---

Hej NG.

Her er en link vedr. aluminiumskøkkengrej.
Kommentarer ønskes. Er der noget om sagen eller er det plat. Der bliver
jo brugt aluminium i køkkenet til alle mulige formål.

http://home.worldonline.dk/isl45853/Aluminium_boer_fjernes.html

---

Verner :
> Her er en link vedr. aluminiumskøkkengrej.
> Kommentarer ønskes. Er der noget om sagen eller er det plat. Der bliver
> jo brugt aluminium i køkkenet til alle mulige formål.

Det lyder ikke rart med alle de sygdomme man kan påføre sig med aluminium,
men man skal nok tage artiklen med et gran salt.
Artiklen er skrevet af alternative behandlere, og i hvert fald en af
ekspertudtalelsene kommer fra en fortaler for homøopati, hvilket jeg ikke
har meget fidus til.
På den anden side kan man jo aldrig afvise, at et tilsyneladende ufarligt
stof på lang sigt har bivirkninger.
Personligt er jeg holdt op med at spise visse madvarer i dåser, fx har
dåseasparges en meget tydelig metalsmag (som dem på glas ikke har).

Der også nogle faktuelle unøjagtigheder, fx står der :
ammonium!er!et radikal, der består af kvælstof og brint og som indgår i alle
ammoniaksalte
et radikal!er et atom el. en forbindelse af atomer, som indgår i et molekyle
og forbliver uforandret ved kemiske reaktioner, men som normalt ikke har
selvstændig eksistens

Normalt betegner et radikal en forbindelse med en uparret elektron.
Ammoniumionen er ikke en sådan forbindelse.
Ammonium forbliver heller ikke uforandret ved kemiske reaktioner - fx
NH4+ + OH- -> NH3 + H2O

Ammoniumionen har selvfølgelig ikke en selvstændig eksistens, men derved
adskiller den sig ikke fra andre ioner.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev:

> Der også nogle faktuelle unøjagtigheder, fx står der :
> ammonium!er!et radikal, der består af kvælstof og brint og som
> indgår i alle ammoniaksalte
> et radikal!er et atom el. en forbindelse af atomer, som indgår i
> et molekyle og forbliver uforandret ved kemiske reaktioner, men
> som normalt ikke har selvstændig eksistens

Nej et radikal er en forbindelse med en uparret elektron. Radikaler
eksisterer fint selvstændigt og forandres naturligvis ved kemiske
reaktioner. NO, NO2 mv. er radikaler

I atmosfæren er OH radikalet meget vigtigt i forskellige
fjernelsesreaktioner mv.

Et eksempel på en sådan reaktion er:
OH + O3 = HO2 + O2

Som du kan se reagerer OH radikalet med ozon og danner hydroxyperoxy
radikalet samt ilt.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

> > et radikal!er et atom el. en forbindelse af atomer, som indgår i
> > et molekyle og forbliver uforandret ved kemiske reaktioner, men
> > som normalt ikke har selvstændig eksistens

Morten Bjergstrøm :
> Nej et radikal er en forbindelse med en uparret elektron. Radikaler
> eksisterer fint selvstændigt og forandres naturligvis ved kemiske
> reaktioner. NO, NO2 mv. er radikaler

Jamen, det var jo også præcis det, jeg påpegede. Ovenstående var et citat
fra den pågældende webside.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev:

> Jamen, det var jo også præcis det, jeg påpegede. Ovenstående var
> et citat fra den pågældende webside.

Ups - det må du undskylde.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

---

Verner wrote:

> Hej NG.
>
> Her er en link vedr. aluminiumskøkkengrej.
> Kommentarer ønskes. Er der noget om sagen eller er det plat. Der bliver
> jo brugt aluminium i køkkenet til alle mulige formål.
>
> http://home.worldonline.dk/isl45853/Aluminium_boer_fjernes.html

Måske ikke så videnskabeligt, men jeg tror ikke helt på det. Tværtimod
fik jeg et lettere grine-flip da jeg gik ét trin op i http-hierarkiet og
læste: "Velkommen til Naturlægen!"

Derefter fulgte en del uvidenskabeligt gylle såsom: Der findes en højere
kraft, som er grundlaget for alt levende, og som kan helbrede!, Kontakt
din skytsengel!, Her får du svaret på hvorfor sygdom opstår og hvordan
du helbreder den samt Det store spørgsmål om meningen med livet.

Jeg har aldrig hørt at aluminium, f.eks. i konservesdåser skulle udgøre
noget problem men det er selvfølgelig klart at det måske ikke lige er
det sundeste i verden at spise rent aluminium, hvis nogen kunne finde på
det. Om Al bliver afgivet til maden, evt. ved forhøjet temperatur er der
måske andre der kan svare på.

Men også mht. konservesdåser, aner jeg ikke om man coater dem indvendigt
eller noget men jeg kan måske slå det op... Jeg har vist lidt litteratur
liggende omkring dåse-fremstilling hvis det har interesse.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:41014671$0$255$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>¨
> Men også mht. konservesdåser, aner jeg ikke om man coater dem indvendigt
> eller noget men jeg kan måske slå det op... Jeg har vist lidt litteratur
> liggende omkring dåse-fremstilling hvis det har interesse.
>

Jeg har kun set dåser hvor indersiden enten har været plasticcoatet eller
lakeret, men om coatingen kan afgive usunde ting til produktet skal jeg ikke
kunne sige..

Der har dog været lidt snak om at visse madvarers bestanddele kunne reagere
med dåsematerialet og danne nogen usunde forbindelser, men detaljerne kan
jeg ærligt talt ikke huske..

Samtidig kan der være noget med phtalater (Hedder de sådan ?) der har nemt
ved at binde sig i fedtstoffer, f.eks olien i en dåse tun, men det er vist
blevet forbudt at bruge den slags blødgørere til fødevareemballage nu om
dage..

Der var vist også noget med at man en overgang coatede konservesdåser med
tin, hvorved man vist nok kunne risikere noget med noget
tungmetalforgiftning, men det er mange år siden man snakkede om det, så mon
ikke den type dåser er forbudt nu ?

/peter

---

Hej Q:

Q wrote:
> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
> news:41014671$0$255$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>>¨
>>Men også mht. konservesdåser, aner jeg ikke om man coater dem indvendigt
>>eller noget men jeg kan måske slå det op... Jeg har vist lidt litteratur
>>liggende omkring dåse-fremstilling hvis det har interesse.

Og det har jeg netop gjort...

> Jeg har kun set dåser hvor indersiden enten har været plasticcoatet eller
> lakeret, men om coatingen kan afgive usunde ting til produktet skal jeg ikke
> kunne sige..
>
> Der har dog været lidt snak om at visse madvarers bestanddele kunne reagere
> med dåsematerialet og danne nogen usunde forbindelser, men detaljerne kan
> jeg ærligt talt ikke huske..
>
> Samtidig kan der være noget med phtalater (Hedder de sådan ?) der har nemt
> ved at binde sig i fedtstoffer, f.eks olien i en dåse tun, men det er vist
> blevet forbudt at bruge den slags blødgørere til fødevareemballage nu om
> dage..

Phtalater er vist kun noget der eksisterer i plast, mener jeg. Phtalater
er da vistnok lig med blødgørere eller hvordan er det nu?

> Der var vist også noget med at man en overgang coatede konservesdåser med
> tin, hvorved man vist nok kunne risikere noget med noget
> tungmetalforgiftning, men det er mange år siden man snakkede om det, så mon
> ikke den type dåser er forbudt nu ?

Tin er vel ikke et tungmetal eller???

Nå, først en masse omkring industriel dåsefremstilling:

Ifølge en amerikansk bog jeg har, angives det at man til 2-komponent
dåser, såkaldte drawn and ironed, oftest (blandt mange legeringer)
benytter 3004-H19 aluminium og ASTM A623 stål, som er elektrolytisk
tinbelagt.

Af interessante oplysninger: Låget produceres af 5182 aluminium,
nogengange i en H19 tilstand og nogengange i H48-tilstand, hvilket jeg
godt kunne tænke mig at nogen kunne forklare hvad helt betyder. Det
hentyder vel til hvilken varmebehandling materialet har gennemgået eller
hvad?

Årsagen til materialevalget i låget er komplekst design: Man skal let
kunne ridse åbningen frem samtidigt med at der sidder en nitte som både
skal træk-/stræk-formgives (kan ikke huske hvilket ord der er korrekt,
eng: stretch formed) og heades (som er måden man fremstiller hovedet på
søm med, f.eks.), for at få tappen til at sidde fast.

Dækslet er udstandset fra en Al-plade (5182) og der er ridset en
fraktur-vej ind i materialet, som medfører en kontrolleret
rivningsproces når man åbner... Tilsidst (citat): "a plastic seal is
placed around the periphery of the lid. The polymer seals the can´s
contents after the lid is seamed to the can body..."

Dette plastic-seal har jeg godtnok aldrig set/bemærket... Nogen kommentarer?

*Dernæst til Al i mad-snakken*:

Der er måske alligevel lidt om snakken på den hjemmeside, men mon ikke
fabrikanter af køkkentilbehør ved hvad de skal gøre for at undgå
problemer. Ifl. min bog:

Det indre i dåserne er ikke egnet til kontakt med fødevarer, fordi
metallet hurtigt vil forurene indholdet... (hmmm. på engelsk står der):
"adulterate its´contents, either from metal-particulate contamination
(resulting from the forming operations) or by metal-food interaction."
Det kan jeg ikke oversætte... En oversættelse er *HJERTENS* velkommen...

