/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
ADVARSEL mod biltog - Deutsche Bahn Autozu~
Fra : Lars Ole Varrisboel


Dato : 21-10-04 16:56

Til skræk og advarsel for jer der overvejer en tur med biltoget.

Tilbage i januar 2004 rejste vi med biltoget fra Hamburg til Lörrrach. Her
fik vi en skade på bilens tag. Øverste vogndæk havde presset tagbøjlerne på
vores stationcar ned i bilens tag.

Jeg anmeldte skaden til mit forsikringsselskab, men DB Autozug har i flere
omgange nægtet at erkende sin erstatningspligt. Mit forsikringsselskab har
indirekte givet mig ret ved at beslutte at der ikke skal betales selvrisiko
i sagen.

Du kan læse mere om den uretfærdige behandling i vedlagte mails.

>>>
Fra: Lars Ole Varrisboel [varrisboel@mail.dk]
Sendt: 1. juni 2004 22:41
Til: xxxxx
Emne: Skadenummer xxxxx

Att.: xxxxx

Tak for tilsendte korrespondance mellem dig og DB Autozug.

Jeg har modtaget en opkrævning af selvrisiko. Jeg betaler den ikke, men
afventer sagens videre forløb.

Da jeg ikke kan tysk, har jeg ikke læst svaret fra DB Autozug (DBA), men du
har oplyst at der er 2 grunde til at DBA afviser erstatningspligt:

1. Anmeldelsen er kommet 2 dage for sent.
2. DBA er ikke ansvarlig for skader sket på åbne jernbanevogne fra
udefrakommende hændelser.

Ad 1
Det er forkert.

Tatbestandsaufnahme (TB) er dateret den 17.1., dvs. samme dag som vi
ankommer. TB er udfyldt at en jernbanemedarbejder, og det er svært at læse
datoen, men hvis man sammenligner dateringen med datoen i feltet "Ankunft
am", kan man udlede at dateringen er den 17.1.

Ad 2
Det er ikke en udefrakommende hændelse. Jeg mener, at banepersonalet ved en
fejl har henvist mig til nederste vogndæk. Til historien hører at vi kommer
for sent til toget i Hamburg, men når toget i Hildesheim, hvor der kun er én
anden bil der skal med. Man kunne således formode at banepersonalet her ikke
er så erfarent.

Da jeg på ankomsttidspunktet anmelder skaden til banepersonalet er jeg ikke
i tvivl om at ridserne er kommet af tryk fra det øverste vogndæk. At der på
TB er anført at årsagen er ukendt må tilskrives sproglige misforståelser, da
medarbejderen ikke talte engelsk og jeg ikke taler tysk. Jeg har ikke anført
direkte i min skadeanmeldelse, at taget er trykket af det øverste vogndæk.
Det fremgår dog indirekte, da jeg anfører at DBA må bære skylden, da de
henviste mig til nederste vogndæk.

På ankomsttidspunktet kunne jeg dels på grund af mørke og dels på grund af
manglende faglig indsigt kun konstatere ridserne. At taget er trykket
konstateres først på værkstedet af en fagmand.

Jeg har talt med værkfører xxxxx, som har repareret bilen. Han henviser til
taksatorrapporten og udtaler at for ham er der ingen tvivl om at der er sket
et tryk på tagbøjlerne, som er trykket ned i taget. Han mener, der skal et
tryk på flere hundrede kg til at lave skaden. Du er velkommen til at
kontakte ham for yderligere oplysninger, og han er villig til at lave en
skriftlig udtalelse, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg kan ikke forestille mig at DBA er fritaget for ansvar for en skade, som
ikke opdages umiddelbart.

---

Udtalelse fra vidne - xxxxx:
"Jeg kan bevidne at banepersonalet henviste til det nederste vogndæk. Jeg
kan også bevidne at der kun var nogle få cm mellem tagbøjler og det
overliggende vogndæk. Jeg er med til at undersøge bilen og opdager da også
kun ridserne på tagbøjlerne. Det er for mig klart at kombinationen af kort
afstand til øverste vogndæk, togets høje hastighed og ujævne skinner har
resulteret i skaden."
<<<

>>>
Fra: Lars Ole Varrisboel [varrisboel@mail.dk]
Sendt: 17. august 2004 21:08
Til: xxxxx
Emne: Skadenummer xxxxx

Att.: xxxxx

Tak for brev med emnet "Die Europäische fastholder afvisning".

Jeg mener ikke sagen er slut.

Jeg har modtaget en opkrævning af selvrisiko, som jeg har valgt at betale
under protest.

Der skulle være plads til bilen
Højden på bilen 152 cm og teknisk tilladelig højde på underste dæk 158 cm
ifølge DB Autozug giver en frihøjde på 6 cm. Jeg havde selvfølgelig ikke
målebåndet fremme for at kontrollere denne højde, men det er min
overbevisning at denne frihøjde var mindre, da jeg ville hente bilen. Det er
jo netop den konstaterede meget lave frihøjde, der får mig til at undersøge
bilen for skader.

Hvilken garanti har vi for at DB Autozug's materiel lever op til frihøjden
på underste dæk? Jeg kan dokumentere at den angivne højde på bilen er
korrekt.


Ansvaret påhviler føreren
Betyder det, at man nu vurderer at skaden er sket i forbindelse med
påkørslen? Hvad skulle jeg have gjort? - Kørt en cm ad gangen og stige ud af
bilen for at kontrollere om der er tilstrækkelig frihøjde til at køre
yderligere en cm? Det kunne sikkert sætte banepersonalet og førere af de
andre biler på noget af en prøve.

Hvordan kan det i øvrigt være førerens ansvar, når man skal angive bilens
højde og det er DB Autozug der suverænt bestemmer etagen?

---

Jeg synes det er et fortvivlende forløb og føler at jeg har fået en meget
uretfærdig behandling. Jeg er sikker på skaden er sket på toget under
transporten og bakkes op af en professionel værkfører som er enig med mig.

Jeg synes også det er for dårligt af xxxxx ikke at kæmpe lidt mere for min
sag i forhold til Die Europäische. Først er argumentet at skaden er anmeldt
for sent og at DB Autozug ikke er ansvarlig for udefrakommende hændelser.
Det tilbagevises at skaden er anmeldt for sent og værkstedet er enig i at
skaden kun kan være sket i forbindelse med et samtidig tryk på begge
tagbøjler på flere hundrede kilo. Nu er argumentet at jeg har angivet en
forkert højde på bilen og/eller at jeg har påført skaden i forbindelse med
af-/påkørsel. Hvad bliver det næste?

Jeg foreslår at selvrisikoen falder bort i denne sag, hvor vi har en
skadevolder, som ikke vil erkende sin skyld, og hvor xxxxx åbenbart ikke vil
bruge ressourcer på at kæmpe for kundens sag.

Afhængig af udfaldet af denne sidste henvendelse vil jeg overveje at gå til
en klageinstans og eventuelt søge advokatbistand. En mulighed er også at
kontakte dagspressen med henblik på at gøre andre rejsende og
forsikringstagere opmærksom på den uretfærdige behandling jeg mener at have
fået.
<<<





 
 
John (21-10-2004)
Kommentar
Fra : John


Dato : 21-10-04 18:46

"Lars Ole Varrisboel" <varrisboel@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4177dbf4$0$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

*SNIP*

Har du tænkt dig at poste den samme smøre hver uge?


Mvh

John




mansen (22-10-2004)
Kommentar
Fra : mansen


Dato : 22-10-04 05:49


"John" <jk7410@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cl8skl$1027$1@news.cybercity.dk...
> "Lars Ole Varrisboel" <varrisboel@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4177dbf4$0$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> *SNIP*
>
> Har du tænkt dig at poste den samme smøre hver uge?
>
>
> Mvh
>
> John
>
> Nej jeg tror aT HAN bliver ved med at køre med det biltog for at blive
ophidset
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste