/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Erhvervskørsel i privatbil.
Fra : Disager


Dato : 23-11-04 19:50

Hvad er reglerne / tariffen for subj. og er der en øvre grænse pr. år?
Hvad kræves af dokumentation for ToldSkat.

--
Tonny Hansen



 
 
Anders Christensen (23-11-2004)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 23-11-04 20:44

Disager wrote:
> Hvad er reglerne / tariffen for subj. og er der en øvre grænse pr. år?
> Hvad kræves af dokumentation for ToldSkat.
>
Snuppet fra startguiden.dk:
Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter
ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er med virkning fra
den 1. januar 2004 fastsat sådan:

* Kørsel til og med 20.000 km årligt - 2,98 kr. pr. km
* Kørsel ud over 20.000 km årligt - 1,62 kr. pr. km.

Taksten reguleres årligt, for 2005 mener jeg at at den er 3,10 kr pr km
for de første 20.000 km.

Jeg vil anbefale dig at lave et kørselsregnskab, hvor du for hver gang
du kører for firmaet angiver:
dato, kilometertæller start, kilometertæller slut, samt antallet af km,
og bestemmelsesstedet/kunde.

Andre kan sikkert komme med bedre input om hvad det skal/bør indeholde,
dette var bare et forslag.

--
Mvh Anders Christensen

Ukendt (23-11-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-11-04 21:50


"Anders Christensen" <vladimirr@FLADFISKvladimirr.dk> skrev i en meddelelse
news:co03uk$1k73$1@news.cybercity.dk...
> Disager wrote:

> Taksten reguleres årligt, for 2005 mener jeg at at den er 3,10 kr pr km
> for de første 20.000 km.

Jepper
http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=218765



Holst (23-11-2004)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 23-11-04 23:17


Anders Christensen wrote:

> Jeg vil anbefale dig at lave et kørselsregnskab, hvor du for hver gang
> du kører for firmaet angiver:
> dato, kilometertæller start, kilometertæller slut, samt antallet af km,
> og bestemmelsesstedet/kunde.

Jeg har haft spurgt og fik at vide, at kørselsregnskabet skulle
indeholde: dato, startsted-slutsted, antal km og evt. ærinde, dvs.
f.eks. "231104, Roskilde-København t/r, 50 km, kundebesøg". Såfremt
bilen kun blev benyttet lidt i erhvervsøjemed.

Blev bilen derimod benyttet meget, så ville et grundigere
kørselsregnskab være påkrævet. Det var ikke aktuelt for mig, så jeg
spurgte ikke ind til det, men de nævnte også angivelse af privatkørsel.
Sikkert angivelse af kilometertæller start til kilometertæller slut var
privat kørsel uspecificeret og kilometertæller start til kilometertæller
slut var erhvervskørsel specificeret. Kun et gæt, men snak med dit
lokale ToldSkat om det.

Personligt har jeg kun en tur på posthuset og efter kontorartikler i ny
og næ og så måske et kundebsøg hver 1-2 måned, så mit er ikke særligt
omfangsrigt i forhold til den private kørsel med bilen.


Petersen_Michael (24-11-2004)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 24-11-04 17:43

In news:co03uk$1k73$1@news.cybercity.dk,
Anders Christensen <vladimirr@FLADFISKvladimirr.dk> wrote:
> Disager wrote:
>> Hvad er reglerne / tariffen for subj. og er der en øvre grænse pr.
>> år? Hvad kræves af dokumentation for ToldSkat.
>>
> Snuppet fra startguiden.dk:
> Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af
> udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er med
> virkning fra den 1. januar 2004 fastsat sådan:
>
> * Kørsel til og med 20.000 km årligt - 2,98 kr. pr. km
> * Kørsel ud over 20.000 km årligt - 1,62 kr. pr. km.

Pr. bil, har jeg ladet mig fortælle. Således, at hvis husstanden råder
over mere end en enkelt privatbil, kan den gode pris strækkes til i alt
60 KKm. / år. hvis der er er tale om 3 biler.

Husk i øvrigt, at der ikke er nogen hindring for at bonne dine kunder
med en anden takst.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk


Jonathan Stein (25-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 25-11-04 13:21

Petersen_Michael wrote:

> Pr. bil, har jeg ladet mig fortælle. Således, at hvis husstanden råder
> over mere end en enkelt privatbil, kan den gode pris strækkes til i alt
> 60 KKm. / år. hvis der er er tale om 3 biler.

Hvem lod du fortælle dig det? Jeg skal ikke kunne udelukke det, men
på den anden side er jeg aldrig stødt på noget "pr. bil" de steder, jeg
har læst om det.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Holst (25-11-2004)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 25-11-04 13:26


Jonathan Stein wrote:

>>Pr. bil, har jeg ladet mig fortælle. Således, at hvis husstanden råder
>>over mere end en enkelt privatbil, kan den gode pris strækkes til i alt
>>60 KKm. / år. hvis der er er tale om 3 biler.
>
> Hvem lod du fortælle dig det? Jeg skal ikke kunne udelukke det, men
> på den anden side er jeg aldrig stødt på noget "pr. bil" de steder, jeg
> har læst om det.

Jeg tror heller ikke helt på det. Men der er næppe nogen tvivl om, at
der skal føres separat kørebog for hvert køretøj, samt at "ubrugte" dyre
kilometer for ét køretøj ikke kan overføres til et andet køretøj, der
endnu ikke har kørt så langt.


Petersen_Michael (25-11-2004)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 25-11-04 16:19

In news:41a5ccbf$0$66410$14726298@news.sunsite.dk,
Jonathan Stein <jstein@image.dk> wrote:
> Petersen_Michael wrote:
>
>> Pr. bil, har jeg ladet mig fortælle. Således, at hvis husstanden
>> råder over mere end en enkelt privatbil, kan den gode pris strækkes
>> til i alt 60 KKm. / år. hvis der er er tale om 3 biler.
>
> Hvem lod du fortælle dig det?

Jan@fedtegreven.dk (han skriver ofte i news:dk.fritid.bil) Han er i
besiddelse af ca. 5 biler, der som jeg har forstået det alle benyttes
både privat og erhvervsmæssigt. Han har haft debatten med T&S..

> Jeg skal ikke kunne udelukke det, men
> på den anden side er jeg aldrig stødt på noget "pr. bil" de steder,
> jeg har læst om det.

Næe, men så står der vel heller ikke det modsatte, at det kun gælder een
bil / gælder chaufføren?
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk


Jonathan Stein (28-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 28-11-04 21:25

Petersen_Michael wrote:

> Jan@fedtegreven.dk (han skriver ofte i news:dk.fritid.bil) Han er i
> besiddelse af ca. 5 biler, der som jeg har forstået det alle benyttes
> både privat og erhvervsmæssigt. Han har haft debatten med T&S..

Det lyder jo meget interessant (hvis man nu ellers havde en større
vognpark), men jeg ville nu nok alligevel forsøge at tage debatten med
min lokale T&S-region inden jeg kastede mig ud i det.

> Næe, men så står der vel heller ikke det modsatte, at det kun gælder een
> bil / gælder chaufføren?

De fleste satser gælder pr. person. Jeg kan se logikken, hvis man er
nødt til at have flere forskellige biler for at passe sit arbejde, men
ellers ville jeg formode, at Told*Skat var ligeglade med om man samlede
på biler eller frimærker.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Petersen_Michael (28-11-2004)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 28-11-04 21:27

In news:41aa3298$0$66401$14726298@news.sunsite.dk,
Jonathan Stein <jstein@image.dk> wrote:

> De fleste satser gælder pr. person. Jeg kan se logikken, hvis man
> er nødt til at have flere forskellige biler for at passe sit arbejde,
> men ellers ville jeg formode, at Told*Skat var ligeglade med om man
> samlede på biler eller frimærker.

Jeg har korresponderet med min kilde, og må trække mine udsagn tilbage..
hans disput med T&S gik på et skifte SE nummer midt på året, og samtidig
skiftet bil

Så jeg beklager, og trækker mit postulat tilbage.

>
> M.v.h.
>
> Jonathan

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk


[8830]Plis (30-11-2004)
Kommentar
Fra : [8830]Plis


Dato : 30-11-04 12:48

> De fleste satser gælder pr. person. Jeg kan se logikken, hvis man er
> nødt til at have flere forskellige biler for at passe sit arbejde, men
> ellers ville jeg formode, at Told*Skat var ligeglade med om man samlede på
> biler eller frimærker.
>
> M.v.h.

Hvad så hvis man som enkeltperson har to virksomheder...en med
serviceydelser/konsulentvirksomhed...og en anden med MLMsalg hvor kundebesøg
er hyppigere - begge firmaer har eget CVRnummer og seperat regnskab(hvilket
også betyder db momsafregning 12 gange om året*Grrrrr*).

Betyder det at man ville kunne påskrive 2x20.000 km á 3,10 efter 1.
januar???

Peder



Holst (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 30-11-04 13:32


[8830]Plis wrote:

> Hvad så hvis man som enkeltperson har to virksomheder...en med
> serviceydelser/konsulentvirksomhed...og en anden med MLMsalg hvor kundebesøg
> er hyppigere - begge firmaer har eget CVRnummer og seperat regnskab(hvilket
> også betyder db momsafregning 12 gange om året*Grrrrr*).
>
> Betyder det at man ville kunne påskrive 2x20.000 km á 3,10 efter 1.
> januar???

Det er dig, der så at sige har én gang 20.000 km til rådighed. Om de
ryger til ét firma eller fordeles på to firmaer er lidt ligegyldigt, så
vidt jeg kan forstå.


Jonathan Stein (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 30-11-04 14:42

Holst wrote:

> Det er dig, der så at sige har én gang 20.000 km til rådighed. Om de
> ryger til ét firma eller fordeles på to firmaer er lidt ligegyldigt, så
> vidt jeg kan forstå.

Sådan ville jeg også tolke reglerne.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

KHJ (01-12-2004)
Kommentar
Fra : KHJ


Dato : 01-12-04 00:01

Jonathan Stein wrote:
> Holst wrote:
>
>> Det er dig, der så at sige har én gang 20.000 km til rådighed. Om de
>> ryger til ét firma eller fordeles på to firmaer er lidt ligegyldigt,
>> så vidt jeg kan forstå.
>
> Sådan ville jeg også tolke reglerne.
>
> M.v.h.
>
> Jonathan

Da der ved skattefri kørselsgodtgørelse skal føres kørebog med specifikation
af såvel firmakørsel som privatkørsel etc. etc. (som om skattevæsenet tror,
at der er nogen, der snyder med den slags), vil problemet med 20.000 km
eller ej løse sig selv. I øvrigt er satserne vist lige blevet forhøjet, svjl
Erhvervsbladet: kr. 3,10 >20.000 km, derover kr. 1,68.

Det er jo samtidig arbejdsgiverens "fornøjelige" pligt at føre tilsyn med og
kontrollere, om kørebogen er ført korrekt og i overensstemmelse gældende
lovgivning og de faktiske forhold.

Det sidste er jo for så vidt meget lystigt, når det drejer sig om f.eks. et
ApS med indehaveren som lønmodtager og selskabet i den kontrollerende
funktion.

Endnu lystigere er det da, når der er tale om en personligt drevet
virksomhed, men så må man vel ud i køkkenet og tale med konen?

Nå, der kunne nok skrives endnu flere og tykkere bøger om episoder
desangående end kørebøger.
--
Med venlig hilsen
KHJ



Leonard (01-12-2004)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 01-12-04 10:06

"KHJ" <bito@karby.dk> wrote:

>Da der ved skattefri kørselsgodtgørelse skal føres kørebog med specifikation
>af såvel firmakørsel som privatkørsel etc. etc. (som om skattevæsenet tror,
>at der er nogen, der snyder med den slags), vil problemet med 20.000 km
>eller ej løse sig selv.

Jeg har de sidste 10 år kørt mange kilometer som jeg har fået
kørselsgodtgørelse for.
Det har været for firmaer, foreninger, kommune, amt, stat,
ministerier, institutioner osv. og jeg har aldrig ført en kørebog, kun
udfyldt de køresedler de har givet mig. De fleste steder får jeg den
høje takst, nogle få offentlige vil kun udbetale den lave.
Der er ingen der har interesseret sig for at tælle det hele sammen, så
nogle år har jeg fået den høje takst for mere end 20.000 km, (det er
ikke så mange år siden grænsen blev hævet fra 12.000 km, og de sidste
par år hvor grænsen var det fik jeg for mange km over).

> I øvrigt er satserne vist lige blevet forhøjet, svjl
>Erhvervsbladet: kr. 3,10 >20.000 km, derover kr. 1,68.

Taksterne justeres hvert år til nytår så disse takster gælder i 2005.

--
med venlig hilsen
Leonard - http://leonard.dk/

Petersen_Michael (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 30-11-04 20:02

In news:41ac6836$0$238$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
Holst <newsnov04@shelter.dk> wrote:
> [8830]Plis wrote:
>
>> Hvad så hvis man som enkeltperson har to virksomheder...en med
>> serviceydelser/konsulentvirksomhed...og en anden med MLMsalg hvor
>> kundebesøg er hyppigere - begge firmaer har eget CVRnummer og
>> seperat regnskab(hvilket også betyder db momsafregning 12 gange om
>> året*Grrrrr*).

Så får du jo også hurtigere dine moms mønter hjem..

>> Betyder det at man ville kunne påskrive 2x20.000 km á 3,10 efter 1.
>> januar???
>
> Det er dig, der så at sige har én gang 20.000 km til rådighed. Om de
> ryger til ét firma eller fordeles på to firmaer er lidt ligegyldigt,
> så vidt jeg kan forstå.

Nej, det er CVR nummeret der bestemmer.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk


Holst (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 30-11-04 20:18


Petersen_Michael wrote:

>>Det er dig, der så at sige har én gang 20.000 km til rådighed. Om de
>>ryger til ét firma eller fordeles på to firmaer er lidt ligegyldigt,
>>så vidt jeg kan forstå.
>
> Nej, det er CVR nummeret der bestemmer.

Kan du henvise mig til lov eller bekendtgørelse, der bekræfter dette?

Så vidt jeg kan læse mig til, så har man som person mulighed for at få
skattefri kørselsgodtgørelse på 2,98 kr. pr. km for 0 til 20.000 km
årligt og dernæst 1,62 kr. pr. km for kørsel over 20.000 km årligt.

Har du to arbejdsgivere, der begge giver dig to gange 20.000 km til den
dyre sats, så skal du beskattes af det ...


Petersen_Michael (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 30-11-04 20:25

In news:41acc765$0$263$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
Holst <newsnov04@shelter.dk> wrote:
>> Nej, det er CVR nummeret der bestemmer.
>
> Kan du henvise mig til lov eller bekendtgørelse, der bekræfter dette?

Jeg ved kun at da Jan Frørup, skiftede CVR nummer, og køretøj midt på
året, accepterede T&S at han startede forfra på 20.000 Km.

Det tolker jeg som at de 20.000 Km følger CVR nummeret.

Men det er da muligt at jeg kommer til at rygsvømme..
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk


Jonathan Stein (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 30-11-04 14:41

[8830]Plis wrote:

> ... begge firmaer har eget CVRnummer og seperat regnskab(hvilket
> også betyder db momsafregning 12 gange om året*Grrrrr*).

Hvorfor ikke lave begge dele under samme CVR-nummer?

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Holst (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 30-11-04 13:30


Jonathan Stein wrote:

> De fleste satser gælder pr. person. Jeg kan se logikken, hvis man er
> nødt til at have flere forskellige biler for at passe sit arbejde, men
> ellers ville jeg formode, at Told*Skat var ligeglade med om man samlede
> på biler eller frimærker.

Skal man så også starte forfra på nye 20.000 km til den høje takst, hvis
man i juli køber ny bil?


Jonathan Stein (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 30-11-04 14:44

Holst wrote:

> Skal man så også starte forfra på nye 20.000 km til den høje takst, hvis
> man i juli køber ny bil?

Det tror jeg ikke. Den høje takst for de første 20.000 km dækker jo
over, at man har en del faste udgifter uanset hvor meget, man kører. En
del af disse "faste udgifter" er, at bilen på et tidspunkt skal udskiftes.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Holst (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 30-11-04 15:08


Jonathan Stein wrote:

>>Skal man så også starte forfra på nye 20.000 km til den høje takst, hvis
>>man i juli køber ny bil?
>
> Det tror jeg ikke. Den høje takst for de første 20.000 km dækker jo
> over, at man har en del faste udgifter uanset hvor meget, man kører. En
> del af disse "faste udgifter" er, at bilen på et tidspunkt skal udskiftes.

Derfor var det også et retorisk spørgsmål :) Som jeg skrev i et andet
indlæg, så er det personen, der har 20.000 km årligt til den dyre takst
- ikke bilerne.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste