On Sat, 30 Oct 2004 01:31:48 +0200, Ann Rudbeck
<webmaster@fjerndettesiamis.com> wrote:
>On 2004-10-29 10:11:27 +0200, Leyna <leyna@leyna.dk> said:
>
>> Sådan en kat var Mini, og jeg skriver _var_ for i går måtte jeg
>> begrave min højtelskede sære kat.
>
>Årh Leyna, det gør mig ondt :´(
Tak.
Jeg skal måske lige tilføje, at det rent faktisk ikke var mig der
begravede hende. Det var min mand. Jeg stod blot ved siden af og
stortudede. Han var lige så glad for Mini, og har i de 3 år vi har
haft hende ustandseligt forsøgt at "købe" hende, men Dronningen
værdigede ham ikke et blik, medmindre han havde noget gebvaldigt godt
guf til hende.
>Som Denise meget klogt skriver, man vil altid bebrejde sig et eller
>andet, uanset.. jeg tror det er en del af sorg. "Hvis jeg bare havde
>gjort sådan og sådan, tænkt det og det, forudset.." - det kan du ikke
>bruge til noget nu. Måske i fremtiden, ikke nu.
Det samme sagde min mand, da jeg i min sorg kom med alle
selvbebrejdelserne, for jeg _kunne_ jo bare have ladet være med at
slippe hende ud, og jeg _kunne_ jo... osv. osv.
Men jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kunne have gjort det
anderledes, for jeg mener, at kattene har optimale vilkår. de kan gå
og komme som det passer dem. De får motion og brugt alle deres
naturlige inbstinkter. De bliver passet med hensyn til vaccinationer
og dyrlæge tjek og de er neutraliserede. (Okay, den sidst ankomne
hankat har endnu hele sit udstyr. dels fordi vores økonomi er så
trængt at vi ikke har kunne finde pengene til det, og dels fordi det
er min mand meget imod at få foretaget indgrebet.)
>Knus til dig, hyg om dine andre dyr - måske en af dem får hovedrollen i
>dit hjerte nu
Jo tak. Jeg tror at de to sidste katte vil være fuldstændig ligeglade
med hvor de bor og hos hvem. Bare de får mad og rigeligt med kæl, så
er de tilfredse. de er, som katte vist skal være(?), deres egne. Dette
betyder dog ikke, at de ikke spiller nogen rolle, for jeg elsker alle
mine dyr, men Dronningestatus er der dog nok ingen af dem der kan
opnå.
Hundene er så noget helt andet. Vaks har jeg haft fra hvalp (min
første hvalp nogensinde, men dog ikke min første hund), og han har
derfor opnået en speciel plads i mit hjerte, men også han ville
sikkert kunne finde sig tilrette med en anden ejer, for han kan li'
ALLE. Han "vasker" ofte kattene og da Mini var den der oftest var i
nærheden var det mest hende det "gik ud over".
Hansen er den sidstankomne hund. En genbrugshund, som var underkuet og
temmelig mager, men han er nu rettet op. (Dyrlægen siger at han ikke
må tage yderligere på nu. *G*) Han er nok den eneste af dyrene, som
jeg ikke ville turde overlade til nogen andre (ikke fordi jeg vil af
med NOGEN af dem), for han er lige "sart" nok.
Undskyld allesammen for mit lange indlæg. Det tager tit overhånd, når
man sådan lige skal af med en hel masse, og det havde jeg lige brug
for nu. Det håber jeg at I kan tilgive. Og havde det ikke været for
nogle af jer herinde, så havde jeg nok stadig gået rundt i den tro at
Mini "bare" var en "kedelig" gråstribet kat, men her fik jeg så læst
og påskrevet om, hvor smukke sådan nogle er. Og smuk - det var hun.
Så tak for alle de trøstende ord. Jeg sidder som regel selv og tuder
når en af jer har mistet en kat (selvom jeg overhovedet ikke har noget
forhold til netop jeres katte), og jeg kan forestille mig, at jeg ikke
er den eneste der har grædt over tabet af Mini.
Så mange tak for jeres medfølelse, og nu da Mini har fred, så lad os
nyde de dyr vi har tilbage, for de har jo brug for os!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk