Hej Arne.
Tak for et *meget* fyldigt svar. Jeg har kommenteret dine konkrete
betragtninger nedenfor.
Mht. dine historier om dagligdagens mange problemer med dine elever og
deres forældre; hvor må det være surt, når du som lærer skal bruge så
meget tid på elever, der ikke har styr på deres ting. På misforståelser
mellem dig som lærer og dine elevers forældre. Og det må også være
frustrerende som forældre at blive kontaktet af en lærer, blot for at
opdage, at man er blevet løbet om hjørner med af sin "lille Hassan" (som
du så galant formulerer det).
Kan det tænkes, at nogle af disse problemer kunne forebygges med
*løbende* information? Måske er det svært for den mindre ressourcestærke
familie at følge op på barnet, hvis forældrenes eneste mulighed for
kontakt til skolen er konsultationen og det årlige to-timers
forældremøde. Ofte præget af en-vejs kommunikation, fordi læreren skal
nå at sige alt det hun/han ikke har fået sagt hen over året.
Arne H. Wilstrup wrote:
> "Stig" <stigadk@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:clno11$kd6$1@news.cybercity.dk...
> [..]
>
>
> [..]
>
>
>>Hvad kan man forvente for de 50 timer, som en klasselærer får ekstra for
>>rollen som klasselærer? (Jeg mener det er 'taksten', men er ikke sikker).
>>
>>FU og jeg vil gerne gå konstruktivt til udfordringen i en dialog med
>>lærerstaben. Derfor har jeg brug for en forståelse af de udfordringer, som
>>man står med som klasselærer. Når det er sagt, mener FU og jeg også, at
>>etableringen af et godt og positivt forældre/klasse-samarbejde må
>>udspringe fra klasselæreren og understøttes af forældrene, som jo skal
>>lave skole sammen.
>
>
> Kære Stig - det er et fint indlæg du har fremkommet med, men lad os lige slå
> et par ting fast:
>
> En lærer kan sagtens have mere end en klasse at undervise i - det er ikke
> tilfældet med børnehaveklassen, hvor klasselæreren kun har 1 klasse, nemlig
> sin egen. Derfor er det mere overskueligt at lave ugebreve m.v. i dette
> regi.
>
> Personligt har jeg fx 4 klasser at forholde mig til og 26
> undervisningslektioner -
>
> hvis jeg blot skulle skrive om hvert fag og sætte det lavt, nemlig at ofre 5
> minutters fagbeskrivelse pr. fag -så ville jeg mindst bruge 1 time og 40
> minutter ugentligt til den øvelse. (blot 20 fagbeskrivelser er
> udgangspunktet her. Forældrene skal jo have at vide, hvad der sker i den
> enkelte time i det pågældende fag- de skal jo kunne følge med i deres børns
> lektier og fag ellers giver det jo ingen mening) -
>
> Lad mig endvidere forudsætte at alle lærere blot skal afsætte 1, 5 time
> ugentligt for at skrive om de pågældende fag - i 40 skoleuger giver det så
> 80 lektioner (en lektion forudsættes til at være 45 minutter) - det
> indebærer altså at man skal hente de 80 årlige lektioner et eller andet sted
> fra. Men hvor?
At det skulle tage 1.5 time at skrive ned, hvad der skal ske i den
kommende uge kan jeg meget dårligt forestille mig. I hvert fald ikke for
dig, Arne med den mængde tekst du sender på nettet
Broderparten af de Folkeskoler der ligger her på Nørrebro, København
benytter nyhedsbreve i en eller anden form, har det vist sig, når jeg
spørger i mit netværk. Når jeg spørger dybere viser det sig, at lærerne
i praksis skriver de ting ud/omskriver de forberedelsesnotater, de de
facto laver til sig selv alligevel.
>
> Klasselæreren har en klasselærerakkord på 75 timer (klokketimer) - og 80
> lektioner svarer til 60 klokketimer - det vil sige at der så er 15 timer
> ialt til alle andre gøremål som en klasselærer skal tage sig af:
> forældremøder, lejrskoler, kontakt til ssp, møder med sundhedssystemet,
> møder med forældre til ressourcekrævende børn, møde med skolelæger,
> psykologer, skrive til socialforvaltninger, sørge for indstillinger til
> læseklasser, møder med forældre til børn, der skal i læseklasser, have
> ekstraundervisning (det skal man i dag have forældrenes accept til) - evt.
> besøge forældre til børn, der ikke formår at komme til skolen selv, skrive
> til forældre om forskellige forhold, indkalde til teammøder, være tovholder
> til disse møder, tage initiativer til alle de ting, som man i øvrigt skal
> som klasselærer -for 15 timer om året.
>
> Det er ressourcespild.
Jeg kender ikke detaljer ang. timenomering, overenskomster osv. Jeg må
tage udgangspunkt i min datters skema (min egen lille Hassan er min
referenceramme, ja undskyld). Hendes klasselærer bliver hendes
matematiklærer. Hvor mange matematik man har i første og anden klasse
ved jeg ikke præcis, men det er ikke noget der trækker tænder ud.
Kontakt til SSP, socialforvaltning mm. kommer nok heller ikke til at
fylde det store i hans kalender de næste par år. Klassen har 18 elever.
At betragte den opgave at holde en kontakt mellem skole, klasse og
forældre som ressourcespild forstår jeg ikke. Lad os blande skolen uden
om her, men det er - som du åbenbart selv har erfaret - i alles
interesse at samarbejdet mellem begge parter fungerer optimalt. Det gør
det kun, hvis man føler sig informeret og er med på, hvad det er der
egentlig foregår. Hvilken form man måtte vælge betyder mindre.
(Nyhedsbrevet er åbenbart populært, fordi lærerens forberedelsesnotater
lader sig omskrive til dette brev.)
>
> Tag så det forhold at hver elev skulle have et sådant ugebrev med hjem - det
> skal skrives (sammenskrives og der skal hentes udtalelser fra alle
> faglærerne -det tager også tid), der skal kopieres og det skal sendes ud til
> forældrene eller gives med hjem til forældrene via eleverne (vel vidende at
> en meget lille flok forældre, der er ressourcestærke nok, læser det) - tag
> et fotokopi der koster 25 øre stykket (når der indregnes hvad det koster til
> Copydan, der jo skal betales hvert år pr. elev og pr. kopi) - og lad os
> sætte en skole på 700 børn -
>
> Regnestykket ser sådan ud: 700 elever x 0,25 øre x 40 skoleuger = 7000 kr.
> årligt blot for at informere forældrene.
Det regnestykke forstår jeg ikke. Påstår du, at én fotokopi koster 25 øre?
>
> Hvis vi skal gøre noget sådant, så må vi altså ud i en debat om:
>
> 1. hvilke tilsyns- og forældresamarbejdsopgaver skal så ikke løses?
> 2. hvilke undervisningsopgaver skal så ikke løses
> 3. hvilke udgifter skal så ikke afsættes midler til? Lejrskoler,
> ekskursioner, museumsbesøg i øvrigt? antallet af kladebøger, samlemapper,
> undervisningsbøger?
>
> Jeg forstår godt at man er tilbøjelig som forældre til kun at bekymre sig om
> ens lille Hassan, men en skole er en kæmpe organisation, hvor mange bolde
> skal være i luften, og det betyder at man i det små godt som forældre kan
> ønske at lærerne havde mere tid til den lille Hassan fra før, men vilkårene
> er altså at det er der simpelthen ikke tid eller penge til.
>
> Så alt i alt: det er imho ressourcespild at foretage noget sådant som vi jo
> ved at forældrene for det meste ikke læser, ikke forholder sig til etc.
Jeg er helt med på, at der gennem de sidste 10-20 år er sket et skred i
læreres syn på lærergerningen, og forældrenes syn på forældrerollen. Som
lærer er det ikke i ret høj grad "hønemor"-instinktet, der motiverer den
professionelle lærer. Det er en forståelse for de ting du peger på,
Arne: At skolen er en organisation, der har nogle vilkår og rammer af
økonomisk og andre ressourcemæssig karakter. Omvendt er, i hvert fald
nogle, forældre blevet bedre til at stille krav til skolen. Jeg kender
naturligvis ikke det hjørne af København du underviser i, Arne. Men hvis
det er din sande opfattelse, at forældrene ikke gider læse det du
skriver til dem, ikke forholder sig til det du siger og ikke kommer til
dine forældremøder, så ville jeg nok spørge mig selv: "Er det deres børn
de er lige glade med? Er det deres børns fremtid de er lige glade med?
Er det deres børns skole de er lige glade med? Eller er det dig de er
lige glade med?" Hvis klokken ringer på en af de to sidste, så vil det
være en uprofessionel organisation, uagtet hvor mange "bolde den har i
luften", hvis ikke den følger op på et sådant problem. Det vil også være
en uprofessionel lærer, der ikke tager sin gerning alvorligt, hvis han
må se i øjnene, at hans 'kunder' for det meste ikke gider "forholde sig"
til ham.
>
> Jeg har lige deltaget i et forældremøde, hvor 2 forældre dukkede op -resten
> blev væk fordi de ikke prioriterede mødet med lærerne omkring hvad der sker
> i skolen og i lektionerne særlig højt -men mange af de der ikke mente at de
> kunne prioritere deres børns skolegang særlig højt, var de første til at
> brokke sig over at de ikke fik besked om dette eller hint, var overraskede
> over at deres lille pode eller podinde pludselig skulle i læseklasse, ikke
> lavede deres hjemmearbejde etc.
>
> I dette skoleår er der ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke har skullet
> kontakte forældre, skriftligt eller telefonisk, fordi deres håbfulde,
> kommende professor i kernefysik, nu for tredie gang ikke var forberedt
> ordentlig i faget, medens de samtidig forlangte at man skulle "hjælpe"
> vedkommende med ekstraundervisning etc.
>
> En elev i 8.klasse kontaktede jeg hjemmet til og måtte høre på en svada om
> hvor forfærdelig skolen var efter den pågældende forældres mening, at eleven
> ikke fik den hjælp vedkommende havde brug for etc.
>
> Da talestrømmen og ederne og forbandelserne havde lagt sig, fortalte jeg
> forældreren at den pågældende havde fået en opgave af mig i engelsk, kikket
> på den i ca. 10 sekunder, lagt den ned i tasken med de ord: jeg behøver ikke
> at lære mere engelsk - jeg kan det hele allerede, hvorefter han tog sin
> mobiltelefon op og begyndte ugenert at kontakte en af sine venner.
>
> Da jeg så konfiskerede telefonen var forældreren også inde på at det var
> tyveri, at det var ulovligt etc.
>
> Hele samtalen tog ca. ½ time -og jeg er ikke klasselærer for den pågældende
> elev, som i øvrigt flyttede skole - (hvorefter jeg har hørt at han trives
> rigtig dårligt - nissen flytter med).
>
> Nej, kære Stig - det er fint at man som forældre er interesseret i sine
> børn, og det synes jeg er alt ære værd, men en hel del forældre orker det
> ikke, og blot det at dukke op til et forældremøde, prioriteres ofte nederst
> til fordel for andre gøremål.
>
> Forældremøder er da også - eller kan være det - rimeligt kedelige, hvis der
> kun står "fagenes fest" på programmet, men at få forældre til at deltage i
> skolelivet at interessere sig alvorligt for at deres børn laver deres
> hjemmearbejde, får dem til at forstå at de ikke blot skal tage barnet ud af
> skolen for at "købe tøj", tage på ferie midt i skoletiden etc., er en
> kunstart.
>
> Forældrene har jo ret til at bestemme om deres børn skal have ferie fx en
> måned før afgangsprøven, og de kan da have vældig gode grunde til det, det
> forstår jeg såmænd godt, men nogen gange gør de altså deres børn en
> bjørnetjeneste, især hvis de ikke i tide sørger for at deres unge får en
> opdragelse, der vænner dem til at der er et arbejde der skal gøres i det
> daglige.
> Hvis du anede hvor meget forældre klager over deres børns skolegang: de får
> ikke lektier nok for (og de følger ikke op på at de så laver dem), at de
> bliver "uretfærdigt behandlet" af den eller den lærer (læreren forfølger
> deres børn, når børnene bliver irettesat p.g.a. dårlig opførsel i klassen),
> eleven får for dårlige karakterer og nu kan han /hun ikke komme i gymnasiet
> på grund af at læreren ikke de pågældende noget. (helt fraværende er det i
> disse forældres sind, at man gentagne gange har forsøgt at få samme forældre
> i tale om deres børns pjækkeri, manglende forberedelse, manglende engagement
> i skolearbejdet etc.)
>
> I den forløbne uge har jeg hørt følgende undskyldninger, forklaringer m.v.
> fra en elev i 9.klasse (afgangsklasse - skal til afgangsprøve i engelsk):
> jeg har ikke forberedt mig fordi bogen lå hos veninden.
> Samme elev dagen efter: jeg har forberedt mig, men jeg kan ikke huske, hvad
> jeg læste.
> Samme elev dagen efter: jeg har forberedt mig, men jeg tør ikke sige noget,
> fordi de andre mobber mig fordi jeg er dårlig til engelsk.
> Samme elev: kan du ikke høre mig alene i frikvarteret? Kan du ikke give mig
> noget mindre for? Kan du ikke lade være med at høre mig, for jeg er lidt
> deprimeret efter et møde med min kæreste? -Vi har slået op!
>
> Og det er kun toppen af isbjerget - andre undskyldninger:
> jeg har glemt min bog - den ligger hos min farmor, der bor i Jylland -hun
> har lovet at sende den hurtigst muligt.
>
> Jeg troede ikke, vi havde det for, som du siger (det har stået på tavlen en
> hel uge) -de andre sagde at vi ikke havde noget for.
> Hvorfor er det kun mig, der skal høres?
> Nej, jeg vil ikke sige noget! Du kan ikke tvinge mig!
>
> Eleven får måske 00 eller 03 - inspektøren: har du sat eleven i en sådan
> situation at hun/han kunne bedømmes? har du orienteret forældrene om det?`Er
> du sikker på at eleven får det til afgangsprøven? ER du sikker på at du ikke
> har taget fejl? (karakterer af den slags skal jo offentliggøres på nettet,
> og inspektørerne vil jo ikke have at karakterer af den størrelse trækker ned
> i gennemsnittet).
>
> Nej, Stig - jeg vil som lærer -engageret lærer -gerne gøre en hel del for
> både elever og forældre, men jeg har ikke lyst til at lege "moder Jord"
> fordi forældreopbakningen og politikeropbakningen svigter totalt. Nogle
> politikere -og så sandelig også debattører i denne gruppe - er hurtige på
> aftrækkeren til at svine os til, at håne os fordi vi "klager så meget", men
> den virkelige verdens foreteelser, hvor de har indflydelse (politisk) vil de
> ikke gøre ret meget for.
>
> Jo, siger Anders Fjogh -vi har bevilget 1, 9 mia til folkeskolerne - nej,
> siger vi: I har bevilget flere penge fordi der er flere elever, men
> kommunerne har brugt nogle af dem til veje, til plejehjem, til
> overførselsindkomster - sidste møde på Rådhuset førte til endnu en spareplan
> for folkeskolen - men vi bruge så vægkortet endnu et år - det er fra 1954.
>
> Så ugebreve? Nej-tak!
> --
> ahw
>
>
> --
> ahw
>
>
>