Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message news:<rjhdqjtzmt.fsf@sheridan.dina.kvl.dk>...
> Hans Henrik Hansen <h2vhspam@webspeed.dk> writes:
>
> > Har det emne været drøftet her allerede?
> >
> > Hvis ikke: Er der nogle (kvalificerede/velbegrundede) bud på stillingtagen??
>
> Jeg havde nogen af de samme bekymringer da de første observationer af
> himmellegemer hvis afstand tilsyneladende var højere end universets
> anslåede alder. Der er to ting der har fået mig til at genskabe og
> øge min tillid til Big Bang (som jeg tidligere refererede til som en
> "hypotese" eller "vores bedste gæt".
>
> 1. Resultatet af disse nye observationer blev en langt mere nøjagtig
> parameterisering af de kosmologiske modeler. Universets alder
> kendes nu indenfor ca 100 mio år, hvor der før var en usikkerhed på
> flere milliarder år. En sådan præcision kræver meget mere af
> observationerne, også fremtidige.
Universets alder kender ingen. Nogle mener at de gør det, men rent
faktisk gør de det ikke.
>
> 2. BB forklarer ikke bare eksistensen af den kosmiske
> baggrundsstråling, men forudsagde også dens frekvensdistribution
> hvilket jeg finder mere imponerende. Den forudsiger i øvrigt også
> distributionen for neutrinoer, som man endnu ikke kan måle.
Det er ikke BB der forudsiger ting, men de mennesker der anser BB som
værende et universelt udgangspunkt.
> Jeg er også faktuelt uenig i artiklen på flere punkter.
>
> 1. Jeg ser ikke steady state som en alternativ model til big bang.
> Steady State og Big Bang er to forskellige parameteriseringer af de
> samme modeler, der fremkommer som løsninger til ligninger i
> relativitetsteorien. Big Bang er bare den løsning man når frem
> til, hvis parametrene skal passe med observationerne.
Husk på at alt er relativt og derfor kan være noget andet end det vi
opfatter det som at være. Tingene behøver ikke nødvendigvis at være
som vi opfatter dem. At parametrene i BB passer med observationerne
gør ikke nødvendigvis BB til virkelighed, men selvfølgelig er det
svært ikke at se BB som værende noget der ikke passer. Men muligheden
er tilstede og den bør man have i mente, for netop ikke at komme til
at skulle ændre sin verdensopfattelse, når tingene pludselig ændres
til fordel for noget andet end BB. Den kan blive fatal i store træk.
> 2. Dark Energy er ikke påkrævet for Big Bang. Men den kosmologiske
> konstant skal have en værdi forskellig fra nul. Det skal den også
> for steady state, det var faktisk derfor den blev indført. Dark
> Energy er, så vidt jeg kan se, en slags pseudo-forklaring på
> hvorfor den kosmologiske ikke er 0.
>
Den kosmologiske konstant er rødforskydningens størrelse, men om
rødforskydningen er opstået på grund af en bevægelse bort fra os, det
er et spørgsmål ingen kan svare på, på nuværende tidspunkt. At
tillægge bevægelse bort fra os som værende årsag til rødforskydningen,
er for mig at se en alt for forhastet beslutning.
> 3. De påstår BB aldrig har forudset observationer, hvilket altså ikke
> (som sagt ovenfor) er korrekt.
Det ptolemæiske system kunne sagtens forudse ting, men er dermed ikke
det rigtige billede af universet (solsystemet). På samme måde er det
med BB. BB kan forudsige nogle ting eller rettere sagt, de mennesker
der beregner ud fra BB, kan forudsige nogle ting. Dette gør dog ikke
BB til det rette billede af universet, kun til et billede der kan
bruges. Det kunne det Ptolemæiske også, indtil et anden kom i stedet.
Jeg selv synes ikke at BB er et brugeligt billede, da det har for
mange usikkerhedsfaktorer, så som netop baggrundsstrålingen. Det er
ikke muligt at vide hvor gammel den er. Man kan formode og gætte sig
til det, men vide det kan ingen.
Rødforskydningen kan være opstået af andre årsager end bevægelse bort
fra os, men hvilken ved jeg ikke, det må fremtiden vise.
De eksperimentelle "beviser" (?) man har ved hjælp af de avancerede
apparater man bruger i partikelforskningen, er for mig ikke brugelige,
da forholdene i universet er anderledes end forholdene i de apparater
der bliver brugt her på Jorden. Derfor er forudsætningerne ikke de
samme. At man kan komme frem til konklusioner og resultater der passer
på BB-teorien anser jeg ikke som værende underligt, da man i store
træk lægger parametre i eksperimenterne som man tillægger BB . Det vil
selvfølgelig få de følger at resultaterne passer bedre på BB-teorien
end noget andet.
Det er næsten det samme der sker når et analyseinstitut skal stille
spørgsmål til folk. Vil man have nogle svar der passer til det man er
interesseret i at folk giver positivt svar på, kan man nemt formulere
spørgsmålene på en måde, så at svarene passer til det man havde
forventet.
Sådan opsættes de fleste eksperimenter også inden for den
fysiske/matematiske verden. Man laver eksperimenterne på en måde, så
man kan få nogenlunde de resultater man forventer. De fleste fysikere
laver eksperimenter for at få bekræftet deres teori, det får dermed
også den konsekvens at de opstiller eksperimentet så det for det meste
giver et positivt resultat.
Vi kender de samme forhold inden for den kemiske industri, der kommer
med et nyt produkt. Er det en forsker der er ansat af firmaet der
laver prøver på produktet, vil de fortrinsvis være positive. Er det en
der er imod produktet vil resultatet i de fleste tilfælde falde
negativt ud. Derfor er der altid et krav om uvildige forskere i
relation til denne slagt uoverensstemmelser om et produkts egnethed
eller det modsatte.
Det er sjældent eller sker så godt som aldrig, at der er uvildige
forskere inden for kosmologien. De er enten for eller imod BB. Hverken
mere eller mindre, der er ikke den bløde mellemvare eller er der?
Med venlig hilsen
Lars kristensen