---

Jeg kan godt acceptere at der er højvande i de områder der vender mod Månen, da
den "trækker" Jordens vandmasser mod sig. Nu tager det ca. 25 timer for Månen at
kredse rundt om Jorden, og på en eller anden måde burde vi derfor kun have
højvande ca. hver 25. time.

Men, nu forholder det sig jo således at der er højvande ca. hver 12.-13. time og
dette skyldes at vandet også "står ud af/står højt" på den modsatte side af
Jorden, end dér hvor Månen trækker i vandet.

Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvorfor der også er højvande på den side af
Jorden, som vender væk fra Månen. Jeg kan til en vis grad acceptere en
forklaring om at vandet bliver presset derom, fordi der bliver lavvande på de
sider af Jorden som ligger 90 gr. fra det punkt på Jorden, som aktuelt her og nu
er nærmest Månen, men vil der så ikke være forskel på døgnets to højvander,
således at det højvande der er dér, hvor hvor månen trækker direkte i vandet er
højere end det højvande, der "ligger på den anden" side af Jorden?

(I ovenstående er jeg ikke kommet ind på at Solen også påvirker høj- og
lavvande, og at der er størst forskel på høj- og lavvande (springflod) når Månen
og Solen samarbejder, dvs. ved nymåne og fuldmåne. Midt mellem ny- og fuldmåne
"modarbejder" Månen og Solen hinanden, og forskellen mellem høj- og lavvande er
da mindre (nipflod).)

Er der nogen der kan give en god og letforståelig forklaring på, hvorfor der
også er højvande på den anden side af Jorden, end den hvor Månen trækker i
vandet?

Claus

---

Claus E Beyer wrote:

>Jeg kan godt acceptere at der er højvande i de områder der vender mod Månen, da
>den "trækker" Jordens vandmasser mod sig. Nu tager det ca. 25 timer for Månen at
>kredse rundt om Jorden, og på en eller anden måde burde vi derfor kun have
>højvande ca. hver 25. time.
>
>Men, nu forholder det sig jo således at der er højvande ca. hver 12.-13. time og
>dette skyldes at vandet også "står ud af/står højt" på den modsatte side af
>Jorden, end dér hvor Månen trækker i vandet.
>
>Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvorfor der også er højvande på den side af
>Jorden, som vender væk fra Månen. Jeg kan til en vis grad acceptere en
>forklaring om at vandet bliver presset derom, fordi der bliver lavvande på de
>sider af Jorden som ligger 90 gr. fra det punkt på Jorden, som aktuelt her og nu
>er nærmest Månen, men vil der så ikke være forskel på døgnets to højvander,
>således at det højvande der er dér, hvor hvor månen trækker direkte i vandet er
>højere end det højvande, der "ligger på den anden" side af Jorden?
>
>(I ovenstående er jeg ikke kommet ind på at Solen også påvirker høj- og
>lavvande, og at der er størst forskel på høj- og lavvande (springflod) når Månen
>og Solen samarbejder, dvs. ved nymåne og fuldmåne. Midt mellem ny- og fuldmåne
>"modarbejder" Månen og Solen hinanden, og forskellen mellem høj- og lavvande er
>da mindre (nipflod).)
>
>Er der nogen der kan give en god og letforståelig forklaring på, hvorfor der
>også er højvande på den anden side af Jorden, end den hvor Månen trækker i
>vandet?
>
>Claus
>
>
>
Jorden er så stor at tide vandet ikke kan nå rundt på 25 timer,
så af den grund så ligger havet og skvulper frem og tilbage i trækket
fra månen.
De steder hvor skvulpene forstærker hinanden så får vi et kraftigt tidevand,
men de steder hvor de bølger som månen laver udligener hinanden så får
vi et lavt tidevand.
Ved Højersluse er tide vandet meget højt,
hvor det er ganske lille ved Thyborøn, selv om det er det samme vand.
Det skyldes at der er to tidevandsbølger, en som går i gennem
den engelske kanal og en anden som går nord om skotland.
Bølge dal og bølgetop mødes ved Thyborøn og Top møder top ved Højersluse

---

kvaerulant :
> Jorden er så stor at tide vandet ikke kan nå rundt på 25 timer,
> så af den grund så ligger havet og skvulper frem og tilbage i trækket fra
månen.
> De steder hvor skvulpene forstærker hinanden så får vi et kraftigt
tidevand,
> men de steder hvor de bølger som månen laver udligener hinanden så får
> vi et lavt tidevand.

Dette er ikke forklaringen på at der er to højvande (men er en forklaring
på, at der er forskel på højden af højvand)
Hvis man skal forstå de to højvande, er det er nok nemmest at forestille
sig, at jorden er en kæmpestor vanddråbe.
Månen og "jord/vand-dråben" bevæger sig rundt omkring hianden. Pga. månens
træk vil dråben blive deformeret, så den vil antage en aflang form.
Den længste dråbeakse vil pege mod månen. Årsagen til at den anden akse er
kortere, er at vanddele i kanten på denne akse vil blive trukket indad mod
dråbens midte. Hvis man nu placerer den faste jord midt i vanddråben, kan
man se, at der er højvande på begge sider, og at de 2 højvande er lige
store.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Scripsit "Claus E Beyer" <cebeyer@hotmail.com>

> Er der nogen der kan give en god og letforståelig forklaring på, hvorfor der
> også er højvande på den anden side af Jorden, end den hvor Månen trækker i
> vandet?

Se i første omgang bort fra alt landet, og antag at Jorden er dækket
af ocean overalt.

Månen hiver i både den faste jord og i vandet på hver side af jorden,
men med forskellig styrke.

Vandet lige under månen er tættere på månen end den faste jords midte
er. Derfor bliver det tiltrukket kraftigere end den faste jord og
ender endnu tættere på månen.

Vandet på den modsatte side af jorden er *fjernere* fra månen end
jordkloden. Derfor bliver jordkloden trukket *væk* fra det vand.



Ovenstående er imidlertid så simplificeret at man fristes til at kalde
det rent forkert. I virkeligeheden er det ikke så væsentligt hvad der
sker lodret under månen, for selvom månen nok trækker opad, er der
ikke så meget for vandet at gøre ved det - det kan jo ikke flytte sig
i retning mod månen uden at slippe havbunden, og så meget trække månen
altså heller ikke.

Det relevante vand er det i skæve retninger i forhold til månen.

Lad os sige at månen står ret over ækvator på længdegrad 0°. Det ville
være lidt syd for Vestafrikas sydkyst, hvis ikke det var fordi vi
stadig antager at kontinenterne ikke er der.

Vandet lige under månen bliver trukket opad i forhold til den faste
jord, men kan, som bemærket ovenfor, ikke gøre meget ved det.

Vandet på længdegrad 90° - Galapagos og et sted vest for Sumatra -
bliver trukket direkte mod månen, hvilket ved sige vandret. Eftersom
påvirkningen er vandret, kan vandet reagere ved at strømme mod Afrika.
Men det gør det ikke, for selve jordkloden har samme afstand til månen
som det pågældende vand, og bliver derfor trukket i samme retning.
Havbunden bevæger sig derfor mod Afrika i præcis samme omfang som
vandet forsøger at strømme, og resultatet er: ingen strøm alligevel.

Lad os så se på længdegrad 45°, lige ud for Somalias kyst, henholdsvis
midt for Brasiliens nordkyst. Her trækker månen skråt opad, og den gør
det *kraftigere* end den trækker i jorden som helhed. Derfor opstår
der en strøm rettet mod 0°, og det er *den* strøm der medfører at vand
hober sig op lige under månen og danner højvande.

Ovre på den anden side af Jorden ligger 135° ved Ny Guinea samt et
sted midt i Stillehavet der ikke hedder noget. Her trækker månen skråt
*nedad*, men ikke helt så meget som den trækker i jorden under. Vandet
forsøger at strømme om mod Afrika, men Jorden bliver trukket endnu
hurtigere væk under det, så resultatet i forhold til havbunden bliver
en strøm *væk* fra Afrika. Denne strøm medfører en tilsvarende
ophobning af vand ved 180°, et andet højvande.


Forholdene bliver meget mere komplicerede når vi tilføjer kontinenter,
for når de ovennævnte strømme rammer en landmasse, bliver de afbøjet
og medfører en kompliceret global skvulpen med en periode på 12
timer.

På grund af skvulperiet er det kun få steder for tidevandet passer på
månens bevægelse henover himlen. På den britiske østkyst stemmer
højvandet nogenlunde med månen i Moray Firth (udfor Inverness), men
det bliver mere og mere forsinket jo længere sydpå man kommer.
Helt nede ved Oostende er forsinkelsen på 12 timer, så det er *altid*
højvande et sted på vestsiden af Nordsøen.

--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
'meget'

Men er det korrekt at de to højvandsbølger globalt set er forsinkede en
kvart omgang, så højvandet ikke er ret ud for Månen?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Scripsit "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk>

> Men er det korrekt at de to højvandsbølger globalt set er forsinkede en
> kvart omgang, så højvandet ikke er ret ud for Månen?

Som jeg skrev, er varierer forsinkelsen gevaldigt fra sted til
sted. Jeg tror ikke det er meningsfuld at angive en "global"
forsinkelse.

Hvis du har adgang SDE, så ledsages artiklen "tidevand" af et diagram
der angiver fasen af tidevandet forskellige steder.

--
Henning Makholm "The Board views the endemic use of PowerPoint
briefing slides instead of technical papers as an
illustration of the problematic methods of technical communicaion at NASA."

---

Henning Makholm skrev:
> Hvis du har adgang SDE, så ledsages artiklen "tidevand" af et
> diagram der angiver fasen af tidevandet forskellige steder.

Ja, SDE forklarer fænomenet godt. Og SDE fortæller også om
et andet fænomen, nemlig "tidejord" - en deformation af den
faste jord, som følge af Månens og Solens tidefelter. [...]
Den maksimale forskydning af tidejorden forårsaget af Månen
er 14,4 cm og af Solen 6,6 cm, hvilket giver en forskydning
på 21,0 cm ved springflod. [...]

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:878ye79vtf.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Claus E Beyer" <cebeyer@hotmail.com>
>
> > Er der nogen der kan give en god og letforståelig forklaring på, hvorfor
der
> > også er højvande på den anden side af Jorden, end den hvor Månen trækker
i
> > vandet?
>
> Se i første omgang bort fra alt landet, og antag at Jorden er dækket
> af ocean overalt.
>
> Månen hiver i både den faste jord og i vandet på hver side af jorden,
> men med forskellig styrke.
>
> Vandet lige under månen er tættere på månen end den faste jords midte
> er. Derfor bliver det tiltrukket kraftigere end den faste jord og
> ender endnu tættere på månen.
>
> Vandet på den modsatte side af jorden er *fjernere* fra månen end
> jordkloden. Derfor bliver jordkloden trukket *væk* fra det vand.
>
>
>
> Ovenstående er imidlertid så simplificeret at man fristes til at kalde
> det rent forkert. I virkeligeheden er det ikke så væsentligt hvad der
> sker lodret under månen, for selvom månen nok trækker opad, er der
> ikke så meget for vandet at gøre ved det - det kan jo ikke flytte sig
> i retning mod månen uden at slippe havbunden, og så meget trække månen
> altså heller ikke.
>
> Det relevante vand er det i skæve retninger i forhold til månen.
>
> Lad os sige at månen står ret over ækvator på længdegrad 0°. Det ville
> være lidt syd for Vestafrikas sydkyst, hvis ikke det var fordi vi
> stadig antager at kontinenterne ikke er der.
>
> Vandet lige under månen bliver trukket opad i forhold til den faste
> jord, men kan, som bemærket ovenfor, ikke gøre meget ved det.
>
> Vandet på længdegrad 90° - Galapagos og et sted vest for Sumatra -
> bliver trukket direkte mod månen, hvilket ved sige vandret. Eftersom
> påvirkningen er vandret, kan vandet reagere ved at strømme mod Afrika.
> Men det gør det ikke, for selve jordkloden har samme afstand til månen
> som det pågældende vand, og bliver derfor trukket i samme retning.
> Havbunden bevæger sig derfor mod Afrika i præcis samme omfang som
> vandet forsøger at strømme, og resultatet er: ingen strøm alligevel.
>
> Lad os så se på længdegrad 45°, lige ud for Somalias kyst, henholdsvis
> midt for Brasiliens nordkyst. Her trækker månen skråt opad, og den gør
> det *kraftigere* end den trækker i jorden som helhed. Derfor opstår
> der en strøm rettet mod 0°, og det er *den* strøm der medfører at vand
> hober sig op lige under månen og danner højvande.
>
> Ovre på den anden side af Jorden ligger 135° ved Ny Guinea samt et
> sted midt i Stillehavet der ikke hedder noget. Her trækker månen skråt
> *nedad*, men ikke helt så meget som den trækker i jorden under. Vandet
> forsøger at strømme om mod Afrika, men Jorden bliver trukket endnu
> hurtigere væk under det, så resultatet i forhold til havbunden bliver
> en strøm *væk* fra Afrika. Denne strøm medfører en tilsvarende
> ophobning af vand ved 180°, et andet højvande.
>
>
> Forholdene bliver meget mere komplicerede når vi tilføjer kontinenter,
> for når de ovennævnte strømme rammer en landmasse, bliver de afbøjet
> og medfører en kompliceret global skvulpen med en periode på 12
> timer.

hm, du tænker vist på basinets form og dybde. En tidevandsbølge har en lang
bølgelængde og dens hastighed kan være afhængig af vanddybden. Hvis den
bevæger sig i et basin som har en bestemt længde i forhold til bølgen kan
der opstå resonans i bølgens skvulpen frem og tilbage.
Og hvis det klarer noget: min lærer forklarede hvordan de enkelte basiner
tidevandsmæssigt fungerer i deres eget amfidrome system ved at tage en
opvaskebalje og fylde den 1/3 med vand. Ved at slynge vandet rundt får man
den store bølge farende rundt i kanten, og et stille lavpunkt i midten. Da
min fisker-svoger fortalte at 'Bløjen' er et sted som fiskerne undgår pga
bundforholdene fik jeg en rigtig aha' oplevelse .. for det er da klart!
'Bløjen' er Nordsøens amfidrome midtpunkt.

> På grund af skvulperiet er det kun få steder for tidevandet passer på
> månens bevægelse henover himlen. På den britiske østkyst stemmer
> højvandet nogenlunde med månen i Moray Firth (udfor Inverness), men
> det bliver mere og mere forsinket jo længere sydpå man kommer.
> Helt nede ved Oostende er forsinkelsen på 12 timer, så det er *altid*
> højvande et sted på vestsiden af Nordsøen.
>
> --
> Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ...
Borger!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:878ye79vtf.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Claus E Beyer" <cebeyer@hotmail.com>
>
> > Er der nogen der kan give en god og letforståelig forklaring på, hvorfor
der
> > også er højvande på den anden side af Jorden, end den hvor Månen trækker
i
> > vandet?
>
> Se i første omgang bort fra alt landet, og antag at Jorden er dækket
> af ocean overalt.
>
> Månen hiver i både den faste jord og i vandet på hver side af jorden,
> men med forskellig styrke.
>
> Vandet lige under månen er tættere på månen end den faste jords midte
> er. Derfor bliver det tiltrukket kraftigere end den faste jord og
> ender endnu tættere på månen.
>
> Vandet på den modsatte side af jorden er *fjernere* fra månen end
> jordkloden. Derfor bliver jordkloden trukket *væk* fra det vand.
>
>
>
> Ovenstående er imidlertid så simplificeret at man fristes til at kalde
> det rent forkert. I virkeligeheden er det ikke så væsentligt hvad der
> sker lodret under månen, for selvom månen nok trækker opad, er der
> ikke så meget for vandet at gøre ved det - det kan jo ikke flytte sig
> i retning mod månen uden at slippe havbunden, og så meget trække månen
> altså heller ikke.
>
> Det relevante vand er det i skæve retninger i forhold til månen.
>
> Lad os sige at månen står ret over ækvator på længdegrad 0°. Det ville
> være lidt syd for Vestafrikas sydkyst, hvis ikke det var fordi vi
> stadig antager at kontinenterne ikke er der.
>
> Vandet lige under månen bliver trukket opad i forhold til den faste
> jord, men kan, som bemærket ovenfor, ikke gøre meget ved det.
>
> Vandet på længdegrad 90° - Galapagos og et sted vest for Sumatra -
> bliver trukket direkte mod månen, hvilket ved sige vandret. Eftersom
> påvirkningen er vandret, kan vandet reagere ved at strømme mod Afrika.
> Men det gør det ikke, for selve jordkloden har samme afstand til månen
> som det pågældende vand, og bliver derfor trukket i samme retning.
> Havbunden bevæger sig derfor mod Afrika i præcis samme omfang som
> vandet forsøger at strømme, og resultatet er: ingen strøm alligevel.
>
> Lad os så se på længdegrad 45°, lige ud for Somalias kyst, henholdsvis
> midt for Brasiliens nordkyst. Her trækker månen skråt opad, og den gør
> det *kraftigere* end den trækker i jorden som helhed. Derfor opstår
> der en strøm rettet mod 0°, og det er *den* strøm der medfører at vand
> hober sig op lige under månen og danner højvande.
>
> Ovre på den anden side af Jorden ligger 135° ved Ny Guinea samt et
> sted midt i Stillehavet der ikke hedder noget. Her trækker månen skråt
> *nedad*, men ikke helt så meget som den trækker i jorden under. Vandet
> forsøger at strømme om mod Afrika, men Jorden bliver trukket endnu
> hurtigere væk under det, så resultatet i forhold til havbunden bliver
> en strøm *væk* fra Afrika. Denne strøm medfører en tilsvarende
> ophobning af vand ved 180°, et andet højvande.

Jeg overvejer om man kan udtrykke det kortere: Jordens og månens fælles
massemidtpunkt ligger inde i Jorden (1500km fra overfladen hvis jeg husker
ret). Jordens og månens fælles massetiltrækning (og minimum
centrifugalkraft) vil lade vand løbe 'mod månen' men på den anden side er
det deres fælles centrifugalkraft (og mangel på massetiltrækning) som
'slynger' en bølge ud. Bølgen bevæger sig så over globen fordi Jorden
triller rundt om sig selv.

Sådan har jeg godt nok ikke hørt det før, men er det ikke rigtigt?

Carsten

snip

---

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev i en meddelelse news:40e12378$0$248$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Jeg overvejer om man kan udtrykke det kortere: Jordens og månens fælles
> massemidtpunkt ligger inde i Jorden (1500km fra overfladen hvis jeg husker
> ret).

Dette kan vi i det mindste nemt forklare. Vægtforholdet er .0123
eller 81.3 og afstanden 384000 km. Jordradien 6378.
Massemidtpunktets afstand under overfladen er
6378 - 384000/(1+81.3) = 1712 km

Mvh
Martin




Jordens og månens fælles massetiltrækning (og minimum
> centrifugalkraft) vil lade vand løbe 'mod månen' men på den anden side er
> det deres fælles centrifugalkraft (og mangel på massetiltrækning) som
> 'slynger' en bølge ud. Bølgen bevæger sig så over globen fordi Jorden
> triller rundt om sig selv.
>
> Sådan har jeg godt nok ikke hørt det før, men er det ikke rigtigt?
>
> Carsten
>
> snip
>
>

---

På adressen http://www.arachnoid.com/JTides/index.html kan man hente et flot
og gratis
tidevandsprogram, Jtides

Aage