For at modvirke forurening, påfører man en polymer-opløsning til dåsens
indre. Denne er en termoplastisk eller termohærdnende resin.
Miljøkemisten eller andre kan nok forklare hvad der menes med: "Coating
is performed by dissolving the polymer in a carrier fluid and applying
it to the interior of the can." Carrier-fluid? Hvad er det mon på dansk?

Dernæst tørres coatingen i en ovn, så resin´en (hedder det det, på DK?)
binder til dåsens indre overflade, imens den giftige "carrier fluid"
(kan også være vandbaseret) fordamper og bliver frigjort som VOC
(volatile organic compound).

Og hermed slutter jeg så grundkurset i dåsefremstilling til NG´ens
tilhørerer - det uvæsentligste er udeladt

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message
news:4103c174$0$211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Af interessante oplysninger: Låget produceres af 5182 aluminium,
> nogengange i en H19 tilstand og nogengange i H48-tilstand, hvilket jeg
> godt kunne tænke mig at nogen kunne forklare hvad helt betyder. Det
> hentyder vel til hvilken varmebehandling materialet har gennemgået eller
> hvad?

En rigtig god side angående aluminium: http://aluminium.matter.org.uk/

http://aluminium.matter.org.uk/content/html/eng/default.asp?CATID=78&PAGEID=1001434092

> Det indre i dåserne er ikke egnet til kontakt med fødevarer, fordi
> metallet hurtigt vil forurene indholdet... (hmmm. på engelsk står der):
> "adulterate its´contents, either from metal-particulate contamination
> (resulting from the forming operations) or by metal-food interaction."
> Det kan jeg ikke oversætte... En oversættelse er *HJERTENS* velkommen...

Det er lidt svært at oversætte noget der er taget ud af en sammenhæng, but
here we go:

adulterate: to corrupt, debase, or make impure by the addition of a foreign
or inferior substance or element; (Merriam-Webster)

"forurening af dens indhold, enten med metal partikler (stammende fra
bearbejdningsprocesserne/formgivningsoperationerne) eller via metal/mad
interaktion"

> For at modvirke forurening, påfører man en polymer-opløsning til dåsens
> indre. Denne er en termoplastisk eller termohærdnende resin.
> Miljøkemisten eller andre kan nok forklare hvad der menes med: "Coating
> is performed by dissolving the polymer in a carrier fluid and applying
> it to the interior of the can." Carrier-fluid? Hvad er det mon på dansk?

Et forslag til carrier fluid kunne være opløsningsmiddel.

mvh.

Jens

---

Jens Holm Laursen wrote:
> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message
> news:4103c174$0$211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
-snip-

> En rigtig god side angående aluminium: http://aluminium.matter.org.uk/
>
> http://aluminium.matter.org.uk/content/html/eng/default.asp?CATID=78&PAGEID=1001434092

Ah, genialt. Mange tak for det...

>>Det indre i dåserne er ikke egnet til kontakt med fødevarer, fordi
>>metallet hurtigt vil forurene indholdet... (hmmm. på engelsk står der):
>>"adulterate its´contents, either from metal-particulate contamination
>>(resulting from the forming operations) or by metal-food interaction."
>>Det kan jeg ikke oversætte... En oversættelse er *HJERTENS* velkommen...
>
>
> Det er lidt svært at oversætte noget der er taget ud af en sammenhæng, but
> here we go:
>
> adulterate: to corrupt, debase, or make impure by the addition of a foreign
> or inferior substance or element; (Merriam-Webster)
>
> "forurening af dens indhold, enten med metal partikler (stammende fra
> bearbejdningsprocesserne/formgivningsoperationerne) eller via metal/mad
> interaktion"

Ok, klart nok - det giver fuldt ud mening. Tak for det. Du får 13/UG får
oversættelsen

-snip
>>... forklare hvad der menes med: "Coating
>>is performed by dissolving the polymer in a carrier fluid and applying
>>it to the interior of the can." Carrier-fluid? Hvad er det mon på dansk?
>
>
> Et forslag til carrier fluid kunne være opløsningsmiddel.

Ok, takker, men jeg mente at jeg kender ikke den danske oversættelse af
ordet "carrier-fluid", fordi kemi er ikke min stærke side. I min røde
eng-dansk-ordbog står "carrier" oversat til "fragtmand, overbringer,
bærer" osv, men det kan vel ikke bruges til en oversættelse her...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message
news:41054fa4$0$218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Ok, takker, men jeg mente at jeg kender ikke den danske oversættelse af
> ordet "carrier-fluid", fordi kemi er ikke min stærke side. I min røde
> eng-dansk-ordbog står "carrier" oversat til "fragtmand, overbringer,
> bærer" osv, men det kan vel ikke bruges til en oversættelse her...

På sin vis kan "bære" godt anvendes her, da opløsningsmidlets funktion er at
bære/transportere polymeren som en opløsning over på indersideoverfladen af
dåsen. Her fjernes opløsningsmiddel så ved kontrolleret fordampning og de
ønskede egenskaber af polymerfilmen kan opnås.

Desværre tror jeg ikke der findes et dansk ord for "carrier fluid" som er så
beskrivende som det engelske. Dette er desværre ofte tilfældet ved
oversættelse fra engelsk til dansk og især hvis der er tale om teknisk
engelsk.

mvh.

Jens

---

Jens Holm Laursen wrote:
-snip-
> På sin vis kan "bære" godt anvendes her, da opløsningsmidlets funktion er at

osv...

Ok, takker - fin forklaring også... Man bliver jo klogere af at læse
news-indlæg

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:4103c174$0$211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> > Samtidig kan der være noget med phtalater (Hedder de sådan ?) der har
nemt
> > ved at binde sig i fedtstoffer, f.eks olien i en dåse tun, men det er
vist
> > blevet forbudt at bruge den slags blødgørere til fødevareemballage nu om
> > dage..
>
> Phtalater er vist kun noget der eksisterer i plast, mener jeg. Phtalater
> er da vistnok lig med blødgørere eller hvordan er det nu?

Jeg er heller ikke 100% sikker på at det er phtalater man snakker om, men
ihvertfald nogen fedtopløselige bestanddele fra coatingen

>
> > Der var vist også noget med at man en overgang coatede konservesdåser
med
> > tin, hvorved man vist nok kunne risikere noget med noget
> > tungmetalforgiftning, men det er mange år siden man snakkede om det, så
mon
> > ikke den type dåser er forbudt nu ?
>
> Tin er vel ikke et tungmetal eller???

Tjaeh... Man snakker da ihvertfald om at det "bevæger" sig på samme måde..
Udover det indeholder nogle tin-legeringer også en del bly og andre
spændende sager..


> Af interessante oplysninger: Låget produceres af 5182 aluminium,
> nogengange i en H19 tilstand og nogengange i H48-tilstand, hvilket jeg
> godt kunne tænke mig at nogen kunne forklare hvad helt betyder. Det
> hentyder vel til hvilken varmebehandling materialet har gennemgået eller
> hvad?

Det er nok noget med varmebehandlingen ( med andre ord snakker vi Hårdhed i
materialet)

>
> Dækslet er udstandset fra en Al-plade (5182) og der er ridset en
> fraktur-vej ind i materialet, som medfører en kontrolleret
> rivningsproces når man åbner... Tilsidst (citat): "a plastic seal is
> placed around the periphery of the lid. The polymer seals the can´s
> contents after the lid is seamed to the can body..."
>
> Dette plastic-seal har jeg godtnok aldrig set/bemærket... Nogen
kommentarer?

Jeps.... På låget sidder der en pakning i noget der ligner samme materiale,
som pakningerne på ølkapsler.. Du kan ikke se den fordi låget bliver valset
på ( lågkant -pakning- dåsekant bliver rullet næsten på samme måde som en
roulade fra Dancake, bare med et ekstra lag ).. typisk er pakningen 3-5 mm
bred og under 1mm tyk og bliver altså gemt inden i kanten på dåsen..

Du kan evt. prøve at "åbne" samlingen på en tom øldåse.. det kan klares med
lidt snilde og en skævbider

Jeg har lige gjort et forsøg her, det er lidt meget uskarpt, men det viser
da hvordan du skal folde samlingen ud:
http://www.naeslund.dk/peter/files/img_0128.jpg

>
> Det indre i dåserne er ikke egnet til kontakt med fødevarer, fordi
> metallet hurtigt vil forurene indholdet... (hmmm. på engelsk står der):
> "adulterate its´contents, either from metal-particulate contamination
> (resulting from the forming operations) or by metal-food interaction."
> Det kan jeg ikke oversætte... En oversættelse er *HJERTENS* velkommen...

Der menes forurening med metalpartikler, fra når du roder rundt i gryden..
Yderligere nævnes der mulighed for kemiske reaktioner mellem aluminium og
produkt og dermed forurening ad den vej..

>
> For at modvirke forurening, påfører man en polymer-opløsning til dåsens
> indre. Denne er en termoplastisk eller termohærdnende resin.
> Miljøkemisten eller andre kan nok forklare hvad der menes med: "Coating
> is performed by dissolving the polymer in a carrier fluid and applying
> it to the interior of the can." Carrier-fluid? Hvad er det mon på dansk?

Carrierfluid... Kan vel nok sammenlignes med opløsningsmidlet i maling,
hvadenten det så er vand, terpentin eller lignende..

mht. Alu i madvarer: Tjaeh... Jeg er sku mere bekymret for hvad
sliplet-belægnings-snuller gør ved kroppen.. Har snakker man da til tider om
synlige forureninger

/peter

---

On Fri, 23 Jul 2004 19:10:30 +0200, Martin Jørgensen
<unoder.spam@spam.jay.net> wrote:


>Derefter fulgte en del uvidenskabeligt gylle såsom: Der findes en højere
>kraft, som er grundlaget for alt levende, og som kan helbrede!,

Det er det man inden for videnskaben kaldes energi. Intet levende
kunne eksistere uden energi, ingen helbredelse kunne finde sted uden
energi der bliver kanaliseret de rigtige steder hen på den rigtige
måde.Så hvem eller hvad er mon ansvarlig for at det sker, når det
sker?

>Kontakt
>din skytsengel!, Her får du svaret på hvorfor sygdom opstår og hvordan
>du helbreder den samt Det store spørgsmål om meningen med livet.

Det kunne måske have været formuleret mere hensigtsmæssigt, afhængig
af hvor læseren kommer fra, men ellers er det såmænd ganske rigtigt.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

Rado wrote:

> On Fri, 23 Jul 2004 19:10:30 +0200, Martin Jørgensen
> <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
-snip-

>>Kontakt
>>din skytsengel!, Her får du svaret på hvorfor sygdom opstår og hvordan
>>du helbreder den samt Det store spørgsmål om meningen med livet.
>
>
> Det kunne måske have været formuleret mere hensigtsmæssigt, afhængig
> af hvor læseren kommer fra, men ellers er det såmænd ganske rigtigt.

Nu tror jeg vist du begynder at blande religion/tro ind i billedet...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

On Sun, 25 Jul 2004 01:49:46 +0200, Martin Jørgensen
<unoder.spam@spam.jay.net> wrote:

>Rado wrote:
>
>> On Fri, 23 Jul 2004 19:10:30 +0200, Martin Jørgensen
>> <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
>-snip-
>
>>>Kontakt
>>>din skytsengel!, Her får du svaret på hvorfor sygdom opstår og hvordan
>>>du helbreder den samt Det store spørgsmål om meningen med livet.
>>
>>
>> Det kunne måske have været formuleret mere hensigtsmæssigt, afhængig
>> af hvor læseren kommer fra, men ellers er det såmænd ganske rigtigt.
>
>Nu tror jeg vist du begynder at blande religion/tro ind i billedet...
>

Om man kan helbrede aluminiumforgiftning gennem tro ved jeg ikke, men
man kan helbrede masser af andre sygdomme ad den vej. Så de omtalte
påstande er ganske sande i sig selv.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

Rado wrote:

> On Sun, 25 Jul 2004 01:49:46 +0200, Martin Jørgensen
> <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
>
>
>>Rado wrote:
>>
>>
>>>On Fri, 23 Jul 2004 19:10:30 +0200, Martin Jørgensen
>>><unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
>>
>>-snip-
>>
>>
>>>>Kontakt
>>>>din skytsengel!, Her får du svaret på hvorfor sygdom opstår og hvordan
>>>>du helbreder den samt Det store spørgsmål om meningen med livet.
>>>
>>>
>>>Det kunne måske have været formuleret mere hensigtsmæssigt, afhængig
>>>af hvor læseren kommer fra, men ellers er det såmænd ganske rigtigt.
>>
>>Nu tror jeg vist du begynder at blande religion/tro ind i billedet...
>>

> Om man kan helbrede aluminiumforgiftning gennem tro ved jeg ikke, men
> man kan helbrede masser af andre sygdomme ad den vej. Så de omtalte
> påstande er ganske sande i sig selv.

Nå ok, hvis du mener at det er sandt at "din skytsengel venter på at du
åbner op for din bevidste kontakt til ham/hende, så han/hun kan hjælpe
dig" og at tro kan helbrede masser af andre sygdomme, bortset fra måske
Al-forgiftning, så er vi jo bare uenige i dette...

Jeg mener dog stadigvæk at det er et spørgsmål om tro, om din eller min
"skytsengel" kan hjælpe, i tilfælde af sygdom og det er nok ikke lige
dk.videnskab, som er stedet at diskutere tro i. Prøv en religionsgruppe
i stedet...

Det eneste jeg kan læse på den side om skytsengle, er en masse
uvidenskabeligt lort om f.eks. "det er din skytsengel, som kun venter på
at du åbner op for din bevidste kontakt til ham/hende, så han/hun kan
hjælpe dig i din spirituelle (åndfulde) udvikling." osv. osv.osv...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

On Mon, 26 Jul 2004 20:47:22 +0200, Martin Jørgensen
<unoder.spam@spam.jay.net> wrote:

>Rado wrote:
>
>> Om man kan helbrede aluminiumforgiftning gennem tro ved jeg ikke, men
>> man kan helbrede masser af andre sygdomme ad den vej. Så de omtalte
>> påstande er ganske sande i sig selv.
>
>Nå ok, hvis du mener at det er sandt at "din skytsengel venter på at du
>åbner op for din bevidste kontakt til ham/hende, så han/hun kan hjælpe
>dig" og at tro kan helbrede masser af andre sygdomme, bortset fra måske
>Al-forgiftning, så er vi jo bare uenige i dette...

Måske, Men jeg kan bevise min påstand. :)


>Jeg mener dog stadigvæk at det er et spørgsmål om tro, om din eller min
>"skytsengel" kan hjælpe, i tilfælde af sygdom og det er nok ikke lige
>dk.videnskab, som er stedet at diskutere tro i. Prøv en religionsgruppe
>i stedet...
>

Nu var de jo dig selv der lagde op til det ved at citere det du
citerede. Og jeg mener det citerede er korrekt, giver mening og kan
anvendes praktisk med gode resultater til følge, inden for rammerne af
den kontekst det er hentet fra..


>Det eneste jeg kan læse på den side om skytsengle, er en masse
>uvidenskabeligt lort om f.eks. "det er din skytsengel, som kun venter på
>at du åbner op for din bevidste kontakt til ham/hende, så han/hun kan
>hjælpe dig i din spirituelle (åndfulde) udvikling." osv. osv.osv...

Og det er såmænd ganske sandt, selvom "skytsengel" blot er en måde at
beskrive noget på, som i andre sammenhænge kaldes noget andet.
Men det helt primære er at du kan helbrede sygdomme gennem tro og
bevidsthed, med hjælp fra åndelige væsener, hvilket er blevet
demonstreret utallige gange.

Du kunne sikkert beskrive det hele videnskabeligt hvis du ville, men
jeg tror videnskaben p.t. er ude af stand til det fordi der er områder
af virkeligheden som den ikke har udforsket endnu. Og derfor findes
der kun de alternative beskrivelser og metoder for øjeblikket. De er
sådan set også fuldt ud tilstrækkelige, i en rent praktisk sammenhæng.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:csccg09fqvaqord6ha60fll129s2hbn20f@4ax.com...
> On Mon, 26 Jul 2004 20:47:22 +0200, Martin Jørgensen
> <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:
>
> >Rado wrote:
> >
> >> Om man kan helbrede aluminiumforgiftning gennem tro ved jeg ikke, men
> >> man kan helbrede masser af andre sygdomme ad den vej. Så de omtalte
> >> påstande er ganske sande i sig selv.
> >
> >Nå ok, hvis du mener at det er sandt at "din skytsengel venter på at du
> >åbner op for din bevidste kontakt til ham/hende, så han/hun kan hjælpe
> >dig" og at tro kan helbrede masser af andre sygdomme, bortset fra måske
> >Al-forgiftning, så er vi jo bare uenige i dette...
>
> Måske, Men jeg kan bevise min påstand. :)

Gerne - kom med det.

Vis os Jesper Fårekylling og Ønskefeen.

---

On Tue, 27 Jul 2004 19:44:32 +0200, "Jonas Kofod"
<KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:

>"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:csccg09fqvaqord6ha60fll129s2hbn20f@4ax.com...
>>
>> >Nå ok, hvis du mener at det er sandt at "din skytsengel venter på at du
>> >åbner op for din bevidste kontakt til ham/hende, så han/hun kan hjælpe
>> >dig" og at tro kan helbrede masser af andre sygdomme, bortset fra måske
>> >Al-forgiftning, så er vi jo bare uenige i dette...
>>
>> Måske, Men jeg kan bevise min påstand. :)
>
>Gerne - kom med det.
>

Først skal vi lige blive enige om betingelserne for "bevis".
Vil du godtage følgende som bevis, så skal jeg levere fuld
dokumentation af hele hændelsesforløbet på video (en
dokumentarudsendelse fra TV2):

1. En mand har i flere måneder lidt af en øjenlidelse efter en ulykke
(kraftigt dobbeltsyn på grund af læsioner af muskler), og operation
har ikke hjulpet, så en ny operation er planlagt.
Denne person bliver nu i mellemtiden bragt til et bønnemøde, hvor en
præst beder for ham. Inden for 5 minutter efter bønnen er hans syn
igen fuldkommen normalt. En efterfølgende lægeundersøgelse hos den
læge der tidligere har prøvet at behandle manden bekræfter at synet er
helt OK igen. Forskellen kan ses meget tydeligt sort på hvidt på nogle
grafiske billeder at øjets tilstand før og efter helbredelsen,
udskrevet af det optiske testudstyr.

2 En mand har lidt af slidgigt i knæet gennem flere år, og har
gennemgået flere operationer uden det har hjulpet. Han ankommer til
mødet på krykker da han ikke kan gå på grund af smerter i knæet.
Der bliver bedt for ham, og få sekunder efter at alle smerter helt
væk. Han kan løbe rundt i lokalet som enhver anden rask person.
En efterfølgende catscanning på hospitalet en måned efter viser, at
hans knæ nu er 100% normalt.

Det er nu nogle år siden, og begge personer er i følge eget udsagn
stadig helt raske. Der var iøvrigt flere andre på mødet der også blev
helbredt, men der er ingen decideret dokumentation herfor udover deres
eget udsagn, og det man kan se på videoen.

Der er masser af andre lignende eksempler, mere eller mindre
veldokumenterede, nogle af de helbredte er selv anerkendte og erfarne
læger. Ovennævnte er taget fra et helt tilfældigt udvalgt møde, man
kan opleve lignende helbredelser overalt hvor den slags møder finder
sted.

Husk at den slags sygdomme normalt ikke sådan uden videre forsvinder
af sig selv, og da slet ikke på 5 minutter. Og at begge helbredelser
sker inden for 5 minutter efter at der er bedt for personerne, efter
flere års eller måneders sygdom. Hvis du mener der ikke er en
sammenhæng mellem bønnen og helbredelsen, så må du forklare mig hvad
det så er der forårsager disse helbredelser, og hvorfor de sker lige
præcis på det forventede tidspunkt.


--
Rado

Science cannot solve the ultimate mystery of Nature. And it is because in
the last analysis we ourselves are part of the mystery we are trying to
solve. - Max Planck

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> writes:

> Jeg har aldrig hørt at aluminium, f.eks. i konservesdåser skulle
> udgøre noget problem men det er selvfølgelig klart at det måske ikke
> lige er det sundeste i verden at spise rent aluminium, hvis nogen
> kunne finde på det. Om Al bliver afgivet til maden, evt. ved
> forhøjet temperatur er der måske andre der kan svare på.

Jeg tror at du har ret. Ellers havde vi nok hørt om det.

For en god ordens skyld: Her er et papir fra WHO. Google er vores ven

http://www.intox.org/databank/documents/chemical/alumsalt/ehc194.htm

Jeg har ikke overblik over opløseligheden af aluminium under
madlavning, men de nævner ikke nogen om det i teksten. Måske er der en
kemiker på linien, der kan give nogle overslag. Nå, men her er et par
tilfældige udpluk fra ovenstående link:

There is considerable evidence that aluminium is neurotoxic in
experimental animals, although there is considerable variation among
species. In susceptible species, toxicity following parenteral
administration is characterized by progressive neurological
impairment, resulting in death with status epilepticus (LD50 = 6 µg
Al/g dry weight of brain). Morphologically, the progressive
encephalopathy is associated with neurofibrillary pathology in large
and medium size neurons predominantly in the spinal cord, brainstem
and selected areas of the hippocampus. These tangles are
morphologically and biochemically different from those that occur in
Alzheimer's disease (AD). Behavioural impairment has been observed in
the absence of overt encephalopathy or neurohistopathology in
experimental animals exposed to soluble aluminium salts (e.g.,
lactate, chloride) in the diet or drinking-water at doses of 50 mg
aluminium/kg body weight per day or more.

[snip]

Humans:

Reports of impaired cognitive function related to aluminium exposure
are conflicting. Most studies are on small populations, and the
methodology used in these studies is open to question with respect to
magnitude of effect reported, exposure assessment and confounding
factors. In a comparative study of cognitive impairment in miners
exposed to a powder containing 85% finely ground aluminium and 15%
aluminium oxide (as prophylaxis against silica) and unexposed miners,
the cognitive test scores and the proportion impaired in at least one
test indicated a disadvantage for the exposed miners. A positive
exposure-related trend of increased risk was noted.


--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

vbentsen@mail.tele.dk (Verner) wrote:


>Her er en link vedr. aluminiumskøkkengrej.
>Kommentarer ønskes. Er der noget om sagen eller er det plat. Der bliver
>jo brugt aluminium i køkkenet til alle mulige formål.
>
>http://home.worldonline.dk/isl45853/Aluminium_boer_fjernes.html

Det er påfaldende, at der ikke er reference til en eneste
videnskabelig artikel.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:

> vbentsen@mail.tele.dk (Verner) wrote:
>
>
>
>>Her er en link vedr. aluminiumskøkkengrej.
>>Kommentarer ønskes. Er der noget om sagen eller er det plat. Der bliver
>>jo brugt aluminium i køkkenet til alle mulige formål.
>>
>>http://home.worldonline.dk/isl45853/Aluminium_boer_fjernes.html
>
>
> Det er påfaldende, at der ikke er reference til en eneste
> videnskabelig artikel.

Ja, det har du da helt ret i... Nu vi snakker referencer... Jeg bemærker
at de kildehenvisninger som har en årstalsangivelse, alle sammen er fra
omkring 50´erne eller starten af 60´erne - ingen online-referencer... Så
mon ikke vi skal lade være at tro på hvad der står...

Mon ikke det er de færreste herinde som gider at finde ud af hvad der
står i de henvisninger som der står nederst?

Nogen der egentligt ved hvilket materiale man helt præcist bruger til
gryder og pander osv?


mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Verner wrote:

>Hej NG.
>
>Her er en link vedr. aluminiumskøkkengrej.
>Kommentarer ønskes. Er der noget om sagen eller er det plat. Der bliver
>jo brugt aluminium i køkkenet til alle mulige formål.
>
>http://home.worldonline.dk/isl45853/Aluminium_boer_fjernes.html
>
>
Tjah, som andetsteds skrevet, med referencer der enten er ufuldstændige,
forkert stavet eller over 40 år gamle lugter det da lidt.
Derudover er den dårligt opløst fra engelsk, formodentlig(hvad er en
biokemist?). Derudover er det ikke til at sige om aluminium forbliver i
kroppen eller om det bidrager til at udvaske forbindelser.
Henvisningen til stigningen i kræft er lidt søgt, da der ret beset er
mange andre mulige faktorer der kan gøre sig gældende. Der mangler
desuden en ordentlig reference.
At sure madvarer går i forbindelse med aluminiumskogegrej er dog rigtig
nok.

Endelig er sammenligningen med romerne til sidst også ret søgt. Det er
en gammel(men populær) myte at romerriget faldt grundet blyforgiftning.

Derudover forskes der stadig hyppigt i aluminiums virkning på mennesker,
for et par år siden blev det forsøgt kædet sammen med Alzheimer.
Der kunne dog ikke påvises nogen sammenhæng.

Endelig kan det undre at der kun slås ned på køkkengrej og ikke
antiperspiranter o.l.

Så jeg ville ikke tage den særlig seriøs...

mvh
Jeppe

---

"Verner" <vbentsen@mail.tele.dk> wrote in message
news:1ghcm4w.1ikbyuvbfuhseN%vbentsen@mail.tele.dk...

Ret interessant
desværre nok også sandt

trods ovenstående kommentarer

'aluminum cancer' søgning på google giver 200000 links
blot ud fra overskrifterne ser der ud til at være mere end rigeligt om sagen

---

Dan Frederiksen skrev:

>'aluminum cancer' søgning på google giver 200000 links

Waw! 'Copper cancer' giver 312'000. 'Rubber cancer' giver
267'000, men 'milk cancer' giver 1'170'000.

Konklusion: Enten er mælk livsfarligt, eller også ved du ikke
hvordan Google virker.

>blot ud fra overskrifterne ser der ud til at være mere end rigeligt om sagen

Nej. Hvis du skriver to ord, returnerer Google alle sider hvor
blot ét af dem findes.

Den søgning du er interesseret i, kræver at du bruger
anførselstegn til at 'holde sammen' på ordene.

"Aluminium cancer" giver desværre kun 300 træffere.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Sat, 31 Jul 2004 12:03:36 +0200, Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>
wrote:


>Konklusion: Enten er mælk livsfarligt, eller også ved du ikke
>hvordan Google virker.
>
>>blot ud fra overskrifterne ser der ud til at være mere end rigeligt om sagen
>
>Nej. Hvis du skriver to ord, returnerer Google alle sider hvor
>blot ét af dem findes.

Konklusionen er vist, at du heller ikke ved hvordan Google virker

Læs mere her:

http://www.google.dk/intl/da/help/basics.html
--
Henrik

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Dan Frederiksen skrev:
>
>
>>'aluminum cancer' søgning på google giver 200000 links
>
>
> Waw! 'Copper cancer' giver 312'000. 'Rubber cancer' giver
> 267'000, men 'milk cancer' giver 1'170'000.
>
> Konklusion: Enten er mælk livsfarligt, eller også ved du ikke
> hvordan Google virker.
>
>
>>blot ud fra overskrifterne ser der ud til at være mere end rigeligt om sagen
>
>
> Nej. Hvis du skriver to ord, returnerer Google alle sider hvor
> blot ét af dem findes.
>
> Den søgning du er interesseret i, kræver at du bruger
> anførselstegn til at 'holde sammen' på ordene.
>
> "Aluminium cancer" giver desværre kun 300 træffere.

Nu dummer du jo dig jo vist igen, *bigtime*! Det er ellers godt forsøgt.

Når du sætter anførselstegn imellem ord, så returnerer google kun
dokumenter hvor ordene optræder præcist i den sammenhæng de står skrevet
og umiddelbart efterfulgt hinanden på nøjagtigt samme måde som anført
imellem anførselstegnene. Det kan enhver da se, hvis man da overhovedet
nogensinde har prøvet det...

Jeg tror da vistnok du lider af kviksølv-mangel... Husk at tage en
ekstra dosis i det nye skoleår, så tænker du klarere Det passer
ifølge en eller anden bedstefar-historie...

mvh
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk