/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Atkins på DR2
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-07-04 20:00

Det er måske ikke så mange, der når at se det her - men for alle tilfældes
skyld:

DR2 viser torsdag 22. juli kl 21:10 en udsendelse om Atkins og hans
slankekur.

"Dr. Atkins har skrevet verdens mest solgte slankebog med det forunderlige
budskab, at man kan spise så meget, man vil, og alligevel tabe sig. Folk
taber sig på diæten, men ingen ved hvorfor, og mange læger anser kuren for
at være decideret livsfarlig. Med udgangspunkt i en række banebrydende
eksperimenter, blandt andet et dansk, har BBC sat sig for at finde sandheden
bag historiens nok mest kontroversielle slankekur."

http://www.dr.dk/dr2/



 
 
bb (22-07-2004)
Kommentar
Fra : bb


Dato : 22-07-04 21:06

>DR2 viser torsdag 22. juli kl 21:10 en udsendelse om Atkins og hans
>slankekur.
>
>"Dr. Atkins har skrevet verdens mest solgte slankebog med det forunderlige
>budskab, at man kan spise så meget, man vil, og alligevel tabe sig. Folk
>taber sig på diæten, men ingen ved hvorfor, og mange læger anser kuren for
>at være decideret livsfarlig. Med udgangspunkt i en række banebrydende
>eksperimenter, blandt andet et dansk, har BBC sat sig for at finde sandheden
>bag historiens nok mest kontroversielle slankekur."

Det var så endnu et søm i Atkins kiste.. hans kur virker men af helt
andre grunde end han siger, og den er sandynligvis sundhedsskadelig på
længere sigt.

Glenn [Odense] (22-07-2004)
Kommentar
Fra : Glenn [Odense]


Dato : 22-07-04 21:25

> Det var så endnu et søm i Atkins kiste.. hans kur virker men af helt
> andre grunde end han siger, og den er sandynligvis sundhedsskadelig på
> længere sigt.

Nu sagde de jo højt og tydeligt at de ikke viste om den var
sundhedsskadeligt. Men det er rimmeligt tydeligt, på din kommentar, at du
har valgt side.

Glenn



bb (22-07-2004)
Kommentar
Fra : bb


Dato : 22-07-04 21:42

>Nu sagde de jo højt og tydeligt at de ikke viste om den var
>sundhedsskadeligt. Men det er rimmeligt tydeligt, på din kommentar, at du
>har valgt side.

De sagde nærmere, at de ikke vidste det endnu, måske ikke før om 40 år
og at det var et rimelig risikofyldt eksperiment. Konklusionen var
sådan set bare at proteiner mætter mere.

Rene' Hjorth (22-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 22-07-04 21:20

[bb | Thu, 22 Jul 2004 22:05:42 +0200]

>Det var så endnu et søm i Atkins kiste.. hans kur virker men af helt
>andre grunde end han siger, og den er sandynligvis sundhedsskadelig på
>længere sigt.

Ikke enig, jeg vil blot sige at der var mere forskning på vej, men ordentlig
forskning i Atkins dieten har vi jo langtfra set. Der var en enkelt
forskning i "hele" Atkins der viste ret gode resultater, men 6 måneder vil
nogle mene er for løst et grundlag.

Hvad vi har set har været forskning i de enkelte elementer - en forskning i
mager proteinmad og en forskning i normalmad tilsat ekstra fedt giver jo
hver for sig ikke noget samlet billede.

Det samme med om Atkins er sundhedsskadeligt eller ej, er det intet konkret
om - der er nogle ubegrundede mistanker baseret igen på de enkelte
elementer, men intet konkret om "hele" Atkins dieten.

Men udover at programmet var usigeligt poppet, vitterligt lavdokumentarisk
med langsom stemmeføring og fjollede visuelle effekter, var det da også lidt
interessant.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (22-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-07-04 22:09

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:3280g0pmrlqri77hchk6ha1mfk7mm92is0@4ax.com...

> Ikke enig, jeg vil blot sige at der var mere forskning på vej, men
ordentlig
> forskning i Atkins dieten har vi jo langtfra set.

Synes du da ikke, at dét, der blev fremlagt var ordentlig forskning?
Jeg mener... man må skelne mellem dårlig præsentation og dårlig forskning.
Og her mener jeg, at der var tale om en dårlig præsentation af
forskningsresultater, der ganske givet er langt mere seriøse, end de blev
præsenteret.

> Der var en enkelt forskning i "hele" Atkins der viste ret gode resultater,
> men 6 måneder vil nogle mene er for løst et grundlag.

Og nogle vil mene, at 12 måneder er for lidt - at der skal 40 år til, før vi
kender de fulde konsekvenser. Men det betyder jo ikke, at vi, indtil 40 år
er gået, behøver afvise delresultaterne.

Langtidsvirkninger kræver længerevarende undersøgelser. Men man behøver
næppe bruge 20 eller 40 år på at undersøge, om folk på Atkins forbrænder
flere kalorier end folk på en anden given kur. Og undersøgelser har altså
vist, at folk på Atkins faktisk spiser væsentligt færre kalorier end folk på
de kure, der også blev undersøgt.

> Hvad vi har set har været forskning i de enkelte elementer - en forskning
i
> mager proteinmad og en forskning i normalmad tilsat ekstra fedt giver jo
> hver for sig ikke noget samlet billede.

Når man undersøger enkeltstående og meget afgrænsende forhold, er det
enkeltstående og meget afgrænsede forhold, man får svar på - og dermed ikke
et "samlet billede". Og man er til tider nødt til at afgrænser tingene for
at finde svarene.

Men det betyder jo ikke, at vi kan eller behøver afvise de resultater, der
viser, at Atkins ikke handler om at kunne spise ubegrænsende mængder af
kalorier, der bare bliver forbrændt. Eller, at det ser ud til, at det heller
ikke handler om at spise fedt eller undgå kulhydrater.

> Men udover at programmet var usigeligt poppet, vitterligt lavdokumentarisk
> med langsom stemmeføring og fjollede visuelle effekter, var det da også
lidt
> interessant.

Enig. Det var ekstremt poppet og dårligt fremstillet. Endda i irriterende
grad.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 23-07-04 07:08

[Lisbeth Jacobsen | Thu, 22 Jul 2004 23:09:13 +0200]

>Synes du da ikke, at dét, der blev fremlagt var ordentlig forskning?

Jojo, det var ordentlig forskning. Men det var meget konkret forskning,
altså i indvirkning af mere fedt i traditionel mad, eller f.eks. virkningen
af protein i fedtfattig mad.

Det var bestemt forskning af betydende interesse, men kunne "bare" ikke
bruges til at fortælle mere om Atkins - mere de enkelte isolerede facetter i
en Atkins diet.

Så min "klage" er nærmere at disse forskningsresultater, selvom de isoleret
set var interessant, ikke helt kunne bruges som de blevb i programmet - som
resulater der skulle sige noget om Atkins.

>> Der var en enkelt forskning i "hele" Atkins der viste ret gode resultater,
>> men 6 måneder vil nogle mene er for løst et grundlag.
>Og nogle vil mene, at 12 måneder er for lidt - at der skal 40 år til, før vi
>kender de fulde konsekvenser. Men det betyder jo ikke, at vi, indtil 40 år
>er gået, behøver afvise delresultaterne.

Nej, 100% enig. Man kan godt lidt ønske at alle disse penge som Atkins
Foundation efterhånden har, havde været der fra starten, der for ca. 30 år
siden. Hvis pengene havde været der dengang, havde vi haft en
velstruktureret dokumentation af dieten nu.

>Og undersøgelser har altså vist, at folk på Atkins faktisk spiser væsentligt
>færre kalorier end folk på de kure, der også blev undersøgt.

Det vil jeg dog tillade mig lidt at tvivle på. Folk der spiser en
højprotein lavfedt diet spiser nok færre kalorier, men de fleste der er på
atkins og selv styrer diet, spiser altså også en masse sukkerfri desserter,
chokolade, slik o.l. og de taber sig også meget.

Min anke, hvor lille den end er, er baseret på at selv gode undersøgelser er
sammensat fornuftigt,. og ikke nødvendigvis viser hvordan folk spiser hvis
de skulle udføre dieten derhjemme.

>Når man undersøger enkeltstående og meget afgrænsende forhold, er det
>enkeltstående og meget afgrænsede forhold, man får svar på - og dermed ikke
>et "samlet billede". Og man er til tider nødt til at afgrænser tingene for
>at finde svarene.

Naturligvis, jeg tror også at vi er enige, det er interessante
undersøgelser, men det er for løst et grundlag af bruge disse undersøgelser
til at give et samlet billede på en atkins diet.

>Men det betyder jo ikke, at vi kan eller behøver afvise de resultater, der
>viser, at Atkins ikke handler om at kunne spise ubegrænsende mængder af
>kalorier, der bare bliver forbrændt.

Nej, bestemt ikke.

>Enig. Det var ekstremt poppet og dårligt fremstillet. Endda i irriterende
>grad.

Ja, jeg var også lige ved at slukke et par gange - men der kom trods alt
også ret interessante oplysninger, så jeg "holdt ud".

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 23-07-04 09:10

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:q7a1g0l9vp27akgi3rualjj1omenemlgu5@4ax.com...

> Det var bestemt forskning af betydende interesse, men kunne "bare" ikke
> bruges til at fortælle mere om Atkins - mere de enkelte isolerede facetter
i
> en Atkins diet.

OK... men konsekvensen af den holdning er jo, at uanset undersøgelserne
taler for eller imod Atkins påstande, så tillægger du dem ikke den store
betydning, fordi man kun har undersøgt isolerede facetter (det gør
videnskabelige undersøgelse!)

> Så min "klage" er nærmere at disse forskningsresultater, selvom de
isoleret
> set var interessant, ikke helt kunne bruges som de blevb i programmet -
som
> resulater der skulle sige noget om Atkins.

Undersøgelserne blev brugt til at sige noget om dét, der blev undersøgt. Og
ikke til at sige noget overordnet genereliserende om Atkins kur.

> Folk der spiser en højprotein lavfedt diet spiser nok færre kalorier, men
de fleste der er på
> atkins og selv styrer diet, spiser altså også en masse sukkerfri
desserter,
> chokolade, slik o.l. og de taber sig også meget.

Jeg er helt usikker på, hvad du vil sige med ovenstående. Siger du, at du
ikke tror på, at folk på Atkins taber sig, fordi de spiser færre kalorier
end kroppen har brug for?

Jeg kender i øvrigt en del på Atkins kur efterhånden. Ingen af dem spiser
desserter, chokolade, slik etc. Jeg vover endda at påstå, at de stort set
ALDRIG gør det. Medmindre du kalder ost, oliven og nødder for dessert. Jeg
tror dælme, at du har en specielt dessertsyg omgangskreds. *G*

> Min anke, hvor lille den end er, er baseret på at selv gode undersøgelser
er
> sammensat fornuftigt,. og ikke nødvendigvis viser hvordan folk spiser hvis
> de skulle udføre dieten derhjemme.

Du har ret. Men hvad er din konklusion? Man kan jo ikke lave videnskabelige
undersøgelser ved at tjekke, hvordan folk udfører en diæt derhjemme under
ukontrollerede forhold. Det vil i sig selv være uvidenskabeligt og
ubrugeligt som dokumentation, at man ikke har kontrol over de forhold, man
undersøger.

Så den "anke" (?) kan du bruge om enhver videnskabelig undersøgelse..... at
den ikke viser, hvordan det vil være, hvis den i stedet udføres af fru
jensen i et ganske almindeligt køkken i Sønder Bawelse.

Men er det ikke at klamre sig til et halmstrå, hvis du med din indvending
siger, at Atkins sikkert virker på én måde i forsøgslaboratoriet - men helt
anderledes hjemme i HTH-køkkenet?

> Naturligvis, jeg tror også at vi er enige, det er interessante
> undersøgelser, men det er for løst et grundlag af bruge disse
undersøgelser
> til at give et samlet billede på en atkins diet.

Man har ikke et samlet billede. Og der går måske 20-30-40 år, før man
overhovedet KAN få det. Men det gælder jo strengt taget for alle diæter uden
undtagelse.

Mvh. Lisbeth




Rene' Hjorth (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 25-07-04 20:02

[Lisbeth Jacobsen | Fri, 23 Jul 2004 10:10:02 +0200]

>OK... men konsekvensen af den holdning er jo, at uanset undersøgelserne
>taler for eller imod Atkins påstande, så tillægger du dem ikke den store
>betydning, fordi man kun har undersøgt isolerede facetter (det gør
>videnskabelige undersøgelse!)

Ja, i dette tilfælde mener jeg stadig at isolerede facetter hver for sig kan
give ét resultat, men kombineret give et ganske andet.

Uden at begive mig ud i de store fortolkninger vil jeg jo stadig hævde at
det resultat man får f.eks. ved høj-fedt, høj-kulhydrat mad, SAMT det
resultat man får ved lav-fedt, høj-protein mad ikke nødvendigvis fortæller
et godt resultat ved lav-kulhydrat, høj-protein, høj-fedt mad :)

>Undersøgelserne blev brugt til at sige noget om dét, der blev undersøgt. Og
>ikke til at sige noget overordnet genereliserende om Atkins kur.

Nej, enig - men uanset hvad undersøgelserne sagde, følte jeg at de blev lidt
misbrugt af programmet til at sige noget om Atkins diæten.

>Jeg er helt usikker på, hvad du vil sige med ovenstående. Siger du, at du
>ikke tror på, at folk på Atkins taber sig, fordi de spiser færre kalorier
>end kroppen har brug for?

Nej, det siger jeg ikke, men jeg siger at der måske er flere forklaringer
end dem. Jeg selv spiste jo en del flere kalorier på Atkins end før, og
tabte mig stort, men en anden af min venner skiftede til et helt afsindigt
højt kalorie/fedt indtag og tabte sig langt hurtigere end mig.

>Jeg kender i øvrigt en del på Atkins kur efterhånden. Ingen af dem spiser
>desserter, chokolade, slik etc. Jeg vover endda at påstå, at de stort set
>ALDRIG gør det. Medmindre du kalder ost, oliven og nødder for dessert. Jeg
>tror dælme, at du har en specielt dessertsyg omgangskreds. *G*

Det tror jeg nok at du har helt ret i :) Jeg sad lige og tænkte på hvad
der gjorde dem "specielle", og der er måske nok en overvægt (!) af mænd i
den "bedre" indtægtsklasse med stor madinteresse, men ellers er de rimeligt
almindelige.

>Du har ret. Men hvad er din konklusion? Man kan jo ikke lave videnskabelige
>undersøgelser ved at tjekke, hvordan folk udfører en diæt derhjemme under
>ukontrollerede forhold. Det vil i sig selv være uvidenskabeligt og
>ubrugeligt som dokumentation, at man ikke har kontrol over de forhold, man
>undersøger.

Næh, ganske enig - måske var min anke mere at videnskabelige ikke kan give
et tilbundsgående billede af virkeligheden?

>Men er det ikke at klamre sig til et halmstrå, hvis du med din indvending
>siger, at Atkins sikkert virker på én måde i forsøgslaboratoriet - men helt
>anderledes hjemme i HTH-køkkenet?

Jeg ved det ikke, jeg tror heller ikke at der er så store forskelle at det
ene ikke kan sammenligned med det andet, men jeg tror stadig at der er
forskelle på en klinisk undersøgelse af en Atkins diæt - til hvordan folk
finders deres eget niveau derhjemme.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 25-07-04 22:54

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:fev7g0pjkolikmhjqad4qq1r3kjp68s7v8@4ax.com...

> Uden at begive mig ud i de store fortolkninger vil jeg jo stadig hævde at
> det resultat man får f.eks. ved høj-fedt, høj-kulhydrat mad, SAMT det
> resultat man får ved lav-fedt, høj-protein mad ikke nødvendigvis fortæller
> et godt resultat ved lav-kulhydrat, høj-protein, høj-fedt mad :)

Enig. Men det ene udelukker jo ikke det andet. Man kan sagtens udersøge, om
fedt påvirker mæthedsfornemmelsen i større omfang end protein. Om en stor
mængde protein skader nyrerne. Etc. Og det var dét man undersøgte i de
undersøgelser, der blev refereret til.

Man undersøgte nogle meget konkrete ting... ikke om low carb er godt eller
skidt.

> Nej, enig - men uanset hvad undersøgelserne sagde, følte jeg at de blev
lidt
> misbrugt af programmet til at sige noget om Atkins diæten.

Joo... det blev blandt andet konkluderet, at det næppe er fedtindholdet i en
lowcarb kur, der mætter - men snarere proteinet.

Og det blev konkluderet, at folk på en low carb kur ikke forbrænder flere
kalorier end folk på en fedtfattig kur.

Hvilke resultater er det, du ikke rigtig kan anerkende som relavante for ens
vurdering af Atkins og andre lowcarb kure?

> Nej, det siger jeg ikke, men jeg siger at der måske er flere forklaringer
> end dem. Jeg selv spiste jo en del flere kalorier på Atkins end før, og
> tabte mig stort, men en anden af min venner skiftede til et helt afsindigt
> højt kalorie/fedt indtag og tabte sig langt hurtigere end mig.

Hvordan ved du, at det forholder sig sådan?
Førte du kalorieregnskab og hvordan?

Noget helt andet.... hvorfor vil du hellere tro, at man spiser flere
kalorier på lowcarb - hvorfor synes du at nære modvilje mod at tro, at det
måske snarere handler om, at sulten og kalorieforbruget sættes ned i højere
grad end man oplever på andre kure. Det forstår jeg ikke helt. Det afgørende
må vel være, at man taber sig?

> men jeg tror stadig at der er
> forskelle på en klinisk undersøgelse af en Atkins diæt - til hvordan folk
> finders deres eget niveau derhjemme.

Bestemt. Men skal man lave undersøgelser, så er det nu engang vigtigt, at
man kan kontrollere forholdene - ellers er resultaterne ubrugelige.

Man har engang tjekket folks spisevaner ved at spørge dem ud om deres vaner.
Efterfølgende tjekkede man blodprøver og urinprøver. Det vist sig, at folk
faktisk lyver/forvrænger/underdriver/overdriver, når de selv vurderer deres
spisevaner. Og jeg tror også, at folk spiser anderledes, når de kontrolleres
end når der IKKE er kontrol på.

Jeg ved det fra mig selv.... det har været vildt overraskende de gange jeg
har noteret ALT ned jeg har spist og så tjekket det (eksempelvis i Fatlow.)
Der er dage, hvor jeg troede, jeg havde spise sindssygt meget - men
regnskabet over kalorierne viste noget andet. Der er dage, hvor jeg troede,
at jeg havde levet på en sten - og så havde jeg alligevel på forunderlig vis
fået høvlet en masse kalorier i mig og alligevel gået rundt og været sulten.

I øvrigt har jeg stadig umådeligt svært ved at forstå dit argument. Jeg kan
nemlig ikke forestille mig, at du vil have samme holdning til undersøgelser
af, hvor farlige stoffer er for helbredet og hvilke skadevirkninger der evt.
er ved medicin. Tillader mig at tvivle på, at du i sådanne situationer vil
afvise videnskabelige, kontrollerede undersøgelser med det argument, at du
tror virkningen er en anden, når folk "gør det derhjemme".

Mvh. Lisbeth






Rene' Hjorth (27-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 27-07-04 18:34

[Lisbeth Jacobsen | Sun, 25 Jul 2004 23:54:01 +0200]

>Man undersøgte nogle meget konkrete ting... ikke om low carb er godt eller
>skidt.

Nej, det var bestemt interessante undersøgelse, der var den slags
"konklusion" som programmet anvendte undersøgelserne til, der var lidt noget
rod.

>Joo... det blev blandt andet konkluderet, at det næppe er fedtindholdet i en
>lowcarb kur, der mætter - men snarere proteinet.
>
>Og det blev konkluderet, at folk på en low carb kur ikke forbrænder flere
>kalorier end folk på en fedtfattig kur.
>
>Hvilke resultater er det, du ikke rigtig kan anerkende som relavante for ens
>vurdering af Atkins og andre lowcarb kure?

Det begynder at være småting dette hér; jeg mener bestemt at de er relevante
men også at de ikke kan stå alene. At man, som sagt, ikke kan undersøge
enkelte facetter af en diæt og så helt uproblematisk bruges deres sum af
resultater til at beskrive den sum man kunne have fået havde man undersøgt
hele diæten.

>> Jeg selv spiste jo en del flere kalorier på Atkins end før, og tabte mig stort,
>> men en anden af min venner skiftede til et helt afsindigt
>> højt kalorie/fedt indtag og tabte sig langt hurtigere end mig.
>
>Hvordan ved du, at det forholder sig sådan?
>Førte du kalorieregnskab og hvordan?

Jeg førte kalorieregnskab, ja, men i hans tilfælde var det ikke nødvendigt -
jeg har aldrig før oplevet en så ulækker indtagelse af fede madvarer; mit
løselige gæt var at hans kalorieindtag var ca. 5 gange større end
gennemsnitsdanskerens.

>Noget helt andet.... hvorfor vil du hellere tro, at man spiser flere
>kalorier på lowcarb - hvorfor synes du at nære modvilje mod at tro, at det
>måske snarere handler om, at sulten og kalorieforbruget sættes ned i højere
>grad end man oplever på andre kure. Det forstår jeg ikke helt. Det afgørende
>må vel være, at man taber sig?

Jeg er ganske, enig - og der er heller ikke noget jeg hellere vil tro frem
for noget andet - frem for alt vil jeg allerhelst vide fremfor at tro.

Jeg siger blot at for mig og en del andre jeg kender, gik deres
kalorieindtag op da de gik på Atkins, og de tabte sig alligevel.

Hvis andre taber sig ved en bedre mæthedfornemmelse på et mindre antal
kalorier er det jo helt fabelagtigt godt.

>I øvrigt har jeg stadig umådeligt svært ved at forstå dit argument. Jeg kan
>nemlig ikke forestille mig, at du vil have samme holdning til undersøgelser
>af, hvor farlige stoffer er for helbredet og hvilke skadevirkninger der evt.
>er ved medicin. Tillader mig at tvivle på, at du i sådanne situationer vil
>afvise videnskabelige, kontrollerede undersøgelser med det argument, at du
>tror virkningen er en anden, når folk "gør det derhjemme".

Nej nej nej, jeg afviser bestemt ikke kontrollerede videnskabelige
undersøgelsers resultat. Det *eneste* jeg var irriteret over var at de
anvendte undersøgelser måske blev brugt til større konklusioner end de kunne
stå inde for.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (27-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 27-07-04 20:50


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:as3dg0poc5i88bkdkbclpll0ntfv45ei63@4ax.com...

> Det begynder at være småting dette hér; jeg mener bestemt at de er
relevante
> men også at de ikke kan stå alene. At man, som sagt, ikke kan undersøge
> enkelte facetter af en diæt og så helt uproblematisk bruges deres sum af
> resultater til at beskrive den sum man kunne have fået havde man undersøgt
> hele diæten.

Det er vi enige i. Men det var jo heller ikke, hvad man gjorde.
Udsendelsen kom ikke med nogen overordnet vurdering af Atkins diæt eller
andre lowcarb kure.

> Nej nej nej, jeg afviser bestemt ikke kontrollerede videnskabelige
> undersøgelsers resultat. Det *eneste* jeg var irriteret over var at de
> anvendte undersøgelser måske blev brugt til større konklusioner end de
kunne
> stå inde for.

Det mener jeg ikke er tilfældet. Jeg husker i hvert fald kun, at der kom
delkonklusioner (konkrete resulatater af meget begrænsede undersøgelser) og
at udsendelsen faktisk sluttede med at nævne, at der stadig er mange
uafklarede spørgsmål vedrørende Atkins diæt. Man kom endda med eksempler på
de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 28-07-04 21:08

[Lisbeth Jacobsen | Tue, 27 Jul 2004 21:50:00 +0200]

>Det er vi enige i. Men det var jo heller ikke, hvad man gjorde.
>Udsendelsen kom ikke med nogen overordnet vurdering af Atkins diæt eller
>andre lowcarb kure.

Det synes jeg jo netop at den prøvede på, men det bliver vi nok ikke enige i
:)

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (28-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 28-07-04 22:25

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:po1gg05e1crdchu8ce6nqu274e1l11hstv@4ax.com...

> Det synes jeg jo netop at den prøvede på, men det bliver vi nok ikke enige
i
> :)

Men hvad synes du da den overordnede vurdering var? Og blev den udtrykt....
eller handler det om, at du tror eller frygter (?) at folk vil drage
negative og overordnet generaliserende konklusioner om diæten?

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (29-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 29-07-04 10:23

[Lisbeth Jacobsen | Wed, 28 Jul 2004 23:25:02 +0200]

>Men hvad synes du da den overordnede vurdering var?

Min opfattelse var at der var nogle halvsmarte programlæggere der (med
rette) havde tænkt at et "dokumentarprogram om Atkins", ville være noget der
var stor interesse i.

De samlede derefter en række individuelle studier i forskellige aspekter af
ernæring, der alle på den ene eller anden måde - direkte eller indirekte -
kunne relateres om Atkins diæten og mente derefter at de havde lavet et
dokumentarprogram.

Programmet indeholde derfor ikke just det samme som det var blevet
markedsført som, men det var bestemt interessant.

>Og blev den udtrykt.... eller handler det om, at du tror eller frygter (?)
>at folk vil drage negative og overordnet generaliserende konklusioner
>om diæten?

Det generaliserende frygter jeg såmænd også, men det er for næsten alle
overfladiske dokumentarprogrammer.

Havde et fedtforskrækket slankeprogram f.eks. vist at man kan fjerne lidt
fedt ved at skylle den stegte hakkebøf under den varme hane, havde jeg også
frygtet at nogle folk måske ville hoppe med på vognen

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (30-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 30-07-04 08:54

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:9vfhg01n219o6oksedom0e61ujigttgnki@4ax.com...

> Min opfattelse var at der var nogle halvsmarte programlæggere der (med
> rette) havde tænkt at et "dokumentarprogram om Atkins", ville være noget
der
> var stor interesse i.

Du har ganske givet ret. Stilen tydede på noget halvsmart grænsende til det
ulideligt poppede.
Men du svarede nu ikke på, hvad du synes programmets overordnede vurdering
var. Jeg mener nemlig ikke der kom andet end fragmentariske konklusioner på
isolerede og meget afgrænsede undersøgelser - altså netop INGEN overordnet
konklusion overhovedet. Og jeg mener heller ikke, at man som seer er i stand
til at drage en overordnet konklusion om Atkins diæt på baggrund ad
udsendelsen.

> Programmet indeholde derfor ikke just det samme som det var blevet
> markedsført som, men det var bestemt interessant.

Hvis du med markedsføringen mener den foromtale jeg gengav - snappet fra
DR2 - så passer den vel godt nok? (Den er i toppen af denne tråd).

> Havde et fedtforskrækket slankeprogram f.eks. vist at man kan fjerne lidt
> fedt ved at skylle den stegte hakkebøf under den varme hane, havde jeg
også
> frygtet at nogle folk måske ville hoppe med på vognen

Der var engang et fedtforskrækket fruentimmer, der lavede et fedtfattigt
program, hvori hun viste, at man kan skylle stegt hakket kød under den varme
hane for at få det sidste fedt væk. Kan godt være at NOGLE hoppede på
vognen. Men det menes faktisk, at damens karriere gik i stå af netop det
stunt. Hun var væk længe efter og er nu gået konkurs.

Mvh. Lisbeth




Rene' Hjorth (30-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 30-07-04 14:25

[Lisbeth Jacobsen | Fri, 30 Jul 2004 09:53:56 +0200]

>Du har ganske givet ret. Stilen tydede på noget halvsmart grænsende til det
>ulideligt poppede.

Ja, suk.

>Men du svarede nu ikke på, hvad du synes programmets overordnede vurdering
>var. Jeg mener nemlig ikke der kom andet end fragmentariske konklusioner på
>isolerede og meget afgrænsede undersøgelser - altså netop INGEN overordnet
>konklusion overhovedet. Og jeg mener heller ikke, at man som seer er i stand
>til at drage en overordnet konklusion om Atkins diæt på baggrund ad
>udsendelsen.

Jamen det kan vi aldrig nogen sinde blive uenige om :)

>> Programmet indeholde derfor ikke just det samme som det var blevet
>> markedsført som, men det var bestemt interessant.
>
>Hvis du med markedsføringen mener den foromtale jeg gengav - snappet fra
>DR2 - så passer den vel godt nok? (Den er i toppen af denne tråd).

Ja, og jeg bringer lige et par citater fra den.

>"Dr. Atkins har skrevet verdens mest solgte slankebog med det forunderlige
>budskab, at man kan spise så meget, man vil, og alligevel tabe sig.

Hvor er jeg da træt af at høre Atkins beskrevet således (jeg ved godt at det
ikke var dig der skrev det), men hvad hvis kunsten er at forenkle et budskab
til 2 linier er det vel heller ikke nemt?

> [...] BBC sat sig for at finde sandheden bag historiens nok mest kontroversielle slankekur.

.... Den linie, samt diverse præsentationer i i trailere for programmet, var
med til at formudre budskabet... oh well.

>Men det menes faktisk, at damens karriere gik i stå af netop det
>stunt. Hun var væk længe efter og er nu gået konkurs.

Ja, savner hende ikke.

Men hun er begyndt at interesserer sig for Atkins/lowcarb, så måske en man
dag i fremtiden kan se hende tone frem som en omvendt prædikant? (!gys!)

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (30-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 30-07-04 19:44

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:0dikg0d0cd71ira32cv2d0futib1hpf6pj@4ax.com...

> Hvor er jeg da træt af at høre Atkins beskrevet således (jeg ved godt at
det
> ikke var dig der skrev det), men hvad hvis kunsten er at forenkle et
budskab
> til 2 linier er det vel heller ikke nemt?

Men at man kan spise så meget man vil og alligevel tabe sig ER jo essensen
af, hvordan Atkins fremstilles og hvordan Atkins selv fremstiller sin kur.
Atkins kalder det "the metabolic advantage" og forklarer side op og ned i
sine bøger, at man kan spise så meget man vil.... når man altså bare ikke
spiser for mange kulhydrater.

Jeg synes sørme da også at du bidrager til at udbrede den opfattelse. I
utallige indlæg.

Senest med følgende:

"jeg har aldrig før oplevet en så ulækker indtagelse af fede madvarer; mit
løselige gæt var at hans kalorieindtag var ca. 5 gange større end
gennemsnitsdanskerens."

Hvis ikke det at spise "fem gange så mange kalorioer" som
gennemsnitsdanskeren er lig med at spise "så meget man vil", hvad vil det så
helt konkret sige at spise "så meget man vil"?

> > [...] BBC sat sig for at finde sandheden bag historiens nok mest
kontroversielle slankekur.
>
> ... Den linie, samt diverse præsentationer i i trailere for programmet,
var
> med til at formudre budskabet... oh well.

Jeg er ikke med på, hvad du mener. Formidle hvilket budskab?

BBC havde sat sig for, at det var målet med udsendelsen.... men udsendelsen
sluttede med den konklusion, at det mål endnu ikke er nået. At sandheden
endnu ikke er fundet.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (30-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 30-07-04 21:21

[Lisbeth Jacobsen | Fri, 30 Jul 2004 20:43:55 +0200]

>Men at man kan spise så meget man vil og alligevel tabe sig ER jo essensen
>af, hvordan Atkins fremstilles og hvordan Atkins selv fremstiller sin kur.
>Atkins kalder det "the metabolic advantage" og forklarer side op og ned i
>sine bøger, at man kan spise så meget man vil.... når man altså bare ikke
>spiser for mange kulhydrater.

Præcist, det var den sidste - meget vigtige - "detalje" der manglede; uden
den lyder det jo som en rimeligt utroværdig "mirakkeldiæt".

>Jeg synes sørme da også at du bidrager til at udbrede den opfattelse. I
>utallige indlæg.

Jeg håber da seriøst ikke at jeg giver det indtryk? Fordi jeg har en
kollega der var i stand til at tabe sig på med nogle helt vanvittige abnorme
kostvaner, håber jeg såsandelig ikke at jeg giver det indtryk at alle burde
gøre det samme.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (30-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 30-07-04 23:04

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:g6blg059sq97kd5qpu486scjc7b3347dk1@4ax.com...

> Præcist, det var den sidste - meget vigtige - "detalje" der manglede; uden
> den lyder det jo som en rimeligt utroværdig "mirakkeldiæt".

Selv MED den detalje lyder det sgisme da som et mirakel *G*

Og den med, at man bare skal undgå (for mange) kulhydrater og så... bingo...
den blev jo afvist af en af undersøgelserne. Der var en forskel på 22
kalorier i forbrænding hos en person på Atkins og en person på almindelig
mad.

Det blev også konkluderet, at en person i ketose ikke forbrænder flere
kalorier end en person, der ikke er i ketose. Altså... ketose har ingen
betydning for kroppens kalorieforbrug. (Om det så har betydning for dit
indtag af kalorier er en helt anden sag).

> Jeg håber da seriøst ikke at jeg giver det indtryk? Fordi jeg har en
> kollega der var i stand til at tabe sig på med nogle helt vanvittige
abnorme
> kostvaner, håber jeg såsandelig ikke at jeg giver det indtryk at alle
burde
> gøre det samme.

Nej da.. du bidrager ikke til at give det indtryk, at alle skal gøre som din
kollega. Ikke overhovedet.

Du bidrager derimod, synes jeg, til at give det indtryk, at når bare man
begrænser indtaget af kulhydrater, så kan man spise langt flere kalorier end
hvis man spiser en masse kulhydrater. Og den tese blev som nævnt tilbagevist
i udsendelsen.

Mvh. Lisbeth




Rene' Hjorth (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 01-08-04 21:08

[Lisbeth Jacobsen | Sat, 31 Jul 2004 00:04:16 +0200]

>Og den med, at man bare skal undgå (for mange) kulhydrater og så... bingo...
>den blev jo afvist af en af undersøgelserne. Der var en forskel på 22
>kalorier i forbrænding hos en person på Atkins og en person på almindelig
>mad.

Nej, det blev den ikke. Et forsøg udført på 2 normalvægtige personer i
sølle 24 timer, var slet slet ikke anvendeligt til dette formål.

Men... det begynder at være kedeligt dette her - hvordan vi tolker en
udsendelses anvendelse af isolerede forsøg, kan nemt blive uinteressant.

Lad os finde noget mere interessant...

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (02-08-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 02-08-04 21:36

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:u8jqg0hhomk5r39rbej95lh6kvn0d94ata@4ax.com...

> Nej, det blev den ikke. Et forsøg udført på 2 normalvægtige personer i
> sølle 24 timer, var slet slet ikke anvendeligt til dette formål.

Hvorfor ikke?

Mvh. Lisbeth



mus (05-08-2004)
Kommentar
Fra : mus


Dato : 05-08-04 08:55


"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:410ea759$1$13835$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
> news:u8jqg0hhomk5r39rbej95lh6kvn0d94ata@4ax.com...
>
> > Nej, det blev den ikke. Et forsøg udført på 2 normalvægtige personer i
> > sølle 24 timer, var slet slet ikke anvendeligt til dette formål.
>
> Hvorfor ikke?
>
> Mvh. Lisbeth
>

Nu så jeg ikke udsendelsen, så kender kun de detaljer jeg har læst mig til
her. Men vil umiddelbart sige at to personer i 24 timer er alt for lille et
grundlag at konkludere noget ud fra. Hvad er spredningen på resultaterne -
altså de to resultater. Normalt benyttes der mange "emner" før man vovoer
sig ud i at konkludere noget som helst.

Hvad var der eller af oplysninger om de to personer udover at de er
normalvægtige.

Man kan jo være normalvægtig fordi
- man hele tiden skal passe på ikke at spise for meget, dvs være
småtspisende - dvs forholdsvis lav forbrænding.
- man bare er det fra naturens side - dvs har god forbrænding.
- man dyrker masser af motion - dvs her øges forbrændingen
etc etc etc

Hvilke to persontyper har man sammenligne?. Når man laver forsøg er man for
det første nødt til at gøre det over tid og på flere "emner" og at have så
få varierende faktorer som muligt, udover det der selvfølgelig skal
undersøges. Herefter kan man så se på middelværdier og spredninger - netop
for at eliminere at der altid vil være en varians vedr "emnerene" især når
"emnerne" er levende he he.

Hvad hvis den ene person forinden havde været på en ordentlig druktur og
ædegilde. Personen er jo stadig normalvægtige?

LN



Freedom (22-07-2004)
Kommentar
Fra : Freedom


Dato : 22-07-04 21:48


> Det var så endnu et søm i Atkins kiste.. hans kur virker men af helt
> andre grunde end han siger, og den er sandynligvis sundhedsskadelig på
> længere sigt.

Det var da en helt forkert konklusion af programmet!!!

Iben



Lisbeth Jacobsen (22-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-07-04 22:11

"bb" <vakseviggoNO@SPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:td70g05ocm3j0gbrim8t2jfhtjo95tkqrk@4ax.com...

> Det var så endnu et søm i Atkins kiste.. hans kur virker men af helt
> andre grunde end han siger, og den er sandynligvis sundhedsskadelig på
> længere sigt.

Konklusionen var, at man IKKE ved, om der er sundhedsskadelig på langt sigt.
Og det er vel ikke et søm til hans ligkiste, at kuren virker?
Det blev iøvrigt nævnt, at man ikke var klar over, i hvilket omfang Atkins
selv kendte til proteinets betydning.

Mvh. Lisbeth



bb (22-07-2004)
Kommentar
Fra : bb


Dato : 22-07-04 22:22

>Konklusionen var, at man IKKE ved, om der er sundhedsskadelig på langt sigt.
>Og det er vel ikke et søm til hans ligkiste, at kuren virker?
>Det blev iøvrigt nævnt, at man ikke var klar over, i hvilket omfang Atkins
>selv kendte til proteinets betydning.

Den virker jo ikke bedre end andre kure!
Atkins blev fremstillet som om at han nærmest fandt kuren ved et
tilfælde.

Lisbeth Jacobsen (22-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 22-07-04 22:26

"bb" <vakseviggoNO@SPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:hrb0g0lgnokcmr8ksi72krlemrll1r5kt5@4ax.com...

> Den virker jo ikke bedre end andre kure!

Du fulgte vist ikke med i udsendelsen *S*

Konklusionen var faktisk, at folk på Atkins tabte sig MERE end på de tre
andre kure.
Men vel at mærke fordi de spiste færre kalorier end folk på de andre kure.

> Atkins blev fremstillet som om at han nærmest fandt kuren ved et
> tilfælde.

Og? Sagt på en anden måde.... hvad konkluderer du udfra det?

Mvh. Lisbeth



bb (23-07-2004)
Kommentar
Fra : bb


Dato : 23-07-04 15:38

>Konklusionen var faktisk, at folk på Atkins tabte sig MERE end på de tre
>andre kure.
>Men vel at mærke fordi de spiste færre kalorier end folk på de andre kure.
>

Ifølge det engelske program der sammenlignede kurene (til sidst i
udsendelsen) så va Atkins ikke bedre men heller ikke værre

>> Atkins blev fremstillet som om at han nærmest fandt kuren ved et
>> tilfælde.
>
>Og? Sagt på en anden måde.... hvad konkluderer du udfra det?

Jeg vil sandsynliggøre at hans beviser for at den virker var taget ud
af den blå luft.

Lisbeth Jacobsen (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 23-07-04 22:07

"bb" <vakseviggoNO@SPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:oj82g09b5bdnlsue5kpb4jil3upsslriu7@4ax.com...

> Jeg vil sandsynliggøre at hans beviser for at den virker var taget ud
> af den blå luft.

At noget findes/opfindes ved en tilfældighed betyder ikke, at beviserne er
taget ud af den blå luft.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 23-07-04 07:12

[bb | Thu, 22 Jul 2004 23:21:30 +0200]

>Atkins blev fremstillet som om at han nærmest fandt kuren ved et
>tilfælde.

Det er også korrekt nok. Det beskriver han ganske tydeligt i de første
afsnit af sin bog, han forsøger langt fra at tage æren for det.

Han har blot videreudviklet dieten, og sammensat den med de rette vitaminer,
mineraler, aminosyrer etc. som han og de andre læger mente ville forøge et
vægttab.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Rene' Hjorth (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 23-07-04 07:10

[Lisbeth Jacobsen | Thu, 22 Jul 2004 23:10:50 +0200]

>Det blev iøvrigt nævnt, at man ikke var klar over, i hvilket omfang Atkins
>selv kendte til proteinets betydning.

Mit gæt er at han kendte til en del af proteinets betydning, men måske ikke
i det fulde omfang.

Atkins har altid fokuseret uhyre højt på proteinerne, og også flere gange
beskrevet at det ikke "bare" er en højprotein diet.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 23-07-04 08:32

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:rra1g09vjnpnk96pue00of2b127goltv5l@4ax.com...

> Atkins har altid fokuseret uhyre højt på proteinerne, og også flere gange
> beskrevet at det ikke "bare" er en højprotein diet.

Men det er jo ikke lig med, at det ikke ER protein-indholdet, der er det
afgørende. Det kan det jo sagtens være.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 25-07-04 20:04

[Lisbeth Jacobsen | Fri, 23 Jul 2004 09:31:31 +0200]

>> Atkins har altid fokuseret uhyre højt på proteinerne, og også flere gange
>> beskrevet at det ikke "bare" er en højprotein diet.
>
>Men det er jo ikke lig med, at det ikke ER protein-indholdet, der er det
>afgørende. Det kan det jo sagtens være.

Næh, ganske afgjort. Og jeg tror i den grad at proteinerne er ufatteligt
vigtige *). Det var blot at "bb" hintede at Atkins i programmet var blevet
"afsløret" til at have fundet inspiration andetsteds fra.

*) Rent faktisk findes der jo flere aminosyrer der isoleret kan give en god
mæthedsfornemmelse.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 25-07-04 22:56

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:vt08g09cbrmjch2vf6sfpcd6553pem1ecg@4ax.com...

> Næh, ganske afgjort. Og jeg tror i den grad at proteinerne er ufatteligt
> vigtige *). Det var blot at "bb" hintede at Atkins i programmet var
blevet
> "afsløret" til at have fundet inspiration andetsteds fra.

Er usikker på, hvad du mener....

Atkins HAR jo hentet inspirationen andet sted fra.
Low carb er jo ikke Atkins opfindelse og den var også kendt herhjemme mange
år før nogen I USA havde hørt om Atkins.

Mvh. Lisbeth





Rene' Hjorth (26-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 26-07-04 21:34

[Lisbeth Jacobsen | Sun, 25 Jul 2004 23:55:47 +0200]

>Atkins HAR jo hentet inspirationen andet sted fra.

Det var simpelthen blot det at jeg også skrev - at Atkins selv i sin bøger
beskriver hvorfor han fik idéen, at han således ikke som BB antydede i
udsendelsen var blevet "afsløret" i at få ideen andetsteds fra.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (26-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 26-07-04 22:09

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:kiqag0t0sf89em6goum70kt5dvcrfioji2@4ax.com...

> Det var simpelthen blot det at jeg også skrev - at Atkins selv i sin bøger
> beskriver hvorfor han fik idéen, at han således ikke som BB antydede i
> udsendelsen var blevet "afsløret" i at få ideen andetsteds fra.


Nååå... så forstår jeg bedre *S*

Fattede nu heller ikke BB's måde at udlægge det på. Som om der er noget galt
i at lade sig inspirere af andre og opdage ting ved at tilfælde.....

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (27-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 27-07-04 18:35

[Lisbeth Jacobsen | Mon, 26 Jul 2004 23:09:20 +0200]

>Nååå... så forstår jeg bedre *S*

Tak

>Fattede nu heller ikke BB's måde at udlægge det på. Som om der er noget galt
>i at lade sig inspirere af andre og opdage ting ved at tilfælde.....

Du godeste ja, verdenen ville jo været gået i stå for 1000vis af år siden
hvis mennesket ikke havde anvendt andres erfaringer til egen
videreudvikling.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Per Møller (23-07-2004)
Kommentar
Fra : Per Møller


Dato : 23-07-04 15:43

Jeg så omtalte udsendelse om Dr. Atkins. Bort set fra at
den var meget amatørpræget med alt for mange "æde-billeder"
som en billig effekt, var den jo meget interessant. Så
burde man jo nok fare på biblioteket eller i boghandlen,
for at købe / låne uddybende materiale --- og dermed støtte
formålet med udsendelseen.
Man kan jo også spørge her hos jer der evt. har sat jer
lidt mere ind i sagens rette sammenhæng:
Man må¨spise kød, men man må ikke spise brød. Grøntsager
var vist nok heller ikke lykken (f. eks. kartofler, men
hvad spiser man så til kødet ---- eller spiser man kun kød ?
m.v.h.
Per



Lisbeth Jacobsen <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid>
skrev:
>Det er måske ikke så mange, der når
>at se det her - men for alle tilfældes
>skyld:
>
>DR2 viser torsdag 22. juli kl 21:10
>en udsendelse om Atkins og hans
>slankekur.
>
>"Dr. Atkins har skrevet verdens mest
>solgte slankebog med det forunderlige
>budskab, at man kan spise så meget,
>man vil, og alligevel tabe sig. Folk
>taber sig på diæten, men ingen ved
>hvorfor, og mange læger anser kuren for
>at være decideret livsfarlig. Med
>udgangspunkt i en række banebrydende
>eksperimenter, blandt andet et dansk,
>har BBC sat sig for at finde sandheden
>bag historiens nok mest
>kontroversielle slankekur."
>
>http://www.dr.dk/dr2/


Rene' Hjorth (25-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 25-07-04 20:07

[slet V5DVI | 23 Jul 2004 14:42:39 GMT]

>Man må¨spise kød, men man må ikke spise brød. Grøntsager
>var vist nok heller ikke lykken (f. eks. kartofler, men
>hvad spiser man så til kødet ---- eller spiser man kun kød ?

Man spiser naturligvis kød OG grøntsager. Selvom man ikke kan spise
kartofler, er der stadig massevis af gode og vigtige grøntsager du kan spise
til (især grønne grøntsager).

Derudover spiser man jo naturligvis også ost, æg, nødder, fisk, skaldyr
m.m.m. Og når man er kommet godt igang med diæten kan man også tilføre lidt
frugt eller kartofler.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408918
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste