---

Hej NG

Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra kammerater,
fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra sin far osv.
Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund til
hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.

Kender nogen til problemet og hvad gør man?

Hilsen en fortvivlet Christian

---

"Christian Madsen" <cm@tis.dk> wrote in message
news:414afc19$0$199$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra kammerater,
> fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra sin far osv.
> Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
> fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund til
> hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.

Hej Christian.

Du skriver selv at han ikke mangler noget materielt - kan det tænkes at hans
forældre har lidt travlt i det daglige, at han måske mangler lidt positiv
opmærksomhed? Du giver ham jo rigeligt af den der med den løftede
pegefinger, så det er nok ikke det han har brug for, hvis det ikke ser ud
til at have en effekt.

Prøv at snakke lidt med ham om, hvordan han oplever sit liv, er han glad i
skolen? Har en en god ven? Er der gode oplevelser i hans erindring?

Nu er det jo ikke fordi jeg ikke tror at du tager dig ordentligt af din søn,
men nogen gange har man bare så travlt, at man helt glemmer at det der med
at være ti år, det ikke bare er noget der går over. Han er en stor dreng og
samtidig et lille, ufærdigt barn, der har brug for at blive set af de voksne
han holder af.

Så, når du snakker med ham er det vigtigste måske ikke at du får fortalt
ham, hvordan du vil have at tingene skal være, måske er det vigtigere, lige
nu, at lytte til hvad han fortæller. Han ved sikkert godt selv, at han er på
gale veje.

Margrete

---

Christian Madsen wrote:
> Hej NG
>
> Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra
> kammerater, fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra
> sin far osv.
> Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
> fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund
> til hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.
>
> Kender nogen til problemet og hvad gør man?

mangler han noget som ikke er materielt? som feks opmærksomhed?
ofte er det den primære årsag til børns tyveri fra folk de kender.... at de
føler negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmækrsomhed overhovedet....

overdæng ham med tid og jeres udelte opmærksomhed en periode og se om det
ikke kan gøre en forskel.... sæt tid af hver dag som KUN er møntet på ham,
om det er lektielæsning eller bare hygge er underodnet, bare i forældre
under ingen omstændigheder tillader noget at forstyrre jeres alene tid med
ham....

jeg ved godt at det ikke er en "straf", men indimellem skal man tage
problemet i røven, snarere end i hovedet ;)
hvis det ermanglende opmærksomhed der er problemet er den rette løsning at
give ham det han hungrer, på et positivt plan, og med det gode lære ham at
negativ opmærksomhed ikke er ønskværdigt.....
--
Knus, Sabina

---

Sabina Hertzum wrote:
> Christian Madsen wrote:
>> Hej NG
>>
>> Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra
>> kammerater, fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra
>> sin far osv.
>> Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
>> fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund
>> til hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.
>>
>> Kender nogen til problemet og hvad gør man?

Jeg kan uvist hvorfor ikke svare på det oprindelige indlæg, så jeg svarer på
det jeg er mest enig med.

> mangler han noget som ikke er materielt? som feks opmærksomhed?

Ja, det er i hvert fald en oplagt faktor. En anden relevant og allerede
nævnt er "udfordringer". Mao. keder han sig og/eller savner han tættere
kontakt til sine forældre? Er det noget med status i kammeratskabsgruppen?
Osv, osv.

Det man skal gøre i situationen er der dog ingen der endnu har sagt.

Som forældre eller udenforstående kan man have alle mulige teorier om
"hvorfor". Man kan sagtens bruge dem til at prøve at skride ind, men det er
og bliver en omvej. Teorier er gode nok at have i baghovedet, men det er
ikke dem der skal afgøre hvordan man handler. Det man skal gøre ligger lige
for: tal med knægten om hvorfor.

Det fremgår af indlægget at forældrene har talt TIL ham - om at det er
forkert. Det ved han sikkert i forvejen. Det fremgår ikke om de også har
hørt på ham, altså talt MED ham. Det er ikke altid helt ligetil at tale med
nogen om "hvorfor" de gør som de gør - og slet ikke børn. Børn er ikke altid
så trænede i at begrunde deres handlinger. Det man kan gøre er at beskrive
hvordan det foregår:

Er det noget han planlægger. Sker det sammen med andre. Taler han med andre
om det (evt. "praler") - hvem? Hvad gør han med det han har stjålet? osv.
Med andre ord - få ham til at fortælle om HVAD det er han gør - hvad "det at
stjæle" hænger sammen med for ham, hvilke situationer indgår det i, hvilke
værdier er på spil osv.

Ved at tale med ham om det (på den skitserede måde), hjælper man både sig
selv til bedre at forstå det og ham til at reflektere over det. Derfra kan
man så langt bedre tale om hvad der skal til for at han lader være.

Det er såmænd ikke fordi jeg synes det er forkert at gøre ham det utvetydigt
klart at det er forkert - det skal man da, men han ved det som nævnt
temmelig sikkert allerede, og derfor gør det næppe den store forskel
fremover.

Jeg debuterede selv som butikstyv som 5-årig og fik "tilbagefald" som hhv.
7- og 13-årig. Siden da ingen problemer. Mine forældre forstod det vist
aldrig ...

David

---

"Christian Madsen" <cm@tis.dk> skrev i en meddelelse
news:414afc19$0$199$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra kammerater,
> fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra sin far osv.
> Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
> fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund til
> hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.

Hvad gør I, når han bliver taget i at stjæle?
Noget ret effektivt er at tage ham ved nakkehårene,
slæbe ham ned i butikken (eller hvor det nu foregik),
og lade ham selv fortælle, hvad han har gjort.

Kort sagt: lad ham stå med bukserne nede om hælene
(altså billedligt talt).

Mvh.Bodil.

---

--
"Christian Madsen" <cm@tis.dk> wrote in message
news:414afc19$0$199$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra kammerater,
> fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra sin far osv.
> Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
> fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund til
> hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.
>
> Kender nogen til problemet og hvad gør man?
>
> Hilsen en fortvivlet Christian
>

Hvis I har prøvet at forklare ham, hvor kede af det folk bliver, når noget,
de har brug for eller holder af, bliver stjålet eller er væk - og han ikke
kan sætte sig i de andres sted - så prøv at få noget, som han holder rigtig
meget af til at forsvinde. Noget, han savner og bliver ked af er væk - eller
skal bruge i sin dagligdag. Måske kan det give anledning til en snak om,
hvordan tyveri virker på andre mennesker.

Mvh.
Hanne

---

"Hanne" <hkh40_nojunk@hotmail.com> wrote in message
news:cifdq5$2oqd$1@news.cybercity.dk...
> --
> "Christian Madsen" <cm@tis.dk> wrote in message
> news:414afc19$0$199$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Hej NG
> >
> > Vores 10 årige dreng stjæler. Han har præsteret at stjæle fra
kammerater,
> > fra sin mors pung, fra naboens pung, fra butikker, fra sin far osv.
> > Vi har selvfølgelig forklaret ham, skældt ham ud, sagt at han ender i
> > fængsel osv. Men intet har hidtil hjulpet. Vi kan ikke se nogen grund
til
> > hans stjæleri, han mangler ikke noget materielt af nogen art.
> >
> > Kender nogen til problemet og hvad gør man?
> >
> > Hilsen en fortvivlet Christian
> >
>
> Hvis I har prøvet at forklare ham, hvor kede af det folk bliver, når
noget,
> de har brug for eller holder af, bliver stjålet eller er væk - og han ikke
> kan sætte sig i de andres sted - så prøv at få noget, som han holder
rigtig
> meget af til at forsvinde. Noget, han savner og bliver ked af er væk -
eller
> skal bruge i sin dagligdag. Måske kan det give anledning til en snak om,
> hvordan tyveri virker på andre mennesker.

Noget af det vigtigste i et barns liv er at barnet kan stole på sine
forældre. Bryder man den tillid, har man brudt grundlaget for en tryg
tilværelse og det hjælper nok ikke på tendensen til tyveri.

Lisbeth

---

>
> Noget af det vigtigste i et barns liv er at barnet kan stole på sine
> forældre. Bryder man den tillid, har man brudt grundlaget for en tryg
> tilværelse og det hjælper nok ikke på tendensen til tyveri.
>
> Lisbeth
>

Du har så evigt ret.
Nogle gange er man bare nødt til at benytte små raffinerede tricks for at få
børn til at indse nogle ting, de ikke opfatter på andre måder. Selvfølgelig
skal man ikke gå ind og stjæle det bedste, han har og så benægte hårdnakket,
men man kan måske rydde op for ham en dag (børn har det med at trænge til,
at forældrene giver en hånd af og til....) og forlægge en ting, man ved han
kommer til at savne - måske er den blevet smidt ud...måske har en eller
anden taget den...måske har man bare glemt, hvor man har lagt den. Det skal
gøres med takt og raffinement, så han fatter, at det er den lektie, man
forsøger at lære ham.
Jeg har selv haft en 10 årig pige, der ikke kunne lade være med at stjæle
andres ting. Jeg mener selv, det ikke skyldtes manglende opmærksomhed, men
det er en nem anklage at skyde i hovedet på de i forvejen travle og
fortvivlede forældre, der altid plages af dårlig samvittighed over ikke at
være nok for deres børn. Jeg fik ovenstående råd fra en vældig kompetent og
fornuftig skolelærer.
Jeg gjorde også på et tidspunkt det, at jeg fjernede alle småting fra hendes
værelse og lagde det ned i nogle flyttekasser, fordi jeg ikke kunne holde
styr på hvad der var hendes eget og hvad der dukkede op lige pludseligt, som
ikke var hendes eget, som hun havde stjålet et eller andet sted fra.
At få barnet til at aflevere tingene igen er også en god ide, men det kræver
ligesom at man er klar over, hvad der er stjålet.
Min datters tyverier holdt op ligeså stille. Jeg ved ikke, hvad der havde
effekt, men idag er hun en meget fornuftig, ansvarsbevidst og moralsk pige
på snart 15 år, så et eller andet må vi have gjort rigtigt.

Hanne

---

Mange foreslår, at det er fordi knægten savner opmærksomhed...mmjjaa...det
kan godt være, men jeg husker da selve spændingsmomentet som værende ret
vigtigt den ene gang, jeg forsøgte at rapse i den alder.

Det er spændende at gøre det, adrenalinet kører, lykkes det ? Bliver man
opdaget? Osv.

Måske mangler han gode sunde interesser, der for alvor kan få pulsen op og
spændingen i vejret.

Og så skal han mærke konsekvenser - ikke trusler. For han kommer jo ikke i
fængsel for at stjæle, og det ved han godt.
Når pædagogisk snak, skældud og trusler ikke hjælper, skal der kontant
afregning til. Noget, han kan mærke og som gør lidt ondt. F.eks. at fjernsyn
eller play-station forsvinder fra hans værelse, udgangsforbud i en periode.
I kender ham bedst, til at vide hvilke konsekvenser der skal falde.

---

"Mette" skrev

> Og så skal han mærke konsekvenser - ikke trusler. For han kommer jo ikke i
> fængsel for at stjæle, og det ved han godt.
> Når pædagogisk snak, skældud og trusler ikke hjælper, skal der kontant
> afregning til. Noget, han kan mærke og som gør lidt ondt. F.eks. at
fjernsyn
> eller play-station forsvinder fra hans værelse, udgangsforbud i en
periode.
> I kender ham bedst, til at vide hvilke konsekvenser der skal falde.

Jeg tror ikke på, den slags straf hjælper ham til at indse fejlen. Det kan
højst hjælpe ham til at lade være, fordi hans egne goder forsvinder.
I stedet synes jeg, det er meget mere givende, hvis forældrene beder drengen
levere det stjålende tilbage til ejermanden. - Han skal selv gøre det, men
selvfølgelig skal forældrene holde øje med, at det bliver gjort. Det er SÅ
pinligt at gå tilbage og indrømme, at man har stjålet, for så kan man
pludselig se, hvor forkert det er....

Jeg vil give helt ret i, at der ikke behøver at være noget galt med drengens
hverdag eller humør. Men det er da vigtigt at undersøge først, for en dreng,
der går rundt og er trist eller stjæler pga. manglende opmærksomhed, skal da
have sine forældres hjælp omgående.

Nette