/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Verdens hidtil største telek
Fra : Bent Jensen


Dato : 18-07-04 20:26

Den franske avis Nouvel Observateur oplyserb den 18. juli 2004 i
artiklen:
http://permanent.nouvelobs.com/europe/20040718.OBS2968.html

ARIANE-5 OPSENDER SATELLITTEN ANIK-F2

Verdens største telekommunikationssatellit, Anik-F2, fra den canadiske
operatør Telesat, blev opsendt i lørdags af en europæisk
Ariane-5-raket. Satellitten vejer nær ved seks tons. Opsendelsen skete
fra Kourou i fransk Guyana.

Opsendelsen skete klokken 00:44 dansk tid med tur nummer 163 af en
raket kaldet Ariane-5 G+, som er en udgave af grundmodellen, hvor
vægten er formindsket ved fjernelse af forskelligt udstyr.

Efter 28 minutters flugt afgav raketten planmæssigt satellitten til en
midlertidig geostationær bane i 6.000 kilometers højde-

Anik-F2 er konstrueret af Boeing Satellite Systems i El Segundo i
Californien og fylder 48 meter i bredden, når solpanelerne er foldet
ud.

Fra sin endelige geostationære bane 36.000 kilometer over ækvator og
111,1 grader vest (dvs. over Stillehavet) vil satellitten betjene
telekommunikation og bredbåndsinternet over hele Nordamerika.

Anik-F2 er den femte satellit Telsat, som ejes helt af Bell Canada
Entreprise i Ottawa, har betroet det europæiske Arianespace at
opsende. Tidligere har Arianespace opsendt:

april 1991: Anik-E2
september 1991: Anik-E1
april 1996: MSAT
november 2000: Anik-F1

Den nyopsendte satellit er den trettende Anik ("lillebror" på
eskimoisk), Arianespace har opsendt for Telesat.

I 2003 lejede Telesat hos PanAmSat en satellit, som allerede var i
bane. Denne satellit, som man gav betegnelsen Anik E2R, blev anbragt
på positionen 111,1 grader for at give kapacitet i en
overgangsperiode, mens man ventede på, at den store Anik-F2 skulle
blive opsendt.

Den netop foretagne opsendelse er den anden gennemført af Arianespace
i år. Den skulle egentlig have fundet sted mandag, men tekniske
problemer og ufordelagtige meteorologiske forhold medførte, at
opsendelsen blev udskudt tre gange.

Ved en tidligere affyring den 2 marts blev rumsonden Rosetta sendt i
retning af kometen Churyumov-Gerasimenko.

Jean-Yves Le Gall, direktør for Arianespace, oplyser fra Guyana, at
den næste opsendelse fra Kourou vil finde sted i oktober med den nye
Ariane-5 ECA-raket. Den er beregnet til at løfte en nyttelast på 10
tons (mod grundmodellens seks tons). Man prøvede den første gang i
december 2002, men det blev en fiasko, og man har ikke prøvet den
siden da.

Satellitten, som skal opsendes i oktober, er den amerikansk-spanske
telekommunikationssatellit XTAR. Desuden vil der være yderligere noget
nyttelast for at afprøve den nye rakets bæredygtighed.

 
 
Dan Elgaard (18-07-2004)
Kommentar
Fra : Dan Elgaard


Dato : 18-07-04 21:16

Takker
Rart at se en NYHEDSgruppe bliver brugt til dette.

Jeg ville aldrig se den slags informationer, hvis jeg ikke fik
informationerne ad denne vej.
Keep 'em coming.

--
mvh.,
Dan Elgaard
http://www.excelgaard.dk/



"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> wrote in message
news:9a3bbfb0.0407181125.4fe79070@posting.google.com...
> Den franske avis Nouvel Observateur oplyserb den 18. juli 2004 i
> artiklen:
> http://permanent.nouvelobs.com/europe/20040718.OBS2968.html
>
> ARIANE-5 OPSENDER SATELLITTEN ANIK-F2
>
> Verdens største telekommunikationssatellit, Anik-F2, fra den canadiske
> operatør Telesat, blev opsendt i lørdags af en europæisk
> Ariane-5-raket. Satellitten vejer nær ved seks tons. Opsendelsen skete
> fra Kourou i fransk Guyana.
>
> Opsendelsen skete klokken 00:44 dansk tid med tur nummer 163 af en
> raket kaldet Ariane-5 G+, som er en udgave af grundmodellen, hvor
> vægten er formindsket ved fjernelse af forskelligt udstyr.
>
> Efter 28 minutters flugt afgav raketten planmæssigt satellitten til en
> midlertidig geostationær bane i 6.000 kilometers højde-
>
> Anik-F2 er konstrueret af Boeing Satellite Systems i El Segundo i
> Californien og fylder 48 meter i bredden, når solpanelerne er foldet
> ud.
>
> Fra sin endelige geostationære bane 36.000 kilometer over ækvator og
> 111,1 grader vest (dvs. over Stillehavet) vil satellitten betjene
> telekommunikation og bredbåndsinternet over hele Nordamerika.
>
> Anik-F2 er den femte satellit Telsat, som ejes helt af Bell Canada
> Entreprise i Ottawa, har betroet det europæiske Arianespace at
> opsende. Tidligere har Arianespace opsendt:
>
> april 1991: Anik-E2
> september 1991: Anik-E1
> april 1996: MSAT
> november 2000: Anik-F1
>
> Den nyopsendte satellit er den trettende Anik ("lillebror" på
> eskimoisk), Arianespace har opsendt for Telesat.
>
> I 2003 lejede Telesat hos PanAmSat en satellit, som allerede var i
> bane. Denne satellit, som man gav betegnelsen Anik E2R, blev anbragt
> på positionen 111,1 grader for at give kapacitet i en
> overgangsperiode, mens man ventede på, at den store Anik-F2 skulle
> blive opsendt.
>
> Den netop foretagne opsendelse er den anden gennemført af Arianespace
> i år. Den skulle egentlig have fundet sted mandag, men tekniske
> problemer og ufordelagtige meteorologiske forhold medførte, at
> opsendelsen blev udskudt tre gange.
>
> Ved en tidligere affyring den 2 marts blev rumsonden Rosetta sendt i
> retning af kometen Churyumov-Gerasimenko.
>
> Jean-Yves Le Gall, direktør for Arianespace, oplyser fra Guyana, at
> den næste opsendelse fra Kourou vil finde sted i oktober med den nye
> Ariane-5 ECA-raket. Den er beregnet til at løfte en nyttelast på 10
> tons (mod grundmodellens seks tons). Man prøvede den første gang i
> december 2002, men det blev en fiasko, og man har ikke prøvet den
> siden da.
>
> Satellitten, som skal opsendes i oktober, er den amerikansk-spanske
> telekommunikationssatellit XTAR. Desuden vil der være yderligere noget
> nyttelast for at afprøve den nye rakets bæredygtighed.



Henrik Villadsen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Villadsen


Dato : 19-07-04 11:06

On Sun, 18 Jul 2004 22:16:11 +0200, "Dan Elgaard" <NoSp@m.Net> wrote:

>Takker
>Rart at se en NYHEDSgruppe bliver brugt til dette.
>
>Jeg ville aldrig se den slags informationer, hvis jeg ikke fik
>informationerne ad denne vej.
>Keep 'em coming.

Du kan også tilmelde dig ingeniørens gratis nyhedsbrev på:

http://www.ing.dk øverst på siden...Så kommer der flere nyheder fra samme
skuffe, bla. missionen til mars osv.
--
Henrik

Klaus Andersen (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Andersen


Dato : 19-07-04 19:55


> Efter 28 minutters flugt afgav raketten planmæssigt satellitten til en
> midlertidig geostationær bane i 6.000 kilometers højde-
>

Der er ikke for at være flueknepper, men mon ikke der foreligger en
misforståelse her?

Der findes så vidt jeg ved kun én geostationær bane - nemmelig den i ca.
36.000 km's højde.

Geostationær = satelitten befinder sig over det samme punkt på globen hele
tiden

Ergo er der blot tale om en "midlertidig bane" i 6.000 km's højde.

Eller i øvrigt tak for et interresant indlæg.

Se mere om ESA og europæisk rumfart her:

http://www.esa.int/esaCP/index.html

Mvh

KA



Bent Jensen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Bent Jensen


Dato : 20-07-04 12:56

"Klaus Andersen" wrote ...

> Der findes så vidt jeg ved kun én geostationær bane - nemmelig den i ca.
> 36.000 km's højde.

> Ergo er der blot tale om en "midlertidig bane" i 6.000 km's højde.

Jeg studsede også lidt, da jeg læste den originale franske tekst, hvor
der står:

»Au bout de 28 minutes de vol, elle a largué, comme prévu, son unique
passager sur une orbite provisoire (dite de transfert
géostationnaire), à 6.000 km d'altitude.«

og må indrømme, at jeg ikke er helt på det rene med, hvad det er, der
her foregår. Man taler om, at man har anbragt satellitten i en
midlertidig bane i 6.000 kilometers højde, som man kalder "transfert
géostationnaire". Da en bane i denne lave højde, som du siger, ikke
kan være geostationær, må der vel være tale om, at satellitten senere
skal skubbes (transfereres) ud i en geostationær bane i 36.000
kilometers højde. Men hvordan skal det foregå? Det synes jeg ikke, der
står noget om i den franske tekst.

Tak for kommentaren.

Bent

Klaus Andersen (20-07-2004)
Kommentar
Fra : Klaus Andersen


Dato : 20-07-04 15:52

Men hvordan skal det foregå? Det synes jeg ikke, der
> står noget om i den franske tekst.

De fleste satelitter parkeres i en lavere bane inden de sendes ud til deres
endelige bane - dette gælder både satelitter som skal ud i den geostationære
bane eller en anden lavere bane.

De fleste satelitter er udstyret med en raketmotor eller et styreagregat,
som kan have flere formål:

F.eks.:

- Hvis satelitten ikke skal befinde sig i den geostationære bane - motor som
kan sende den op til- og holde den i den rigtige bane - (den ville ellers
med tiden tabe fart og højde og til sidst falde ned), samt styremotor så den
kan styres derhen hvor man ønsker at benytte den.

- Sattelitten skal befinde sig i den geostationære bane - motor som kan
sende den op i den geostationære bane (det er en ordentlig kleppert den skal
bruge til dette formål - så den kan godt have karakter af et lille ekstra
trin - som skydes væk når det er brændt ud) - motor/styreagregater som kan
positionere satelitten og holde den hvor den skal være, samt en bremsemoter
som kan tage farten af så den kan komme ned når den ikke længere er i brug
(den vil så som regel brænde op i atmosfæren - men der findes også eksempler
på at satelitter er hentet ned med spaceshutle igen - eller var forsynet med
varmeskjold)

(Der kan være flere formål end ovennævnte til at forsyne satelitter med
motor)

Mvh

KA



N. Foldager (20-07-2004)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 20-07-04 21:50

Bent Jensen citerer:

> sur une orbite provisoire (dite de transfert
>géostationnaire), à 6.000 km d'altitude.«

Der står simpelthen forkert.

Banen i 6000 km højde kaldes en parkeringsbane.

Overføringsbanen (transfer orbit) er den bane, som satellitten
sidenhen følger fra parkeringsbanen og ud til den geostationære bane i
36.000 km højde.

Venlig hilsen

Niels Foldager

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste