/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Mike Patton & Rahzel
Fra : Lin


Dato : 24-08-04 20:52

Det er et stykke tid siden jeg har set indlæg om en genre, man vagt kan
betegne som "alternativ" (tyvstjålet fra det amerikanske "alternative"), og
der er heller ikke mange indlæg fra folk der har set noget LIVE MUSIK - men
jeg agter at gå imod strømmen.

Søndag var jeg til koncert med de 2 herrer i emnelinjen og det var ...
anderledes. Ikke ueffent, men jeg tror nok, at jeg her tirsdag stadig
fordøjer oplevelsen. For dem, der ikke ved det, er Mike Patton stemmen fra
Faith No More (og Tomahawk, Fantômas, Mr. Bungle - men de hører strengt
taget til i en særklasse og dur oftest ikke som referencer) og Rahzel, human
beatbox o.a.

I en anmeldelse af Mike Patton og Rahzel koncerten som jeg læste på nettet,
havde nogen skrevet at Patton var
tidligere-rock-stjerne-nu-avant-garde-kunstner. Det passer nu ikke. Patton
startede avant garde-bandet Mr. Bungle i 1984, da han var 16 år gammel. I
1998 opløstes Faith No More, men Patton fortsatte i sideprojekterne Mr.
Bungle, Fantômas og Tomahawk, sidstnævnte kan i høj grad betegnes som et
rockband. Den rette betegnelse ville være rock- og avant gardestjerne.

Der var udsolgt i Lille Vega søndag den 22. august 2004 da Patton og Rahzel
indtog scenen med deres vokalshow. De havde kun dem selv, 4 mikrofoner og et
par meget primitive mixerpulte med. Rahzel var vældig afdæmpet gennem hele
showet, mens Patton som sædvanligt spillede klovnen. Makkerskabet fungerede
dog godt. Nogen i salen ville optage koncerten på video, men så sagde Rahzel
at han personligt ville komme ned og med sin store røv få denne person smidt
ud. Det lavede Patton til en lille sang, hvor han gentog "big ass, big ass"
og tilføjede "an' he's gotta big ass". Derefter blev der kun filmet
filmstumper med diverse digital-kameraer. De gik på ca. kl. 22.45, efter
Bichi fra Blue Foundation havde stået og mixet i en 45 min. tid. Vi var godt
nok også ved at blive noget utålmodige der.

Det er ikke let at gengive setlisten, for vi (gen)kendte ingen numre bortset
fra par covernumre, det ene "Solid as a Rock" (Sizzla). Rahzel lægger ud med
at synge det meget smukt med jamaicansk accent, men på et tidspunkt får
Patton fyret op for noget rhumba og så er vi ellers ovre i Bungle-gaden.
Tju-hej. Det gamle Clapton-nummer Cocaine konkluderede settet, men de kom
heldigvis ind og gav et par ekstranumre. På et tidspunkt satte Rahzel sig på
en forstærker og så skulle Patton synge skønsang for kvinderne. Han
tilføjede dog lidt brummeri i slutning af hver strofe, så det kildede Rahzel
mellem benene - i bedste Howard Stern stil - og det morede tydligvis de to.
De turde dog ikke invitere en kvinde op på scenen, for der var en eller
anden galning der har stået og skreget i starten af gigget på
et-eller-andet Faith No More-nummer og hende var de vist lidt bange for.
Hæh.

Vokalkoncerter er oftest meget afpudsede og ja, kedelige hvis I spørger mig.
Denne koncert bar bestemt ikke præg af at være meget indøvet og heldigvis
for det. Det er fan'me fedt, når nogen gider at være spontane og afprøve
noget gakket på en scene også selvom det ikke fungerer 100%. Jeg er sgu'
glad for at jeg var der.

-Lin



 
 
Benjamin Andresen (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Benjamin Andresen


Dato : 25-08-04 08:40


> Vokalkoncerter er oftest meget afpudsede og ja, kedelige hvis I spørger
mig.
> Denne koncert bar bestemt ikke præg af at være meget indøvet og heldigvis
> for det. Det er fan'me fedt, når nogen gider at være spontane og afprøve
> noget gakket på en scene også selvom det ikke fungerer 100%. Jeg er sgu'
> glad for at jeg var der.

Ja.. Det var zq total fedt.. Helt utroligt at opleve hvor meget kun to
gange "vokal" kan fylde en scene. Synd at det kun var Pattons navn der stod
på døren til Vega, for Rahzel (som jeg modsat Patton aldrig har set før)
slog benene fuldstændig væk under mig..
Angående improvisationen er denne nok ikke helt så udpræget som
soundvenue.dk og du har fået indtrykket af.. Jeg har set en videooptagelse
fra USA, som i grove træk ligner showet i søndags.. Men alligevel seværdigt
og imponerende :)

mvh
Benjamin



Jacob Dinesen (25-08-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Dinesen


Dato : 25-08-04 13:36

On Tue, 24 Aug 2004 21:52:05 +0200, "Lin" <icq@93152131.com> wrote:

Jeg har lidt billeder fra denne fantastiske(!!!) koncert på min side
hvis nogle skulle være interesserede eller bare nysgerrige.


--
Jacob Dinesen
http://foto.jacobdinesen.net/
icq uin: 10669523

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste