
Hvem er det sande Israel? - Hvad er sand tungetale? -
Hvem er Antikrist? - og mange andre artikler!