---

Her er et spørgsmål til panelet af sagkyndige.

En af mine arbejdskolleger hævdede, at oprindelsen til
landsby-familienavne var militær, idet det var nemmere at skelne mellem
Jens Hansen'erne, når man kaldte dem ved deres landsby. Det skulle
desuden have været en fordel, at man umiddelbart kunne identificere
lokalkendte soldater, når man var i et bestemt område.

Er dette en myte fra hans rekruttid, eller er der noget om det? Det kan
i hvert fald ikke have været den eneste årsag (navneloven i 1820'erne
osv). Hvornår skulle dette i givet fald stamme fra?

Mvh Michael Erichsen

---

Michael Erichsen <dsmer@attglobal.net> skrev Sat, 17 Jul 2004 21:16:47
+0200


>En af mine arbejdskolleger hævdede, at oprindelsen til
>landsby-familienavne var militær, idet det var nemmere at skelne mellem
>Jens Hansen'erne, når man kaldte dem ved deres landsby. Det skulle
>desuden have været en fordel, at man umiddelbart kunne identificere
>lokalkendte soldater, når man var i et bestemt område.
>
Han har ret forsåvidt at den form for navngivning blev brugt meget ved
militæret - dragonerne bruger det faktisk endnu.

Men derudover har de to ting ikke noget med hinanden at gøre.

Den 'civile' navngivning er opstået uafhængig af den militære (det var
jo trods alt kun et fåtal der var soldater) og udfra andre præmisser. At
resultatet så i nogle tilfælde er blevet det samme er en anden sag.




--
mvh, A:\Feldborg

Folketællinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Arne Feldborg wrote:
> Michael Erichsen <dsmer@attglobal.net> skrev Sat, 17 Jul 2004 21:16:47

>>En af mine arbejdskolleger hævdede, at oprindelsen til
>>landsby-familienavne var militær, idet det var nemmere at skelne mellem
>>Jens Hansen'erne, når man kaldte dem ved deres landsby. Det skulle
>>desuden have været en fordel, at man umiddelbart kunne identificere
>>lokalkendte soldater, når man var i et bestemt område.
>>
>
> Han har ret forsåvidt at den form for navngivning blev brugt meget ved
> militæret - dragonerne bruger det faktisk endnu.
>
> Men derudover har de to ting ikke noget med hinanden at gøre.
>

Den her mulighed er knap så kendt, men den er fra Skanderup kirkebog,
Gern herred, angående Christen Skanderups fødsel den 10 oktober 1831 og
senere dåb den 30. oktober samme år, sognet skulle jo betale:

"Dette barn blev døbt efter fødestedet Skannerup, da Barnefaderen i
Aarhus efter foregivende skal have gjordt Indsigelse til Vedkommende der
for Moderen requirerte ham om det Fornødne."
"Den udlage Barnefader er sandsynligen den rette Fader, skiønt han det
ej, ved den omtalte Requisition fra Moderen for de udsendte vilde vedstaa."

Den udlagte barnefader var træskomand Søren Poulsen i Århus. Moderen
Mette Laursdatter fik mindst to børn mere, også uden for ægteskab.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

---

"Michael Erichsen" <dsmer@attglobal.net> skrev i en meddelelse
news:40f97b21$0$250$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Her er et spørgsmål til panelet af sagkyndige.
>
> En af mine arbejdskolleger hævdede, at oprindelsen til
> landsby-familienavne var militær, idet det var nemmere at skelne mellem
> Jens Hansen'erne, når man kaldte dem ved deres landsby. Det skulle
> desuden have været en fordel, at man umiddelbart kunne identificere
> lokalkendte soldater, når man var i et bestemt område.
>
> Er dette en myte fra hans rekruttid, eller er der noget om det? Det kan
> i hvert fald ikke have været den eneste årsag (navneloven i 1820'erne
> osv). Hvornår skulle dette i givet fald stamme fra?

Umiddelbart er der to forklaringer til landsbyfamilienavnene,
den ene er den militære, som du selv nævner, og som stadig bruges
(vores "svigersøn" fik da i hvert fald nyt navn, men han var indkaldt),
den anden er i forbindelse med udskiftningen og almindelig flytninger,
at folk fik deres oprindelige landsbynavn sat på deres familienavn,
for at kunne skelne dem - iøvrigt er det også en almindelig brug
i Jylland (måske også andre steder i riget?) at kalde folk ved deres
fornavn og deres oprindelsesby, eks. Jens Skive....
En anden pudsighed er, at man mange steder kalder kvinderne
efter deres mænds fornavne, evt. sønnernes fornavne, eks.
Marie Ole (hun var mor til Ole) eller Marie Holger (hun var gift
med Holger)- på den måde kunne vi kende forskel på de to
Marie'r, som boede i landsbyen.

Mvh.Bodil.

---

Sun, 18 Jul 2004 11:50:16 +0200, "Bodil Grove Christensen"
<grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk>;
<40fa47d9$0$154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>;
<dk.videnskab.historie.genealogi>:

>iøvrigt er det også en almindelig brug
>i Jylland (måske også andre steder i riget?) at kalde folk ved deres
>fornavn og deres oprindelsesby, eks. Jens Skive....

En forfader til mig (Niels Frederik Svenningsen) indvandrede til Bergen
fra Torup på Mors, rundt 1800. Hans familienavn blev så Torp. Så den
jyske almindelige brug har måske også bidraget til, at han så valgte det
familienavn, da han etablerede sig i Bergen.
--
/Jan
<janpharo@online.no>

---

Den Sun, 18 Jul 2004 11:50:16 +0200, skrev Bodil Grove Christensen:

>En anden pudsighed er, at man mange steder kalder kvinderne
>efter deres mænds fornavne, evt. sønnernes fornavne, eks.
>Marie Ole (hun var mor til Ole) eller Marie Holger (hun var gift
>med Holger)- på den måde kunne vi kende forskel på de to
>Marie'r, som boede i landsbyen.

Nå ja, og så er der jo en anden variant. Her hvor jeg bor, siger vi
stadig f.eks. "Peter te Pi Christens". Peter er altså søn af Pi
Christen.

Venlig hilsen
Kurt Hansen
kurt/snabel-a/towle/punktum/dk
"Jeg ønsker at sove stille ind, ligesom min bedstefar
- ikke skrige i panik, ligesom de passagerer han kørte med!"

---

Bodil Grove Christensen wrote:
> "Michael Erichsen" <dsmer@attglobal.net> skrev i en meddelelse
>>
>>En af mine arbejdskolleger hævdede, at oprindelsen til
>>landsby-familienavne var militær, idet det var nemmere at skelne mellem
>>Jens Hansen'erne, når man kaldte dem ved deres landsby.
>>
>>Er dette en myte fra hans rekruttid, eller er der noget om det? Det kan
>>i hvert fald ikke have været den eneste årsag (navneloven i 1820'erne
>>osv).
>
>
> Umiddelbart er der to forklaringer til landsbyfamilienavnene,
> den ene er den militære, som du selv nævner, og som stadig bruges
> (vores "svigersøn" fik da i hvert fald nyt navn, men han var indkaldt),
> den anden er i forbindelse med udskiftningen og almindelig flytninger,
> at folk fik deres oprindelige landsbynavn sat på deres familienavn,
> for at kunne skelne dem - iøvrigt er det også en almindelig brug
> i Jylland (måske også andre steder i riget?) at kalde folk ved deres
> fornavn og deres oprindelsesby, eks. Jens Skive....

I lægdsrullen for Køng sogn (Båg h) står der om min tipoldefar at han
var født på "Eskholm" og godt 30 år senere gir han sin ældste søn navnet
Askholm med i dåbsgave; de fleste af min oldefars søskende får ligeledes
navnet i dåben og kirkebogen.


> En anden pudsighed er, at man mange steder kalder kvinderne
> efter deres mænds fornavne, evt. sønnernes fornavne, eks.
> Marie Ole (hun var mor til Ole) eller Marie Holger (hun var gift
> med Holger)- på den måde kunne vi kende forskel på de to
> Marie'r, som boede i landsbyen.
>
Der hvor jeg kommer fra var der i min barndom en vi altid kaldte "Jørgen
Rigmor" fordi hans mor hed Rigmor. Om det var fordi han var en mordreng
eller af andre årsager skal jeg lade være usagt.

Børge Askholm