/ Forside / Interesser / Fritid / Computerspil / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Computerspil
#NavnPoint
tedd 8528
mikael_ha.. 7820
refi 7305
Nordsted1 5883
ostemanden 4941
pallebhan.. 4708
HJV9222 4392
Klaudi 3560
miritdk 2521
10  Tri 2316
Doom 3 - anmeldt på 1.1 Ghz maskine
Fra : Kim2000


Dato : 29-09-04 09:30

Doom 3
Det er lang tid siden, vi første gang hørte om Doom 3, men nu er det her
endelig. Egentlig er spillet alt for stærkt til min computer, men da jeg fik
lånt en kammerats, så var fristelsen for stor.

Min computer er blot 1.1 Ghz duron, 512 Mb ram og et G-Force5600FX, så jeg
befandt mig et stykke under systemkravene....

Men først lidt om baggrundshistorien.

MarsCity engang i fremtiden

Vi er i år 2145 på Mars. Stedet ligner til forveksling noget som vi så i
Half Life, men pyt med det. Man er netop ankommet til basen, hvor du skal
tilbringe de næste 6 måneder som marinesoldat.

Mars er desværre et rigtig mørkt og dystert sted at være. Mørket er
faktisk ret så uhyggeligt, efter kort tid finder du så ud af at der er noget
at være bange for. Din første opgave er at finde en forsvunden forsker. En
ret let opgave, men noget går galt og pludselige er forskeren død - kun for
at genopstå sekundet som en blodtørstig zombie.

Et eksperiment er gået galt og basen er forvandlet til helvedes forgård.
Ækle væsner kommer fra alle steder. Underligt nok overlever du, men nu stod
du jo også kun ved siden af een forsker, der nu er pløkket i stykker. Doom
er tilbage som vi kender det. Og dog, faktisk kom jeg mere til at tænke på
Resident Evil efterhånden som jeg kom ind i spillet. Både stemningen og
monstrene er klart inspireret derfra.

Gameplay

Du skal kæmpe dig igennem forskningsstationer, lagre, fabriksanlæg og den
ene endeløse gang efter den anden, for til sidst at bringe kampen over i
fjendens lejr. Altså alt det vi plejer. Det er nogenlunde de samme våben som
i de første to Doom spil - for eksempel en chaingun, en chainsaw, en
shotgun, en plasmagun og sågar også en BFG - den berømte "big fucking gun",
men det var vi advaret om på forhånd. Men hvor Doom 1-2 ikke var uhyggeligt,
så er Doom 3 endda rigtig uhyggelig. Man får tit et mindre chok og nogle
gange også et lidt større. Det hele er nemlig mørkt og omklamrende.

Lyset og lyden
Stemningen i Doom 3 er primært lavet med lyd og lys, og sidder man som
undertegnede med nogle billig 99 kroners højtaler og med et 5600FX kort, og
endda en lille 1.1 Ghz CPU, så er det klart at man ikke får samme oplevelse.

Alligevel kan man egentlig godt spille Doom 3, i hvert fald i starten,
men allerede efter et par baner begynder det at knibe. Når der sker for
meget på en gang så hakker spillet, så det nærmest bliver uspilleligt. Men
når man netop ikke sidder med den umådelig flotte grafik og lyd, så afsløres
Doom 3 dog så et ret simpelt 3D skydespil. På den anden side så ville mange
film uden specialeffekts også bare være banale katastrofefilm, men derfor
kan man jo fint være underholdt.

Multiplayer
Doom 3 kommer med multiplayer, men det lavet alt for dårligt. Der er kun
mulighed for at spille fire sammen i deathmatch, team deathmatch, last man
standing og tournament. Det er fine muligheder, men når man kun er fire
falder spændingen hurtigt.

Gameplay - slidt?
Der er en del småting man kan sætte fingrene på, AI er ikke imponerende,
omvendt er zombier og monstre måske heller ikke ligefrem rasende
intelligente. Et andet problem er at det kan være svært at kravle op af
stiger, hvilket er en træls måde at dø eller miste energi på.

Et af de store problemer Doom 3 har er faktisk lyset, spillet er virkelig
mørkt, og dermed er der lagt op til baghold og chokeffekter, men problemet
er at sådan er det gennem hele spillet. Når man har samlet en ting op ved
man næsten at nu kommer monstrene væltende.

Skal jeg købe det?
Hvis du har mindst 2 Ghz, 1024 Mb ram og et meget stærkt grafikkort, så er
der ikke så meget at betænke sig ved. Spillet er fremragende, selvom det
måske ikke ligefrem er specielt fornyende, men det er bestemt det bedste 3D
skydespil lige her og nu på markedet. Det kræver bare en djævelsk stærk
maskine for at få fornøjelse af det.

Hvis man som mig sidder med sin 1.1 duron, 512Mb ram og et middelmådigt
grafikkort (5600FX) så er det så som så. Spillet kan spilles i 640x480 med
laveste detaljer, det er nok til at man kan få et godt indtryk af spillet,
men omvendt er det med den hardware slet ikke pengene værd, så er det bedre
at kaste pengene efter andre spil eller overveje at købe nyt hardware. Tak
til Lars Jensen for lån af spillet. Han får dog spillet tilbage igen, indtil
jeg har min hardware til at nyde det.

(Du kan finde skærmbilleder på min hjemmeside, hvor du også kan finde en
guide og snydekoder til spillet.)


--
Anmeldelser af spil, software og hardware til pc og Amiga hos DaMat
Computer.
Tegneserier, noveller, videoer og andet sjov og spænding hos DaMat SOS
Undervisning i matematik, historie og Dansk hos Undervisning
www.damat.dk



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste