Rasmus Villemoes <burner+usenet@imf.au.dk> wrote in message news:<u0lllemmxnr.fsf@radagast.imf.au.dk>...
> "Peter Martin" <pm@petermartin.dk> writes:
>
> > Jeg håber i kan hjælpe med at afgøre en lille uoverenstemmelse.
> >
> > Når man går op et bjerg bliver luften "tyndere" fordi tyngdekraften holder
> > på atmosfæren. Bliver luften så "tykkere" og får højere tryk hvis man
> > borer/graver langt, langt ind i jorden.
> >
>
> Ja. Du behøver faktisk ikke grave; du kan nøjes med at rejse til Det
> Døde Hav, der så vidt jeg ved er det lavestliggende (større)
> landområde på jorden. Som du måske ved afhænger vands kogepunkt af
> trykket (jo højere tryk, jo højere kogepunkt), og ved Det Døde Hav er
> vands kogepunkt omkring 107 grader Celsius. På toppen af Mount Everest
> er vands kogepunkt omkring 72 grader Celsius.
Duer ikke.
Det Døde Hav er saltholdigt og saltholdigt vand har et højere
kogepunkt end almindeligt vand.
Luft får et højere tryk når man bevæger sig ned (ind) i Jorden, på
samme måde som vand gør det i havene, blot med helt andre størrelser.
Hvor trykket er størst vil givet være lidt af en spændende udfordring,
men matematisk vil det helt sikkert kunne udrenes, men det vil jeg
lade andre om.
> På Jupiter, som er en gasplanet, er der ikke nogen veldefineret
> overgang fra atmosfære til overflade. Atmosfæren bliver simpelthen
> bare "tykkere og tykkere" (trykket stiger) jo længere man bevæger sig
> ind mod Jupiters centrum. Det er derfor det enorme stormvejr som vi
> kan se som Jupiters røde plet nu har været i gang i over 300 år; der
> er ikke de samme friktionskræfter som på Jorden der før eller siden
> tapper et stormvejr for energi.
Da Jupiter er en stor planet, hvor det endnu ikke er muligt for os
mennesker, med den teknik vi besidder, at kunne observere et fast
legeme under Jupiters atmosfære, har man indtil dato opfattet den som
værende en gasplanet.
Dette hænger sammen med dens vægtfylde, som er langt mindre end
Jordens vægtfylde og Jorden består som bekendt for det meste af fast
stof.
Der kan sagtens befinde sig en fast masse under den tykke atmosfære,
men det kan også være, at atmosfæren er så stor, at dens tryk skaber
en varme der er så stor, at almindelig fast stof bliver flydende,
hvorved forståelsen for fast masse forsvinder. Derfor kan det være at
skellet mellem Jupiters 'faste' overflade (Jordens faste overflade
over for atmosfærens luftige) og Jupiters atmosfæren er udvisket, på
grund af, at de i konsistens er lige 'tykke' eller lige 'flydende'.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen