|
|
 | Min søn er dybt ulykkelig :o( (julemærkehj~
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 09:29 |
|
han har nu været der en uge og ringer hjem ved hver lejlighed der byder
sig - igår besøgte vi ham og han virkede glad, for så at ringe hjem til os
senere grædende.... det er simpelthen forfærdeligt.
har nogen erfaringer med dette, bliver han glad overhovedet?
Vi ved ikke om opholdets mål at tabe sig 10 - 12 kg er 10 ugers pinsel værd,
på den anden side vil vi heller ikke afbryde opholdet, hvis han blot har
startvanskeligheder... det er simpelthen noget af det værste jeg har oplevet
som forælder.... jeg ved jeg lyder lidt blødsøden, men det er virkeligt
ubehageligt at lægge røret på med en ked unge i den anden ende, jeg føler
simpelthen at jeg ikke er der for ham - noget af det værste for et barn -
far og mor er der ikke for ham. Jeg har prøvet at fortælle ham at vi ses
hver uge og bla bla bla... alt, men det er som om han bare ikke føler sig
tilpas. De voksne dernede er klar over problemet og hjælper os så godt de
kan... det jeg måske søger lidt info om herinde er forældre eller tidligere
beboere der kan sige at det ændrer sig. Jeg har skrevet om det før og en
tidligere beboer fortalte mig noget lign. og det vil jeg da gerne høre lidt
mere om - jeg kan ikke finde den tidligere post mere.
på forhånd tak
--
sniper_Nolight aka Kenneth
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
 Anita (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 26-09-04 10:31 |
|
sniper_Nolight wrote:
> bla... alt, men det er som om han bare ikke føler sig tilpas. De
Men hvad er han ulykkelig over? Tror du ikke det måske er en smule hjemve,
hvis han ikke direkte kan pege på noget bestemt, som gør ham ked af det?
Måske synes han det er hårdt at være der. Der bliver jo stillet nogle krav
til ham, som i starten kan være svære at leve op til, det føles ikke så rart
for et barn.
Jeg tror I skal give ham mere tid. Se på det som en investering i hans
fremtid.
Venligst Anita
| |
sniper_Nolight (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 13:07 |
|
> Men hvad er han ulykkelig over? Tror du ikke det måske er en smule hjemve,
> hvis han ikke direkte kan pege på noget bestemt, som gør ham ked af det?
jo, det er helt sikkert hjemve
>
> Måske synes han det er hårdt at være der. Der bliver jo stillet nogle krav
> til ham, som i starten kan være svære at leve op til, det føles ikke så
> rart
> for et barn.
>
> Jeg tror I skal give ham mere tid. Se på det som en investering i hans
> fremtid.
det er lige netop det - på lang sigt bliver det jo godt for ham.
Det er bare lige nu og her det virkelig tærer på ham.. og mor og far for den
sags skyld 
tak for dit indlæg.
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
Sabina Hertzum (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 26-09-04 11:22 |
|
sniper_Nolight wrote:
> han har nu været der en uge og ringer hjem ved hver lejlighed der
> byder
> sig - igår besøgte vi ham og han virkede glad, for så at ringe hjem
> til os senere grædende.... det er simpelthen forfærdeligt.
lige et par spørgsmål..
hvor gammel er han??
har han været vant til at være "på weekend" eller er det første gang han har
en længere periode væk fra hjemmet?
> har nogen erfaringer med dette, bliver han glad overhovedet?
> Vi ved ikke om opholdets mål at tabe sig 10 - 12 kg er 10 ugers
> pinsel værd, på den anden side vil vi heller ikke afbryde opholdet,
> hvis han blot har startvanskeligheder...
afhængig af svaret på spørgsmålene herover, så taler sansyneligheden for at
det er startsvanskeligheder......
> det er simpelthen noget af
> det værste jeg har oplevet som forælder.... jeg ved jeg lyder lidt
> blødsøden, men det er virkeligt ubehageligt at lægge røret på med en
> ked unge i den anden ende, jeg føler simpelthen at jeg ikke er der
> for ham - noget af det værste for et barn - far og mor er der ikke
> for ham. Jeg har prøvet at fortælle ham at vi ses hver uge og bla bla
> bla... alt, men det er som om han bare ikke føler sig tilpas.
jeg kan godt forstå dig.. en mulighed er at lave en aftale med ham om at
være der fra uge til uge, og så holde ham fast i den aftale indtil der er
gået nogle uger, og se om han ikke finder sig nogle venner......
> De
> voksne dernede er klar over problemet og hjælper os så godt de kan...
> det jeg måske søger lidt info om herinde er forældre eller tidligere
> beboere der kan sige at det ændrer sig. Jeg har skrevet om det før og
> en tidligere beboer fortalte mig noget lign. og det vil jeg da gerne
> høre lidt mere om - jeg kan ikke finde den tidligere post mere.
jeg tror ikke det har noget som helst med julemærkehjemmet at gøre..... ikke
konkret ihvertfald...
men tænk lige over denne her....
han kommer væk fra mor og far....
han kommer væk fra sine venner....
han kommer væk fra sin normale seng....
han kommer væk fra sine normale madvaner....
han kommer væk fra sine snacks....
det er KLART at han vil savne alle disse ting, indtil han får erstattet dem
med andre ting..... det kan godt tage nogle uger, og hvis målet er at ændre
hans fremtid, så må i og han kæmpe for det....
det kan betyde at du må være hård og sige til ham, at nu er det sådan, og du
ved det er hårdt, men indimellem må man gøre ting der ikke er så sjove......
--
Knus, Sabina
| |
sniper_Nolight (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 13:12 |
|
> lige et par spørgsmål..
> hvor gammel er han??
han er 10.
> har han været vant til at være "på weekend" eller er det første gang han
> har
> en længere periode væk fra hjemmet?
faktisk ikke, men han har aldrig været en "mordreng", forstået på den måde,
at når han skal noget med andre, hvor vi ikke er der, er der aldrig
problemer. Han er ret udadvendt og græder sjældent pga. af ulykkeligheder.
> afhængig af svaret på spørgsmålene herover, så taler sansyneligheden for
> at
> det er startsvanskeligheder......
det tror jeg du har ret i, sådan føles det osse for os selv - det er bare
hvor længe han skal "holde ud".
> jeg kan godt forstå dig.. en mulighed er at lave en aftale med ham om at
> være der fra uge til uge, og så holde ham fast i den aftale indtil der er
> gået nogle uger, og se om han ikke finder sig nogle venner......
netop det har jeg sagt - der vil aldrig gå over 6 dage hvor vi ikek ses og
det hjalp da lidt på det.
> jeg tror ikke det har noget som helst med julemærkehjemmet at gøre.....
> ikke
> konkret ihvertfald...
> men tænk lige over denne her....
> han kommer væk fra mor og far....
> han kommer væk fra sine venner....
> han kommer væk fra sin normale seng....
> han kommer væk fra sine normale madvaner....
> han kommer væk fra sine snacks....
>
> det er KLART at han vil savne alle disse ting, indtil han får erstattet
> dem
> med andre ting..... det kan godt tage nogle uger, og hvis målet er at
> ændre
> hans fremtid, så må i og han kæmpe for det....
> det kan betyde at du må være hård og sige til ham, at nu er det sådan, og
> du
> ved det er hårdt, men indimellem må man gøre ting der ikke er så
> sjove......
ja, vi ved det jo godt, men det er rart lige at få bekræftet at man gør det
rigtige
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
 Sabina Hertzum (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 26-09-04 13:29 |
|
sniper_Nolight wrote:
>> lige et par spørgsmål..
>> hvor gammel er han??
>
> han er 10.
det kan være en følsom alder.. (har selv en 10årig)...
>> har han været vant til at være "på weekend" eller er det første gang
>> han har en længere periode væk fra hjemmet?
>
> faktisk ikke, men han har aldrig været en "mordreng", forstået på den
> måde, at når han skal noget med andre, hvor vi ikke er der, er der
> aldrig problemer. Han er ret udadvendt og græder sjældent pga. af
> ulykkeligheder.
der er jo væsentlig forskel på 1-2 dage væk, og så udstigten til 10
uger......
>> afhængig af svaret på spørgsmålene herover, så taler sansyneligheden
>> for at det er startsvanskeligheder......
>
> det tror jeg du har ret i, sådan føles det osse for os selv - det er
> bare hvor længe han skal "holde ud".
umiddelbart vil jeg sige omkring 4 uger.....
det lyder måske af meget når der kun er tale om 10 uger, og for nogle børn
vil det også være for meget, men det er min opfattelse at visse børn har
brug for længere tid til at "finde rytmen".....
>> jeg kan godt forstå dig.. en mulighed er at lave en aftale med ham
>> om at være der fra uge til uge, og så holde ham fast i den aftale
>> indtil der er gået nogle uger, og se om han ikke finder sig nogle
>> venner......
>
> netop det har jeg sagt - der vil aldrig gå over 6 dage hvor vi ikek
> ses og det hjalp da lidt på det.
prøv at holde fast i den..... når i taler sammen, og han er ked, så tæl ned
for ham.... altså sig til ham "der er kun X antal dage igen"....
>> det er KLART at han vil savne alle disse ting, indtil han får
>> erstattet dem
>> med andre ting..... det kan godt tage nogle uger, og hvis målet er at
>> ændre hans fremtid, så må i og han kæmpe for det....
>> det kan betyde at du må være hård og sige til ham, at nu er det
>> sådan, og du
>> ved det er hårdt, men indimellem må man gøre ting der ikke er så
>> sjove......
>
> ja, vi ved det jo godt, men det er rart lige at få bekræftet at man
> gør det rigtige
det synes jeg i gør...
som du også skriver i et andet indlæg, så er det NU i skal tage hånd om det,
hvis han skal nå at ændre det inden han bliver teenager....
jeg formoder i har snakket med ham om vigtigheden af at det skal ske nu.....
10 årige er længe store nok til at få en "forholdsvis voksen" forklaring...
--
Knus, Sabina
| |
sniper_Nolight (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 14:39 |
|
> prøv at holde fast i den..... når i taler sammen, og han er ked, så tæl
> ned
> for ham.... altså sig til ham "der er kun X antal dage igen"....
han har netop ringet og jeg fortæller om de 5 dage igen - det virker ok
faktisk
> det synes jeg i gør...
> som du også skriver i et andet indlæg, så er det NU i skal tage hånd om
> det,
> hvis han skal nå at ændre det inden han bliver teenager....
>
> jeg formoder i har snakket med ham om vigtigheden af at det skal ske
> nu.....
> 10 årige er længe store nok til at få en "forholdsvis voksen"
> forklaring...
det har vi, ofte, men det er lige nu og her han bekymrer sig, men han
forstår det godt - heldigvis.
med svar herinde og ham i telefonen - nogenlunde glad denne gang bliver det
en lidt bedre søndag end først formodet.
Igen tak for replys!
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
Ralph (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Ralph |
Dato : 26-09-04 12:45 |
|
"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41567dd8$0$294$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Vi ved ikke om opholdets mål at tabe sig 10 - 12 kg er 10 ugers pinsel
værd,
> på den anden side vil vi heller ikke afbryde opholdet, hvis han blot har
> startvanskeligheder...
Selvfølgelig er det det værd, især hvis I kan holde ham på normalvægten
bagefter - nej ikke HVIS, det skal I simpelthen. Ellers er det ikke en skid
værd.
Jeg kender ingen glade tykke børn, de der går i klasse med mine børn - 12,
14 og 16 år - enten stammer, undgår øjenkontakt, svarer ikke på direkte
spørgsmål og undgår i det hele taget menneskelig kontakt. Dette kan
selvfølgelig også forekomme hos ikke tykke, men overvægt gør det i hvert
tilfælde ikke bedre.
--
venligst
Ralph
| |
sniper_Nolight (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 13:17 |
|
> Selvfølgelig er det det værd, især hvis I kan holde ham på normalvægten
> bagefter - nej ikke HVIS, det skal I simpelthen. Ellers er det ikke en
> skid
> værd.
> Jeg kender ingen glade tykke børn, de der går i klasse med mine børn - 12,
> 14 og 16 år - enten stammer, undgår øjenkontakt, svarer ikke på direkte
> spørgsmål og undgår i det hele taget menneskelig kontakt. Dette kan
> selvfølgelig også forekomme hos ikke tykke, men overvægt gør det i hvert
> tilfælde ikke bedre.
nej, det er korrekt - vi snakkede om, om vi har sendt ham for tidligt
afsted, men hvis han skal tabe sig og blive en glad teenager så er det nu
der skal ske noget.
.... men for sa*** det er meget hårdere følelsesmæssigt end jeg nogensinde
havde regnet med.
Tak til alle for indlæg, jeres synspunkter ligner mine egne så jeg er ret
fortrøstningsfuld.
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
Lisbeth Nielsen (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Nielsen |
Dato : 26-09-04 13:49 |
|
"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> wrote in message
news:4156b325$0$296>
> nej, det er korrekt - vi snakkede om, om vi har sendt ham for tidligt
> afsted, men hvis han skal tabe sig og blive en glad teenager så er det nu
> der skal ske noget.
Det er sikkert hamrende upædagogisk  , men hvad med at love ham en eller
anden præmie hver gang han har "udholdt" en uge?
Lisbeth
| |
sniper_Nolight (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 14:40 |
|
> Det er sikkert hamrende upædagogisk , men hvad med at love ham en eller
> anden præmie hver gang han har "udholdt" en uge?
han er sat en ny seng i sigte - hans mor vil sætte hans værelse lidt i stand
og der skal stå en ny sovesofa, upædagogisk måske, men han bliver glad, det
er helt sikkert
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
Lisbeth Nielsen (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Nielsen |
Dato : 26-09-04 13:48 |
|
"Ralph" <rwr@post6.tele.dk> wrote in message
news:4156aba7$0$302$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:41567dd8$0$294$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Vi ved ikke om opholdets mål at tabe sig 10 - 12 kg er 10 ugers pinsel
> værd,
> > på den anden side vil vi heller ikke afbryde opholdet, hvis han blot har
> > startvanskeligheder...
>
> Selvfølgelig er det det værd, især hvis I kan holde ham på normalvægten
> bagefter - nej ikke HVIS, det skal I simpelthen. Ellers er det ikke en
skid
> værd.
> Jeg kender ingen glade tykke børn, de der går i klasse med mine børn - 12,
> 14 og 16 år - enten stammer, undgår øjenkontakt, svarer ikke på direkte
> spørgsmål og undgår i det hele taget menneskelig kontakt. Dette kan
> selvfølgelig også forekomme hos ikke tykke, men overvægt gør det i hvert
> tilfælde ikke bedre.
Jeg har nu aldrig hørt om at man stammer _fordi_ man er overvægtig.
Lisbeth
| |
Ralph (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Ralph |
Dato : 26-09-04 16:50 |
|
"Lisbeth Nielsen" <ingen@invalid.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4156ba69$0$157
> Jeg har nu aldrig hørt om at man stammer _fordi_ man er overvægtig.
Næh, de fleste stammer pga. en talefejl, men nogle gør det altså også pga.
usikkerhed, og DEN - usikkerheden - KAN komme pga. overvægt.
--
venligst
Ralph
| |
sniper_Nolight (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 26-09-04 17:15 |
|
> Næh, de fleste stammer pga. en talefejl, men nogle gør det altså også pga.
> usikkerhed, og DEN - usikkerheden - KAN komme pga. overvægt.
min søn taler perfekt og er dygtig i skolen, men jeg kan allerede nu
fornemme hvordan drillerier simpelthen kan ødelægge en dag for ham - jeg kan
næsten ikke i mit hjerte bære når han kommer hjem og fortæller om endnu en
unge der har kaldt ham flæske, tykke, fede u name it... det tror jeg på kan
nedbryde ethvert menneske... og få mig til at fortvivle af raseri...
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
Ralph (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Ralph |
Dato : 26-09-04 17:34 |
|
"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4156eb01$0$197$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> min søn taler perfekt og er dygtig i skolen, men jeg kan allerede nu
> fornemme hvordan drillerier simpelthen kan ødelægge en dag for ham - jeg
kan
> næsten ikke i mit hjerte bære når han kommer hjem og fortæller om endnu en
> unge der har kaldt ham flæske, tykke, fede u name it... det tror jeg på
kan
> nedbryde ethvert menneske... og få mig til at fortvivle af raseri...
Tjaa, i den perfekte verden var vi alle socialister, vegetarer, ligeglade
med hvordan vi ser ud, u name it....,
Hvis det ikke liiige var for een ting, menneskene, sikke nogle svin vi er
engang imellem, nogle mere end andre, men det er jo nok til at ødelægge det
for de mange som egentlige er OK.......
--
venligst
Ralph
| |
Lisbeth Nielsen (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Nielsen |
Dato : 26-09-04 20:47 |
|
"Ralph" <rwr@post6.tele.dk> wrote in message
news:4156e522$0$298$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> men nogle gør det altså også pga. usikkerhed
Det er de i hvert fald ikke klar over på taleinstituttet så
Lisbeth
| |
Ralph (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Ralph |
Dato : 26-09-04 22:53 |
|
"Lisbeth Nielsen" <ingen@invalid.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41571cb7$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Det er de i hvert fald ikke klar over på taleinstituttet så
Mon ikke det kun er folk med talefejl der kommer på taleinstituttet (det ser
helt finsk ud) - tilfældigvis ved jeg hvad jeg taler om, min salig storebror
var ekstremt ordblind og gik på taleinstituttet i Risskov, han havde ofte
kammerater med hjem, de kunne kun udtrykke sig med megen besvær mundtligt,
dog kunne de synge eller skrive bedre end de fleste, faktisk var det første
gang jeg hørte RAP, een af vennerne kunne kun snakke i rap-stil med meget
distinkt rytme, det var i 1970-71.
Min pointe er at der ikke sendes børn på taleinstituttet som "blot" stammer
pga. selvværdsproblemer.
--
venligst
Ralph
| |
Lisbeth Nielsen (27-09-2004)
| Kommentar
Fra : Lisbeth Nielsen |
Dato : 27-09-04 06:08 |
|
"Ralph" <rwr@post6.tele.dk> wrote in message
news:41573a2c$0$266$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>tilfældigvis ved jeg hvad jeg taler om,
ok, ja, det gør jeg også (ellers ville jeg slet ikke udtale mig)
>min salig storebror var ekstremt ordblind og gik på taleinstituttet i
Risskov
et familiemedlem der stammer gør nu ikke altid een til specialist
> Min pointe er at der ikke sendes børn på taleinstituttet som "blot"
stammer
> pga. selvværdsproblemer.
Og min er at talepædagogerne og andre stammespecialister fremhæver at man
_ikke_ kender årsagen til stammen. Heller ikke hos dem der "kun" stammer.
Men man kan konstatere en vis familiær ophoben det tyder på en genetisk
årsag (blandt andre).
På et kursus om stammen blev kursisterne spurgt hvorfor de troede at folk
stammede. En var f.eks. sikker på at han kendte én der var begyndt at stamme
efter en ulykke. Det er selvfølgeligt rigtig nok, men det var ikke
nødvenligvis ulykken der var skyld i det.
Lisbeth
| |
Bent (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Bent |
Dato : 26-09-04 19:31 |
|
"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41567dd8$0$294$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>Jeg har skrevet om det før og en tidligere beboer fortalte mig noget lign.
>og det vil jeg da gerne høre lidt mere om - jeg kan ikke finde den
>tidligere post mere.
Tjaa, det må jo være mig du hentyder til, da jeg boede på Julemærkehjemmet i
Kolund som barn. Jeg mener dog ikke at vi dengang fik lov til at ringe til
vores forældre, men det er jo også ved at være ca. 24 år siden. Telefonen
var jo i sin spæde ungdom dengang ;)
Well, jeg fik også besøg af mine forældre engang imellem - husker ikke hvor
tit, men det jeg husker var at det var enormt svært når de skulle hjem igen,
hvor jeg græd meget og savnede dem den samme dag.
Mon ikke det er noget af det samme som jeres barn oplever nu, hvor savnet
kommer når man lige har været sammen med sine forældre, og så igen skal
undvære dem igen "en hel uge"...
Jeg tror at jeres barn måske kan have svært ved at være der nu, men hold
ud - i bliver alle glade for det på et senere tidspunkt i livet.
Det gjorde jeg ihvertfald!
Bent
| |
sniper_Nolight (27-09-2004)
| Kommentar
Fra : sniper_Nolight |
Dato : 27-09-04 11:32 |
|
> Tjaa, det må jo være mig du hentyder til, da jeg boede på Julemærkehjemmet
> i Kolund som barn. Jeg mener dog ikke at vi dengang fik lov til at ringe
> til vores forældre, men det er jo også ved at være ca. 24 år siden.
> Telefonen var jo i sin spæde ungdom dengang ;)
 - vi bliver alle ældre.
> Well, jeg fik også besøg af mine forældre engang imellem - husker ikke
> hvor tit, men det jeg husker var at det var enormt svært når de skulle
> hjem igen, hvor jeg græd meget og savnede dem den samme dag.
> Mon ikke det er noget af det samme som jeres barn oplever nu, hvor savnet
> kommer når man lige har været sammen med sine forældre, og så igen skal
> undvære dem igen "en hel uge"...
> Jeg tror at jeres barn måske kan have svært ved at være der nu, men hold
> ud - i bliver alle glade for det på et senere tidspunkt i livet.
> Det gjorde jeg ihvertfald!
Tak! (igen) - det er netop når han har haft mor og far i røret det er værst.
Som Sabina osse nævner er vi begyndt på den der "nu er der kun x antal dage
til du ser os" og "lad være med at tænke 10 uger frem - kun een". Tak for
dit indlæg, det beroliger mig en del mere end jeg umiddelbart kan give
udtryk for i skrift... med alderen (og især når man får børn) bliver man et
blødsødent fjols
--
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
| |
Mette (27-09-2004)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 27-09-04 15:23 |
|
"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> Tak! (igen) - det er netop når han har haft mor og far i røret det er
værst.
> Som Sabina osse nævner er vi begyndt på den der "nu er der kun x antal
dage
> til du ser os" og "lad være med at tænke 10 uger frem - kun een". Tak for
> dit indlæg, det beroliger mig en del mere end jeg umiddelbart kan give
> udtryk for i skrift... med alderen (og især når man får børn) bliver man
et
> blødsødent fjols
Jo tak. Min mor siger, at få børn er som at få en sår, der aldrig helt
heles...det kan godt stikke i hjertet ind i mellem.
Da jeg var 14 og på efterskole fik jeg også en periode med hjemve. Min kloge
mor lavede den aftale, at hvis jeg stadig havde det dårligt efter en uge-14
dage, så kunne vi tale om det. Men pudsigt nok så gik det over inden fristen
udløb og jeg endte med at være der i 3 år. Og var kun hjemme hver 5.
weekend.
De bedste år af mit liv
| |
|
|