Hejsa,
På mit arbejde har vi netop fået en ny Sun server med den seneste
version af Helios Ethershare. Den gamle Sun-server kørte en tidligere
version af Ethershare som ikke var helt gode venner med OS X, men det
gik nogenlunde.
Jeg havde håbet på, at alle problemer med OS X og serveren ville
forsvinde med den nye Ethershare, men der er stadig (mindst) ét
problem tilbage, nemlig hvordan man får vinduer på serveren til at
vise sig som Liste-visning i OS X.
Hvis vi logger på som root og skifter roden af disken til
liste-visning, så ændrer det sig også til listevisning for de alm.
brugere, men kun for dette vindue. Hvis en bruger laver et nyt
vindue, så bliver det som standard i Ikon-visning og ikke listevisning.
På Mac OS 9 bliver visningen for roden af disken husket i hele
strukturen, således at nye mapper også har liste-visning.
Hvordan får man OS X til at fatte, at alt skal vises som listevisning?
OS X gemmer jo oplysningerne i en .DS_store fil, men kan man bruge det
til noget?
--
Mvh.
René Frej Nielsen
PowerMac G4 Dual 867 MHz Verax | iBook G4 1 GHz Combo/AE/BT
|