---

Mentalitetsændringer ved kristning og afkristning af EU

Indførsel af jern havde stor betydning for økonomien, især landbruget, og
nedsatte behovet for slaveri, men indførsel af kristendom var indførsel af
mellemøstlig næsegrus underkastelse, der hjalp til at vinde krige, men
forringede trivslen i alle samfundsklasser i Europa.

Enguderi var jo skabt til at skabe dødsforagt hos soldater og øge
intolerance mod nabofolk og derved øge aggression og mod.Præsteskab har
fordel i at tryne selvtillid.

At de polyteistiske nordboer fik den ny tro fra "bogens folk", betød øget
brug af skriftsprog og ny klasseforskelle mellem uddannede og
ikke-uddannede. Drømme-industri blomstrede op pga biblen.

Et fremskridt kom med Luther, der bekæmpede gerningsretfærdig afladshandel.
Oplysningstiden, Grundtvig og lignende betød også at troen blev justeret i
retning af hvad er naturligt og godt for nordboer.

Det er i denne store sammenhæng man skal vurdere nytænkningspionerer som
Holberg, Grundtvig, Nietzsche, Voltaire og Søren Kierkegaard.
Gruppepresset blev mildere, pga. dem, og individualismen fik det lettere -
"hin enkelte" nød større respekt i århundrederne efter Kierkegaard m.m.

Det kom på mode at "realisere sig selv" og gøre sit liv til et kunstværk, og
popstjerner kokketerede med "Jeg er splittergal" og der opstod forståelse
for at galskab uden vold er altid helt OK.

Kierkegaard sluttede sin filosof-karriere med hetz mod kirkens
"levebrødspræster" og krav om "redelighed".

Det gav anledning til oprettelsen af Indre Mission, der desuden udsprang af
de sværmeriske vækkelsesbevægelser.

Denne sorte kristendom kan idag let kritiseres, men var nok trivselsskabende
for fattige bønder og fiskere. Den øgtede deres sammenhold.

Georg Brandes kritiserede dog brugen af Kierkegaard, fordi han så at hans
asketiske og pietistiske baggrund gavnede "de fromme", som ofte var meget
intolerante.

Grundtvig havde respekt for intuition og gruppe-samvær og han betød også en
udvikling af drømmeindustri=kirkeliv, der var ti skridt frem og ni tilbage.

Når meninger kan kæmpe frit, og ytringsfrihed er i top, vil der i næsten al
udvikling være flere fordele end ulemper.

Både Kierkegaard, Grundtvig og Brandes var imod demokrati - Grundtvig bøjede
sig dog. Oplyst enevælde havde fordele - een kaptajn på skuden. Demokrati
betød ofte skadelig socialisme og pøbelvælde, der kulminerede i sin værste
udgave med nationalsocialismen