Lyrik wrote:
> "Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
> news:41303459$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Det fremgår af Politiken at Melchiors søn i Israel kritiserer Sharon
>> og hans politik, taler om at Israel efterhånden hverken er jødisk
>> eller demokratisk og fortæller at man behandler fremmedarbejderne
>> dårligt - men han er nok også antisemit, som enhver jo får at vide,
>> hvis man kritiserer Israel.
Jeg har enorm respekt for Mechior-familien. Måske ikke så meget Arne
(Melchior, ikke Wilstrup!), men i hvert fald for faderen, tidligere (kan man
overhovedet som jøde trække sig ud af dèn stilling og i levende live ville
afstå fra at være en "Jahves mand"?) overrabbiner Bent Melchior, hvis
selvbiografi "Så vælg da livet", jeg også som kristen finder inspirerende...
>> Jeg har - som "nyopdaget jøde" kritiseret Israels politik og vil
>> bestandig gøre det. Her har det ikke skortet på krumspring for at få
>> mig til at fremstå som anti-semit. At jeg har jødiske forfædre på min
>> mødrende side og dermed pr. definition er jøde, ændrer ikke på den
>> ting - jeg er pr. definition anti-semit fordi jeg vover at kritisere
>> staten Israel.
Israel er en lettere skizofren konstruktion: På den ene side det knap 2000
år gamle jødiske ønske om "næste år i Jerusalem!", samt d'herrer Esajas,
Ezekiel og Daniel og på den anden side _sækulære_ post-Holocaust-jøder med
et kontant ønske om en ditto _strengt sækulær_ jødisk stat opnået gennem
kommunistiske kollektivlandbruger-kibbutzer.
En helt vidunderlig og yderst frugtbar problematik, egentlig...
Står Gud bag, eller gør Han ikke?
>> Nu er det så sket igen: en jøde, bosat i Israel og i det hele taget
>> uden tvivl "rigtig" jøde, der oven i købet er troende, vil
>> formentlig nu blive kaldt anti-semit fordi han siger det samme som
>> jeg og mange andre har gjort det i tidens løb.
Så vidt jeg ellers har fået fortalt af to jødiske jævnaldrende, så er der
sådan set ikke nogen der kan hade jøder som netop jøder: "RIGTIGE" (mosaisk
troende) Jøder finder mig bekendt den moderne statskonstruktion ugudelig,
ikke at den "ikke er religiøs nok", men snarere at dens villede religiøsitet
og eksistens snarere er et latterligt produkt af _menneskeværk_ gennem FN og
ikke - helt - direkte resultat af Guds indgriben.
Jeg så - eller rettere: BURDE have fulgt ordentligt med i - en
DR2-udsendelse om Golda Meir.
Den må jeg hellere gense, men med enhver israelsk politiker følger der en
vis Messias-mytologi...
>> Så nu venter jeg spændt på at Per Erik Rønne kommer med sine
>> bortforklaringer på det fænomen.
>>
>>
http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=333202
>
> ++++++++++++++++++++++++++++++++++
>
> Det er ikke noget særsyn. Jeg kan huske at jeg tit undrede mig over
> Herbert Pundiks "antisraelske" holdninger, for det meste udtrykt i
> noget pro-palæstinensisk, som udtrykt i Politiken.
Jeg fatter så ikke lige hvordan man som jøde - og ikke kristen - kan elske
sine allermest erklærede dødsfjender så højt.
Eller er det bare udtryk for dette latente, nærmest neurotiske, selvhad, som
vi da også efterhånden har så rigeligt af i Kristendommen, og som vore egne
historiske fejltagelser - "sjovt" nok især vore religiøse
"gøgeungeprincippper" mod Jødedommen - illusterer klart og tydeligt?
> Er Thøger Seidenfaden iøvrigt ikke halv-jøde og har han ikke også
> stærkt israelkritiske holdninger?
Før jeg kommer for godt igang om jøder, må jeg hellere lige erindre mig at
vi selv i Kristendommen har folk, som ikke giver en pind for dèn religion,
de egentlig forventes at tro på....
> Det er jo hele demokratiseringsprocessen som giver sig udtryk i at
> enkeltpersoner kan kritisere den "på bjerget gældende holdning".
Hvilket Bjerg?
Knesset eller Tempelbjerget? ;-D
> Jøder har været mærkelig sensible overfor kritik. Måske påduttet af
> ikkejøders dårlige samvittighed.
Idag, ja, med Holocaust in mente og med visse, især amerikanske, "kristne"
forestillinger om at ville fremprovokere Kristi Genkomst ved at sætte
jøderne på en slags fremskudt "Urias-post"...
> Dette kan sommetider kvæle den
> demokratiske debat angående Israels politik.
Israel er sådan set to ting:
Henholdsvis håbet om Jødefolket i endelig, profetisk pagt med Jahve og den
sækulære, zionistiske stat, som ikke desto mindre bærer Patriarken og
"Englefighteren" Jakobs tilnavn (Første Mosebog, kapitel 32, vers 29). Dette
Gammetestamentlige Bibelske navn synes absurd nok virkelig at komme til sin
ret idag...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen