"Stefan Jacobsen" <stefware@email.dk> skrev i en meddelelse
news:ck0ipv$1i75$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> Jeg er igang at lave farveprøver på huset. Det skal kalkes og vi har
bestemt
> at det skal være rød/orange, så jeg har erhvervet mig en spand kalk (godt
> nok kun stampet) og en spand jernvitriol og blander på livet løs, men jeg
> syntes ikke jeg kan få den orange farve frem, det bliver "pis gul" som den
> farve huset allerede har. Er der nogle der har erfaringer med
> blandingsforholdet til en mørk gul/orange farve?
>
> Stefan
>
Hej Stefan
Har fundet flg. på denne side:
http://www.mur-tag.dk/muc/udfoerelse/Kalkning.o.htm
Kalkning med jernvitriol
Kalkning med jernvitriol adskiller sig fra brug af pigment, fordi
jernvitriol indgår en kemisk forbindelse med kalken. Jernvitriol giver en
lidt flammet, uensartet farvevirkning.
Jernvitriol må ikke bruges til indfarvning af cementholdig mørtel, da det er
vandopløseligt og indvirker på cementens bindeevne.
Blanding
1 del jernvitriolkrystaller, der er grønne, udrøres med 5 dele varmt vand
ved 40-60 grader. Opløsningen er orangegul. 1 del kalkdej udrøres med 5 dele
vand. Blandingen er hvid kalkmælk.
1 del jernvitriolopløsning blandes med 1 del kalkmælk. Blandingen bliver
tyktflydende og grøn. Derefter tilsættes 10 liter vand.
Det kan være en fordel at dele blandingen i to portioner, en med mindre
vandtilsætning til påføring nede, hvor murværket kan være forholdsvis
fugtigt, og en med mere vand til påføring oppe, hvor murværket er mere tørt.
Påføring
Før kalkning med jernvitriol bør overfladen være påført et lag hvidtekalk.
Grundig vanding er især vigtigt inden kalkning med jernvitriol, og der skal
arbejdes vådt i vådt for at undgå stød og striber. Under arbejdet skal der
røres i blandingen.
Strygning udføres i en kombination af lodrette, vandrette og cirkulære
bevægelser. Mellem hver fyldning af kosten må det nye lag stryges sammen med
det gamle, mens det er vådt.
Ved huse i én etage lægges opholdene ved dør- og vinduesfalse. Ved huse i
flere etager bør arbejdet udføres af flere personer, foroven og forneden, og
ophold foretages samtidig.
Jo flere lag, der påføres, jo kraftigere bliver farven.
Efter endt behandling afsluttes med påstrygning af kalkvand.
Hvor ofte behandlingen skal gentages er afhængig af slitage og
klimapåvirkning og især af bygherrens forhold til patina.
PS - hvis det råd ikke er godt nok kan du prøve at søge på
www.google.dk
venlig hilsen
EJensen