Harald Mossige wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVETHISwebspeed.dk> wrote in
> message news:415b2f07$0$263$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Andreas Falck wrote:
>>> I news:41588d41$0$254$edfadb0f@dread11.news.tele.dk skrev
>>> Anders Peter Johnsen følgende:
>>>
>>>> Jeg ved ikke helt om det holder, når det kommer til de mere
>>>> konkrete kødelige ting. Det må vel nok være lidt usundt først og
>>>> fremmest at tænke på Jesus, når man er i seng med konen, hvis du
>>>> forstår hvad jeg mener!
>>>
>>> Ikke så snart er weekenden forbi før du skal ødelægge en god
>>> intention LOL
>
> Jeg er ikke overbevist om at intensjonen din er sun.
(Du ved vel godt at det er Andreas, du svarer her?)
>> Mntjøh, jeg har vel forhåbentlig næppe ødelagt din gode intention,
>> selv om jeg da måske nok har stillet spørgsmål ved en bestemt
>> tankegang ved at påpege nogle måske uheldige vidtrækkende og absurde
>> konsekvenser af den...
>>
>> Nu ER vi jo altså ikke immaterielle Engle, men må altså forholde os
>> til at vi altså faktisk HAR en kødelig krop med visse behov, der
>> såmænd også kan være Bibelsk legitime. Spørgsmålet er så bare -
>> ganske logisk - i hvilken grad vi skal "korsfæste kødet", uden at
>> blive totalt ensidigt kropsforskrækkede: Jeg kan ikke helt huske,
>> hvor langt Paulus
>
> Der er vel ikke tvil om hva Paulus mente; der var ikke til hustruens
> fordel.
Hvad mener du?
At han principielt skulle være totalt modstander af sex, også indenfor
ægteskabet?
>> og andre går
>> i denne tankegang, men jeg opfatter det da selv som et rimeligt
>> påtrængende personligt problem at jeg nok som kristen gerne "vil
>> bevare Jesus i Hjertet", men altså på den anden side ikke rigtig
>> mener at min boxmadras er stor nok til tre, hvis du forstår...
>
> I bygden der jeg bor holt indremisjonen kurs for nygifte; hvordan man
> gjør det på "den kristne måten".
Lettere victoriansk?
>> Jeg har det sommetider nærmest som om jeg lige så godt kunne leve i
>> et middelalderkloster: Jeg lever på 8. år i tilnærmelsesvist cølibat
>> i min egen 1½-værelses-"kubikulum",
>
> Litt av et dilema; det er greitt å være, bare man ikke praktiserer.
> Eller, den som ser, - - og lyster - , - -. Bra at ingen kan lese
> tankene når "ånden og kjødet er uenige".
Jeg har - som de fleste andre danskere - ingen principielle problemer med at
folk dyrker fri sex, før de bliver gift. Tværtimod synes jeg at det er lidt
farligt med denne fanatiske "ingen sex før ægteskabet"-bevægelse, som især
ses i USA, men skam også opleves herjemme i visse religiøse miljøer,
herunder i de muslimske. Folk har ret til at prøve, om de også fungerer
seksuelt sammen, da det immervæk er en vigtig del af et ægteskab at kunne få
afløb for nogle af sine mere "kødelige" lyster og nyde hinanden som man er
indrettet til fra naturens (eller Guds, om man vil) hånd...
Derimod står jeg altså bare fast på at "bordet fanger", når man først ER
gift: Så er man principielt forpligtet til 100% loyalitet, og jeg giver
ærligt talt ikke megen for dèn egoistiske ansvarsforflygtigelse, der ligger
i at dyrke udenomsægteskabelig sex. Især ikke når voksne mennesker i ramme
alvor mener sig magtesløse over for deres eget begær...Man gør altså klogt i
at tænke på andre end sig selv, når man indgår og har indgået ægteskab...
>> har mine studier ved Universitetet, mit praktiske
>> arbejde på et hospital, fører diskussioner om Kristendom i fritiden
>> og nyder dertil en god sjat alkohol i ny og næ...Men jeg føler mig
>> nu alligevel ikke specielt hellig? ;-D
>
> Det er meget sunt å erkjenne virkeligheten, da blir det lettere å
> respektere andre.
Jeg har stadig ikke megen respekt for folk, som netop ikke har den mindste
respekt for deres egen partners følelser og sætter deres egne egoistiske
drifter højere end respekten for ægtefællen. Det er simpelt hen
utilgiveligt, når man ser folk, der ikke bare i een eller anden
enkeltstående "svag" situation (muligvis med alkohol indblandet) træder ved
siden af, men ligefrem dyrker længerevarende sideløbende affærer, som de
tilsyneladende i deres selvindbildske idioti tror at de kan skjule for deres
ægtefæller.
Nok kan man uforvarende komme til at begå "hor i hjertet", som Jesus taler
om, men det er IKKE nogen undskyldning for at gå fra uheldig tanke til
direkte ansvarsløs handling og fortsætte i dèt spor. Jeg fristes til med et
buddhistisk udtryk at kalde det "dårlig karma" ...
Så der er altså også visse grænser for min pragmatisme...
Omvendt er det da også temmlig problematisk for mig, at jeg har disse - mit
omgivende samfund taget i betragtning - relativt høje standarder, for jeg
har desværre flere gange oplevet, hvordan kærester direkte har bedraget mig,
i stedet for bare at være ærlige og sige det som det var, nemlig at de altså
havde fundet en anden. Dét skulle jeg så åbenbart selv finde ud af, fordi de
var for feje...
Det er nok derfor at jeg netop sætter værdier som moral, integritet og
ansvarsfølelse for partneren utroligt højt, både hvad det angår parforhold,
men også genrelt: Fordi jeg altså ved hvordan det er at føle sig trampet på
og være blevet gjort til grin af kvinder, jeg har elsket. Selvfølgelig kan
man ikke kræve livslang kærlighed, ægteskab, børn og familieliv af en
ungdomskæreste, men på den anden side mener jeg altså at det er enormt
vigtigt at bevare den gensidige respekt og anstændighed, så man i det
mindste har sin sårede stolthed og tvivlsomme pseudomartyriske ære i behold,
hvis man desværre bliver svigtet...
Ens kæreste KUNNE jo altså godt lige nosse sig sammen til at slå op med een
FØR de faktisk dyrker sex med andre, ikke? Både på det etiske plan, men
altså også på det praktiske, især når vi lever i en tid med livsfarlige
kønssygdomme som HIV/AIDS og Hepatitis C...
Alt dette leder mig måske af og til at blive direkte "gammeltestamentlig" i
min opfattelse af kvinder. Jeg håber dog ikke at min forfængelige sårethed
og mine måske tåbeligt anakronistiske "ridderromatiske" idealer skinner alt
for meget igennem, når jeg desværre i ramme alvor må sige, at jeg stadig har
til gode at møde en kvinde, som jeg virkelig kan stole på...
Og så bliver det måske lige lovligt meget af det gode at dyrke Jesus og dèn
loyalitet der findes i det kristenmenneskelige trosforhold i stedet som en
slags surrogat for et helt konkret mellemmenneskeligt samhørsforhold...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen