Lyrik wrote:
> "Jesper Nielsen" <jesniel@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:417a0cd2$0$306$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>Jeg har en diskussion med en ven angående det forestående amerikanske
>>præsidentvalg. Begge mænd præsenterer sig som troende kristne.
>>
>>Jeg kan ikke udstå Bush, og ser ham som en stor svindler.
>>Min ven derimod ser Bush som en stor kristen mand, og Kerry for den sags
>>skyld som en skind-kristen.
>>
>>Hvad er gruppen medlemmers bedømmelse af Bush set fra et kristenst
>>synspunkt?
>>
>>Jesper
>
> ++++++++++++++++++++++++++++
> Såvidt jeg husker fra min research, gik Bush over til at frekventere
> metodistkirken sammen med sin kone. Det er en moderne metodistkirke.
> Han er meget troende, en omvendt synder.
Da han skulle vælges til
> præsident knælede han mens menighedens ældste lagde hænderne på ham og bad
> for ham.
Er han ikke baptist?
Altså gendøbt?
> Han ser sig selv som "Israels faste ven". Det kan ikke ændres. Han hylder
> konsekvens, så en fravigelse af det han har ytret er utænkeligt.
Det er da for så vidt fint nok at USA støtter Israel i vid udstrækning
og ikke lader sig kyse af omverdenens (især den arabiske) modvilje mod
Israel, men alligevel begynder jeg - paranoid som jeg er - nærmest at
ane "små og store dyr i Åbenbaringen", hvis støtten bliver aldeles
betingelsløs på baggrund af (pseudo)kristne overbevisninger alene...
Jeg ser helt klart en fare ved fundamentalistisk Islam, men den
overskygges desværre til en vis grad af frygten for et USA, der i troen
på at være "Guds Eget Land" udarter til det totalt Gudsforladte,
antikristlige åbenbaringsmytologiske "Babylon" istself.
Selv de allermest erklærede kristne i USA må da forhåbentligt have
øjnene åbne for, at de desværre står i overhængende risiko for
absurd-ironisk nok selv - gennem teologiske vildfarelser baseret på
denne oprindelige tanke om USA (i form af at man altså først dèr netop
havde sin totale religionsfrihed uden frygt for repressalier fra en
verdslig regeringsmagt) som "Det Ny Israel" (såkaldt "evangelistisk"
fordrejet) - at USA bliver "Sin Egen Værste Fjende" , hvis USAs magt
glider fra at være sækulært funderet økonomisk-militær, politisk og
demokratisk-kulturel magt til at skulle forestilles at være decideret
"åndelig" og direkte religiøs?
Det skal siges at jeg selv - om nogen - elsker USA og de fundamentale
frihedsprincipper, Konstitutionen faktisk bygger på: Netop DERFOR gør
det mig alvorligt rædselsslagen, når man i øjeblikket oplever at der går
"imperial kejserkult" i hele foretagendet!
USA bygger - ironisk nok, når man tænker på uviljen imod kommunister -
om noget på FOLKET. "We the people..." osv...
Et folk, som så individuelt og hver for sig var "grundlovs"sikret til
frit at kunne observere og praktisere sin respektive religion eller
undergrening deraf så tosset man ellers vil under forpligtelse på netop
Konstitutionen. Vigtigt!
De var jo også selv - gennem en måske rimelig abstrakt idehistorisk
fortolkning - landet, der gennem egen Uafhængighed i 1776 og deraf
følgende inspiration til Frankrig (Den Franske Revolution brød ud i
1789) videreforplantede den rationelle oplysningstanke om mennesket
principielle politiske og religiøse frihed og uafhængighed til en fyr
som Marx, som fra ca. 1850 skulle blive årsag til
"antagonistideologien". USA har sådan set selv skabt dèn
politisk-sækulære "Revolution", som mange amerikanere idag
tilsyneladende opfatter som en trussel mod "sikre" "kristne"
"amerikanske" værdier.
Lortet bider vulgært sagt sig selv i halen...
USA KAN ikke slet principielt - og bør SLET ikke ud fra nogen
sammenhængende kristen teologi med respekt for såvel Det Nye Testamente,
herunder Jesu Egen skarpe sækulære "Gud og Kejseren" og "Mit rige er
ikke af denne Verden"-formuleringer, såvel som skildrede NT-profetiske
rædselsvisioner fra Johannes' Åbenbaring, samt selvfølgelig
Verdenshistoriens gentagne vidnesbyrd om tidligere
teokratisk/ideologiske stater fra Babylon over til Ægypten, videre over
Israel på Jesu tid, Romerriget (med hhv Byzans og det senere
Tysk-Romerske Kejserrige i det delte Rommerrige), til Sovjetunionen og
Nazityskland - være styret af religion eller ideologi.
Bush har altså hverken Kristus eller Konstitutionen med sig, sådan som
jeg ser det udefra. "You gotta' keep'em seperated!" som punkbandet
Offspring vist sang engang i 90'erne...
Nok har han selvfølgelig sin personlige frihed til at dyrke SIN variant
af Kristendommen _i sit personlige privatliv_, men han er altså
amerikansk præsident underlagt at efterleve Konstitutionen, hvilket han
dog burde være mere bevidst om.
Alligevel er det sikkert en temmelig absurd skizoid situation at stå i,
når man har en amerikansk one-dollar-seddel, som på den ene side har
"Novum Ordum Seclorum" ("En ny Sækulær orden"/"En ny Verdensorden") på
den ene side, flankerende et klassisk frimurerbillede af "Det Altseende
Øje" i en pyramide og på den anden side det velkendte "In God we trust",
ligesom USA's Uafhængighedserklæring om noget bygger på princippet om at
Gud netop har skabt mennesket, og at vi følgelig er Gudsskabte frie og lige.
Som han selv siger det så smukt: "Liberty is not America' s gift to the
World: Liberty is God's gift to every human being".
Hvis han dog så blot ville forstå at religiøs frihed netop er en del af
dèn samme Gudgivne frihed, han taler om og at vi derfor bare ikke
principielt kan lade "kejseren" om Gudanliggender...
Det ville sikkert problematisere en evt. indrejse i USA senere i mit
liv, men jeg har sgu' en gangimellem ærligt talt lyst til at sende nogle
engelskoversatte Luther-tekster, til 1600 Pennsylvania Avenue så han i
højere grad lærte at værdsætte sin egen sekulære Konstitution som
værende principielt mere kristen end de dumme sammenrodninger, han
desværre selv roder sig ud i i manglende anerkendelse af Kristi
principielle syn på politik og verdslig magt som værende noget aldeles
arbitrært for selve Troslivet og det personlige Gudsforhold... ;-D
(Se i øvrigt genudsendelse af Tema-lørdag fra DR2 i aften, da det er
VIRKELIGT vedkommende for vor lille debat her.)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen