Hvem siger, at en global civilisation så også k a n klare sig selv, når
den er ved at nå myndighedsalderen og egentlig skulle være parat til at tage
vare på sig selv ?
Nedennævnte bog om den kommende oliekrise ('Oil Peak') antyder, at det kan
det globale samfund også dårligt.
Men Amerika kan - som I ved, kan Amerika alting altid - hvis det "fights for
every drop", dvs. hvis det amerikanske militær lægger sin klamme hånd på alt
og alle for at sikre en fortsat lind strøm af (nogenlunde billig) olie til
USA.
http://www.lifeaftertheoilcrash.net
For det globale samfund er den amerikanske plan en sikker taber.
Måske er det lige nøjagtig tidspunktet, hvor en intervention udefra er
nødvendig, hvis vi alle sammen skal overleve.
Må jeg i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi formentlig inden for de
næste ca. 10 år alligevel finder en planet med intelligent liv andetsteds i
Mælkevejen. Men hvorfor er det indlysende, at "nogen" ikke allerede har "
fundet" os først ? Og da solsystemerne i Mælkevejen er opbygget i
generationer - (bedstefar - far - søn) - måske fundet os for tusinder af år
siden.
Lad os prøve at forestille os, at det globale samfund på en eller anden
mirakuløs måde overlever den kommende oliekrise og derefter lever og
udvikler sig i bedste velgående, lad os sige 5.000 år til.
Vi har for længst fundet "babycivilisationer" i Mælkevejen, har fulgt deres
udvikling og er af og til stødt på situationer, hvor vi måtte sige: Hvis vi
ikke griber radikalt ind her, så løber hele civilisationsudviklingen af
sporet.
Efter således at have fulgt en "babycivilisation" igennem ca. 5.000 år,
glædet os over dens udvikling og gruet over dens elementære fejltagelser, er
baby blevet -næsten- voksen. Men nu skal det unge håbefulde menneske
desværre dø, thi det er rendt ind i det - typiske - problem, Oil Peak.
Hvad ville vi så (selv) gøre i den situation ? Acceptere at en hel global
civilisation røg ad helvede til ?
Den beskrevne problemstilling er muligvis en del af svaret på det såkaldte "
theodicé"-problem.
Hvordan kan der være en Gud (læs ETI, extraterrestrial intelligence) i
himlen, samtidig med at store ulykker vælter ind over os, børn bliver
lemlæstede osv. Hvorfor griber han ikke ind, hvis han er der ?
Svaret kan altså være, at det gør han - fra og med et vist niveau af
kalamiteten svarende til total udslettelse af hele civilisationen, og resten
må vi klare selv, respektive anse vore ulykker m.v. som en nødvendig
omkostning ved at leve og udvikle en global civilisation op til "
forældre"-niveauet.
Steen Hjortsø