""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gn6eud.1v9gqa51hp6ahrN%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H. Wilstrup <karl@utroligsmart.dk> wrote:
>
> Der var skam ikke tale om at de dygtige elever fik andre eller flere
> opgaver, end dem de andre fik. Men når de var færdige, så fik de bare
> nogle ekstra opgaver af læreren, af nøjagtig samme art.
træning er en god ting?
>
> Personligt har jeg temmelig svært ved at se, hvad en dreng i 5. klasse
> skal med 100 ekstra additionsopgaver, når han har lavet de 10, som alle
> i klassen skal lave. Eller hvad det nu var for nogle opgaver, de skulle
> lave.
jf. ovenover.
>
> Og jeg har også oplevet at nogle af de bedst begavede blev mest urolige
> i timerne, måske fordi de ikke fik udfordringer nok? Det er naturligvis
> heller ikke rart at gå i en 4. klasse hvor man i opgaverne aldrig begår
> fejl, og hvor man i et fag som engelsk sprogligt ligger på 3g-niveau,
> fordi man i udlandet har gået på en international skole.
Jeg er ikke enig med dig i at du kan have en elev i 5. klasse, der ligger på
3. g-niveau - jeg har haft en amerikaner til afgangsprøve i 10.klasse -hun
fik et pænt 10-tal -hendes viden om engelske samfundsforhold var lig nul.
Hun troede at blot man kunne engelsk /amerikansk var det nok - man skal til
afgangsprøve ikke alene kunne engelsk, men også have en sikker viden om
samfundsforhold og andre ting relateret til det, hun skulle have læst i
løbet af året.
Og gymnasiets engelsk i tredie G er på højt niveau - ellers afsluttes det i
2. g -og der kan man ikke komme igennem blot ved at kunne tale engelsk, så
selvom overdrivelsen fremmer forståelsen, så holder din påstand ikke en
meter -jeg tror simpelthen ikke på den, og jeg bygger det på mange års
erfaring med undervisning i engelsk på alle klassetrin og på min virksomhed
som både censor og eksaminator -
>
[..]
>
> Faktisk vil man i gymnsieskolen med det nye forlig gå andre veje. Hvad
> synes du om forelæsninger? En hel årgang, hyppigt 200 elever, samles i
> aula eller gymnastiksal, og hører på én lærer forelæse om historie.
> Noget tilsvarende forestiller Niels Egelund sig i folkeskolen;-(.
forfærdeligt - en forelæsning er ikke undervisning, men kun et eksempel på
hvad forelæseren er optaget af. De fleste forelæsninger har det med at være
gearet til envejskommunikation -en dødssyg måde at lære på, og i øvrigt ikke
særlig produktiv.
Men på voksenuddannelserne på Åbent Universitet, er det mere reglen end
undtagelsen at man bræger i timevis med enkelte spørgsmål fra "salen" - min
amerikanske lektor i amerikansk historie og samfundsfag begynder ganske vist
lektionerne med at spørge: Har i nogen spørgsmål, og jeg kan se på de andre
deltagere, at de ikke bryder sig om at der overhovedet stilles
spørgsmål -de vil bare have "input" i den tro at det er sådan man lærer
noget.
Den bedste lektor jeg har haft er min lektor i engelsk grammatik, der
forstod at undervise og stille spørgsmål, men mange voksne har det med at
sidde og lytte, medens de så tænker på andre ting - for de er velopdragne.
>
> Personligt tror jeg at fiaskoen bliver lige så stor, som det blev da
> Gentofte Kommune samlede alle kommunens 10. klasser på en skole, hvor de
> skulle undervises efter SKUB-metodikken. Efter et halv års forløb måtte
> man vende tilbage til den traditionelle undervisning, idet elevernes
> udbytte var nærmest ikke-eksisterende.
Der er ikke noget ,der hedder "SKUB-METODIKKEN" . Der er tale om et
projekt, en principiel arbejdsform, hvor undervisningsdifferentiering
indgår, men jeg tror i øvrigt ikke på at man kan stille tingene så
firkantet op - meget afhænger af øjnene der ser.
Skub står for Skoleudviklings- og udbygningsprojektet i Gentofte kommune,
hvor det hedder:
Vi er alle forskelllige. Alle børn er forskellige. De lærer på forskellige
måder, de husker på forskellige måder, de udtrykker sig forskelligt og deres
behov er forskellige. Derfor skal de også have forskellige muligheder i
deres udvikling og læreprocesser. For at være den bedste skole for hvert
eneste barn må skolens arbejde tage udgangspunkt i hvert enkelt barns behov
og ressourcer. Det er en udfordring - og det kan lade sig gøre!
Dette er princippet om undervisningsdifferentiering. Men det står og falder
med om man vil afsætte de nødvendige ressourcer til tingene og også til
lærernes efteruddannelse - og vil man ikke det, så kan man naturligvis godt
hævde at "der kan I bare se - det gik ikke".
Prøv at tænke på Vanløseforsøgene i 1920'erne. Her fik man modstræbende lov
til at eksperimentere med alternative reformpædagogiske
undervisningsmetoder. Tænk, man tillod virkelig børnene at komme ud og se på
de ting (blade, frøer etc.) i naturen, som man ellers kun havde læst om. Da
det viste sig at det blev for populært, så valgte den konservative
borgmester at standse forsøget og krævede pludselig at der alligevel skulle
være eksamen efter gammel opskrift, vel vidende at de havde man ikke i
forsøgsskolen haft mulighed for at geare børnene til. På den måde kunne man
altid sige: der kan I se: det virker ikke. Og Gentofte er konservativt
styret - det ligner en tanke.
Men da jeg har haft lejlighed til at skimme SKUB -projektet igennem, kan jeg
ikke få øje på, hvor man skulle være gået tilbage til den traditionelle
undervisning. Projektet har vist sig at være en succes, og der er alle
faktisk enige om. Så hvis du sidder inde med en konkret viden om at det
skulle være anderledes, ser jeg da gerne et link til det.
De offentliggjorte rapporter siger jo noget andet end det, du siger. Mon
ikke du har læst tingene lidt for meget i søvne? eller er det det sædvanlige
lirum-larum fra dig, når du ikke har sat dig nok ind i tingene?
>
>> Jeg har ikke haft 10.klasserne i matematik og har ikke gidet at sætte mig
>> ind i, hvad der kræves, men ifølge mine kolleger kan man godt arbejde med
>> 2.gradsligninger i 10.klasse som fører til FS10.
>
> Jeg ved udmærket at det ikke er forbudt at beskæftige sig med egentlig
> matematik i matematik, i stedet for blot regning. Det er bare ikke
> krævet, og sker naturligvis så fortrinsvist på skoler, som har elever
> der kan klare det - altså på visse boglige privatskoler, og på skoler
> placeret i skoledistrikter hvor det overvejende flertal af forældrene er
> akademikere.
Jeg synes så du skal læse "fælles mål", så vil du se, hvilke krav der
stilles til matematikundervisningen og derudover vil det sikkert være
nyttigt for dig at se, hvordan man vejleder og hvilke ting, man har på
bedding omkring netop matematikken. Fx her:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Matematik/vejledning.html
Så kan det være at vi efterhånden får en lidt mere tavs PER om den
evindelige plade om "niveauet er faldet" "tilbage til den gamle realeksamen"
etc. Man skal ikke kunne mindre matematik i dag end man skulle dengang, men
tværtimod mere - og forskellen er mest at man kræver mere selvstændighed hos
eleverne end tidligere, hvor man kunne nøjes med at kunne nogle formler og
regler uden den store forståelse - nu benyttes der computere, nu benyttes
der andre metoder til at få eleverne til at forstå matematikken - hvilket
ikke er det samme som man er kommet frem til i gymnasiet.
I den ovennævnte henvisnign, er der også tanker om, hvordan man gør tingene
mere ensartede i undervisningsinstitutionerne.
Det er et gennemgående træk i nutidens undervisning i folkeskolen at kravene
til selvstændig tankevirksomhed er større end tidligere.
>
> Det samme i andre fag. I realiteten har vi jo nemlig fået en delt skole
> af bagdøren, men baseret på forældrenes pengepung og økonomiske
> muligheder for at bo på de »dyre« adresser, eller sende deres børn i
> boglige privatskoler. Den eneste forskel er her at det klare faglige
> mål, som en mellemskole- og realeksamen gav, er mistet. Samt at den
> moderne pædagogik med dens læggen vægt på gruppen, og den svagere
> lærerstyring, er særdeles god til at bortsortere drenge og børn af
> ikke-akademiske forældre. Andelen af universitetsstuderende med en
> ikke-akademisk baggrund er da også faldende, ligesom andelen af drenge.
> Pigerne udgør i dag en klar majoritet blandt de studerende.
Andelen af børn, der får en højere uddannelse er ikke faldet, men steget. Du
glemmer nemlig at der i dag er flere der går i gymnasiet og dermed kan du
ikke uden videre sammenligne tallene. Men tallene er ikke høje, og det har
de aldrig været.
Desuden er det noget sludder, at "det klare faglige
> mål, som en mellemskole- og realeksamen gav, er mistet."
Det stemmer ikke overens med virkeligheden -læs "fælles mål" - du vil her se
at man lægger vægt på både selvstændig tænken, forståelse af begreberne og
selvstændig personlig udvikling, hvilket man sandt for dyden ikke gjorde i
realafdelingen. Engelsk blev lært ved at læse op og oversætte. Man havde
pensum i engelsk: man skulle læse x antal sider, som man så opgav til
eksamen og som man - hvis man havde flair for udenadslæren - kunne lære ret
hurtigt. Der var en enkelt ekstemporalopgave, men den havde underordnet
betydning.
Det tog mig en eftermiddag at læse pensum op, at lære teksterne udenad og at
oversætte dem. Jeg fik 13 i faget, og dengang var man endog endnu mere
karrig med at give topkarakterer. Men i dag, vil de færreste elever kunne få
13, fordi man slet ikke tør vurdere en elev så højt, da der er så mange
faktorer der skal til før man kan give den karakter: krav om præcis engelsk,
krav om kendskab til samfundsfaglige ting, krav om at kunne referere to
ukendte tekster, krav om at kunne relatere tingene til læst stof og krav om
at kunne perspektivere - de høje krav havde man ikke dengang -men
oversættelse, der er en dræber for enhver sproglig undervisning på det
niveau, har man dog udeladt - og godt det samme.
Men dine mantraer om at realeksamen var bedre dengang end 10.klasse er i
dag, holder ikke, og som sagt, har du ikke ført en eneste dokumentation for
at det skulle gøre nogen som helst forskel.
Det var måske mere forudsigeligt , hvad der skulle læres, men det gav derfor
heller ingen muligheder for udfordringer, for selvstændig tankevirksomhed
etc. i større grad, sådan som vi kræver i dag.
Det er vanskeligere i dag at være skoleelev på alle punkter - beklager, PER,
men det er kendsgerningerne.
> [Svagt begavede, psykotiske børn, og børn med massive psykiske
> problemer]
>
>> Tror du så at vi kunne løse den slags problemer ved at dele eleverne op i
>> to
>> grupper: udvidet og grund?
>
> Næh, de hører i udgangspunktet ikke til i folkeskolen, selv om jeg da er
> åbne over for at psykotiske børn /der er ved at blive raske/ kan have
> gavn af at blive flyttet tilbage til folkeskolen.
Måske skulle du sætte dig ind i hvordan fx psykotiske børn reagerer - der er
ikke to-mandsopdækning af en elev af den art i en folkeskole.
>
> I øvrigt er jeg ikke tilhænger af opdelingen i udvidet og grund. Disse
> to niveauer kørte ganske vist med forskelligt "pensum", men eleverne
> blev eksamineret på samme niveau, hvorved eleverne på de udvidede hold
> fik et lavere gennemsnit, end de havde fået hvis de ikke havde gået på
> disse hold.
>
> Næh, jeg er tilhænger af genindførsel af mellemskolen, med en
> mellemskoleeksamen efter 4. mellem, adgangsgivende til gymnasieskolen og
> en 1-årig realklasse, og en 6.-10. klasse nogenlunde svarende til den
> nuværende enhedsskoles. Og med de små klasser opdelt i sets, som i
> England.
Og der er intet belæg for at mene at det engelske skolesystem er bedre end
det danske med den model. Desuden findes der særlige skoler, hvor man
hurtigt sender "uefterrettelige børn" hen, således at man med dette system
af belønning og straf får nogle lydige nokkefår, der i det store og hele
opfører sig ordentligt - en lise for en lærer,men hvor konkurrencen er
benhård: elevernes lærere får løn efter hvor gode resultater de opnår (altså
med eleverne) - en helt fremmed tankegang for danske elever og deres lærere.
Nej, den danske model som vi i generationer har hæget om, er meget bedre når
det fx gælder om at udvikle glæde og selvstændighed end nogen anden skole i
Europa, hvilket jo blev fremhævet i den sidste OECD-rapport . Men nu har
regeringen jo fjernet alle de muligheder der kan forbedre skolen - jf. fx
folkeskolens leder, der på en sarkastisk måde redegør for, hvad der egentlig
sker i forbindelse med skoleudviklingen i dag.
www.folkeskolen.dk
med hensyn til vurderingen, så vil jeg bede dig om at vurdere en engelsk
stil, som der p.t. er en "konkurrence" om i vort fagblad:
http://www.folkeskolen.dk/objectShow.asp?objectId=31809
Sådan skrev man s'gu' ikke i realafdelingen, hvor der i øvrigt ikke var
skriftlig prøve i engelsk som i 10.klasse i dag.
[..]
> Ja, jeg finder det naturligt at have en litterær kanon. Alle børn og
> unge bør gives en indføring i den danske litteratur, herunder
> litteraturhistorie, ikke kun dem der kommer i gymnasieskolen eller bor i
> »grossererkvarterer«, og selv om det kun skulle være et mindretal af
> stenbroens børn der ville sætte pris på Hakon Jarls Død {især drenge
> elsker vers som:
>
>
> - så kan man vel ikke skære alle over en kam, og fratage dem der kan
> lide det, den oplevelse det er at stifte bekendtskab med landets største
> digter.
Det er jo ikke det samme som at vi lærere ikke sørger for at eleverne
stifter bekendtskab med "lødig" litteratur - for det gør vi , hvilket man
også har kunnet se i forbindelse med de indberetninger af opgivet stof, der
skal indsendes til undervisningsministeriet hvert år. Det er alene en dyb
mistillid til lærerne, det bygger på: man tror ikke på at vores elever får
andet at læse end Sonnengaards slibrige bøger (i øvrigt af ganske ringe
kvalitet) og et par ligegyldige noveller.
>
>> Sådanne test er ikke opfundet. Der er ingen tests, der kan måle
>> intelligens
>> og tage hensyn til alle de andre faktorer, som sådanne tests ikke kan
>> afsløre: kreativitet, iderigdom, fortagsomhed m.v.
>
> IQ-tests skal naturligvis måle intelligensen, ikke alle mulige andre
> ting.
Og der findes ingen IQ-test, der kan det -for man er simpelthen ikke i stand
til at sige, hvad intelligens egentlig er. Hvorfor læser du ikke de mange
indlæg i den anledning, PER, der klart afviser at man kan lave en sådan
kulturfri intelligens som de eksisterende tests er et udtryk for , og hvor
selv Helmuth Nygaard har udtalt at man ikke ved hvad intelligens er.
Nej, du - hvis du virkelig kunne sige noget om hvad intelligens er, ville du
kunne blive millionær - ingen har til dato kunnet fremkomme med en "kanon"
på dette spørgsmål. Læs dog for f..... hvad der skrives om på dette felt og
som du er blevet belært om adskillige gange. Gør de forskellige indlæg
overhovedet indtryk på dig, eller er det blot sådan at du fortsætter med at
være faktaresistent på denne utrolig konservative og reaktionære måde?
Husker du da du udtalte dig negativt om skolelærere og deres arbejdsindsats?
Og hvordan er det nu lige, du siger i dag, efter at du har prøvet det på
egen krop? Du er blevet noget mere ydmyg om jobbet og om dit syn på lærernes
arbejdsindsats, men så er der gået nogen tid, hvor du har været væk fra
folkeskolen, og så minsandten om du ikke falder tilbage i samme skure som
tidligere.
Reflekter dog over hvad du læser og oplever.
Men med en IQ-test vil man kunne pejle sig ind på, om en elevs
> dårlige standpunkt skyldes lav intelligens - eller andre ting. Det er en
> uting at tro at en elev er dårligt begavet, hvis det nu er forhold i
> hjemmet det er galt med.
Du kan ikke teste dig til om en elev har lav intelligens -du kan give et
fingerpeg om at eleven har nogle problemer i forhold til en såkaldt
Gauss'kurve og i vort system giver det anledning til at mene at eleven har
en svag intelligens. Og det er naturligvis rigtigt at alle elever ikke er
lige begavede, men at vurdere dette kan alene ikke afgøres med en IQ-test -
netop fordi man ikke kan finde en kulturfri intelligens.
>>
>> Jeg er enig med dig i at man ikke giver en elev 03 hvis han er til 13 og
>> omvendt, men der er elever på gymnasierne der er så nervøse at de
>> blokerer
>> fuldkommen, uanset om det er rimeligt eller ej.
>
> Naturligvis er der elever der blokerer til eksamen, men her har vi jo så
> årskaraktererne. Personligt har jeg nu altid scoret højest til eksamen,
> men jeg har vist også altid været en doven rad;-(.
Og det betyder at dit studentereksamensgennemsnit har været lavere end det
kunne være.
>
> Men selv med de grader af usikkerhed der altid vil være i et
> vurderingssystem, er det for mig at se bedre end slet ikke at foretage
> standpunktsvurderinger.
Afskaf eksamen - lad det være en jævnlig vurdering af eleverne, herunder en
beskrivelse af elevens svage og stærke sider. Det vil være mere rimeligt.
>
[..]
>
> Jeg taler om matematisk modenhed og matematisk abstraktionsniveau. De
> ting der giver noget sådant, især bevisførelse, er røget ud af hvad
> folkeskolen /skal/ undervise i. Og er for mig en naturlig følge af
> enhedsskolen, idet op mod halvdelen af børnene ikke kan klare det.
> Ansvaret for dette ligger naturligvis hverken hos lærerne eller skolen,
> men til syvende og sidst på Christiansborg.
>
Korrekt- det er politikerne der bestemmer her, men du glemmer at det også er
politikerne der afgør om man skal bibeholde et forældet gymnasiekrav eller
skal vurdere om det såkaldte "niveau" i folkeskolen og på gymnasierne er i
orden eller for lave.
Du kan kun vurdere niveau efter hvad loven siger og ikke efter hvad du mere
eller mindre hævder var niveauet i realafdelingen for omkring 30 år siden
eller tidligere.
>> Næ, Per- det nytter ikke ikke noget at gymnasielærerne sætter sig op på
>> en
>> piedestal og håner de elever, hvis "abstraktionsniveau" ikke er på højde
>> med
>> hvad I elitære universitetsuddannede forventer
>
> Jeg kunne skam ikke finde på at håne dem for deres lave
> abstraktionsniveau, for de er skam velbegavede nok. Jeg kan kun beklage
> at de ikke i deres folkeskoletid fik den matematik, de havde brug for,
> og at de i gymnasieskolen på halv-beklage sig over, at de får hovedpine
> af at skulle tænke så meget. Til gengæld for hovedpinen kom holdet så
> til gengæld til at ligge fagligt temmeligt højt, med et gennemsnit på i
> nærheden af 10
.
hvad piber du så for?
>
> Men klassebegrebet er noget abstrakt noget, og matematiklærerne mener
> slet ikke at nutidens gymnasieelever kan klare det, mens de samtidig
> ikke undre sig over at midaldrende med en realeksamen ikke har de samme
> problemer. Men de har jo så også haft fem års matematik, mens en
> matematisk student i dag kun har haft tre års undervisning i faget.
??? matematik var ikke afskaffet i realafdelingen og er det heller ikke i
folkeskolen. Jf. mine argumenter tidligere i denne tråd.
Ikke
> desto mindre er klassebegrebet centralt i moderne, objektorienteret
> programmering.
javist, men det er jo ikke programmører vi skal uddanne i gymnasierne, vel?
[..]
..
>
> Ethvert eksamensløst fag er lavt prioriteret i en eksamensskole.
Det er vi nok ikke uenige om.
>
>> >> Skolen var meget kønsopdelt: pigerne havde husgerning, drengene sløjd.
>
>> > Nej, elever i realen havde hverken husgerning eller sløjd.
>
>> Forkert - jeg havde sløjd, pigerne husgerning i realafdelingen.
>
> Vi havde hverken sløjd eller husgerning i realen. Bagsværd Skole,
> 1966-69. Men jeg kommer dog i tanke om at jeg glemte musik.
utroligt - det var et obligatorisk fag - svjh. Jeg hadede sløjd.
>
>> > Sådan som jeg husker fagene var de følgende:
> Og jeg kom til at glemme musik.
>
>> Ikke hos os -det blev kaldt fysik med kemi.
>
> Elever og lærere kaldte det fysik, evt fysik/kemi. På det skema vi fik
> ved skoleårets start stod der naturlære; jeg måtte så hvert år til
> inspektørens irritation spørge om det nu var naturlære eller
> naturhistorie der var fysik ...
> >
>
> 3. real, og vi havde inspektøren i faget. Jeg husker i øvrigt tydeligt
> at jeg på et tidspunkt havde et bånd med med Wagners Valkyrien, til
> afspilning i en del af historietimen, og altså netop i 3. real.
>
>> > Idræt.
.
> Men vi afsluttede altså geografi/geologi i 3. real, og geografi var
> noget med at vi skulle kunde alle verdens lande med hovedstæder og
> forskellige andre nøgletal. Som vigtigste erhverv, religion etc.
>
>> > Og der var eksamen i alle fag, bortset fra idræt og kunsthistorie.
>
>> Kunsthistorie havde vi slet ikke.
>
> Det var også et tilvalgsfag, hvor alternativet var maskinskrivning.
> Bestod af dias'er med verdenskunsten, fra antikken og frem.
>
>> > På Bagsværd Skole, en tresporet skole, var der to spor til realeksamen
>> > og et spor til 10. klasses eksamen.
>
>> Altså en elitær skole
>
> En skole i et typisk grossererkvarter, med villaer og næsten ingen
> lejligheder. Og da man byggede et stort socialt boligbyggeri i Bagsværd,
> Værebroparken, fik det naturligvis sin egen Værebroskole; godtfolks og
> skidtfolks børn skulle naturligvis ikke gå i samme skole ;-(.
>
>> > På Voldparkens Skole, en sekssporet skole med et stort socialt
>> > boligbyggeri som opland, var der tre spor til realeksamen, tre spor til
>> > 10. klasses eksamen.
>
>> Men hvor mange gik gymnasievejen dér?
>
> Det aner jeg ikke, men jeg husker at på landsplan drejede det sig om 10%
> {yderligere 5 procentpoint fik så senere en studentereksamen takket være
> studenterkurserne}. På Bagsværd Skole kom 1/3 af de boglige i gymnasiet
> og naturligvis ingen ikke-boglige {der var dog i min klasse to drenge,
> der kom over i 3. real efter at have gennemført 10. klasse, og derefter
> i 1g, i min parallelklasse, så vi var 3 18-årige drenge i den 3. real}.
> Og det må løseligt anslået give at knap 25% af eleverne fortsatte i
> gymnasieskolen.
>
> Men her må man så også huske på, at realeksamen var en langt bedre
> eksamen end FUA, og at den gav adgang til lærerseminarierne,
> landbohøjskolen, bankuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen.
Det er ikke korrekt. Realeksamen gav ganske rigtig adgang til
lærerseminarierne på et tidspunkt, men det var så langt tilbage som før
1966 - med andre ord, kunne du ikke have valgt en læreruddannelse langt
senere med en almindelig realeksamen.
>
> Men for en ordens skyld så må jeg indskyde, at jeg ikke har tid til en
> længere debat her, og aktuelt har jeg de næste tre dage et stort møde i
> min fagforening. Så forvent ikke et nyt svar, i hvert fald ikke hurtigt,
> men så kan vi da håbe at der er andre der vil gå ind i debatten. Min
> erfaring fra et år som lærervikar i folkeskolen var i øvrigt, at det
> langt fra var alle folkeskolelærere der var glade for enhedsskolen.
> Mange glædede sig til den dag, hvor pendulet svinger tilbage, og den
> delte skole genindføres.
At jeg har kolleger, der længes tilbage til den delte skole, er ikke noget
nyt - de tror nemlig at det vil blive lettere og mindre arbejdskrævende med
en forudsigelige plan, et forudsigeligt pensum, som de kan docere uden at de
skal forberede sig for meget. Men det er og bliver nostalgi.
Forøvrigt - jeg forbarmede mig over dig og fandt min årbog fra
realafdelingen:
For 3. real gjaldt følgende: (og jeg sammenligner med 10.klasse i dag)
Religion, 1 lektion,
dansk m.svensk, norsk og skrivning -5 lektioner, i dag 6-7. lektioner
Engelsk 5 lektioner (4. i 10.klasse - altså nedskæring med 1 time, og her
skal man også undervise m.h.p. at eleverne kan gå op i skriftlig engelsk.
tysk 4 lektioner - nuv. 4lektioner i 10.klasse - og også undervisning
m.h.p. skriftlig prøve i tysk.
Historie 2 time - ingen i 10. Men samfundsfag skal indgå, hvis man ikke
vælger det som et eget fag.
Geografi - 2 lektioner - ingen i 10.klasse, men kan være på vej.
Biologi 2-lektioner- ingen i 10.klasse, men kan være på vej sammen med
fysik og kemi - 2 lektioner - 10.klasse - 2 lektioner
Og bemærk venligst her, Per:
Matematik havde 6 lektioner hvert år fra 1. real og de øvrige klasser fra 6.
klasse havde 5 lektioner. I dag har de i 5. klasse 4 lektioner og det har
de hele vejen op. De mangler altså fra mindst 8.klasse til 10.klasse 6
lektioner ugentligt (nedskæringer på 2 lektioner ugentlig på alle trin :
8.9. og 10.klasserne.
Så det med at deres niveau er for ringe, holder ikke - de kan det samme og
måske endda mere til, men de har færre lektioner at gøre det i, hvorfor man
har skåret områder væk fra matematikken, der eksplicit var vendt mod
handelslivet eller gymnasieklasserne.
Det er klart at man kan diskutere antallet af lektioner til hvert fag, men
disse lektioner er blevet ændret til andre fag og timetallet er skåret ned,
ligesom man også underviser i 45 minutter i dag i stedet for 50 minutter.
Fransk var et valgfag i 3. real på 4 lektioner - i dag er det skåret ned til
3.
Bogføring var et valgfag med 2 lektioner ugentligt og ligeledes
maskinskrivning -uden computere
Skolekøkken afsluttedes i 1. real for pigernes vedkommende.
Idræt var indrettet således at pigerne havde en time mindre i 2.real end
drengene og fik så igen idræt i 3 ugentlig timer som drengene i 3. real -
Sang hed faget, og man havde 1 lektion om ugen i det fag i 1.real
Sløjd var 2 lektioner og afsluttedes i 1 .real.
Kvindeligt håndarbejde var 2 lektioner i 1. real og 2 lektioner i 2. real
Skolekøkken var kun for piger, og det havde de 2 lektioner i 1. real.
Det indebar at det ugentlige timetal for dr/pi. var på følgende klassetrin:
1.real:34/36 - 2.real: 35/36 3.real: 36/36
(i 8.kl. og 9.kl. var fagfordelingen anderledes end i realafdelingen:
obligatorisk var: religionshistorie, dansk med skrivning, engelsk, tysk,
orientering, regning med bogføring, sang og legemsøvelser -og så nogle
valgfag op til 12 lektioner -de obligatoriske fag udgjorde 24 lektioner. )
Så alt i alt: eleverne i dag har mindre antal lektioner i matematik end de
havde i realafdelingen, og mindre antal lektioner i fremmedsprog - men så
kunne man tage latin på 4 lektioner ugentlig, hvilket sjældent udbydes i
10.klasserne i dag.
Lektionslængden var på 50 minutter. Spisepausen var ½ time.
Så alt i alt: kortere skolegang, men større krav - derfor kan man med god
ret sige at det med at eleverne er dårligere i dag end dengang er en myte,
men at det er korrekt at de havde flere timer til at lære mindre, og det
giver et helt andet billede.
Havde man sat timetallet i vejret så det svarede til dengang, ville billedet
for matematik se meget anderledes ud, og ligeledes engelsk og de øvrige
sprogfag - her var kravene altså mindre end i dag, men stadigvæk med færre
timer i dag end dengang.
Så kom igen Per Erik Rønne: din elskede realmodel ville kun kunne benificere
ved at man satte timetallet op, skar fag væk og satte timetallet op til 50
minutter som lektionslængde. Og så ville eleverne sikkert kunne mere end
leve op til de krav, der stilles i gymnasiet i dag, da de så ville få endnu
flere lektioner på færre fag.
Ser man på datidens læseplaner, ville man endvidere kunne se, at niveauet
var ringere dengang, idet kravene til selvstændighed og selvstændig tænkning
var lavere end i dag.
--
ahw