/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Plæneklipper
Fra : Anne


Dato : 24-06-04 07:56

Hej
Vi skal have en plæneklipper til vores have med ca. 400 kvm. græs. Vi har en
del bede og træer i plænen, som vi skal udenom.
Spørgsmålet er så hvilken form for plæneklipper vi bør foretrække:
Benzindreven eller elektrisk, hvilket mærke osv. Der SKAL være græsopsamler.
Hvad er bedst til formålet?

Anne, Silkeborg



 
 
//zlgge (24-06-2004)
Kommentar
Fra : //zlgge


Dato : 24-06-04 16:53


"Anne" <anne.merstrand@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:sWuCc.7$yz2.2@news.get2net.dk...

> Benzindreven eller elektrisk, hvilket mærke osv. Der SKAL være
græsopsamler.
> Hvad er bedst til formålet?

Pga. størrelsen af plænen, vil jeg anbefale en med benzinmotor, men man kan
godt bruge en elektrisk også. Det er bare bøvlet med ledning og når det er
så stor en plæne er det meget bøvlet.

Der er både rotorklippere og cylinderklippere.

Rotorklipperen har en vinge under bunden der er skarp på den ene side og
klipper græsset. Problemet med en rotorklipper er at efterhånden som kniven
slides vil græsset blive mere og mere slået af istedet for at blive klippet.
Det gør at græsspidserne bliver flossede og visne, og giver plænen et
brunligt skær. Til gengæld er rotorklipperen ret ufølsom over for kuperet
plæne og vil blive ved med, i det mindste, at slå græsset selv om den er
meget misligholdt.

Cylinderklipperen har en fast kniv og en cylinderformet tromle med lameller.
Græsset klippes så imellem tromlens lameller og kniven. Cylinderklipperen er
ikke glad for græne og sten / kødben ødelægger kniven med det samme. Til
gængæld vil en plæne klippet med cylinderklipper altid være flottere end en
slået med rotorklipper - golfbaner er altid klippet med cylinderklipper...

Begge typer kan monteres med græsopsamler og cylinderklipperen kan endvidere
trække en lille tromle der hjælper med til at holde ukrudt og ujævnheder væk
fra plænen.

Der er en tendens til at en cylinderklipper holder længere end en
rotorklipper. Det skyldes at skjoldet der holder motoren og dækker kniven
tæres op i løbet af nogle år. Det er uanset om det er i aluminium eller
stål. Der er dog kommet nogle nye benzinklippere med plast skjold, og det
holder muligvis bedre. Men det kræver så at man ikke lader den stå i solen
mere end højest nødvendigt, da solen nedbryder plasten...

Hvis man er lidt mekanisk minded og ville gøre noget smart. Fik man
stålskjoldet til sin plæneklipper varmtganvaliseret fra ny af. Det øger
slidstyrken betragteligt og giver en levetid der er stort set ubegrænset, da
man bare kan få den "dyppet" igen når der viser sig rust efter 10-15 år.

Så det er et valg, om man vil ofre lidt mere på vedligeholdelsen af
klipperen (cylinderklipperen skal helst slibes på værksted hvert forår
(250Kr)) eller om man vil have en klipper der bare kan mølle græsset af
uanset hvad man gør ved den. Ikke forstået sådan at en rotorklipper ikke kan
klippe pænt, hvis kniven holdes skarp, men resultatet er pænere med den
anden.

Mvh
//zigge



Aksel Pedersen (25-06-2004)
Kommentar
Fra : Aksel Pedersen


Dato : 25-06-04 12:12

Anne wrote:

> Hej
> Vi skal have en plæneklipper til vores have med ca. 400 kvm. græs. Vi har en
> del bede og træer i plænen, som vi skal udenom.
> Spørgsmålet er så hvilken form for plæneklipper vi bør foretrække:
> Benzindreven eller elektrisk, hvilket mærke osv. Der SKAL være græsopsamler.
> Hvad er bedst til formålet?
>
> Anne, Silkeborg

Zigge's betragtninger er rigtige.

Men jeg vil gerne give dig det råd at købe en rotorklipper. Hvorfor
_skal_ der være græssamler? Du kan i dag købe rotorklippere, som
nærmest pulveriserer det afklippede græs, som så er med til at gøde
plænen og forbedre jordens struktur(føde til regnormene). Bl.a.. har
Stiga en sådan.
Hvis du har træer i plænen, vil en cylinderklipper hurtigt få problemer
med nedfaldne grene eller grankogler, som sammen med evt. sten kan give
striber i en nyslået græsplæne.
Venlig hilsen
Aksel


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408891
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste