"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
news:m3hdr9pkli.fsf@obelix.wegge.dk...
> Det kan godt være jeg misforstår hvad du skriver længere ned, men det
> virker som om du har haft 8 uger i år. Hvis det forholder sig sådan,
> er det så fordi du har brugt mindre tid på forberedelse (qua
> erfaring?) end du har haft til rådighed, eller er det fordi du flytter
> timerne ud over resten af året?
Jeg skrev "i din terminologi". Det er ikke sikkert det er helt retfærdigt,
men jeg opfattede din 10-11 teoretiske ferieuger sådan.
Jeg kommer næppe til at holde fri i alle de 9 uger, men ellers er det
rigtigt at mange timer bliver fordelt over resten af året. F.eks. en stor
del af forberedelsen. I sagens natur kan vi jo ikke forberede et skoleår i
et hug i starten. Vi arbejder med børn, og nogen gange rykker de hurtigere,
andre gange langsommere end forventet. Nogen gange rykker nogen af dem
hurtigere og nogen af dem langsommere, og det må vi jo så løbende forholde
os til, og forberede undervisning i henhold til.
> 1924 timer med en 37,5 timers arbejdsuge er 51 uger, så jeg tror ikke
> helt det tal holder. Medmindre selvfølgelig ferien bliver regnet
> baglæns, men det virker som en lidt underlig måde at gøre det op på.
Tallet er godt nok, og det er inklusiv ferie. Vi har 25 dages ferie á 7,4
timer. Ferie-fridagene tæller gennemsnitligt lidt mindre. Indtil 1991 blev
arbejdstiden gjort op uden ferie, men arbejdsgiverne - der i denne
sammenhæng den gang var finansministeriet - ønskede det som et bruttotal, af
hensyn til lønsammenligninger på det øvrige offentlige arbejdsmarked.
Så om det er underligt eller ej skal jeg ikke kunne sige, men det er sådan
det er
> Jeg ender som regel på ~2200 timer om året, excl. ferie men med
> rejsetid, så det er ikke alle-alle du skal sammenligne dig med. Men
> det lyder som det gængse funktionærjob.
Jeg tror egentlig jeg kan sammenligne mig med flere end du kan
> Jeg spurgte iøvrigt ikke for at brokke mig, jeg har tilstrækkeligt
> med lærere i min omgangskreds til at vide hvordan tingene hænger
> sammen. Det var mest et spørgsmål om hvor meget af sommerferien man
> egentlig kan disponere over. Min mor har et år brugt 3 uger af
> skoleferien på at stable klassesæt på grund af at der manglede en time
> eller 2 i hendes skema i det forgangne år. Så det var vel egentlig et
> spørgsmål om hvorvidt den slags sker ofte.
Det sker ikke ofte, og da vi skal have en arbejdsplan ved skoleårets start,
som faktisk kun undtagelsesvis kan afviges bør det slet ikke kunne ske mere.
Mangler der en time er det ledelsens problem. Det lyder som om det er nogle
år siden. Indtil for 5 år siden gav 2 ugentlige undervisningstimer ca. 100
timer på årsplan (pga at forberedelsestiden var direkte koblet til
undervisningstiden) 3 uger er godt og vel 100 timer, så i den forstand
passer regnestykket nogenlunde.
Man kan så stille spørgsmål ved om ledelsen handlede specielt genialt.
Som tidligere nævnt er ferien i ferielovsmæssig forstand placeret fra
central hold. Det er kommunen der afgør hvornår ugerne placeres. I den
kommune, hvor jeg arbejder nu bliver hele dynen skudt af i sommerferien. Dvs
at jeg ikke må beskæftige mig med mit arbejde i de 5 uger. Der hvor jeg var
før blev 4 uger placeret i sommerferien og 1 uge i vinterferien, så hvis
eleverne havde 7 ugers sommerferie kunne det rent teknisk have ladet sig
gøre. Men som sagt, skulle det ske i dag skulle opgaven være defineret og
tidsmæssigt placeret inden skoleårets start.
> > Diskussionen om det så er det rigtige vores arbejdstid bliver brugt
> > på er spændende nok, men hører ikke rigtig ind her.
>
> Hvor ville du ellers diskutere det henne?
Gerne her i gruppen, men ikke i en tråd, der handler om sommerferie
venlig hilsen
Peter Hindsgaul