/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
Philips 17" 170P5ES. Silver
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 19-10-04 12:13

Jeg er kommet lidt videre i min søgen efter en TFT-skærm og har nu
fundet frem til Philips 17" 170P5ES. Silver.

Den er godt nok kun på 17" i forhold til Samsungs 19" men den er til
gengæld 1000,- billigere og har en responstid på 16ms og er derfor nok
også noget bedre egnet til spil end Samsung-skærmen. Skærmen har
ligeledes pivot funktion.

Er der nogen kommentarer til Philips TFT-skærme generelt? Og til den
nævnte skærm mere specifikt?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

 
 
JK (at mail dot dk) (19-10-2004)
Kommentar
Fra : JK (at mail dot dk)


Dato : 19-10-04 12:38

On 19 Oct 2004 11:13:12 GMT, "Morten Bjergstrøm"
<nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>Jeg er kommet lidt videre i min søgen efter en TFT-skærm og har nu
>fundet frem til Philips 17" 170P5ES. Silver.
>
>Den er godt nok kun på 17" i forhold til Samsungs 19" men den er til
>gengæld 1000,- billigere og har en responstid på 16ms og er derfor nok
>også noget bedre egnet til spil end Samsung-skærmen. Skærmen har
>ligeledes pivot funktion.
>
>Er der nogen kommentarer til Philips TFT-skærme generelt? Og til den
>nævnte skærm mere specifikt?

Generelt: for deres 19"

http://www.prad.de/new/monitore/philips_190s5.html

Den ser god ud den 17" !

mvh

John

Leony (20-10-2004)
Kommentar
Fra : Leony


Dato : 20-10-04 14:39

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9587868367FE3.miljokemi.dk@miljokemi.dk

> Er der nogen kommentarer til Philips TFT-skærme generelt? Og til den
> nævnte skærm mere specifikt?

Jeg er glad for min 170 B2 (det er dog den eneste TFT jeg har haft, så
sammenligningsgrundlaget er spinkelt).

Jeg har brugt deres on-site garanti 2 gange og det er noget der virker.
Første gang da der kom en edderkop i skærmen og da bytteren jeg fik var
fyldt med pixelfejl.

--
mvh Leony.....Se mit Playboycasemod:
http://home.tiscali.dk/~vinci/
Mit Chieftec røntgen mod + "The MetallicAse".


Morten Bjergstrøm (22-10-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 22-10-04 10:52

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:

> Er der nogen kommentarer til Philips TFT-skærme generelt? Og til den
> nævnte skærm mere specifikt?

Nu har jeg købt skærmen og er egentligt ganske tilfreds. Først og
fremmest er der ingen pixelfejl så det er jo som det skal være. Jeg har
prøvet at spille lidt NFS2 Hot Pursuit og her var der intet slør at se.

Betragtningsvinklerne på skærmen er meget gode i forhold til min
bærbare. En lidt underlig ting er dog, at der ved store vinkler er
noget på skærmen, der ligner bølger. Er det normalt?

En anden ting hvad angår vinklerne er, at baggrundsbelysningen til
tider skinner igennem nederst på skærmen alt efter hvordan øjnene er
placeret i forhold til skærmen og specielt ved hvide baggrunde. Er det
en uundgåelig effekt ved de større fladskærme? (Jeg har aldrig lagt
mærke til noget tilsvarende på min bærbare)

Skærmen har i forbindelse med indstillingen af farvetemperatur en
indstilling, der hedder sRGB, der sætter farvetemperaturen til 6500K.
På CDen medfulgte der en tilhørende farveprofil. I følge manualen
skulle det være en optimal indstilling til billedbehandling men
brightness er i den indstilling fastlåst på 97 ud af 100, hvilket for
mine stakkels øjne er meget for lyst. Det samme problem har jeg i
øvrigt med Adobes kontrolpanel til farvestyring, der også giver en
markant brightness som jeg ikke bryder mig. Skal skærmen virkelig være
så lys ved billedbehandling?

En sidste ting er, at der ikke fulgte nogen trykt vejledning med
skærmen men kun elektronisk dokumentation samt en quickvejledning på et
stykke A4. Følger der ikke trykte vejledninger med Philips-skærme?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Thomas G. Madsen (23-10-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-10-04 01:46

Morten Bjergstrøm skrev:

> En lidt underlig ting er dog, at der ved store vinkler er
> noget på skærmen, der ligner bølger. Er det normalt?

Det er ikke noget jeg har oplevet på min. (20" Viewsonic VP201s
Den første udgave med 20 ms. panel, eller måske 25 ms. Jeg kan
ikke huske det).
Når den lige er tændt, virker den lidt krystalagtig at se på,
når man kigger ind fra venstre side i en stor vinkel, og en lys
overflade virker ikke helt jævn, hvad angår fordelingen af lys,
men det forsvinder efter få minutter. Det virker nærmest som om,
at den lige skal være varm, før den kører optimalt.

> En anden ting hvad angår vinklerne er, at baggrundsbelysningen
> til tider skinner igennem nederst på skærmen alt efter hvordan
> øjnene er placeret i forhold til skærmen og specielt ved hvide
> baggrunde.

Det lyder sært. Skærmen er altså meget lysere nede i bunden fra
bestemte vinkler? Er det også kun ved store vinkler?

> Skærmen har i forbindelse med indstillingen af farvetemperatur
> en indstilling, der hedder sRGB, der sætter farvetemperaturen
> til 6500K.

Ved den indstilling vil skærmen forsøge at komme så tæt på
sRGB som overhovedet mulig, men er det standardindstillingen?

> På CDen medfulgte der en tilhørende farveprofil.

Den er beregnet til at indlæse i et program som Adobe Gamma
f.eks., men jeg kan ikke forestille mig, at skærmen skal stå
til sRGB, hvis du vælger at bruge den profil, medmindre sRGB
er standardindstillingen på skærmen.

Hvis skærmen alligevel forsøger at simulere sRGB (som man så
må gå ud fra at den gør nogenlunde fornuftigt), ville det efter
min overbevisning være bedre, eller i det mindste lige så godt,
at indlæse sRGB i Adobe Gamma i stedet for den medfølgende
farveprofil.

> Det samme problem har jeg i øvrigt med Adobes kontrolpanel til
> farvestyring, der også giver en markant brightness som jeg
> ikke bryder mig. Skal skærmen virkelig være så lys ved
> billedbehandling?

De 6500K er farvetemperaturen når skærmen bliver fodret med
R:255, G:255, B:255. Altså farvetemperaturen på den hvide og de
fleste er enige om, at 6500K er et godt valg til billedbehand-
ling. Læs evt.: <http://www.ltlimagery.com/monitordisplay.htm>.

En gamma på omkring 2.2 og 6500K er det de fleste vælger, men
der er andre, som vælger gamma 1.8 og 5000K i stedet.
Det er dog efterhånden kun MAC-folket med de gamle CRT'er fra
Apple, som kan finde på at vælge den indstilling, fordi de
skærme var bygget til en gamma på 1.8, men stort set alle
andre (inklusive de nye Apple-TFT'er), er bygget til en gamma
på omkring 2.2 - 2.4 eller deromkring.

5000K har det med at virke for gullig og 9300K, som mange
lavpris-skærme er stillet til som standard, virker for blålige
og dermed "kolde" at se på.

Jeg kalibrerer min TFT til 6500K og 2.2 i gamma, men har for
nylig valgt at køre luminansen ned til 150 cd/m² i stedet for
de 230-240 cd/m², som den står til som standard.

Nogle påstår, at man aldrig bør stille en TFT til andet end
fabriksindstillingen, men for mit vedkommende giver det langt
bedre resultater, hvis den kalibreres inden den profileres.
Om det går til held eller ej, er desværre også stærkt afhængig
af skærmmodellen og mærket. Har skærmen ikke indviduel styring
af de tre farver, har man ikke de store chancer.

Forleden var der en interessant debat om emnet i Adobes color
management-forum. Hvis det har interesse, kan tråden læses her:
<http://www.adobeforums.com/cgi-bin/webx?128@51.RpYgdUbHeRC.2@.3bb5fa09>
(Hvis du ikke har et ID, og der spørges om et for at læse tråden,
kan du blot klikke på den røde 'LOG IN AS Guest'-knap).

--
Hilsen
Madsen

Morten Bjergstrøm (23-10-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 23-10-04 11:04

"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev:

>> En anden ting hvad angår vinklerne er, at baggrundsbelysningen
>> til tider skinner igennem nederst på skærmen alt efter hvordan
>> øjnene er placeret i forhold til skærmen og specielt ved hvide
>> baggrunde.
>
> Det lyder sært. Skærmen er altså meget lysere nede i bunden fra
> bestemte vinkler?

Jeg har taget nogle billeder, hvor de nævnte "bølger" til dels også
ses. Moiremønsteret er ikke noget der ses på skærmen, men er opstået
ved fotograferingen. Billederne er let rystede. Håndholdt nede omkring
1/5 sekund er ikke helt let

http://miljokemi.dk/images/news/skaerm/W.jpg
http://miljokemi.dk/images/news/skaerm/B.jpg
http://miljokemi.dk/images/news/skaerm/Red.jpg
http://miljokemi.dk/images/news/skaerm/Green.jpg
http://miljokemi.dk/images/news/skaerm/Blue.jpg



>> Skærmen har i forbindelse med indstillingen af farvetemperatur
>> en indstilling, der hedder sRGB, der sætter farvetemperaturen til
>> 6500K.
>
> Ved den indstilling vil skærmen forsøge at komme så tæt på
> sRGB som overhovedet mulig, men er det standardindstillingen?

Nej. I vejledningen står der følgende om indstillingen, hvilket
umiddelbart ikke rigtigt beskriver hvad indstillingen rent faktisk gør:
"sRGB is a standard for ensuring correct exchange of colors between
different devices (e.g.
digital cameras, monitors, printers, scanners, etc.)
Using a standard unified color space, sRGB will help represent pictures
taken by an sRGB
compatible device correctly on your sRGB enabled Philips monitors. In
that way, the colors are
calibrated and you can rely on the correctness of the colors shown on
your screen.
Important with the use of sRGB is that the brightness and contrast of
your monitor is fixed to a
predefined setting as well as the color gamut. Therefore it is
important to select the sRGB
setting in the monitor's OSD."


>> På CDen medfulgte der en tilhørende farveprofil.
>
> Den er beregnet til at indlæse i et program som Adobe Gamma
> f.eks., men jeg kan ikke forestille mig, at skærmen skal stå
> til sRGB, hvis du vælger at bruge den profil, medmindre sRGB
> er standardindstillingen på skærmen.
> Hvis skærmen alligevel forsøger at simulere sRGB (som man så
> må gå ud fra at den gør nogenlunde fornuftigt), ville det efter
> min overbevisning være bedre, eller i det mindste lige så godt,
> at indlæse sRGB i Adobe Gamma i stedet for den medfølgende
> farveprofil.

Afhænger sRGB ikke af de enkelte enheder, hvor sRGB kan opfattes som en
beskrivelse af hvordan den specifikke enhed repræsenterer farverne?


>> Det samme problem har jeg i øvrigt med Adobes kontrolpanel til
>> farvestyring, der også giver en markant brightness som jeg
>> ikke bryder mig. Skal skærmen virkelig være så lys ved
>> billedbehandling?
>
> De 6500K er farvetemperaturen når skærmen bliver fodret med
> R:255, G:255, B:255. Altså farvetemperaturen på den hvide og de
> fleste er enige om, at 6500K er et godt valg til billedbehand-
> ling. Læs evt.: <http://www.ltlimagery.com/monitordisplay.htm>.

Det ser ud til at være en god hjemmeside til at forklare. Jeg vil prøve
at læse den lidt grundigere for at blive klogere på farvestyring.

Jeg undrer mig dog stadig over, at man skal skrue brightness så højt
op?


> Jeg kalibrerer min TFT til 6500K og 2.2 i gamma, men har for
> nylig valgt at køre luminansen ned til 150 cd/m² i stedet for
> de 230-240 cd/m², som den står til som standard.

Jeg kan på min skærm vælge at indstille brightness og contrast samt
indstille farverne som følger:
Original panel color
9300K
6500K
SRGB
User Preset (med individuel indstilling af de tre grundfarver)


> Nogle påstår, at man aldrig bør stille en TFT til andet end
> fabriksindstillingen, men for mit vedkommende giver det langt
> bedre resultater, hvis den kalibreres inden den profileres.
> Om det går til held eller ej, er desværre også stærkt afhængig
> af skærmmodellen og mærket. Har skærmen ikke indviduel styring
> af de tre farver, har man ikke de store chancer.
>
> Forleden var der en interessant debat om emnet i Adobes color
> management-forum. Hvis det har interesse, kan tråden læses her:
> <http://www.adobeforums.com/cgi-bin/webx?128@51.RpYgdUbHeRC.2@.3bb5
> fa09> (Hvis du ikke har et ID, og der spørges om et for at læse
> tråden, kan du blot klikke på den røde 'LOG IN AS Guest'-knap).

Det vil jeg ligeledes kigge på.

I øvrigt tak for dine gode kommentarer om farvestyring. Det bekræfter
mig i, at det er et ret avanceret emne. Det var nemmere dengang man
ikke havde digitalkamera og et ønske om at redigere sine billeder og
efterfølgende udskrive dem.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Thomas G. Madsen (23-10-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-10-04 13:36

Morten Bjergstrøm skrev:

> Jeg har taget nogle billeder, hvor de nævnte "bølger" til dels
> også ses.

Det ser meget voldsomt ud synes jeg. Godt nok er det vigtigeste
vel, hvordan skærmen ser ud, når man ser den fra en "normal"
vinkel, men alligevel synes jeg, at det er nogle ret så store
bølger din skærm har, når man ser den lidt fra oven.

Hvis jeg ser på min fra den samme vinkel, bliver den væsentlig
mørkere, men det er over hele skærmfladen og den er ens mørk
over det hele. Når den lige er tændt, er der en lille bule ca.
¼ nede fra toppen, men den forsvinder også efter få minutter.

> Afhænger sRGB ikke af de enkelte enheder, hvor sRGB kan
> opfattes som en beskrivelse af hvordan den specifikke enhed
> repræsenterer farverne?

Man ved nøjagtig hvordan sRGB ser ud.
Altså, f.eks. hvilken farve rød har ved R=255, G=0, B=0, hvilken
farve grøn har ved R=0, G=255, B=0 og hvilken farve blå har ved
R=0, G=0, B=255, så en enhed som simulerer sRGB, skal have de
samme værdier, for ellers kan man ikke kalde det for en sRGB-
enhed. sRGB dikterer en gamma på 2.2 og en farvetemperatur på
6500K. Kører skærmen med andet end det, kan man ikke kalde det
for en sRGB-enhed.

Hvis f.eks. den rødeste røde på en skærm (eller et kamera for
den sags skyld) ikke er nøjagtig den samme som den rødeste røde
i sRGB-farverummet, er det ikke en sRGB-enhed.

Værdierne for sRGB kan du se på venstre screenshot på denne
side: <http://home18.inet.tele.dk/madsen/monitor/vp201s/gamut/>.
Til højre kan du i øvrigt se værdierne for min TFT fra den tid,
hvor jeg blot stillede den til standardindstillingen og derefter
lod min monitor spyder beskrive (profilere) skærmen.

Jeg kan anbefale et kig på følgende side, hvor man har mulighed
for at få vist forskellige farverum i 3D (det kræver, at man
har en WRML-viser installeret i sin browser, som også kan hentes
fra siden). <http://users.skynet.be/bk244311/gamut/gamut.htm>.

På ovenstående side kan du f.eks. se en sammeligning imellem en
typisk monitors farverum og sRGB-farverummet (srgb to monitor)
og det viser tydeligt, at en monitors farverum ofte varierer ret
meget fra sRGB, men stiller du skærmen til at simulere sRGB, bør
den komme tæt på (som når man f.eks. sammenligner Frontier med
sRGB på ovenstående side). Om den så virkelig kommer tæt på, kan
du ikke vide, medmindre du får den målt ud, så indtil da, bliver
du nødt til at stole på producenten, hvis du altså vælger at lade
den simulere sRGB.

> Jeg undrer mig dog stadig over, at man skal skrue brightness
> så højt op?

Det varierer fra skærm til skærm. Din skærm fastlåses f.eks.
til 97 ud af 100 i brightness, når du beder den om at simulere
sRGB. Andre skærme kører måske med en anden indstilling for at
nå de samme værdier, men de fleste TFT-skærme kører med fuld
skrue, eller næsten fuld skrue på brightness, som for en TFT's
vedkommende blot er lysstyrken på baglyset.

> Jeg kan på min skærm vælge at indstille brightness og contrast
> samt indstille farverne som følger:
> Original panel color

Er 'Original panel color' standardindstillingen?

> 9300K
> 6500K
> SRGB
> User Preset (med individuel indstilling af de tre grundfarver)

På min er der følgende indstillinger:

9300K
6500K (standardindstillingen)
5400K
5000K
User Color

Indtil for en måneds tid siden, kørte jeg med standardindstillingen
og lod så blot min monitor spyder profilere skærmen for at få en
farveprofil som beskrev, hvordan skærmen opførte sig ved den værdi.
Det viste sig, at skærmen kørte med omkring 5800K, selvom den stod
til 6500K i menuen.

Efter tråden i Adobes farvestyringsforum, har jeg kørt med den der
hedder User Color, hvor jeg har mulighed for at stille hver enkelt
farvekanal på nøjagtig samme niveau(*), hvilket har givet mig en
langt bedre kalibrering. På den måde kan jeg også mulighed for at
bestemme luminansen (som jeg så har valgt at stille til 150 cd/m²)
og jeg har også mulighed for at ramme de 6500K meget nøjagtig.
Derfor er det klart den bedste indstilling i mit tilfælde, men det
kræver så også, at man har noget at måle den med. Man kan ikke klare
sig med øjnene alene.

(*) <http://home18.inet.tele.dk/madsen/tft/calib/precal/>

> I øvrigt tak for dine gode kommentarer om farvestyring.

Velbekomme.

> Det bekræfter mig i, at det er et ret avanceret emne.

Det kan blive lige så avanceret, som man ønsker. :)

> Det var nemmere dengang man ikke havde digitalkamera og et
> ønske om at redigere sine billeder og efterfølgende udskrive
> dem.

The times they are a-changin' ;)

--
Hilsen
Madsen

Morten Bjergstrøm (23-10-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 23-10-04 17:45

"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev:

>> Jeg har taget nogle billeder, hvor de nævnte "bølger" til dels
>> også ses.
>
> Det ser meget voldsomt ud synes jeg. Godt nok er det vigtigeste
> vel, hvordan skærmen ser ud, når man ser den fra en "normal"
> vinkel, men alligevel synes jeg, at det er nogle ret så store
> bølger din skærm har, når man ser den lidt fra oven.

Ja skærmen er fin nok når man ser den forfra og problemet ses
hovedsaligt ved ensfarvede flader i bunden af skærmen. Men især ved
ensfarvede flader skal vinklen mellem øjnene og skærmen ikke ændres
meget før man lægger mærke til det.
Jeg overvejer lige nu om jeg skal returnere den eller ej. Det er godt
nok 100,- der ryger på den konto, men på den anden side at irriteres
over lysproblemet holder ikke. Men det er ærgerligt for det er ellers
en lækker skærm.


> Hvis jeg ser på min fra den samme vinkel, bliver den væsentlig
> mørkere, men det er over hele skærmfladen og den er ens mørk
> over det hele

Sådan er det også omtrent på min bærbare og her kan man aldrig se
baggrundsbelysningen andet end den ensartede belysning der skal være
der.


>> Afhænger sRGB ikke af de enkelte enheder, hvor sRGB kan
>> opfattes som en beskrivelse af hvordan den specifikke enhed
>> repræsenterer farverne?
>
> Man ved nøjagtig hvordan sRGB ser ud.
> Altså, f.eks. hvilken farve rød har ved R=255, G=0, B=0, hvilken
> farve grøn har ved R=0, G=255, B=0 og hvilken farve blå har ved
> R=0, G=0, B=255, så en enhed som simulerer sRGB, skal have de
> samme værdier, for ellers kan man ikke kalde det for en sRGB-
> enhed. sRGB dikterer en gamma på 2.2 og en farvetemperatur på
> 6500K. Kører skærmen med andet end det, kan man ikke kalde det
> for en sRGB-enhed.

Jeg har nok fået blandet begreberne sammen.

Har jeg forstået det ret med følgende antagelse:
Mit kamera bruger ifølge EXIF-informationerne sRGB farverummet. Hvis
jeg indstiller min skærm til at bruge samme farverum via sRGB
indstillingen vil jeg i princippet være helt sikker på at de farver jeg
ser på skærmen er de samme som kameraet har leveret?
Hvis man så fortsætter med at udskrive sine billeder enten på egen
printer eller hos et firma, hvor printeren eller firmaet understøtter
sRGB, så kan man være sikker på, at udskriften bliver som man så på
skærmen?


>> Jeg kan på min skærm vælge at indstille brightness og contrast
>> samt indstille farverne som følger:
>> Original panel color
>
> Er 'Original panel color' standardindstillingen?

Ja.


>> Det var nemmere dengang man ikke havde digitalkamera og et
>> ønske om at redigere sine billeder og efterfølgende udskrive dem.
>>
>
> The times they are a-changin' ;)

Det må man sige, men synd at sige, at det er blevet lettere.

Der er i øvrigt nok at gå i gang med, hvad angår læsning om farverum,
kalibrering mv.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Thomas G. Madsen (23-10-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-10-04 18:57

Morten Bjergstrøm skrev:

> Jeg overvejer lige nu om jeg skal returnere den eller ej. Det
> er godt nok 100,- der ryger på den konto, men på den anden
> side at irriteres over lysproblemet holder ikke. Men det er
> ærgerligt for det er ellers en lækker skærm.

Ja det er ærgerligt og jeg må indrømme, at jeg ville returnere
den, hvis jeg var dig. Spørgsmålet er så bare om det er en defekt
ved din skærm, eller om det ser sådan ud på alle Philips-skærme
af samme model.

> Sådan er det også omtrent på min bærbare og her kan man aldrig
> se baggrundsbelysningen andet end den ensartede belysning der
> skal være der.

Sådan burde det også være.

> Har jeg forstået det ret med følgende antagelse:
> Mit kamera bruger ifølge EXIF-informationerne sRGB
> farverummet. Hvis jeg indstiller min skærm til at bruge samme
> farverum via sRGB indstillingen vil jeg i princippet være helt
> sikker på at de farver jeg ser på skærmen er de samme som
> kameraet har leveret?

I teorien ja, men i praksis nej.
Hvis alle enheder "snakkede" sRGB og gjorde det til perfektion,
var der ikke noget behov for at kalibrere og profilere de
forskellige enheder, men det er der i høj grad, hvis man gerne
vil have bare nogenlunde styr på farverne på tværs af de
forskellige enheder.

sRGB har aldrig været tænkt som et universal-farverum som på
mirakuløs vis beskriver både skærme, kameraer, scannere og
printere. Det er hovedsageligt beregnet som en slags laveste
fællesnævner for verdenens CRT-skærme, hvorfor det er en
udmærket idé at konvertere billeder til webbrug til sRGB, i
mangel af bedre, men det kan aldrig blive særlig nøjagtig så
længe vi ikke har fuldt farvestyrede browsere og operativ-
systemer og det sker nok desværre ikke foreløbig. Ikke på
Windows-siden i hvert tilfælde.

Jeg ved godt at mange producenter gerne vil have det til at
se ud som om, at sRGB er svaret på alverdens farvestyrings-
problemer, men så længe de ikke kan lave enheder, som kommer
tæt nok på sRGB, kan det aldrig blive til andet end en slags
fattigmands-farvestyring.

Den bedste farvestyring får man ved at kalibrere og/eller
profilere hver enkelt enhed, hvilket giver en farveprofil, som
nøjagtig beskriver hvordan enheden "ser" farver. Når man har
sådan en profil, kan man så lade et farvestyret program foretage
konverteringen fra og til de forskellige enheder.

> Hvis man så fortsætter med at udskrive sine billeder enten på
> egen printer eller hos et firma, hvor printeren eller firmaet
> understøtter sRGB, så kan man være sikker på, at udskriften
> bliver som man så på skærmen?

Mange fotohandlere bruger vist Frontier-printere og i sådan
en situation er det en god idé at konvertere sine billeder
til sRGB inden de sendes afsted til fotohandleren, for som
du kan se på <http://users.skynet.be/bk244311/gamut/gamut.htm>,
kommer Frontier-printerne meget tæt på sRGB, men det er langt
fra sikkert, at du får et særlig godt resultat, hvis du sender
sRGB afsted til din "hjemme-inkjet", for den er sikkert meget
langt fra sRGB-farverummet.

Det er bedre med en farveprofil, som beskriver din printers
farveskala på et givent stykke papir, og når du har sådan en
profil (kaldes medieprofiler), kan du komme meget tæt på det
du ser på din skærm, hvis ellers du har et farvestyret program
som f.eks. Photoshop at printe ud fra (og at den profil, som
beskriver din skærm, er præcis nok).

Hvilke muligheder man har for farvestyring i Photoshop, hvad
angår printning, kan der læses meget mere om her:
<http://www.computer-darkroom.com/ps7_print/ps7_print_mac.htm>.

>> Er 'Original panel color' standardindstillingen?
>
> Ja.

Ok. Det ville jeg så nok stille skærmen til og så indlæse den
profil, som fulgte med til skærmen i Adobe Gamma uden at fore-
tage ændringer til den, men hvis du får bedre resultater ved
at stille skærmen til sRGB, gør du selvfølgelig bare det.

>> The times they are a-changin' ;)
>
> Det må man sige, men synd at sige, at det er blevet lettere.

Det er blevet mere kompliceret fordi vi har fået adgang til
mange forskellige enheder med vidt forskellige farveskalaer.
Det ville være så nemt at sige, at vi bare kan stille det hele
til sRGB, men den holder ikke rigtig i den virkelige verden.

> Der er i øvrigt nok at gå i gang med, hvad angår læsning om
> farverum, kalibrering mv.

Ja, der er rigeligt. Her er nogle af mine favorit-sider:

<http://www.pixl.dk/Download_documents/Farvestyring.pdf>.
<http://www.computer-darkroom.com/>
<http://www.normankoren.com/makingfineprints.html>
<http://www.creativepro.com/story/feature/13605.html>
<http://www.gballard.net/psd/cmstheory.html>
<http://www.drycreekphoto.com/Learn/monitor_calibration.htm>.

Og så er der selvfølgelig også mange bøger om emnet.
En af de bedre og mest omtalte for tiden er:
<http://www.colorremedies.com/realworldcolor/>.

--
Hilsen
Madsen

Morten Bjergstrøm (24-10-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 24-10-04 10:35

"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev:

>> Jeg overvejer lige nu om jeg skal returnere den eller ej. Det
>> er godt nok 100,- der ryger på den konto, men på den anden
>> side at irriteres over lysproblemet holder ikke. Men det er
>> ærgerligt for det er ellers en lækker skærm.
>
> Ja det er ærgerligt og jeg må indrømme, at jeg ville returnere
> den, hvis jeg var dig.

Det er også netop, hvad jeg har besluttet mig til. Nu må man bare håbe,
at returneringen og tilbagebetalingen går smertefrit.


> Spørgsmålet er så bare om det er en defekt
> ved din skærm, eller om det ser sådan ud på alle Philips-skærme
> af samme model.

Ja det er jo helt umuligt at vide. Jeg kunne selvfølgelig gøre brug af
Philip's 48 timers onsite garanti, men der er jo risiko for at få en
skærm med samme problem og/eller pixelfejl og returnering kan nok blive
lettere problematisk.


>> Har jeg forstået det ret med følgende antagelse:
>> Mit kamera bruger ifølge EXIF-informationerne sRGB
>> farverummet. Hvis jeg indstiller min skærm til at bruge samme
>> farverum via sRGB indstillingen vil jeg i princippet være helt
>> sikker på at de farver jeg ser på skærmen er de samme som
>> kameraet har leveret?
>
> I teorien ja, men i praksis nej.

Ja det tænkte jeg jo nok.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Morten Bjergstrøm (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 28-10-04 11:28

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:

>>> Jeg overvejer lige nu om jeg skal returnere den eller ej. Det
>>> er godt nok 100,- der ryger på den konto, men på den anden
>>> side at irriteres over lysproblemet holder ikke. Men det er
>>> ærgerligt for det er ellers en lækker skærm.
>>
>> Ja det er ærgerligt og jeg må indrømme, at jeg ville returnere
>> den, hvis jeg var dig.
>
> Det er også netop, hvad jeg har besluttet mig til. Nu må man bare
> håbe, at returneringen og tilbagebetalingen går smertefrit.

Og det gjorde det selvfølgelig. Sendt tilbage med PostDK mandag.
Pengene på min konto i dag.
Det var i øvrigt Proshop-direkte jeg handlede hos. De skriver godt nok
noget vrøvl på deres hjemmeside angående returretten, men jeg kendte
dem fra tidligere bla. i forbindelse med køb og returnering af DVD-
film.

Så er jeg så også tilbage til start og skal til igen at overveje,
hvilken skærm jeg så vil have

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Thomas G. Madsen (28-10-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 28-10-04 19:52

Morten Bjergstrøm skrev:

> Sendt tilbage med PostDK mandag. Pengene på min konto i dag.

Det kan man da vist ikke tillade sig at brokke sig over. :)

> Det var i øvrigt Proshop-direkte jeg handlede hos.

Pudsigt. Jeg har lige købt en router og en ekstern harddisk af
dem for to dage siden. Det var første gang jeg handlede hos dem.

Bestilt mandag og modtaget tirsdag, så de virker til at være
effektive, selvom det vel efterhånden er alle butikker, som
reklamerer med, at de sender varen ud den samme dag som den er
bestilt, hvis de har den på lager vel at mærke.

> Så er jeg så også tilbage til start og skal til igen at
> overveje, hvilken skærm jeg så vil have

Jeg håber at du får fat i en skærm, som du bliver tilfreds med.

--
Hilsen
Madsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408845
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste