---

Hej..
Jeg har for nylig registreret mig som bruger af et hi-fi forum der findes på
hifi4all.dk.

Lige nu er der et emne som går på, om man skal tilspille højttalerkabler
eller ej. Dvs. der skal spilles musik gennem kablet i mange timer i træk,
for at få den bedste lyd ud af kablet.
Første indlæg lyder nogenlunde sådan her:

____________________________________________________
Med fare for at få ørene i maskinen, overværede jeg en repræsentant tale
seriøst om at spille kabler til. Skulle helst have spillet flere hundrede
timer, før kablet var værd at høre på. Bl.a. kunne man kke have et nyt kabel
sammen med de indspillede kabler, uden det lød forfærdeligt. Jeg må sige jeg
var lidt forbavset over påstandene.
____________________________________________________

Og derefter går snakken så. Nogle folk påstår at de kan høre om et kabel er
tilspillet eller ej, andre påstår at det er fordi de tilvender sig lyden af
det nye kabel (her går vi automatisk ud fra, at man kan høre forskel på 2
højttalerkabler). Flere personer påstår også at de kan høre forskel på om
kablet vender den rigtige vej eller ej.



Det jeg ønsker diskuteret i gruppen er om det kan passe kabler skal
tilspilles?



Den originale tråd findes her
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=15674&PN=1&TPN=1 men jeg
har udvalgt argumenter for og imod og sat ind herneden under, sådan I ikke
skal læse 4-5 siders tekst igennem.

Argumenter for hvorfor kabler skal/kan tilspilles:
* Forklaringen skulle efter sigende være, at man vender polerne i metallet.
Dermed skal man også, efter sigende, være varsom med at vende kablerne...
* til tvivlerne lyt til dit setup og bagefter vender du kablerne kan du høre
forskel?
* Der er ingen elektroner i kablet og det skal dermed først fyldes for at
lyde godt.
* Hvis I søger SVAR, og ikke bare at latterliggøre noget nogle af jer bare
ikke ved hvad er, så søg ind på Van den Huls hjemmeside. Der under Questions
and anwers on cables, vil I få den fysiologiske forklaring på forskelle på
til- og ikke tilspillede kabler. Iøvrigt siger selvsamme VDH, at hvis man
flytter/bøjer/roder med et tilspillet kabel, kan man starte forfra! Det kan
ikke tåle at blive rørt, da krystallerne flytter sig af den grund.


Argumenter imod at kabler skal/kan tilspilles:
* Jeg mener også det lyder mest som overtro.Hvis polerne i kablet bare skal
vendes før det er spillet til, kræver det vel blot få sekunders signal...
* musik-signaler jo vekselspænding så polerne skifter nok orientering
rimelig tit!
* Ja men hvad så når man slukker for anlæget - løber resten af elektronerne
så ud i højttalerne, så kablet er helt tomt?
* Det er et salgstrick. Folk der kommer tilbage med kablet til butikken
fordi de ikke synes det spiller godt får af vide, at det skal spilles til
over X antal timer. Når de timer er gået er returretten overskredet og
sælger behøves ikke tage imod kablet.
* Det der i virkeligheden sker er, at hjernen bliver omprogrammeret til den
nye lyd. Man vænner sig simpelthen til det nye lydbillede, måske hjulpet af
ønsketænkning, da man gerne vil have at de nye - ofte dyre - komponenter
spiller bedre. Det er hjernen der bliver spillet til, ikke komponenterne.



--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk

---

"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> hit the keyboard.
Afterwards the following was on the screen:

> Lige nu er der et emne som går på, om man skal tilspille højttalerkabler
> eller ej. Dvs. der skal spilles musik gennem kablet i mange timer i træk,
> for at få den bedste lyd ud af kablet.

> * Forklaringen skulle efter sigende være, at man vender polerne i metallet.
> Dermed skal man også, efter sigende, være varsom med at vende kablerne...

Hvilke "poler" tales der her om? Metallet er en masse metalatomer i et
upolært gitter. Tales der her om de enkelte atomers spin eller...?

> * Der er ingen elektroner i kablet og det skal dermed først fyldes for at
> lyde godt.

Det er i hvert fald noget sludder. Et kabel har altid den samme mænge
elektroner uanset om det er i brug eller ej. Elektronerne har så godt
som fri bevægelighed i metalgitteret, men det gennesnitlige antal
elektroner omkring et givent metalatom vil altid være det samme for at
bevare ladningen. Tømmer man kablet for elektroner står man med en
masse positivt ladede, nøgne metalatomer - det er simpelthen ikke
fysisk muligt.

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
There is no insanity, just different perceptions of reality.
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

"Rasmus Bøg Hansen" <spam@amagerkollegiet.dk> skrev i en meddelelse
news:87sm8an51o.fsf@grignard.amagerkollegiet.dk...


> > * Forklaringen skulle efter sigende være, at man vender polerne i
metallet.
> > Dermed skal man også, efter sigende, være varsom med at vende
kablerne...
>
> Hvilke "poler" tales der her om? Metallet er en masse metalatomer i et
> upolært gitter. Tales der her om de enkelte atomers spin eller...?

Det er hamrende ligegyldigt... Man kunne måske vende noget hvis det var ren
jævnstrøm, men et lydsignal er altså vekselstrøm, der skifter polaritet
optil MANGE gange pr sekund..

/peter

---

"Q" <Q@Q.Q> hit the keyboard.
Afterwards the following was on the screen:

> "Rasmus Bøg Hansen" <spam@amagerkollegiet.dk> skrev i en meddelelse
> news:87sm8an51o.fsf@grignard.amagerkollegiet.dk...
>
>
>> > * Forklaringen skulle efter sigende være, at man vender polerne i
> metallet.
>> > Dermed skal man også, efter sigende, være varsom med at vende
> kablerne...
>>
>> Hvilke "poler" tales der her om? Metallet er en masse metalatomer i et
>> upolært gitter. Tales der her om de enkelte atomers spin eller...?
>
> Det er hamrende ligegyldigt... Man kunne måske vende noget hvis det var ren
> jævnstrøm, men et lydsignal er altså vekselstrøm, der skifter polaritet
> optil MANGE gange pr sekund..

Det er ganske rigtigt.

Det er dog stadig en påstand om orientering af nogle poler, som ikke
er veldefineret...

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Expect the unexpected.
- HitchHikers Guide to the Galaxy, Douglas Adams
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

"Rasmus Bøg Hansen" <spam@amagerkollegiet.dk> skrev i en meddelelse
news:87d5zdd4vy.fsf@grignard.amagerkollegiet.dk...
..
>
> Det er dog stadig en påstand om orientering af nogle poler, som ikke
> er veldefineret...
>
> /Rasmus
>

Uanset hvad der menes med poler må de folk der fyrer den slags fis af mene
at det er strømmen der får polerne til at vendes.... Det de bare ikke har
fattet er at et audiosignal er AC..

/peter

---

"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:ba9dd.58920$Vf.2789127@news000.worldonline.dk...

> Argumenter for hvorfor kabler skal/kan tilspilles:
> * Forklaringen skulle efter sigende være, at man vender polerne i
metallet.
> Dermed skal man også, efter sigende, være varsom med at vende kablerne...

Der kan være noget om at vende de magnetiske poler i f.eks jern.. Normalt
ligger de og roder i alle retninger, og jernet opfattes som umagnetisk...
sender du jævnstrøm gennem jernet vil du vende alle polerne i samme retning
og jernet bliver magnetisk....

Nu er det bare lige sådan at når du snakker lyd er det altså vekselstrøm der
overføres, og så er vi ligevidt..

> * til tvivlerne lyt til dit setup og bagefter vender du kablerne kan du
høre
> forskel?

Næppe..... Medmindre der snakkes om at vende polaritet på den ene højttaler
( altså fasevende den ene højttaler ).. Det kan næsten enhver halvdøv klovn
høre..

> * Der er ingen elektroner i kablet og det skal dermed først fyldes for at
> lyde godt.

Hmmm.... Så er det kabel der snakkes om ikke lavet i materialer der findes i
den virkelige verden!

> * Hvis I søger SVAR, og ikke bare at latterliggøre noget nogle af jer bare
> ikke ved hvad er, så søg ind på Van den Huls hjemmeside. Der under
Questions
> and anwers on cables, vil I få den fysiologiske forklaring på forskelle på
> til- og ikke tilspillede kabler.

Hmmm... Er det ikke samme firma som tjener tykt på at sælge kabler til
hifi-nørderne ?

> Iøvrigt siger selvsamme VDH, at hvis man
> flytter/bøjer/roder med et tilspillet kabel, kan man starte forfra! Det
kan
> ikke tåle at blive rørt, da krystallerne flytter sig af den grund.

Bullshit!..... Lad os få noget teknisk dokumentation og konkrete
måleresultater fra et anerkendt firma..

> Argumenter imod at kabler skal/kan tilspilles:
> * Jeg mener også det lyder mest som overtro.Hvis polerne i kablet bare
skal
> vendes før det er spillet til, kræver det vel blot få sekunders signal...

Ja, men det er stadig omsonst, da du stadig vil vende "polerne" så snart du
spænder et audio signal på kablet..

> * musik-signaler jo vekselspænding så polerne skifter nok orientering
> rimelig tit!

Jeps!

> * Ja men hvad så når man slukker for anlæget - løber resten af
elektronerne
> så ud i højttalerne, så kablet er helt tomt?

Jeg kunne stadig godt tænke mig at se et elektron-tomt kabel!

> * Det er et salgstrick. Folk der kommer tilbage med kablet til butikken
> fordi de ikke synes det spiller godt får af vide, at det skal spilles til
> over X antal timer. Når de timer er gået er returretten overskredet og
> sælger behøves ikke tage imod kablet.

Den forklaring kan jeg godt lide.. Der er både humor og en praktisk
forklaring!

> * Det der i virkeligheden sker er, at hjernen bliver omprogrammeret til
den
> nye lyd. Man vænner sig simpelthen til det nye lydbillede, måske hjulpet
af
> ønsketænkning, da man gerne vil have at de nye - ofte dyre - komponenter
> spiller bedre. Det er hjernen der bliver spillet til, ikke komponenterne.

Nøjagtig som Placebo medicin...

---

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse news:beadd.58941$Vf.2789717@news000.worldonline.dk...
>
> "Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
> news:ba9dd.58920$Vf.2789127@news000.worldonline.dk...
>
>
> > * musik-signaler jo vekselspænding så polerne skifter nok orientering
> > rimelig tit!
>
> Jeps!
>
Det kan udmærket være overlejret DC, især ved
klasse A forstærkertrin som nørder vist foretrækker.

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:417538ab$0$77008$14726298@news.sunsite.dk...


> >
> Det kan udmærket være overlejret DC, især ved
> klasse A forstærkertrin som nørder vist foretrækker.
>

Ska' vi vædde?

Uanset hvilken forstærkertype det er står der maksimalt et par hundrede mV
på udgangen ( målt uden belastning )... Altefter hvordan forstærkeren er
opbygget bruger man nogengange en stor elektrolytkondensator i serie med
udgangen, netop for at fjerne DC fra udgangen

/peter

---

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
news:_wedd.59001$Vf.2792047@news000.worldonline.dk...
> Ska' vi vædde?
>
> Uanset hvilken forstærkertype det er står der maksimalt et par hundrede mV
> på udgangen ( målt uden belastning )... Altefter hvordan forstærkeren er
> opbygget bruger man nogengange en stor elektrolytkondensator i serie med
> udgangen, netop for at fjerne DC fra udgangen
>
> /peter
>
>

Æhhmm...., hvornår har du sidst set en kondensator i serie med udgangen i en
HiFi-forstærker.
Det var i forrige årtusinde!

Venligst,
Torben W.

---

Torben Wridt wrote:
>
> Æhhmm...., hvornår har du sidst set en kondensator i serie med
> udgangen i en HiFi-forstærker.
> Det var i forrige årtusinde!

Det bruges i visse eksotiske én-transistors single-endede klasse A trin. Og
så er der jo også rørforstærkerne, med deres DC-spærrende udgangstrafo.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark

---

Martin Larsen wrote:

> Det kan udmærket være overlejret DC, især ved klasse A forstærkertrin
> som nørder vist foretrækker.

Klasse A forstærker? Er det ikke den type der hvor kølepladerne også
kan bruges som kogeplader?

--
PeKaJe

Marge, let's end this feudin' and a-fussin' and get down to some lovin'.
      -- Homer Simpson, Colonel Homer

---

Peter Jensen wrote:

> Klasse A forstærker? Er det ikke den type der hvor kølepladerne også
> kan bruges som kogeplader?

Jov en klasse A forstærker burde blive meget varm, idet den konstant bruger
alt den effekt den kan levere.. Lad os sige den er på 2 x 25 watt, så vil
den konstant bruge de 2 x 25 watt imens den er tændt, hvorimod en "normal"
(ved faktisk ikke hvilken klasse det betegnes som) kun bruger strøm når den
skal levere musik.


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk

---

In article <Ipqdd.59057$Vf.2792979@news000.worldonline.dk>,
anders@andersh.fjerndette.dk says...

> Jov en klasse A forstærker burde blive meget varm, idet den konstant bruger
> alt den effekt den kan levere.. Lad os sige den er på 2 x 25 watt, så vil
> den konstant bruge de 2 x 25 watt imens den er tændt, hvorimod en "normal"
> (ved faktisk ikke hvilken klasse det betegnes som) kun bruger strøm når den
> skal levere musik.

Den mest "normale" forstærkerkobling for transistorforstærkere betegnes
klasse AB eller A/B. Forskellene er:

I en klasse A forstærker har man bias på trioden, så den ved nul
indgangssignal er i halv mætning. Dvs. man har en stor tomgangsstrøm. Ved
negativt indgangssignal mindskes strømmen gennem trioden. Ved positivt
indgangssignal øges strømmen. Rørforstærkere er normalt i klasse A.

I en klasse B forstærker bruger man ingen bias. Her har man til gengæld
to transistorer i den såkaldte push-pull konfiguration. Den ene åbner for
strøm når indgangssignalet er negativt, og den anden når det er positivt.
Det er imidlertid problematisk lige omkring det punkt, hvor en transistor
åbner for strømmen, og giver såkaldt nulpunkts crossover forvrængning.

Den normale forstærker, klasse AB kombinerer naturligvis A og B. Her har
du et push-pull trin med bias. Biasen er dog reduceret mest muligt, og
derved når man en effektivitet på omkring 50%.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

> I en klasse A forstærker har man bias på trioden, så den ved
> nul indgangssignal er i halv mætning. Dvs. man har en stor
> tomgangsstrøm. Ved negativt indgangssignal mindskes strømmen
> gennem trioden. Ved positivt indgangssignal øges strømmen.
> Rørforstærkere er normalt i klasse A.

Hm, mener da de fleste almindelige rørforstærkere, f.eks. til guitar-brug er
klasse AB. Man laver et push-pull trin med to pentoder eller trioder, som
trækker i hver sin ende af en udgangstrafo med udtag. Udtaget tilsluttes
anodeforsyningen, og hvilestrømmen er ikke specielt stor. Men der findes jo
også disse single-endede trin med kun et udgangsrør, som kun kan virke i
klasse A, f.eks. AudioNote.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark

---

In article <417538ab$0$77008$14726298@news.sunsite.dk>,
mlarsen@post7.tele.dk says...

> Det kan udmærket være overlejret DC, især ved
> klasse A forstærkertrin som nørder vist foretrækker.

Øh, hvorfor skulle det være "nørdet" at foretrække den mest gammeldags og
traditionelle måde at opbygge en forstærker? Så er det da langt mere
"nørdet" at foretrække klasse D - den (populært sagt) rent digitale
forstærker. I klasse D kan man opnå en effektivitet på 80-90%.

Med venlig hilsen Sven.

---

On Tue, 19 Oct 2004 16:07:39 +0200, "Anders Houmark"
<anders@andersh.fjerndette.dk> wrote:

>Og derefter går snakken så. Nogle folk påstår at de kan høre om et kabel er
>tilspillet eller ej, andre påstår at det er fordi de tilvender sig lyden af
>det nye kabel (her går vi automatisk ud fra, at man kan høre forskel på 2
>højttalerkabler). Flere personer påstår også at de kan høre forskel på om
>kablet vender den rigtige vej eller ej.


http://www.verber.com/mark/cables.html

[For example, claiming that copper wire is directional, that slow-moving
electrons create distortion as they haphazardly carry the signal along a wire,
that cables store and release energy as signals propagate along them, that a
final energy component (improperly labeled as Joules) is the measure of the
tonality of cables, ad nauseum, are but a few of the non-entities used in
advertisements to describe cable performance.]

   og videre..:

[Oh yes, we have heard of golden-eared audiophiles who claim to be able to
consistently identify huge, audible differences between cables. But when these
experts have visited our facility and were put to the test under
carefully-controlled conditions, they invariably failed to yield a score any
better than chance. For example, when led to believe that three popular cables
were being compared, varying in size from a high-quality 12 AWG ZIP-CORD to a
high-tech looking cable with a diameter exceeding an inch, the largest and
sexiest looking cable always scored best - even though the CABLES WERE NEVER
CHANGED and they listened to the ZIP Cord the entire time.]


--

-JN-

---

>og videre..:
>
>[Oh yes, we have heard of golden-eared audiophiles who claim to be
>able to
>consistently identify huge, audible differences between cables. But
>when these
>experts have visited our facility and were put to the test under
>carefully-controlled conditions, they invariably failed to yield a
>score any
>better than chance. For example, when led to believe that three
>popular cables
>were being compared, varying in size from a high-quality 12 AWG
>ZIP-CORD to a
>high-tech looking cable with a diameter exceeding an inch, the
>largest and
>sexiest looking cable always scored best - even though the CABLES
>WERE NEVER
>CHANGED and they listened to the ZIP Cord the entire time.]
>

Den kan jeg godt lide. Hvad skulle den videnskabelige forklaring være
på, at et kabel "lyder" anderledes end et andet? Forudsat de begge er
med kobbertråde, så modstanden i kablet er rimelig ens.

--

Mvh
Sven

---

"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> wrote in message
news:ba9dd.58920$Vf.2789127@news000.worldonline.dk...
> Hej..
> Jeg har for nylig registreret mig som bruger af et hi-fi forum der findes
på
> hifi4all.dk.
>
> Lige nu er der et emne som går på, om man skal tilspille højttalerkabler
> eller ej. Dvs. der skal spilles musik gennem kablet i mange timer i træk,
> for at få den bedste lyd ud af kablet.

ROTFLOLPIMP

> Og derefter går snakken så. Nogle folk påstår at de kan høre om et kabel
er
> tilspillet eller ej, andre påstår at det er fordi de tilvender sig lyden
af
> det nye kabel (her går vi automatisk ud fra, at man kan høre forskel på 2
> højttalerkabler). Flere personer påstår også at de kan høre forskel på om
> kablet vender den rigtige vej eller ej.

ROTWFLOLPOAIMP

> Argumenter imod at kabler skal/kan tilspilles:
> * Jeg mener også det lyder mest som overtro.Hvis polerne i kablet bare
skal
> vendes før det er spillet til, kræver det vel blot få sekunders signal...
> * musik-signaler jo vekselspænding så polerne skifter nok orientering
> rimelig tit!
> * Ja men hvad så når man slukker for anlæget - løber resten af
elektronerne
> så ud i højttalerne, så kablet er helt tomt?
> * Det er et salgstrick. Folk der kommer tilbage med kablet til butikken
> fordi de ikke synes det spiller godt får af vide, at det skal spilles til
> over X antal timer. Når de timer er gået er returretten overskredet og
> sælger behøves ikke tage imod kablet.

Det skal nok passe.

> * Det der i virkeligheden sker er, at hjernen bliver omprogrammeret til
den
> nye lyd. Man vænner sig simpelthen til det nye lydbillede, måske hjulpet
af
> ønsketænkning, da man gerne vil have at de nye - ofte dyre - komponenter
> spiller bedre. Det er hjernen der bliver spillet til, ikke komponenterne.

Sandsynligvis


--
mvh/rg. Christian

---

Christian B. Andresen wrote:

> ROTWFLOLPOAIMP

???

/steen

---

"Steen" <virker@ikke.invalid> wrote in message
news:41765203$0$270$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
>
> > ROTWFLOLPOAIMP

Selvopfundet til lejligheden, og et naturligt resultat af ROTFLOLPIMP (Roll
On The Floor Laughing Out Loud Pissing In My Pants),

ROTWFLOLPOAIMP =
(Roll On The Wet Floor Laughing Out Loud Pissing Once Again In My Pants).
----
------------



--
mvh/rg. Christian

---

>>
>> > ROTWFLOLPOAIMP
>
> Selvopfundet til lejligheden, og et naturligt resultat af
> ROTFLOLPIMP (Roll
> On The Floor Laughing Out Loud Pissing In My Pants),
>
> ROTWFLOLPOAIMP =
> (Roll On The Wet Floor Laughing Out Loud Pissing Once Again In My
> Pants).
> ----
> ------------
>
>
>
> --
> mvh/rg. Christian

Årets bedste forkortelse!!!!!!!!! Godt gået, Christian.

--

Mvh
Sven

---

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> wrote in message
news:cl5v5r$11p3$1@news.cybercity.dk...
> >>
> >> > ROTWFLOLPOAIMP
> >
> > Selvopfundet til lejligheden, og et naturligt resultat af
> > ROTFLOLPIMP (Roll
> > On The Floor Laughing Out Loud Pissing In My Pants),
> >
> > ROTWFLOLPOAIMP =
> > (Roll On The Wet Floor Laughing Out Loud Pissing Once Again In My
> > Pants).
> > ----
> > ------------
> >
> >
> >
> > --
> > mvh/rg. Christian
>
> Årets bedste forkortelse!!!!!!!!! Godt gået, Christian.

Tak !!!

Jeg vil benytte til lejligheder hvor det er påkrævet, og det er det i hvert
fald når der er tale om tilspilning af kabler
Bliver el-installationen i et hus også bedre med tiden ?


--
mvh/rg. Christian

---

Christian B. Andresen wrote:

-snip-

> Bliver el-installationen i et hus også bedre med tiden ?

Haha! LOL, Ja, jeg kan lige se det for mig: Elektrikeren fortæller den
utilfredse kunde at "kablerne bare lige skal konditioneres lidt og at de
bliver bedre med tiden"


mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Anders Houmark (anders@andersh.fjerndette.dk) skrev følgende:
> Hej..
> Jeg har for nylig registreret mig som bruger af et hi-fi forum der
> findes på hifi4all.dk.
>
> Lige nu er der et emne som går på, om man skal tilspille
> højttalerkabler eller ej. Dvs. der skal spilles musik gennem kablet i
> mange timer i træk, for at få den bedste lyd ud af kablet.

Prøv at smide dit indlæg i news:dk.teknik.lyd ... Så skal du få diskussion.
:)

Og nej. Jeg tror ikke på kabelhimlen. HN's 2.5 mm2 er fint til mig. :)

- Martin

---

"Martin Petersen" <knopfisk@[fjern]vvs.dk> wrote in message
news:cl5eof$hl2$1@news.cybercity.dk...
> Anders Houmark (anders@andersh.fjerndette.dk) skrev følgende:
> > Hej..
> > Jeg har for nylig registreret mig som bruger af et hi-fi forum der
> > findes på hifi4all.dk.
> >
> > Lige nu er der et emne som går på, om man skal tilspille
> > højttalerkabler eller ej. Dvs. der skal spilles musik gennem kablet i
> > mange timer i træk, for at få den bedste lyd ud af kablet.
>
> Prøv at smide dit indlæg i news:dk.teknik.lyd ... Så skal du få
diskussion.
> :)

Eller i dk.snak.vittigheder


--
mvh/rg. Christian

---

"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> skrev i en meddelelse
news:41763f51$0$177$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Eller i dk.snak.vittigheder
>
>
> --
> mvh/rg. Christian
>
>

Jeg synes, at indlægget hører til i dk.religion.......
For det er præcis hvad HiFi-verdenen har udviklet sig til.

Venligst,
Torben W.

---

"Torben Wridt" <tow@NOSPAMstofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:41768162$0$13753$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

KLIP

> Jeg synes, at indlægget hører til i dk.religion.......
> For det er præcis hvad HiFi-verdenen har udviklet sig til.

Man kan jo på den baggrund give sig til at fundere over om et nybygget
enfamiliehus giver dårligt lys i begyndelsen, men bedre når det er
"tillyst"......

Måske endda el-regningen falder i takt med "tillysningen"...))))

--
Med venlig hilsen
Bjørn Jørvad

---

"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> wrote in message
news:4176831a$0$165$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Torben Wridt" <tow@NOSPAMstofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:41768162$0$13753$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> KLIP
>
> > Jeg synes, at indlægget hører til i dk.religion.......
> > For det er præcis hvad HiFi-verdenen har udviklet sig til.
>
> Man kan jo på den baggrund give sig til at fundere over om et nybygget
> enfamiliehus giver dårligt lys i begyndelsen, men bedre når det er
> "tillyst"......
>
> Måske endda el-regningen falder i takt med "tillysningen"...))))

Så kan jeg kun glæde mig til at flytte ind i vores landejendom fra 1914
)))))))


--
mvh/rg. Christian

---

"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> writes:

> * Der er ingen elektroner i kablet og det skal dermed først fyldes for at
> lyde godt.

Det kunne være kønt: "Pas på når du pakker kablet ud, det kan give et
ordentligt rap over nallerne hvis du rører ved stikkene. Og hvad
værre er: Så er det ikke ordentlige audioelektroner du får fyldt på det."


Mvh.


Dennis Jørgensen

---

Stop det HiFi hysteri....brug ordentlige tykke kabler af kobber...meget tyk
lysnetledning f.eks. :) bruger jeg selv ...så længe der ikke afsættes effekt
i kablet er alt godt...dvs. dets ohmske modstand skal være mindst
mulig...tja og brug så kortest mulige kabler...

Bedst er det selvfølgelig ikke at bruge audio kabler mellem forstærker og
højttaler...dvs. optiske kabler til højttaleren hvor en a/d konverter
konverterer til audio..videre til en forstærker og direkte ud i enhederne :)
Men dette fordrer selvfølgelig at ens lydkiler er digitale: CD, MD, DVD, MP3
eller lign. :) har hørt at rigtige audiofile (er det en slags seksuel
perversitet ???) helst anvender analoge medier som f.eks. LP plader :)

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev

> Stop det HiFi hysteri....brug ordentlige tykke kabler af kobber...meget
tyk
> lysnetledning f.eks. :) bruger jeg selv ...så længe der ikke afsættes
effekt
> i kablet er alt godt...dvs. dets ohmske modstand skal være mindst
> mulig...tja og brug så kortest mulige kabler...

Det sidste må vel være for at begrænse kapacitansen? Man skal godt nok have
ret lange kabler før der forekommer dæmpning i et hørbart frekvensområde,
men det betyder jo ingenting. Jeg har nemlig hørt fra en HiFi-troende, at
han kan høre det tydeligt hvis man skruer ned for 30-60kHz-oktaven. Det
påvirker de andre frekvenser, forstod jeg.

> Bedst er det selvfølgelig ikke at bruge audio kabler mellem forstærker og
> højttaler...dvs. optiske kabler til højttaleren hvor en a/d konverter
> konverterer til audio..videre til en forstærker og direkte ud i enhederne
:)
> Men dette fordrer selvfølgelig at ens lydkiler er digitale: CD, MD, DVD,
MP3
> eller lign. :) har hørt at rigtige audiofile (er det en slags seksuel
> perversitet ???) helst anvender analoge medier som f.eks. LP plader :)

Digitalt?! Du må da være syg mand. Det er slet ikke dynamisk nok. Som det
fremgår af de troendes credo, er noget nyt kun godt, hvis det er gammel
teknologi med endnu dyrere komponenter. Hvis teknologien er opfundet efter
1965, er det noget lort.

Torben
--
Nu må min 150MHz Pentium snart være tilregnet!

---

Torben Frandsen wrote:

> Jeg har nemlig hørt fra en
> HiFi-troende, at han kan høre det tydeligt hvis man skruer ned for
> 30-60kHz-oktaven. Det påvirker de andre frekvenser, forstod jeg.

Overtoner - det er kodeordet.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> skrev

> > Jeg har nemlig hørt fra en
> > HiFi-troende, at han kan høre det tydeligt hvis man skruer ned for
> > 30-60kHz-oktaven. Det påvirker de andre frekvenser, forstod jeg.
>
> Overtoner - det er kodeordet.

Ja, jeg mente nok at det var sådan noget, men jeg er vist ikke kvik nok. Du
kan måske fortælle mig hvordan hørbare toner eller overtoner påvirkes af
ikke-hørbare ditto?

Jeg har gjort forsøg med det ved et par af de (mange) gange, jeg har givet
den som svedig lydtekniker, og har ikke kunnet konstatere nogen forskel. Men
HiFi-entusiasten vil naturligvis indvende, at PA-udstyr ikke dur til den
slags.

Torben

---

Torben Frandsen wrote:

> "Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> skrev
>
>> > Jeg har nemlig hørt fra en
>> > HiFi-troende, at han kan høre det tydeligt hvis man skruer ned for
>> > 30-60kHz-oktaven. Det påvirker de andre frekvenser, forstod jeg.
>>
>> Overtoner - det er kodeordet.
>
> Ja, jeg mente nok at det var sådan noget, men jeg er vist ikke kvik nok.
> Du kan måske fortælle mig hvordan hørbare toner eller overtoner påvirkes
> af ikke-hørbare ditto?

Problemet er, at lyden fra diverse instrumenter ikke kun består af rene
sinustoner, men eksempelvis grundtonen + et utal af overtoner med faldende
amplitude. Endvidere mener jeg, at især blæseinstrumenter afgiver noget
mere firkantagtigt.
Det betyder, at hvis man har filter på eks. 22 KHz, ændrer (eller udglatter)
man kurvens forløb i forhold til originalen.
Det har (muligvis[1]) indflydelse på klangen af instrumentet.

>
> Jeg har gjort forsøg med det ved et par af de (mange) gange, jeg har givet
> den som svedig lydtekniker, og har ikke kunnet konstatere nogen forskel.
> Men HiFi-entusiasten vil naturligvis indvende, at PA-udstyr ikke dur til
> den slags.

[1] For at det skal være hørbart, skal man have nogle rigtige
diskanthøjttalere, og ikke bare nogle, der kan gengive til 22KHz.
Jeg havde selv nogle supertweetere, der gik til 37.5 KHz - bånddiskanter var
for dyre til mig.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> skrev

> Problemet er, at lyden fra diverse instrumenter ikke kun består af rene
> sinustoner, men eksempelvis grundtonen + et utal af overtoner med faldende
> amplitude. Endvidere mener jeg, at især blæseinstrumenter afgiver noget
> mere firkantagtigt.

Det har du ret i. Men jeg er nu ikke enig i, at det skulle være et problem


> Det betyder, at hvis man har filter på eks. 22 KHz, ændrer (eller
udglatter)
> man kurvens forløb i forhold til originalen.

Målbart - ja. Hørbart - tvivlsomt. For de harmoniske oversvingninger kan du
jo stadig ikke høre.

Hvis du kan komme i nærheden af en god tonegenerator, er her et forsøg, du
kan udføre:

Stil frekvensen på 120Hz. Få en bekendt til at skifte mellem forskellige
bølgeprofiler, fx sinus, firkantet og savtakket. Noter dig forskellen. Stil
frekvensen på 12kHz. Få din ven til at skifte tilfældigt mellem de samme
bølgeprofiler som før og fortæl ham hvilken han spiller. Hvis dit resultat
er bedre end rent gætværk, så forsøg med en dobbeltblind opstilling.

Når du efter dette forsøg har konstateret, at du ikke er særlig god til at
høre selv drastiske ændringer af bølgeprofilen ved høje frekvenser, hvordan
mon det så vil gå med de mere beskedne ændringer som skyldes harmoniske
oversvingninger?

> Det har (muligvis[1]) indflydelse på klangen af instrumentet.

Jamen har du selv hørt det? Eller har du blot bildt dig ind at du hørte det?

> [1] For at det skal være hørbart, skal man have nogle rigtige
> diskanthøjttalere, og ikke bare nogle, der kan gengive til 22KHz.

Naturligvis. Og hvad med resten af udstyret? Svjh er 22kHz netop den højeste
frekvens, du kan ndspille på en cd. Hvad den øvre grænse er for en grammofon
aner jeg så ikke, men mon ikke er grænser for hvor hurtigt en pickup kan
svinge og hvor præcist man kan presse vinylet?

Torben

---

Overvejede at skrive et langt indlæg om rigtig HIFI, direkte skårede plader
osv. men kort:

Torben Frandsen wrote:

> Målbart - ja. Hørbart - tvivlsomt. For de harmoniske oversvingninger kan
> du jo stadig ikke høre.

Hørbart - ja, forudsat man har et ordentligt anlæg.

> ... er her et forsøg, du kan udføre:

sorry, ikke interesseret.

> Jamen har du selv hørt det?

Ja - og spørg enhver 'audiofil'.

> Svjh er 22kHz netop den højeste frekvens, du kan ndspille på en cd.

Både og, med en sampling på 44.1 KHz, er der *meget* få samples pr.
svingning, deraf dåselyden.

> Hvad den øvre grænse er for en
> grammofon aner jeg så ikke, men mon ikke er grænser for hvor hurtigt en
> pickup kan svinge

Jo - eksempelvis:
<http://www.ortofon.com/html/body_moving_coil_technical_data.asp>
(80 KHz v/-3dB)

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> skrev

> > ... er her et forsøg, du kan udføre:
>
> sorry, ikke interesseret.

Ærgerligt. Det kunne ellers overbevise dig om at du hører dårligere end du
tror.

> > Jamen har du selv hørt det?
>
> Ja - og spørg enhver 'audiofil'.

Folk der ynder at kalde sig audiofile skal man ikke spørge. De har svært ved
at holde hovedet koldt, og slynger gerne om sig med uvidenskabelige idéer om
at kabler skal "spilles til", og at de endelig ikke må flyttes under
processen.

"Audiophiles are often shocked and offended by how much change there is in
their "ability" to hear sonic differences when a comparison is done with a
double blind protocol. They try to blame the slightest detail of the test
equipment or procedure rather than realize that the blind test result is
reliable and their previous experiences were tainted by the placebo effect."
(http://www.ultranalog.com/abxdbt/)

Men der sidder da et par gode og lyttevante ører på mig, og jeg kan ikke
høre forskel. Jeg har heller ingen prestige at miste ved at sige at jeg ikke
kan.

> > Svjh er 22kHz netop den højeste frekvens, du kan ndspille på en cd.
>
> Både og

Øh, enten er 22kHz den højeste frekvens, man kan registrere på en cd, eller
også er det ikke.

> med en sampling på 44.1 KHz, er der *meget* få samples pr.
> svingning

Tja, ca. 2 ved 22kHz. 3 ved 15kHz, som vel omtrent er grænsen for dit øre
lyder rigtig nok ikke af meget.

> deraf dåselyden.

Når jeg roder med en parametrisk equalizer, siger de fleste lyttere
"dåselyd" hvis jeg hæver 0,5-1kHz-oktaven med 6dB eller mere. Du har
tydeligvis en anden oplevelse af begrebet. Sådan er det, når man skal bruge
den slags begreber om subjektive vurderinger - man kan kun håbe at modparten
har den samme association. Det betyder ikke at du tager fejl, eller at jeg
gør det. Det betyder blot at vores subjektive vurderinger er forskellige, og
vi kunne i princippet lige så godt diskutere om rød er pænere end blå.

Eftersom det subjektive element er ganske væsentligt, er der herfra lukket
for yderligere diskussion om diverse mediers fortræffeligheder. Men jeg er
fortsat interesseret i videnskabeligt baserede argumenter for ultralydens
betydning for lytteoplevelsen.

Torben

---

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse news:417a3de6$0$23960$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Audiophiles are often shocked and offended by how much change there is in
> their "ability" to hear sonic differences when a comparison is done with a
> double blind protocol.

Nu hvor du insisterer på at lyde meget seriøs, hvor finder
vi troværdig statistik over antallet af chokerede audiofile?

Mvh
Martin

---

Torben Frandsen wrote:

> "Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> skrev
>
>> > ... er her et forsøg, du kan udføre:
>>
>> sorry, ikke interesseret.
>
> Ærgerligt. Det kunne ellers overbevise dig om at du hører dårligere end du
> tror.

Det behøver jeg ikke overbevisning om - jeg ved jeg hører dårligere.
For mine ørers vedkommende skulle en sådan test have været lavet for 20 år
siden.

> Folk der ynder at kalde sig audiofile skal man ikke spørge. De har svært
> ved at holde hovedet koldt, og slynger gerne om sig med uvidenskabelige
> idéer om at kabler skal "spilles til", og at de endelig ikke må flyttes
> under processen.

Ja, det med kablerne er noget fis - bortset fra for tynde kabler, der giver
for stor impedans.

> Men der sidder da et par gode og lyttevante ører på mig, og jeg kan ikke
> høre forskel. Jeg har heller ingen prestige at miste ved at sige at jeg
> ikke kan.

Jeg har heller ingen prestige at miste. Jeg vil dog stadig påstå, at der er
væsentlig forskel på højttalersystemer, der gå til hhv. 20 og 40 KHz.
Dog vil der nok ikke være forskel, når inputmediet er CD.

>
>> > Svjh er 22kHz netop den højeste frekvens, du kan ndspille på en cd.
>>
>> Både og
>
> Øh, enten er 22kHz den højeste frekvens, man kan registrere på en cd,
> eller også er det ikke.
>
>> med en sampling på 44.1 KHz, er der *meget* få samples pr.
>> svingning
>
> Tja, ca. 2 ved 22kHz. 3 ved 15kHz, som vel omtrent er grænsen for dit øre
> lyder rigtig nok ikke af meget.
>
>> deraf dåselyden.

[snip dåselyd]
Det var nok også et forkert ord, jeg er enig i din fortolkning af dåselyd.
Det er svært at sætte ord på det indre lyttebillede.
Men hvad med:
Eksempelvis bækkener får en hård og metallisk klang i stedet for en blød og
silkeagtig?

> Eftersom det subjektive element er ganske væsentligt, er der herfra lukket
> for yderligere diskussion om diverse mediers fortræffeligheder. Men jeg er
> fortsat interesseret i videnskabeligt baserede argumenter for ultralydens
> betydning for lytteoplevelsen.

Tilgiv mig, hvis det ikke er sat matematisk korrekt op, det er trods alt 30
år siden jeg læste mat/fyk.

Hvis vi antager at
f(lyd) = f1(x KHz) + f2(2*x KHz) + f3(4*x KHz) .....
og x er eks. 12.
Så svarer det til ved bortfiltrering:
f(lyd) = f1(x KHz)

Man misser dermed den resterende del af funktionen, og dermed
kraftpåvirkningen af højttaler-membram/dome/folie.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Stig Johansen wrote:
> Eksempelvis bækkener får en hård og metallisk klang i stedet
> for en blød og silkeagtig?

Fordi en CD er tættere på virkeligheden end en plade. Et bækken er lavet af
metal, også skal lyde som metal, ikke som silke. (og nej, jeg er ikke
til heavy metal ;-P). Der er iøvrigt ikke noget så fedt som når man kan
høre nitterne i et nittebækken så klart at man næsten kan tælle dem. Det kan
man også sagtens på en CD, og et par hjemmelavede bånddiskanter (og gammelt
rustent ståltråd som signalkabel). Min hørelse går til knap 18KHz, jeg kan
ikke længere høre pilottonen på FM-radio.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark

---

Ulrik Smed wrote:

> Stig Johansen wrote:
>> Eksempelvis bækkener får en hård og metallisk klang i stedet
>> for en blød og silkeagtig?
>
> Fordi en CD er tættere på virkeligheden end en plade. Et bækken er lavet
> af
> metal, også skal lyde som metal, ikke som silke. (og nej, jeg er
> ikke
> til heavy metal ;-P).

Ja, som jeg skrev, er det svært at sætte ord på det indre lydbillede.

> Der er iøvrigt ikke noget så fedt som når man kan
> høre nitterne i et nittebækken så klart at man næsten kan tælle dem.

Enig.

> Det
> kan man også sagtens på en CD, og et par hjemmelavede bånddiskanter (og
> gammelt rustent ståltråd som signalkabel). Min hørelse går til knap 18KHz,
> jeg kan ikke længere høre pilottonen på FM-radio.

Her er det nok vigtigt at tilføje, at jeg ikke har dyrket ren lyd i en del
år. Den hobby måtte jeg desværre opgive, da konen blev sur over min M3
store subwoofer, ubehandlede hjemmebyggede kabinetter, samt diskanter
placeret strategiske steder.

Det betyder, at mine lydoplevelser med LP ct. CD på ordentlige højttalere er
fra den tid, hvor der ikke var oversampling (eller var der 2 x
oversampling?) på CD afspillere.
Jeg er ikke i tvivl om, at diverse algoritmer, der er indbygget i
forbindelse med oversamplingen, væsentlig har forbedret kvaliteten af
CD-lyd.
Jeg havde i en periode nogle udgivelser på både CD og LP, og der var meget
stor forskel på lydoplevelsen, men som sagt kan det sagtens skyldes
kvaliteten af daværende CD-afspillerne.

Men jeg går ud fra, at du er enig i, at det er vigtigt at have diskant
højttalere, der ikke stopper ved eks. 20 KHz.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Stig Johansen wrote:

> Det betyder, at mine lydoplevelser med LP ct. CD på ordentlige
> højttalere er fra den tid, hvor der ikke var oversampling
> (eller var der 2 x oversampling?) på CD afspillere.
> Jeg er ikke i tvivl om, at diverse algoritmer, der er
> indbygget i forbindelse med oversamplingen, væsentlig har
> forbedret kvaliteten af CD-lyd.
> Jeg havde i en periode nogle udgivelser på både CD og LP, og
> der var meget stor forskel på lydoplevelsen, men som sagt kan
> det sagtens skyldes kvaliteten af daværende CD-afspillerne.

Hm, jeg syntes faktisk den Philips CD-100 en af mine venner havde dengang,
spillede udmærket. Her var vist ingen oversampling, og iøvrigt kun 14 bits
opløsning.

> Men jeg går ud fra, at du er enig i, at det er vigtigt at have
> diskant højttalere, der ikke stopper ved eks. 20 KHz.

Ikke rigtig. Jeg har leget en del med forskellige diskanter i sin tid, og
konkluderede at det mere var spredningen i toppen, end de ultrasoniske
egenskaber der var vigtige. En typisk 1 tommer diskant spreder ikke ret godt
i den øverste oktav, så der kommer til at mange energi deroppe, selvom den
er lineær forfra. Det var først da jeg lavede et par bånd på kun 1 cm's
bredde jeg fik spredningen med helt op (i det mindste i det vandrette plan),
og så kom perspekivet (lyd 'mellem' højttalerne) og 'luften' og 'gnisterne'
for alvor med, og gav en oplevelse ingen af de andre diskanter kunne give.
Og det på trods af at nogle af dem gik højere op end båndene. Specielt den
'gnist' (meget fine højfrekvente transient) der er i f.eks. bækken-anslag og
andet metalslagtøj var ekstremt meget flottere på båndene. Jeg lavede også
et rundstrålende bånd, som lød fantastisk, selvom der kun var ét (fik aldrig
lavet det andet), og frekvensgangen var halvdårlig.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:417d247d$0$209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

KLIP

> Hm, jeg syntes faktisk den Philips CD-100 en af mine venner havde dengang,
> spillede udmærket. Her var vist ingen oversampling, og iøvrigt kun 14 bits
> opløsning.

Kunne man ikke dengang, bruge Philips-CD-afspillere som
referenceafspillere..?

Kan man ikke det mere..?

--
Med venlig hilsen
Bjørn Jørvad

---

BJ wrote:
> Kunne man ikke dengang, bruge Philips-CD-afspillere som
> referenceafspillere..?

> Kan man ikke det mere..?

Nix, idag skal det være den her:
http://www.ultimate-sonics.com/Forsell.htm


OK, det er osse et philips værk i en MEGET flot kasse! Med luftpude-lejret
clamper og teflonbelagt vandrør(!) med (tilspillet?) sølv-inderleder til
overførsel af digitalsignalet til D/A'en, som er forsynet med 8 seperate
parallelregulatorer, så strømforbruget er konstant (og stort!), så der ikke
er signal-overhøring gennem forsyningen, og håndviklede skilletrafoer i
digitalsignalvejen, og.... jeg skal komme efter dig!

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:417d85cb$0$214$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

KLIP

> OK, det er osse et philips værk i en MEGET flot kasse!



> Med luftpude-lejret
> clamper og teflonbelagt vandrør(!) med (tilspillet?) sølv-inderleder til
> overførsel af digitalsignalet til D/A'en, som er forsynet med 8 seperate
> parallelregulatorer, så strømforbruget er konstant (og stort!), så der
> ikke
> er signal-overhøring gennem forsyningen, og håndviklede skilletrafoer i
> digitalsignalvejen, og.... jeg skal komme efter dig!

Du alt forbarmende. Det ligner og lyder som det rene guld..

--
Med venlig hilsen
Bjørn Jørvad

---

"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> wrote in message
news:417d8673$0$155$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> > OK, det er osse et philips værk i en MEGET flot kasse!
>
>
>
> > Med luftpude-lejret
> > clamper og teflonbelagt vandrør(!) med (tilspillet?) sølv-inderleder til
> > overførsel af digitalsignalet til D/A'en, som er forsynet med 8 seperate
> > parallelregulatorer, så strømforbruget er konstant (og stort!), så der
> > ikke
> > er signal-overhøring gennem forsyningen, og håndviklede skilletrafoer i
> > digitalsignalvejen, og.... jeg skal komme efter dig!
>
> Du alt forbarmende. Det ligner og lyder som det rene guld..

Nu er det jo ikke alt som glimter som er guld


--
mvh/rg. Christian

---

"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> skrev i en meddelelse
news:417dfa53$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> wrote in message
> news:417d8673$0$155$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> > OK, det er osse et philips værk i en MEGET flot kasse!
>>
>>
>>
>> > Med luftpude-lejret
>> > clamper og teflonbelagt vandrør(!) med (tilspillet?) sølv-inderleder
>> > til
>> > overførsel af digitalsignalet til D/A'en, som er forsynet med 8
>> > seperate
>> > parallelregulatorer, så strømforbruget er konstant (og stort!), så der
>> > ikke
>> > er signal-overhøring gennem forsyningen, og håndviklede skilletrafoer i
>> > digitalsignalvejen, og.... jeg skal komme efter dig!
>>
>> Du alt forbarmende. Det ligner og lyder som det rene guld..
>
> Nu er det jo ikke alt som glimter som er guld

Nøøhh, men uden Philips ingen CD...

--
Med venlig hilsen
Bjørn Jørvad

---

Christian B. Andresen wrote:
>
> Nu er det jo ikke alt som glimter som er guld

Nahh, men forgyldt er den da. De gyldne overflader ER faktisk ægte guld, og
de sorte er acryl, bygget uden på en heavy duty aluminiums-kasse. Og
luftpumpen er selvfølgelig placeret uden for kassen, langt væk, for TÆNK nu
hvis den kom til at vibrere en smule med kassen, ohhh GYYS! Nå, men
flot er den saft suse mig, og lyden fejler heller ikke noget.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev
> og teflonbelagt vandrør(!) med (tilspillet?) sølv-inderleder til
> overførsel af digitalsignalet til D/A'en

Fordi der sker for mange bitfejl i en PVC-belagt kobberleder?

> og håndviklede skilletrafoer i

Og et knap så sarkastisk spørgsmål: Hvad er fordelen ved det? Hvis det
drejer sig om præcision, kan en maskine så ikke vikle en transformator mere
præcist end en menneskehånd?

Torben

---

Torben Frandsen wrote:
> "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev
>> og teflonbelagt vandrør(!) med (tilspillet?) sølv-inderleder
>> til overførsel af digitalsignalet til D/A'en
>
> Fordi der sker for mange bitfejl i en PVC-belagt kobberleder?

;-P

>> og håndviklede skilletrafoer i
>
> Og et knap så sarkastisk spørgsmål: Hvad er fordelen ved det?
> Hvis det drejer sig om præcision, kan en maskine så ikke vikle
> en transformator mere præcist end en menneskehånd?

Jo, ganske sikkert. Jeg vil gætte på det er noget med at der ikke lige
fandtes en standardtype trafo der var god nok, og det bedre kunne betale sig
at håndvikle et forholdsvis lille antal trafoer, end at betale opstart for
en maskinvikling. Og det 'lyder' jo også bedre at sige de er håndviklede.
Det har noget med jitter at gøre, selvom signalet er digitalt, er
timingen jo stadig analog, og den oscillator i D/A'en der faselåser til
digitalsignalet, kører mest stabilt med skarpest mulige flanker på signalet.
Dem der måler på jitter snakker om variationer i timingen, i
picosekund-området.

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark