Det er desværre meget deprimerende og frustrerende som tiden har ændret
vilkårene for de personer der er interesseret i naturvidenskabelige fag. Man
kunne i 50'erne købe en bog der hed "Min hobby bog" der kan man læse hvordan
man indretter sit eget laboratorium, man får oplyst hvordan man hos den
lokale materialist kan købe rødt fosfor og andet spændende.
Man kunne i legetøjsbutikkerne få "kemisæt" som hos det unge menneske kunne
skabe en interesse for faget.
Mange drenge havde måske i starten interesse i krudt og pyrokemi, som så
senere udviklede sig til de fik en god stilling inden for den kemiske
branche.
Man havde Produktions Apoteker, det var de fleste af dem, og her var det en
naturlig sag at kunne købe Jod Krystaller, Pyrex glas og andet man lige stod
og manglede. Det var en dejlig tid hvor der ikke blev set skævt til en der
interesserede sig for Fysik og Kemi.
I dag er Matas en Parfumeri og helsekost butik, og burde fratages navnet
materialist. Det er en skandale som de har udviklet sig..
Apotekerne får deres varer fra store fabrikker og der er kun ganske få
Produktions Apoteker tilbage.
Jeg finder ind i mellem en lille "materiel handel" hvor der står en ældre
herre omkring de 80 år, man ser de gamle glas med f.eks Borsyre ( det vil
Matas ikke forhandle mere, uha da ), en time i butikken føles som minutter
og man overvældes af nostalgi.
Udviklingen med Narko fremstilling og terrorisme har desværre ødelagt meget,
nu ses der skævt til en hvis man ønsker at erhverve andet end druesukker,
for så er man nok en skurk. Og i dag er der i våben og sprængstofloven
udtrykkeligt skrevet at man ikke må besidde kemikalier til
sprængstoffremstilling, det kan utallige kemikalier bruges til, og man
risikerer derved at få skut tåregas ind af vinduerne og få stormet sit hjem
hvis man har interesse i kemi.
Synet på kemikalier har ændret sig til det sygelige og ting som er helt
banale kan ikke købes uden giftattest.
I "viden om" (DR2) vistes et udmærket forsøg med Blyacetat, som man så kunne
prøve der hjemme, men nej Blyacetat kan man ikke købe, men det fandt de
først ud af efter udsendelsen.
I dagens Danmark skal vi alle pakkes ind i vat og bomuld (men ikke
skydebomuld) og det bærer nok en del af skylden for den manglende interesse
i de naturvidenskabelige fag.
Med tanken på en svunden tid.
Peter Weise.
> > Er der nogen er kender en kemi-forhandler?
>
> Sprøjten kan du købe på det lokale apotek (jeg køber selv der til
> genfyldning af farvepatroner).
>
> De andre ting kan muligvis fås hos:
>
>
http://www.bie-berntsen-as.dk/
>
> - ellers er de garanteret meget flinke til at hjælpe dig med, hvor det
> ellers kan fås.
>
> --
> Froggy
> --------------------------------------------------
> Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
> end at være en pessimist, der har ret...
>