/ Forside / Teknologi / Udvikling / ASP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ASP
#NavnPoint
smorch 9259
Harlekin 1866
molokyle 1040
Steffanst.. 758
gandalf 657
smilly 564
gibson 560
cumano 530
MouseKeep.. 480
10  Random 410
sprog
Fra : Simon Moore Højer


Dato : 07-10-04 12:55

Dette er nok et utroligt banalt såørgsmål men det er ikke ligefrem min
stærke side, og da jeg selvfølgelig stræber efter at blive bedre og få
en større viden så stiller jeg lige spøtgsmålet alligevel.

Jeg har flere gange stødt på at folk snakker om C++, og VB koder osv.
men hvad er det egentligt?
Hvad er f.eks. forskellen på C++, VB og VBS? Og hvad har det med ASP at
gøre?

--
Simon Moore Højer

Man lærer så længe man lever
Når man ikke længere lærer, lever man ikke mere.

www.viborgip.dk



 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (07-10-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 07-10-04 13:58

Simon Moore Højer skrev:

> Jeg har flere gange stødt på at folk snakker om C++, og VB
> koder osv. men hvad er det egentligt?

C++ og VB (Visual Basic) er programmeringssprog. Et
programmeringssprog er et sprog der er - mere eller mindre -
læsbart af mennesker, og samtidig præcist nok til at blive udført
af computere.

Egentlige programmeringssprog - som fx de to ovennævnte - skal
oversættes (kompileres) før de kan bruges. Oversætteren sørger for
at ændre koden fra at være let tilgængelig for mennesker til at
være let tilgængelig for computeren.

Scriptsprog - som fx vbs (vbscript), jscript, perl m.fl. - bliver
ikke oversat, men køres direkte af et program (en parser) der læser
koderne som de står i filen.

Fordelen ved kompilerede programmer er at de kan køre langt
hurtigere end ikke-kompilerede programmer, fordi oversætteren kan
tilpasse koden så den er effektiv at køre for computeren. Til
gengæld kan scriptsprog være lidt enklere at arbejde med, fordi man
slipper for at skulle oversætte hver gang man har ændret noget.

> Hvad er f.eks. forskellen på C++, VB og VBS? Og hvad har det
> med ASP at gøre?

De to førstnævnte er programmeringssprog der skal oversættes for at
køre. Det sidste er et scriptsprog der baserer sig på vb-syntaks,
men ikke skal oversættes for at køre. Jscript/Javascript er i
øvrigt nogenlunde tæt på c++ i syntakssammenhæng - og igen med den
forskel at jscript/javascript er scriptsprog der ikke skal
oversættes.

Asp er et framework hvor man kan bruge forskellige scriptsprog. De
fleste bruger det sammen med vbscript, men man kan også køre det
med jscript. Asp-sider bliver ikke kompileret når de skal bruges -
de bliver bare "læst og fortolket" af asp-parseren. Med asp.net er
det lidt anderledes - her kan man selv kompilere hele og halve
sider, og selv hvis man ikke kompilerer, vil asp.net-parseren
kompilere en side første gang den bruges og derefter benytte den
kompilerede version.

Hvis du vil have en uddybende forklaring om programmeringssprog,
kan du sikkert få hjælp i dk.edb.programmering.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Simon Moore Højer (08-10-2004)
Kommentar
Fra : Simon Moore Højer


Dato : 08-10-04 15:04

> Hvis du vil have en uddybende forklaring om programmeringssprog,
> kan du sikkert få hjælp i dk.edb.programmering.

Tusind tak til Jens Gyldenkærne Clausen for god og forståelig
forklaring.


--
Simon Moore Højer

Man lærer så længe man lever
Når man ikke længere lærer, lever man ikke mere.

www.viborgip.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste