/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / ADSL / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ADSL
#NavnPoint
BjarneD 1827
severino 1802
pallebhan.. 1510
srhansen 1200
Per.Frede.. 1168
e.c 970
Nordsted1 720
strarup 690
ostemanden 657
10  CLAN 640
Pro@accesss vs NetExpress
Fra : Goofy


Dato : 15-05-01 21:03

Hej

Jeg står over for at skulle vælge imellem NetExpress og Pro@ccess.

1) Ifølge de oplysninger jeg har om produkterne, så skulle det være ok
selv at omkonfigure NetExpress II routeren, hvis man lyster dette, men
det skulle koste penge for at få omkonfigureret routeren der følger
med Pro@ccess, hvorfor det???

2) Rent sikkehedsmæssigt, hvilken router er så mest sikker af de 2
produkter?

3) Hvad ville du anbefale, hvis du satte sikkerheden højest?
Her tænker jeg bl.a. på a) at kunne opgradere firmware for at lukke
huller, og b) hvor gode de enkelte routere er til at sikre
lokalnetværket., hvis de eneste services man ønsker at køre, er HTTP
på port 80, og alm. mail og ingen udp-trafik (som jeg går ud fra er
godt at lukke af for?) ?

4) Hvor nødvendigt er det at have en software firewall bag routeren,
hvis man ikke tillader, at computere udefra kan sætte en forbindelse
op til en af computerne på lokalnetværket?
(Hvis man kun benytter mailprogrammer og Internet Explorer til
browsing)

5) Hvilke andre begrundelser ville du have for at vælge det ene
produkt frem for det andet?


PS Det skal siges jeg kun har mulighed for at vælge TDCs produkter.

På forhånd tak for svar!


Mvh

Anders Lind

 
 
Jesper Dybdal (15-05-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Dybdal


Dato : 15-05-01 23:24

Goofy <IHATESPAMMAIL@NOSPAMDOTCOM.GHJYU> wrote:

>Jeg står over for at skulle vælge imellem NetExpress og Pro@ccess.
>
>1) Ifølge de oplysninger jeg har om produkterne, så skulle det være ok
>selv at omkonfigure NetExpress II routeren, hvis man lyster dette, men
>det skulle koste penge for at få omkonfigureret routeren der følger
>med Pro@ccess, hvorfor det???

Fordi TDC ikke har kunnet finde ud af at annullere den tåbelige beslutning de
tog da Pro@ccess blev tilbudt, men dog har kunnet finde ud af ikke at gentage
tåbeligheden da NE2 blev tilbudt.

>2) Rent sikkehedsmæssigt, hvilken router er så mest sikker af de 2
>produkter?

Den der lukker mindst muligt ind udefra. Dvs. enten NE2-ruteren med "lukket"
standard-konfigurering eller P@-ruteren på et netværk hvor ingen maskiner har
de særlige IP-adresser som den forwarder forbindelser udefra til. NE2-ruteren
med "åben" konfiguration giver derimod ingen beskyttelse overhovedet, og bør
ikke bruges uden en eller anden slags firewall på indersiden.

>3) Hvad ville du anbefale, hvis du satte sikkerheden højest?
>Her tænker jeg bl.a. på a) at kunne opgradere firmware for at lukke
>huller,

Det kan man ikke med P@, og næppe heller med NE2 - men det er sikkert ret
ligegyldigt for sikkerheden.

>og b) hvor gode de enkelte routere er til at sikre
>lokalnetværket., hvis de eneste services man ønsker at køre, er HTTP
>på port 80, og alm. mail og ingen udp-trafik (som jeg går ud fra er
>godt at lukke af for?) ?

Hvis du kun vil køre http- og mail_klienter_, så sikrer de begge
lokalnetværket udmærket (hvis du under P@ ikke har maskiner med de særlige
IP-adresser som den forwarder forbindelser udefra til).

Hvis du vil køre servere, så må noget jo lukkes ind udefra, og så er
serverprogrammets sikkerhed det mest interessante her.

>4) Hvor nødvendigt er det at have en software firewall bag routeren,
>hvis man ikke tillader, at computere udefra kan sætte en forbindelse
>op til en af computerne på lokalnetværket?
>(Hvis man kun benytter mailprogrammer og Internet Explorer til
>browsing)

Det er ikke nødvendigt under de omstændigheder. Både P@ og NE2 "lukket" giver
udmærket beskyttelse hvis du ikke har servere: den langt største risiko er så
at du selv downloader en virus eller et andet ondsindet program, og den risiko
er ikke sådan at slippe af med.

>5) Hvilke andre begrundelser ville du have for at vælge det ene
>produkt frem for det andet?

Hvis du vil køre servere: P@ fordi den giver fast IP-adresse. Ellers NE2 med
"lukket" ruterkonfiguration fordi den er billigere. (Eller NE2 med "åben"
konfiguration hvis man - tydeligvis i modsætning til dig - ikke er bange for
angreb udefra og skal køre programmer der ikke kan tåle
portnummeroversættelse, som fx visse spil eller visse VPN-implementationer).

--
Jesper Dybdal, Denmark.
http://www.dybdal.dk (in Danish).

Jesper Dybdal (15-05-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Dybdal


Dato : 15-05-01 23:45

Jeg skrev:

>>5) Hvilke andre begrundelser ville du have for at vælge det ene
>>produkt frem for det andet?
>
>Hvis du vil køre servere: P@ fordi den giver fast IP-adresse. Ellers NE2 med
>"lukket" ruterkonfiguration fordi den er billigere. (Eller NE2 med "åben"
>konfiguration hvis man - tydeligvis i modsætning til dig - ikke er bange for
>angreb udefra og skal køre programmer der ikke kan tåle
>portnummeroversættelse, som fx visse spil eller visse VPN-implementationer).

Men jeg glemte et måske væsentligt argument for NE2: der følger et
Opasia-abonnement, og dermed en postkasse og hjemmeside, med. Med P@ skal man
selv skaffe sig den slags (fx på egen server eller hos en webhoteludbyder).

--
Jesper Dybdal, Denmark.
http://www.dybdal.dk (in Danish).

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste