---

Hvorfor er det egentlig at nogle landmænd vælger at afbrænde deres mark? Er
det blot for at fjerne det ukrudt der nu engang er, eller kan det være med
til at give næring...

Julle

---

"Julian" == Julian <julle@davsdu.dk> writes:

> Hvorfor er det egentlig at nogle landmænd vælger at afbrænde deres
> mark? Er det blot for at fjerne det ukrudt der nu engang er, eller
> kan det være med til at give næring...

Primært fordi det er den nemmeste måde at komme af med halmen på. Det
er iøvrigt generelt ikke tilladt at brænde halm af i vore dage, der er
nogle får undtagelser omkring marker med græsudlæg og enkelte
"klatter". Klatter i vore dage plejer at være en kikset halmballe,
dvs. en hvor båndene er sprunget. Det er i størrelsesordenen 800 kg
halm, og det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Anders Wegge Jakobsen:

> Klatter i vore dage plejer at være en kikset halmballe,
> dvs. en hvor båndene er sprunget. Det er i størrelsesordenen 800 kg
> halm, og det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.

Hvorfor?

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse

det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.
>
> Hvorfor?

Fordi
- halmpresseren ikke kan presse sådan en klump halm
- plov og harve ikke kan arbejde i den
- der ikke er personaleressourcer til at sprede bunken, rive den sammen i
striber og presse den igen

Man kunne teoretisk tænke sig den mulighed, at landmanden lod bunken ligge
og kørte uden om den med alle maskiner i 3 - 4 år, til den var formuldet,
men ærlig talt

Hilsen Inger

---

>det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.

>> Hvorfor?

Inger Pedersen:


>Fordi
>- halmpresseren ikke kan presse sådan en klump halm
>- plov og harve ikke kan arbejde i den
>- der ikke er personaleressourcer til at sprede bunken, rive den sammen i
>striber og presse den igen

Så en moderne landmand "kan" altså ikke håndtere 800 kg halm uden en
halmpresser.

Venlig hilsen

Niels Foldfager

---

"N" == N Foldager <nfoldager-delete@yahoo.com> writes:

>> det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.

>>> Hvorfor?

> Inger Pedersen:


>> Fordi
>> - halmpresseren ikke kan presse sådan en klump halm
>> - plov og harve ikke kan arbejde i den
>> - der ikke er personaleressourcer til at sprede bunken, rive den sammen i
>> striber og presse den igen

> Så en moderne landmand "kan" altså ikke håndtere 800 kg halm uden en
> halmpresser.

Allerførste har jeg en korrektion. Det er nok næppe mere end 5-600 kg
halm. Men, hvis det skal fordeles ud, så man kan samle det op med en
halmpresser en gang til, skal det fordeles ud på en 400m lang
stribe. Det /kan/ man selvfølgelig godt, men i høsttiden, især i et år
som indeværende, er der simpelthen ikke tid til den slags. Og så står
værdien af halmen (~50 kr) iøvrigt heller ikke i forhold til hvad det
vil koste at fordele den ud (~200 kr).

Hvis du er villig til at se hvor meget det drejer sig om, kan vi
sikkert arrangere noget hjemme hos min far. Så kan du få lov til at
rive 500 kg sammen. Det tager formentlig ikke længere end
spredningen. Det skulle gerne give dig en god ide om hvad man kan og
ikke kan.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

>> Så en moderne landmand "kan" altså ikke håndtere 800 kg halm uden en
>> halmpresser.

Anders Wegge Jakobsen:

> Allerførste har jeg en korrektion. Det er nok næppe mere end 5-600 kg
>halm. Men, hvis det skal fordeles ud, så man kan samle det op med en
>halmpresser en gang til, skal det fordeles ud på en 400m lang
>stribe. Det /kan/ man selvfølgelig godt, men i høsttiden, især i et år
>som indeværende, er der simpelthen ikke tid til den slags. Og så står
>værdien af halmen (~50 kr) iøvrigt heller ikke i forhold til hvad det
>vil koste at fordele den ud (~200 kr).

Man skal selvfølgelig heller ikke fordele det ud, vel. Man kunne,
helt teoretisk, smide det op på en vogn.

Men selvfølgelig er det meget lettere bare at brænde det af.

> Hvis du er villig til at se hvor meget det drejer sig om, kan vi
>sikkert arrangere noget hjemme hos min far. Så kan du få lov til at
>rive 500 kg sammen. Det tager formentlig ikke længere end
>spredningen. Det skulle gerne give dig en god ide om hvad man kan og
>ikke kan.

Hvad gjorde man i gamle dage?

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse

> Hvad gjorde man i gamle dage?

HVOR gamle?

Skal vi tilbage til plejl og le - eller blot til "tiden før bigballerne"?

Går du langt nok tilbage, blev det spildte samlet op af fattigfolk - og en
bonde, der ikke lod noget ligge, fik et dårligt rygte og blev anset som
nærig: "Fuglen og den fattige skal også være mæt".

Hilsen Inger

---

>> Hvad gjorde man i gamle dage?

Inger Pedersen:

>Går du langt nok tilbage, blev det spildte samlet op af fattigfolk - og en
>bonde, der ikke lod noget ligge, fik et dårligt rygte og blev anset som
>nærig: "Fuglen og den fattige skal også være mæt".

Mon ikke de foretrak at finde korn frem for halm?


>HVOR gamle?
>
>Skal vi tilbage til plejl og le - eller blot til "tiden før bigballerne"?

Jeg tør ikke svare dig, Inge, af frygt for, at du bliver sur på mig.

Jeg vil samle ballerne.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
>
> Jeg tør ikke svare dig, Inge, af frygt for, at du bliver sur på mig.

Jeg bliver dæleme ikke sur - jeg kan godt blive gal, men der skal væsentligt
mere til end en nyhedsgruppe
Men det var jo rart nok at vide, om det var HELT tilbage, eller det bare
handlede om, hvad man kunne gøre med småballerne, som Anders jo så senere
har gjort rede for.

Jeg kan jo ikke referere hele landbrugets historie, vel?

Men hvis DU samler ballerne, er landmændene jo fri

Hilsen Inger

---

"N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:nmt6j0l5jasv20rcmltggtsncamfp0f9e5@4ax.com...
> >> Hvad gjorde man i gamle dage?
>
> Inger Pedersen:
>
> >Går du langt nok tilbage, blev det spildte samlet op af fattigfolk - og en
> >bonde, der ikke lod noget ligge, fik et dårligt rygte og blev anset som
> >nærig: "Fuglen og den fattige skal også være mæt".
>
> Mon ikke de foretrak at finde korn frem for halm?
>
Der er en kendt episode i "Mit Livs Eventyr":

Enkelte Dage i Høsten tog min Moder ud paa Marken og samlede Ax, jeg var da med og gik der som den bibelske Ruth gik paa Boas's rige
Ager. En Dag kom vi paa et Sted, hvor der var en bekjendt ond Forvalter; vi saae ham komme med en frygtelig stor hundepidsk; min
Moder og alle de Andre løb, jeg havde nøgne Fødder i Træskoe og tabte disse; Kornstubbene stak mig, jeg kunde derfor ikke komme rask
nok afsted, og blev tilbage alene; allerede løftede han Pidsken, jeg saae ham op i Ansigtet og sagde uvilkaarligt: ,,hvor tør Du
slaae mig, da Gud kan see det!" - og den strenge Mand blev med Eet ganske mild, klappede mig paa Kinden, spurgte hvad jeg hed og gav
mig Penge; da jeg viste min Moder disse, sagde hun til de andre Folk: ,,det er et mærkeligt Barn, min Hans Christian! alle Mennesker
er ham gode, og selv den onde Karl har givet ham Penge!"

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse

> > Mon ikke de foretrak at finde korn frem for halm?
> >
> Der er en kendt episode i "Mit Livs Eventyr":
>
> Enkelte Dage i Høsten tog min Moder ud paa Marken og samlede Ax, jeg var
da med og gik der som den bibelske Ruth gik paa Boas's rige

Ja, før mejetærskernes tid var kornet jo ikke skilt fra halmen.
Jeg husker, at min far rev det sammen med "hesteriven", hvis der var smuttet
alt for mange ubundne neg fra selvbinderen.
Det blev så kørt løst ind og blev tærsket som det første - så var DET
overstået, inden vi tog fat på de hele neg.
Vi brød os bestemt ikke om at hjælpe med at tærske korn, men at tærske
"rivning" var en sand pestilens, fordi der var revet jord med, så det
støvede fra tærskeværket, så vi knapt kunne få vejret og havde røde øjne og
sort snot i næserne flere dage efter.

Hilsen Inger

---

"N" == N Foldager <nfoldager-delete@yahoo.com> writes:

>>> Så en moderne landmand "kan" altså ikke håndtere 800 kg halm uden en
>>> halmpresser.

> Anders Wegge Jakobsen:

>> Allerførste har jeg en korrektion. Det er nok næppe mere end 5-600 kg
>> halm. Men, hvis det skal fordeles ud, så man kan samle det op med en
>> halmpresser en gang til, skal det fordeles ud på en 400m lang
>> stribe. Det /kan/ man selvfølgelig godt, men i høsttiden, især i et år
>> som indeværende, er der simpelthen ikke tid til den slags. Og så står
>> værdien af halmen (~50 kr) iøvrigt heller ikke i forhold til hvad det
>> vil koste at fordele den ud (~200 kr).

> Man skal selvfølgelig heller ikke fordele det ud, vel. Man kunne,
> helt teoretisk, smide det op på en vogn.

Som sagt, vi kan sagtens arrangere en happening i den kommende
weekend, så du kan danne dig et indtryk af hvor meget 500 kg halm
fylder. Du har fuldstændig ret i din teori, men den er pokkers
upraktisk at gennemføre. Og når man så har fået halmen hjem (og brugt
den dag), står man så med det problem at halm i løs vægt fylder meget
mere end den pressede, hvorfor man så ikke har plads til den.

> Men selvfølgelig er det meget lettere bare at brænde det af.

Og, som jeg har sagt før, den eneste praktisk anvendelige mulighed,
givet den relativt korte periode hvor høst og halmbjærgning er
optimal.

>> Hvis du er villig til at se hvor meget det drejer sig om, kan vi
>> sikkert arrangere noget hjemme hos min far. Så kan du få lov til at
>> rive 500 kg sammen. Det tager formentlig ikke længere end
>> spredningen. Det skulle gerne give dig en god ide om hvad man kan
>> og ikke kan.

> Hvad gjorde man i gamle dage?

Der pressede vi halm i små baller på en 10-12 kg. Gik de i stykker,
blev de ignoreret på marken, og pløjet ned, eller hvis der var mange i
en tæt klump kunne man forke halmen i presseren igen. Det kunne vi
gøre dengang, fordi halmpresseren var sideforskudt i forhold til
traktoren. Det gjorde det muligt at have en sikker arbejdsstilling. En
bigballepresser derimod er placeret lige bag traktoren, og dermed er
der ikke plads.

En typisk bigballepresser ser sådan ud:

<http://www.wvnet.at/harrer/bb960.jpg>

Forestil dig nu hvor meget plads der er til at forke halm i pickupen
(det gule stykke forneden), når der holder en traktor foran. Som en
ekstra sikkerhedsmæssig bonus, roterer den gule aksel foran med 540
eller 1000 omdrejninger i minuttet, og selvom den er pakket ind, er
der ingen der er specielt glade for at komme for tæt på den.

Til sammenligning så ballepressere i gamle dage sådan ud:

<http://www.islandtractors.com/Upics/baler.jpg>



Og som om det ikke var nok, var vi meget mere aktive med afbrænding
for 15-20 år siden. Det kan godt komme til at se festligt ud, når man
starter i læsiden af en 900m lang mark, for at holde ilden under
kontrol, og vinden så pludselig skifter


--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
>
> Som sagt, vi kan sagtens arrangere en happening i den kommende
> weekend, så du kan danne dig et indtryk af hvor meget 500 kg halm
> fylder. Du har fuldstændig ret i din teori, men den er pokkers
> upraktisk at gennemføre.

Ja, jeg tror også, jeg kender en hel del landmænd, der gerne vil ha en mand
på "bondegårdsferie" i en uge eller to.
Så har de da noget at grine af i den tid

Ligesom byboerne ville få, hvis en mand fra den jyske hede fremsatte teorier
for, hvordan al trafik i København kunne foregå på gå-ben.

Hilsen Inger

---

" Inger Pedersen" <inger_mp@FJERNDETTEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41317ff2$0$254$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
>
> det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.
> >
> > Hvorfor?
>
> Fordi
> - halmpresseren ikke kan presse sådan en klump halm
> - plov og harve ikke kan arbejde i den
> - der ikke er personaleressourcer til at sprede bunken, rive den sammen i
> striber og presse den igen
>
> Man kunne teoretisk tænke sig den mulighed, at landmanden lod bunken ligge
> og kørte uden om den med alle maskiner i 3 - 4 år, til den var formuldet,
> men ærlig talt

Kunne det ikke være en ide at findele halmen i høstprocessen sådan at det kan efterlades på marken
uden gener for senere harvning? Er det ikke blot en gammel tradition at 'tænke' at halmen blot er et
nærings-værdiløst sideproblem til den korn man høster. Jeg kunne forestille mig at et sådant tilskud
af organisk materiale til sandede vestjydske jorde kunne forbedre jordens egenskaber: Mens det
formulder hæmmer det perkolation af regnvand (som ofte også skyller næringsstoffer ud af marken).
Det virker på mange måder som et sundt princip at lade halmen blive på marken.

Carsten

---

"Carsten" == Carsten Troelsgaard <carsten.troelsgaard@mail.dk> writes:

> " Inger Pedersen" <inger_mp@FJERNDETTEhotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:41317ff2$0$254$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> "N. Foldager" <nfoldager-delete@yahoo.com> skrev i en meddelelse
>>
>> det eneste der er at gøre ved det, er at brænde det af.
>> >
>> > Hvorfor?
>>
>> Fordi
>> - halmpresseren ikke kan presse sådan en klump halm
>> - plov og harve ikke kan arbejde i den
>> - der ikke er personaleressourcer til at sprede bunken, rive den sammen i
>> striber og presse den igen
>>
>> Man kunne teoretisk tænke sig den mulighed, at landmanden lod bunken ligge
>> og kørte uden om den med alle maskiner i 3 - 4 år, til den var formuldet,
>> men ærlig talt

> Kunne det ikke være en ide at findele halmen i høstprocessen sådan
> at det kan efterlades på marken uden gener for senere harvning? Er
> det ikke blot en gammel tradition at 'tænke' at halmen blot er et

Det gør man allerede. Men det er lidt svært at køre halmen igennem
mejetærskeren, når man allerede har besluttet sig for at presse den i
baller, men ballen bliver defekt.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev i en meddelelse

> Kunne det ikke være en ide at findele halmen i høstprocessen sådan at det
kan efterlades på marken
> uden gener for senere harvning? Er det ikke blot en gammel tradition at
'tænke' at halmen blot er et
> nærings-værdiløst sideproblem til den korn man høster.

Den tanke er forladt forlængst - det er bl.a. derfor, man ikke brænder den
af mere.
Det er så dyrt at presse den, at det ikke gøres bare for at få den væk.

Halmen bruges som værdifuldt foder (kvægbrug), som strøelse og i industrien.

> Jeg kunne forestille mig at et sådant tilskud
> af organisk materiale til sandede vestjydske jorde kunne forbedre jordens
egenskaber:

Sikkert - men det vil være lidt dyrt at transportere den dertil fra resten
af landet - og netop i Jylland "bor" køerne, der er storforbrugere af halm.
Men BAGEFTER kommer halmen på marken, blandet med gylle (og ofte i hakket
tilstand).

Hilsen Inger

---

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
news:m3pt5b2q5f.fsf@obelix.wegge.dk...
>
> Det er iøvrigt generelt ikke tilladt at brænde halm af i vore dage...
>


Hvorfor ikke ?
/Bo

---

Katrine & Bo skrev:
> "Anders Wegge Jakobsen"
>> Det er iøvrigt generelt ikke tilladt at brænde halm af i vore dage...

> Hvorfor ikke ?

Sjovt spørgsmål. For et par år siden, var et par landsbyer,
Borsholm og Skibstrup, samt trafikanterne på vejene (herunder
mig, som cyklist) indhyllet i røgen fra et par markafbrændinger.

Jeg forhørte mig hos kommunen, og fik at vide at det var tilladt
at afbrænde halm fra *andre* afgrøder end korn. Og i det omtalte
tilfælde, var det vistnok en hørmark, der blev futtet af.

Jeg flygtede ad en omvej på 5-6 kilometer, og reddede mine
lunger og livet den dag.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
3140 Ålsgårde

---

"Katrine" == Katrine & Bo <spedtsberg@c.dk> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:m3pt5b2q5f.fsf@obelix.wegge.dk...

>> Det er iøvrigt generelt ikke tilladt at brænde halm af i vore dage...

> Hvorfor ikke ?

Behøves der at være en grund? Se bare på hvad der ellers kommer af
mærkelige love fra tid til anden.

Men det væsentligste argumenter var trafiksikkerheden og rigelige
råvarer til halmfyrede (kraft)varmeværker.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

"Katrine & Bo" <spedtsberg@c.dk> skrev i en meddelelse
news:4135c7d0$0$249$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:m3pt5b2q5f.fsf@obelix.wegge.dk...
> >
> > Det er iøvrigt generelt ikke tilladt at brænde halm af i vore dage...
>
> Hvorfor ikke ?

Det må man også, hvis man kan opnå tilladelse af den stedlige politimester.
Men årsagen til, at der ikke er "fri bane" for afbrænding af markafgrøder,
er
bl.a. at der er sket trafikuheld p.g.a. røgudvikling, nabohuse er brændt, i
mosearealer
kan tørvene antændes og brænde i mange år (Vejen mose) o.s.v.
Derfor skal der tilladelse til.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

> Hvorfor er det egentlig at nogle landmænd vælger at afbrænde deres mark?
Er
> det blot for at fjerne det ukrudt der nu engang er, eller kan det være med
> til at give næring...

De landmænd jeg kender siger de brændte marker af for at opnå at alle
ukrudst kim var ødelagt i det allerøverste jordlag....herudover slap de af
med overskudshalm på en nem måde og jorden blev så også fri for smitstoffer
i øverste jordlag...... personligt aner jeg nada om biologi så jeg plabrer
bare af efter dem :)

---

"Julian" <julle@davsdu.dk> skrev i en meddelelse
news:cgq5vq$6qm$1@news.net.uni-c.dk...
> Hvorfor er det egentlig at nogle landmænd vælger at afbrænde deres mark?
Er
> det blot for at fjerne det ukrudt der nu engang er, eller kan det være med
> til at give næring...

Ingen af delene - det er den billigste måde at få jorden gjort klar til
at så en ny afgrøde - f.eks. vinterraps.
Men man brænder ikke bare af - det må kun ske efter man har fået
politiets tilladelse - der indebærer, at man overholder de gældende regler
for
afbrænding.
Undersøgelser viser, at virkning på ukrudt og parasitter (svampe) ikke er
nævneværdig - kun en smal stribe kan spores nogen virkning.
Afbrænding af halm er ikke en god ide.
Findeling af det organiske materiale og nedarbejdning i jorden binder det
"løse" nitrat i jorden, så udvaskningen formindskes - og giver føde for
regnorme. Det er langt at foretrække, men det koster lidt mere.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen