/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Tips til skipperlabskovs
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 05-11-04 09:08

Jeg har lige forberedt sæsonens skipperlabskovs... og puttet i fryseren.

Retten er ellers ikke fryseegnet overhovedet. Udkogte kartofler får en
mærkelig konsistens, hvis de fryses. Men jeg lusker mig uden om problemet -
og har til gengæld resten af sæsonen adgang til lynhurtigt at lave en omgang
skipperlabskovs, der ellers tager lang tid at forberede.

Jeg skærer oksekødet i tern (1½ x 1½ cm)

Putter kødstykkerne i koldt vand og koger op (5-10 min) til al kødet har
skiftet farve. Så tager jeg kødet op af vandet med en hulske. Kommer det i
en sigte og skyller det med KOLDT vand.

Den proces gennemfører jeg ikke af andre årsager end at jeg dermed fjerner
alt det grå snask og skum, der ellers vil følge med og gøre
skibberlabskovsen grumset og grålig at se på, når den er færdig. Der er
således ikke tale om en fedtforskrækket skyldning!!! Hvis kødet er fedt før
skylningen, er det også fedt bagefter....

Så kommer jeg kødstykkerne i en gryde med vand eller bouillon, hakkede løg,
laurbærblade, peberkorn og salt. Der skal være så meget vand/bouillon, at
kødet er dækket. Nogle kan lide porrer i retten.

Nu lader jeg så gryden stå og simre i tiiiiiimevis!
Så længe, at kødet trevler og falder fra hinanden, når det mases.
Synes nemlig, at kødet i skipperlabskovs skal bestå af flere kødtrevler end
regulære kødstykker. Så er både konsistensen, udseendet og smagen allerbedst
bedst.

Når kødet er kogt meget mørt, afkøler jeg hurtigst muligt.
Moser kødet med grydeske eller hænder.
Fordeler massen i et passende antal fryseposer og smider dem i fryseren.

Når der så skal serveres skipperlabskovs, hiver jeg en pose
"skipperlabskovs-kødtrevler" op af fryseren, smider indholdet i en gryde med
lidt vand og lader det stå og tø op for svag varme, mens jeg skræller store
kartofler. (Dobbelt så mange kartofler som kødmængde).

Kartoflerne koges møre i lidt vand, moses i gryden og tilsættes så
kødmassen. Rør forsigtigt rundt og servere med smørklumper, (hjemmelavede!)
rødbeder, rugbrød og purløg.

Og så selvfølgelig en god øl til. Næste gang vi spiser skipperlabskovs,
bliver det med øl fra Ørbæk Bryggeri - http://www.oerbaek-bryggeri.nu/

Mvh. Lisbeth





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste