I skabelsesberetningen bliver vi fortalt, at Gud dannede mennesket af
agerjordens muld og derefter "blæste livsånde i hans næsebor, så at
mennesket blev en levende sjæl", 1. Mos. 2, 7.
Ordet "ånd" kommer fra det hebraiske "neshama" eller "ruach" og det
græske "pneuma". Vores ord "sjæl" kommer fra det hebraiske "nephesh"
og det græske "psyke". Disse ord er i Bibelen oversat med: åndedrag,
liv, menneske, væsen, hjerte, sind, mig, person, vilje, folk, lyst,
begær, luft, ånd, lidenskab, følelse, appetit, levende væsen, individ
etc. Ordet er ganske enkelt et andet ord for menneske og/eller
menneskets indre mentale egenskaber (sjæls- eller åndslivet).
Disse ord er aldrig, de ca. 1700 gange de forekommer i Bibelen,
knyttet til tilstanden udødelighed", eller benyttet som en beskrivelse
af en del af mennesket som ikke kan dø. Derimod siger Bibelen helt
klart, at Gud "alene har udødelighed", 2. Tim. 6, 16. det kan virke
skarpt at sige det, men kristne som kræver at være i besiddelse af en
sjæl med samme egenskab, Guds Ord siger, kun Gud alene har, sætter
egentlig derfor sig selv i Guds sted.
Læs hele artiklen her:
http://sda-net.dk/index.php?body=side_004
Og de andre artikler i samme serie om sjælens udødelighed kan læses
her:
http://sda-net.dk/index.php?body=arkiv
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ +
http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ +
http://bibel-skole.dk/
http://ravsted.dk/ - Byen hvor der virkelig sker noget