/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Forening af hundeperson og katteperson mul~
Fra : anne_pandeSKIP@hotma~


Dato : 17-08-04 19:08

Dette indlæg er lidt i den fjollede kategori. Jeg er nemlig desværre
ikke hundeejer (endnu!), men følger interesseret med, bl.a. her i NG.

Situationen er den, at jeg på den første date med min nuværende
kæreste (det er efterhånden mange år siden) glemte at spørge om det
vigtigste af alt: "hund eller kat?" eller evt. "hund og kat?"

Årene er gået og vi har en mindre familie bestående af os og en større
papegøje - det var egentlig ment som min, men gøjer knytter sig oftest
til mennesker af modsatte køn som dem selv, og vores viste sig at være
en hun, som er blevet HELT vild med min kæreste (forståeligt nok - det
er jeg også!)...

Nå, men særligt efter min gamle hund døde sidste år (altså den hund
som jeg voksede op sammen med hjemme ved min mor og far), så er savnet
vokset. Vi har fået hus og har stor have og alt det der - og i næsten
et helt år har jeg researchet med henblik på at finde den helt
perfekte hund for hele vores familie, dvs. den hund hvis behov vi kan
opfylde og som kan fungere med en gøje.

Problemet er, at min kæreste er til katte (jeg kan også lide katte -
men katte og papegøjer er ingen fornuftig cocktail!), og han har det
seneste år stået urokkeligt fast på, at vi IKKE får en hund. Jeg
troede at min tilegnede ekspertise kunne bruges til at argumentere
godt for sagen, men intet er der at gøre.

Jeg vil egentlig blot høre, om I har været ude i lignende situationer
- og hvad løsningen blev? Skal jeg vælge mellem hund og mand er det jo
nok manden som vinder

Måske I havde nogle gode fif eller drilskheder - vi er IKKE uden humor
skal det siges. Min søster have samme problem med at hun ville have en
kat - og den købte hun så bare. Hun har fortalt mig, at den løsning
ikke er at anbefale hvad angår husfreden :p

Måske I har nogle rigtig gode argumenter, som selv en inkarneret
katteelsker kan forholde sig til..hehe!

Ellers tak for en dejlig NG - at læse jeres indlæg er næsten som selv
at have glæderne (og til tider sorgerne) ved at ha hund.

Anne

 
 
Trine Kornum Christi~ (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 17-08-04 19:20

anne_pandeSKIP@hotmail.com writes:

> Situationen er den, at jeg på den første date med min nuværende
> kæreste (det er efterhånden mange år siden) glemte at spørge om det
> vigtigste af alt: "hund eller kat?" eller evt. "hund og kat?"

Suk. Det var jo ikke smart. Det er da det første man skal undersøge.
Altså efter at man har tjekket om der er en ring...

> Jeg vil egentlig blot høre, om I har været ude i lignende situationer
> - og hvad løsningen blev? Skal jeg vælge mellem hund og mand er det jo
> nok manden som vinder

Nej, hos os var spørgsmålet blot, hvornår hunden skulle komme.

> Måske I havde nogle gode fif eller drilskheder - vi er IKKE uden humor
> skal det siges. Min søster have samme problem med at hun ville have en
> kat - og den købte hun så bare. Hun har fortalt mig, at den løsning
> ikke er at anbefale hvad angår husfreden :p

Det kan jeg lige forestille mig. Tror du ikke, at det vil hjælpe at
tage ham med ud og lege med en masse små, søde hvalpe? De kan da
smelte enhvers hjerte. Du skal nok ikke låne vores lille hvalp på godt
3 måneder, hun er en rigtig bølle på 25 kg.
http://www.trinekc.dk/siri.php

Held og lykke med projektet, jeg håber det lykkes for dig. Hvis det
lykkes, hvilken hund vil du så have?

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!

http://www.triane.dk, billig og god overnatning i Nordjylland
Spændende butik med stort udvalg i kurve og sæsonpynt

Rikke Andersen (18-08-2004)
Kommentar
Fra : Rikke Andersen


Dato : 18-08-04 08:32


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:uisbhaaox.fsf@trinekc.dk...
> anne_pandeSKIP@hotmail.com writes:
>
> > Situationen er den, at jeg på den første date med min nuværende
> > kæreste (det er efterhånden mange år siden) glemte at spørge om det
> > vigtigste af alt: "hund eller kat?" eller evt. "hund og kat?"
>
> Suk. Det var jo ikke smart. Det er da det første man skal undersøge.
> Altså efter at man har tjekket om der er en ring...


Kan det ikke være lige meget om der er en flot ring hvis der ikke er plads
til en hund *S*

Knus fra Rikke



anders majland (18-08-2004)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 18-08-04 20:11

> Du skal nok ikke låne vores lille hvalp på godt
> 3 måneder, hun er en rigtig bølle på 25 kg.
> http://www.trinekc.dk/siri.php

Jo der skal bare være plads nok

Mænd kan godt lide hunde der ikke vælter når man klapper dem (sådan
groft generaliseret Hvor meget pelspleje er der egenligt med en
newfoundlænder.

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Trine Kornum Christi~ (18-08-2004)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 18-08-04 20:43

"anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> writes:

>> Du skal nok ikke låne vores lille hvalp på godt
>> 3 måneder, hun er en rigtig bølle på 25 kg.
>> http://www.trinekc.dk/siri.php
>
> Jo der skal bare være plads nok

Hmm. 66 m2 rækkehus? Og en lille have? Heldigvis er hundeskoven lige
om hjørnet.

> Mænd kan godt lide hunde der ikke vælter når man klapper dem (sådan
> groft generaliseret Hvor meget pelspleje er der egenligt med en
> newfoundlænder.

Tja, lidt mand er der vel i mig. Indtil videre bliver hun
gennembørstet to gange om ugen og så lige hvis hun trænger. Under
hagen bliver hun børstet hver dag, da hun åbenbart har en tendens til
dreadlocks. Jeg synes det er en hyggelig tid med hende, når der er tid
til børstningen og det synes hun også. Så skal hun klippes under
trædepuderne en gang i mellem, men det tager ikke mange sekunder.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!

http://www.triane.dk, billig og god overnatning i Nordjylland
Spændende butik med stort udvalg i kurve og sæsonpynt

anne_pandeSKIP@hotma~ (21-08-2004)
Kommentar
Fra : anne_pandeSKIP@hotma~


Dato : 21-08-04 07:32

On Tue, 17 Aug 2004 20:20:14 +0200, Trine Kornum Christiansen
<news@trinekc.dk> wrote:
>
>Tror du ikke, at det vil hjælpe at
>tage ham med ud og lege med en masse små, søde hvalpe? De kan da
>smelte enhvers hjerte. Du skal nok ikke låne vores lille hvalp på godt
>3 måneder, hun er en rigtig bølle på 25 kg.
>http://www.trinekc.dk/siri.php

Hihi - jo, jeg prøvede at lokke ham med på DKK's udstilling her den
14. og 15. august, men det ville han ikke - tror godt jeg ved hvorfor,
hihi...han ville smelte fuldstændig! :D

Nej, hvor er det en sød hund du har! Sikken vaps - og sikke poter for
en hvalp
>
>Held og lykke med projektet, jeg håber det lykkes for dig. Hvis det
>lykkes, hvilken hund vil du så have?

Jeg er endnu ikke helt afklaret på det punkt - der er så mange racer
og jeg læser og læser, spørger og spørger, men efter hundeudstillingen
må jeg nok indrømme, at spidshunde er min helt store lidenskab.
Desværre bor jeg ikke ude på landet endnu (kommer helt sikkert til
det), så jeg kan ikke tilbyde de meget aktive hunde de helt rigtige
forhold. Min kæreste er dog helt enig i, at spidshundene er meget
smukke...

Men jeg er blevet helt pjattet med engelsk bulldog - de er da så kære!
Men jeg er lidt bekymret med hensyn til deres flade næse og dermed
helbred, så den er lidt uafklaret. Min kæreste siger føj! til den race
- ikke godt! hihi..

Umiddelbart vil jeg undersøge engelsk bulldog og chow chow nærmere -
der er fordele og ulemper ved begge. Mht. til udseende har jeg kun det
krav, at hunden skal være i stand til at modtage kram uden at pive
Ellers går jeg udelukkende efter temperament, motionsbehov osv. som
passer til os - jeg er lidt en pylremor, så jeg kan formentlig ikke
håndtere en dominant hund f.eks.

Jeg tager mig god tid - på et tidspunkt sker det nok, at jeg møder
"hunden i mit liv"...og krydser fingre for, at kæresten er blevet
overtalt :p


Helle Madsen (17-08-2004)
Kommentar
Fra : Helle Madsen


Dato : 17-08-04 20:58


<anne_pandeSKIP@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:d9i4i0h6n8h88uvb1vnkqktu04t5a4so3p@4ax.com...
> Dette indlæg er lidt i den fjollede kategori. Jeg er nemlig desværre
> ikke hundeejer (endnu!), men følger interesseret med, bl.a. her i NG.


Hej Anne

Jeg er så en af kattepersonerne der følger med her inde. Jeg følger dog med
i ng'en her da vi venter spændt på at vores komemnde vaps bliver født.


> Situationen er den, at jeg på den første date med min nuværende
> kæreste (det er efterhånden mange år siden) glemte at spørge om det
> vigtigste af alt: "hund eller kat?" eller evt. "hund og kat?"


Min kæreste er udpræget hundeperson, så vi har måttet ndgå et kompromis
herhjemme. Jeg vil gerne opdrætte katte, og prøver så småt at starte et
opdræt op. Dvs at her er 6 katte pt. Min kæreste elsker kattene, men han
synes der mangler noget.

Kæresten har tidligere haft gravhunde og ved hvad det indebærer, så da vi
havde besøgt nogle opdrættere sammen bestilte vi en som vi nu render og
venter på.



> Problemet er, at min kæreste er til katte (jeg kan også lide katte -
> men katte og papegøjer er ingen fornuftig cocktail!), og han har det
> seneste år stået urokkeligt fast på, at vi IKKE får en hund. Jeg
> troede at min tilegnede ekspertise kunne bruges til at argumentere
> godt for sagen, men intet er der at gøre.

Hvorfor ikke få begge dele? En kat kan sagtens lære at acceptere en
papegøje, ligesom den kan lære at acceptere hamstere, marsvin og andre dyr.
Jeg synes sådanne ting handler utroligt meget om kompromiser. Jeg ville ikke
drømme om at bede min kæreste om ikke at få en hund, ligesom han ikke ville
drømme om at bede mig om at afskaffe kattene. Det er noget med respekt for
hinandens værdier og livsindhold.

Og tilstået, jeg glæder mig da lige så meget som ham til vores vaps engang
blir født, og jeg har allerede bestemt at når tiden kommer så vil jeg gerne
gå spor med den.



> Måske I har nogle rigtig gode argumenter, som selv en inkarneret
> katteelsker kan forholde sig til..hehe!

Sig at i anskaffer en af hver, så kan de vokse op sammen og blive gode
venner.
Min eneste betingelse for at få en hund er at den er sød ved mine katte, så
skal jeg gerne tage godt i mod den og forkæle den lige så meget som
misserne. Selvom jeg ike sel er hundemenneske kan det jo være hyggeligt at
tage del i den andens interesser, kæresten tilbriger også troligt 10 timer
på en katteudstilling sammen med mig.

Så giv ham da en kat, og få en glad kæreste, der garanteret så gerne gir dig
en hund.

Håber dte lykekdes for jer begge

Mvh
Helle Madsen




anne_pandeSKIP@hotma~ (21-08-2004)
Kommentar
Fra : anne_pandeSKIP@hotma~


Dato : 21-08-04 07:37

On Tue, 17 Aug 2004 21:57:43 +0200, "Helle Madsen" <gizmotrold
(nospam) @hotmail.com> wrote:
>
>Så giv ham da en kat, og få en glad kæreste, der garanteret så gerne gir dig
>en hund.
>
>Håber dte lykekdes for jer begge
>

Hej Helle! Ja, gid det var så let - men desværre er min kæreste ikke
interesseret i at få kat, han foretrækker bare katte fremfor hunde.
Har nemlig forsøgt med at sige "kat?", men niksum biksum...

Jeg kan godt se det fra hans side, når han aldrig har kendt nogle
hunde, så er det måske lidt svært at forestille sig andet end besvær
ved dem...håber dog stadig på, at han på et tidspunkt vil overgive
sig. Jeg tror faktisk også, at de kunne få meget sjov sammen...han er
helt sikkert hundetypen - han ved det bare ikk endnu





pedellen (18-08-2004)
Kommentar
Fra : pedellen


Dato : 18-08-04 08:03

Hej Anne

Tja, jeg havde næsten det samme problem som dig.

Dog havde vi en hund, og jeg ville så gerne have to. Jeg prøvede at
overtale ham i flere år, uden held, hans eneste kommentar var, at hvis
jeg ville have en ny hund, ja så var det da synd for den gamle, for så
skulle den aflives, for han ville ikke have to hunde!

Det gik der nogle år med - faktisk fem - før jeg fandt på løsningen:
Han gik og fablede om at få en navigator. I starten sagde jeg "nej,
sådan noget bras, vi har sgu da ikke noget at bruge det skrammel til".
Egentlig ville jeg gerne have en navigator, for det er nemlig altid mig,
som skal være kortlæser, når vi er på tur, og det er jeg bestemt ikke
særlig god til!

Efter et stykke tid, kom jeg så med forslaget: Du får din navigator, og
jeg får min ekstra hund.

Så nu har jeg min hund, og han har sin navigator, så jeg fik det som jeg
ville have det. I virkeligheden er det nok mig, der har mest glæde af
begge dele, men det behøver han jo ikke at vide

Så du må ligge hovedet i blød. Det kan da være, at du kan finde på noget
lignende, og så vil jeg da gerne høre om det. Det kunne jo være, at din
ide kunne bruges en anden gang

Mange hilsner
Pedellen

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


anne_pandeSKIP@hotma~ (21-08-2004)
Kommentar
Fra : anne_pandeSKIP@hotma~


Dato : 21-08-04 07:44

On Wed, 18 Aug 2004 07:02:53 GMT, "pedellen" <pedellen.news@kandu.dk>
wrote:

>Efter et stykke tid, kom jeg så med forslaget: Du får din navigator, og
>jeg får min ekstra hund.
>
>Så nu har jeg min hund, og han har sin navigator, så jeg fik det som jeg
>ville have det. I virkeligheden er det nok mig, der har mest glæde af
>begge dele, men det behøver han jo ikke at vide
>
Hejsa! Rigtig god idé :D Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af
din mail, for det lyder som de "diskussioner" som jeg har med min
kæreste og min søster har med sin...men jeg vil da helt klart bruge
den teknik - noget for noget, eller hvad man nu kalder det. Ganske
snedigt, hehe!

Grunden til at jeg også kører lidt på mht. at få hund er, at min
kæreste er utrolig glad for dyr (ligesom jeg selv), så jeg tror på den
helt store forening. I "værste" fald vil hunden knytte sig mest til
ham ligesom gøjen har gjort, hehe! Med hunde har det dog heldigvis
betydning mht. hvem der fodrer, lufter og tager den firbenede med til
hundetræning...håber jeg


Susanne Pedersen (18-08-2004)
Kommentar
Fra : Susanne Pedersen


Dato : 18-08-04 08:18

> Situationen er den, at jeg på den første date med min nuværende
> kæreste (det er efterhånden mange år siden) glemte at spørge om det
> vigtigste af alt: "hund eller kat?" eller evt. "hund og kat?"

> Problemet er, at min kæreste er til katte (jeg kan også lide katte -
> men katte og papegøjer er ingen fornuftig cocktail!), og han har det
> seneste år stået urokkeligt fast på, at vi IKKE får en hund. Jeg
> troede at min tilegnede ekspertise kunne bruges til at argumentere
> godt for sagen, men intet er der at gøre.
>
> Jeg vil egentlig blot høre, om I har været ude i lignende situationer
> - og hvad løsningen blev? Skal jeg vælge mellem hund og mand er det jo
> nok manden som vinder


Det lyder lidt som mig og min kæreste, da vi mødte hinanden.
Jeg havde 2 parakitter og et stort ønske om at få hund lige så snart
vi havde pladsen til det. Kæresten (og det meste af hans familie) var
decideret bange for hunde, men snakkede til gengæld gerne om den
dejlige kat de havde haft i barndomshjemmet.


> Måske I havde nogle gode fif eller drilskheder - vi er IKKE uden humor
> skal det siges. Min søster have samme problem med at hun ville have en
> kat - og den købte hun så bare. Hun har fortalt mig, at den løsning
> ikke er at anbefale hvad angår husfreden :p
>
> Måske I har nogle rigtig gode argumenter, som selv en inkarneret
> katteelsker kan forholde sig til..hehe!

Det jeg gjorde var at anskaffe en killing til kæresten. Det
protesterede han ikke noget videre over. Katten syntes parakitterne
var vældig spændende i starten, men lærte ret hurtigt at lade dem være
i fred, så det har ikke været noget problem.
Derefter begyndte jeg at snakke om hunde, og gøre opmærksom på, at jeg
godt kunne trænge til noget mere motion, manglede en fritidsinteresse,
var meget alene hjemme når han havde lange arbejdsdage osv. Meget
ynkeligt, men det virkede. Du har sikkert også en masse begrundelser
for at få hund.

Jeg anskaffede mig også en bog med alverdens hunderacer, og sporede
mig ind på hvilke hunderacer kæresten syntes så pæne ud, så han fik
medbestemmelse i valg af race. I det hele taget bestemte han meget da
vi skulle vælge race, han valgte også hvalpens køn og navn (Sibelius)
da vi kom så langt. Jeg ville have en race, jeg kunne arbejde med, men
var lidt ligeglad med udseende, køn og navn.
Jeg lovede ham i øvrigt også, at da det var mig der ville have hund,
så skulle jeg nok tage mig af pasningen af hunden og gå de 3 daglige
ture.

Hvordan er det så gået?
Tja, hverken kæresten eller hans familie er bange for hunde mere.
Faktisk snakker svigermor om at få hund, når hun går på efterløn.
Da vi mistede Sibelius i maj måned i år (han blev kørt ned) var
kæresten den første til at erklære, at vi skulle have en ny hund, og i
de måneder der er gået har han savnet gåturene mindst lige så meget
som mig.

I weekenden kører vi til Norge for at hente Anti, som er vores nye
Norske Buhund og vi glæder os helt vildt begge to.

Held og lykke med det.

Susanne Pedersen

anne_pandeSKIP@hotma~ (21-08-2004)
Kommentar
Fra : anne_pandeSKIP@hotma~


Dato : 21-08-04 07:52

On 18 Aug 2004 00:18:12 -0700, sp@vejle.ds.adp.com (Susanne Pedersen)
wrote:


>Det lyder lidt som mig og min kæreste, da vi mødte hinanden.
>Jeg havde 2 parakitter og et stort ønske om at få hund lige så snart
>vi havde pladsen til det. Kæresten (og det meste af hans familie) var
>decideret bange for hunde, men snakkede til gengæld gerne om den
>dejlige kat de havde haft i barndomshjemmet.
>
Åh ja, det lyder nøjagtig som her! :)


>Det jeg gjorde var at anskaffe en killing til kæresten. Det
>protesterede han ikke noget videre over. Katten syntes parakitterne
>var vældig spændende i starten, men lærte ret hurtigt at lade dem være
>i fred, så det har ikke været noget problem.
>Derefter begyndte jeg at snakke om hunde, og gøre opmærksom på, at jeg
>godt kunne trænge til noget mere motion, manglede en fritidsinteresse,
>var meget alene hjemme når han havde lange arbejdsdage osv. Meget
>ynkeligt, men det virkede. Du har sikkert også en masse begrundelser
>for at få hund.

Ja, den bruger jeg også. F.eks. er jeg ked af at være alene om natten,
hvis han er væk ifbm. arbejde. Jeg savner også at have noget selskab
udenfor, når jeg går og roder i haven...det er et ret godt argument,
for min kæreste nærmer sig stort set aldrig haven :)
>
>Jeg anskaffede mig også en bog med alverdens hunderacer, og sporede
>mig ind på hvilke hunderacer kæresten syntes så pæne ud, så han fik
>medbestemmelse i valg af race. I det hele taget bestemte han meget da
>vi skulle vælge race, han valgte også hvalpens køn og navn (Sibelius)
>da vi kom så langt. Jeg ville have en race, jeg kunne arbejde med, men
>var lidt ligeglad med udseende, køn og navn.
>Jeg lovede ham i øvrigt også, at da det var mig der ville have hund,
>så skulle jeg nok tage mig af pasningen af hunden og gå de 3 daglige
>ture.

Ja, det bliver helt klart mig, som skal passe den og gå til træning -
men det er jo netop det, som er så herligt! At have nogle
forpligtelser...Jeg håber også, vi kan blive enige om racen .
>
>Hvordan er det så gået?
>Tja, hverken kæresten eller hans familie er bange for hunde mere.
>Faktisk snakker svigermor om at få hund, når hun går på efterløn.
>Da vi mistede Sibelius i maj måned i år (han blev kørt ned) var
>kæresten den første til at erklære, at vi skulle have en ny hund, og i
>de måneder der er gået har han savnet gåturene mindst lige så meget
>som mig.
>
Ja, det er også den udvikling jeg forventer vil ske - i hvert fald at
han vil blive utrolig glad for hunden, ellers er det jo ikke så
spændende.

>I weekenden kører vi til Norge for at hente Anti, som er vores nye
>Norske Buhund og vi glæder os helt vildt begge to.

Norske Buhunde er bare SÅ flotte - så dem på DKK's udstilling sidste
weekend. Dejlig hund.

Er det besværligt at hente hund i Norge? Hvad gør I mht. færgen? Jeg
ved, at på nogle færger skal hunden være i sådan et bestemt
hunderum...ikke alle færger har lige gode ordninger.


Benny Mortensen 9380 (18-08-2004)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen 9380


Dato : 18-08-04 11:36


<anne_pandeSKIP@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:d9i4i0h6n8h88uvb1vnkqktu04t5a4so3p@4ax.com...
> Dette indlæg er lidt i den fjollede kategori. Jeg er nemlig desværre
> ikke hundeejer (endnu!), men følger interesseret med, bl.a. her i NG.
>
Hej Anne

Det ene udelukker ikke det andet.. Der er intet, det skulle da lige være
din mand ... Der kunne være forhindringen i, at holde både hund, kat og
papegøje. Nu har min papegøje overlevet adskillige hunde og katte, og der
har kun lige været nogle få dage, hvor man skulle holde lidt øje med dem.
Sådan en papegøje kan godt være lidt hård ved en stakkels hundehvalp, eller
kattekilling. Hvor en voksen kat, nok vil være for stor en mundfuld for
papegøjen, så her er det den, som har brug for lidt beskyttelse. Men som
nævnt, det er ikke noget stort problem, og da slet ikke, hvis de kommer som
hvalp / killing. Nu er min papegøje vel efterhånden godt 30 år gammel. Vi
var, da vi var på det højeste, oppe på at have 70 papegøjer, sammen med hund
og kat, og det gik så fredeligt, så katten kunne sove på voliererne, uden at
fuglene følte sig forstyrret af det. Men kom der en fremmed kat, det skulle
vi nok få at vide.

M.V.H.....Benny..



anne_pandeSKIP@hotma~ (21-08-2004)
Kommentar
Fra : anne_pandeSKIP@hotma~


Dato : 21-08-04 07:58

On Wed, 18 Aug 2004 12:36:23 +0200, "Benny Mortensen 9380"
<wrapup1@kittymail.com> wrote:


>Det ene udelukker ikke det andet.. Der er intet, det skulle da lige være
>din mand ... Der kunne være forhindringen i, at holde både hund, kat og
>papegøje. Nu har min papegøje overlevet adskillige hunde og katte, og der
>har kun lige været nogle få dage, hvor man skulle holde lidt øje med dem.

Ja, jeg er heller ikke bekymret - men det er fordi, min kæreste ikke
er vant til hunde, at han har den frygt. Jeg har fravalgt de
hunderacer, som har jagtinstinkt i retning af fjerkræ - eksempelvis
Beagle. En hund mener jeg sagtens kan acceptere mindre dyr i
husstanden med mindre racen har et problem på det område.

>Sådan en papegøje kan godt være lidt hård ved en stakkels hundehvalp, eller
>kattekilling. Hvor en voksen kat, nok vil være for stor en mundfuld for
>papegøjen, så her er det den, som har brug for lidt beskyttelse. Men som
>nævnt, det er ikke noget stort problem, og da slet ikke, hvis de kommer som
>hvalp / killing.

Jeg tror helt sikkert også, at det er hvalpen som vil lære at holde
afstand...

> Nu er min papegøje vel efterhånden godt 30 år gammel. Vi
>var, da vi var på det højeste, oppe på at have 70 papegøjer, sammen med hund
>og kat, og det gik så fredeligt, så katten kunne sove på voliererne, uden at
>fuglene følte sig forstyrret af det. Men kom der en fremmed kat, det skulle
>vi nok få at vide.

Ja, det lyder som den zoo jeg voksede op i Jeg vil vise dit indlæg
til min kæreste - tror virkelig det sætter klarhed på et par ting. Tak
for det :D


Louise (18-08-2004)
Kommentar
Fra : Louise


Dato : 18-08-04 14:10

He he, jeg kan godt se dit problem.

Min mand er absolut ikke interesseret i nogle former for dyr inde i
huset, men ikke desto mindre har jeg lige nu 7 hunde (heraf 3 hvalpe)
og 3 katte.

Det er så måske ikke helt rimeligt overfor ham :o/ , men det er min
interesse og sådan er det bare. Jeg synes ikke at din mand skal
bestemme om du skal have en hund, hvis det vel at mærke er noget, du
virkelig savner. Jeg ville tage en snak med ham og fortælle helt klart
at du vil have hund og så kan han så afgøre om han vil deltage i
beslutningen om hvilken hund eller om han vil surmule og risikere at
få en hund ind, som han bare synes er både dum og grim.

Jeg er nok også ude i det ekstreme, men min mand skal da ikke fortælle
mig hvilke dyr jeg skal have, for han har intet med dem at gøre (andet
end da hvalpene åd hans sko )og jeg passer dem selv og betaler alt
til dem. Det er min store hobby og den er ikke til forhandling.

Louise

www.malinoise.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste