/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Kan noget lignende dette laves simpelt?
Fra : Ukendt


Dato : 21-07-04 02:22

Hej,

på min side vil jeg gerne have nogle links til andre sider.

Angående designet kunne jeg vildt godt tænke mig noget lignende...
http://www.eniro.dk/

Det som jeg søger er en måde, hvor man kan lave noget ligende nogle kasser
med kant og anden baggrundsfarve, som hver repræsenterer en kategori af
links.

Preben B. Hansen



 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 21-07-04 10:22

PBH skrev:

> Det som jeg søger er en måde, hvor man kan lave noget ligende
> nogle kasser med kant og anden baggrundsfarve, som hver
> repræsenterer en kategori af links.

På eniro.dk er det lavet med tabeller, men du kan opnå præcis det
samme med div-elementer (tabeller bør ikke bruges til at opbygge en
sides struktur).

Hvis du ikke er velbevandret i html og css, vil jeg anbefale at du
bruger lidt tid på html.dk's tutorials:

<http://html.dk/tutorials/html/>
<http://html.dk/tutorials/css/>

Når du skal lave din side, kan du starte med at formatere en enkelt
div, så den ser ud som du vil have det (husk at validere og tjekke
i flere browsere). Herefter kan du bruge float eller positionering
(se css-tutorialen) til at få flere kasser ved siden af hinanden.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Rasmus Kjær (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Rasmus Kjær


Dato : 21-07-04 20:18

> På eniro.dk er det lavet med tabeller, men du kan opnå præcis det
> samme med div-elementer (tabeller bør ikke bruges til at opbygge
en
> sides struktur).

Hvorfor er det lige at man ikke bør bruge tabellerne sådan?
Jeg har hørt det mange steder, men laver selv opbygningen i tabeller
og al designet vha. css.
Jeg kan ikke rigtig overskue hvorfor det andet skulle være bedre.
Umiddelbart lyder det til at gøre sidernes koder mere rodede...?
Men man lærer vel nyt hele tiden

Rasmus Kjær

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jens Gyldenkærne Cla~ (21-07-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 21-07-04 21:56

Rasmus Kjær skrev:

> Hvorfor er det lige at man ikke bør bruge tabellerne sådan?

Fordi tabeller er beregnet til at lave tabeller med - altså at vise
data hvor der er en sammenhæng i rækker og kolonner.

Der er flere problemer med at anvende tabeller til layout.
Dels giver en tabel ingen oplysninger om hvilken rækkefølge den
skal læses i (først rækker eller først kolonner) - det kan give
problemer for læseprogrammer til blinde og det kan også betyde at
mindre betydende dele af en side (fx menuer og bannere) loades før
hovedindholdet og rankes højere end hovedindholdet på en
søgemaskine.

Et andet problem med tabeller er at de let kan låse designet fast,
og dermed gøre det svært at ændre uden at starte helt forfra.
Endelig kan en tabelbaseret side tage længere tid at vise end en
div-opbygget side, fordi den præcise udformning af tabellen først
kan bestemmes når alle celler er loadet (det kan dog undgås i nogle
tilfælde).


> Jeg har hørt det mange steder, men laver selv opbygningen i
> tabeller og al designet vha. css.

Det er du bestemt ikke ene om - men det ændrer ikke ved at det ikke
anbefales. Se fx punkt 5.3 på siden her:
<http://www.w3.org/TR/WAI-WEBCONTENT-TECHS/>

Du kan også se postkortet her:
<http://www.lazycat.org/postcards/tables.html>.


> Jeg kan ikke rigtig overskue hvorfor det andet skulle være
> bedre.

Brugt rigtigt kan det give mindre kode, bedre tilgængelighed, bedre
ranking på søgemaskiner og hurtigere sidevisning - det er vel værd
at tage med.

Men omvendt må man også tage i betragtning af der stadig er mange
browsere med ringe css-understøttelse i brug - og hvis man
prioriterer visningen i ældre browsere højt og ikke evner/orker at
lave tilpasninger af css-koden for at få det på plads - så vil man
kunne komme længere med tabeller.

Min egen holdning er at fordelene ved div/css-metoden overskygger
problemerne. De seneste udgaver af de store browsere er - når de
sættes i standardmode - ganske enige om hvordan det meste html/css-
kode skal håndteres (så længe det validerer). Man kan, med nogen
erfaring, lave tilpasningskode til de næstnyeste udgaver (fx IE5.x,
Netscape 6.x, Opera 6) så disse browsere også viser siden
fornuftigt.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste