---

Min kæreste elsker at spille banko så somme tider er jeg barnepige om
aftenen. Og hun skal selvfølgelig også ha lidt frihed så det får hun da lov
til ;) Det går altid fint om dagen men om aftenen giver det somme tider
problemer:

Hun er lige over 4 mdr nu. Hun stikker ganske enkelt i vræl. Ikke bare sådan
lidt klynkeri, men hjerteskærende gråd!

Så prøver jeg selvfølgelig fgl: Selskab, tage hende op, skifte ble, give
mos, grød, mælk, vælling, ligge hende til at sove samt underholdning.

Men lige lidt hjælper det. Hun har ellers ikke gjort det et stykke tid men
den sidste uges tid er hun nu begyndt igen.

Jeg kan tage mig selv i efter 1 times tid at være så rådvild, at jeg må
lægge hende i barnevognen og "skrige den ud", fordi der slipper min
tålmodighed efterhånden op.

Hellere det end at blive gal og sur på hende, få så blir hun jo sikkert bare
endnu mere ulykkelig.

Selvfølgligt er det langt fra en optimal løsning, så jeg leder efter om
nogen har et bud på hvordan det mon kan være at hun kan blive så gal og sur
uden nogen egenlig grund?

Savner hun mor? Overtræthed måske?

Jeg sværger, man kan gøre alt hvad man kan finde på for at behage hende, men
intet hjælper det., og i plejer at være så kloge herinde ;)

Nu er hun heldigvis da lige faldet til ro igen ;)

---

"Martin / Fårevejle" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40eaf70f$0$275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min kæreste elsker at spille banko så somme tider er jeg barnepige om
> aftenen. Og hun skal selvfølgelig også ha lidt frihed så det får hun da
lov
> til ;) Det går altid fint om dagen men om aftenen giver det somme tider
> problemer:

Kære Martin,

For det første synes jeg du skal ændre dit ordforåd. Du er ikke "barnepige"
for dit eget barn. Du er forælder, uanset om moderen er der eller ej.

> Jeg kan tage mig selv i efter 1 times tid at være så rådvild, at jeg må
> lægge hende i barnevognen og "skrige den ud", fordi der slipper min
> tålmodighed efterhånden op.

Der er heller ikke rigtigt andet at gøre. Lidt efter kan du tage hende op
igen og så vente på at udmattelsen overmander hende.

> Savner hun mor? Overtræthed måske?

Det kan være en blandning. Min datter har altid været ekstremt mor-syg og
hylet på den måde som du beskriver når hun var alene med faderen. Hans
"løsning" var at sige "godt, så skal hun aldrig være alene med mig, da hun
jo savner sin mor for meget". Men det gjorde jo bare det hele meget værre,
da hun så aldrig lærte/forstod at far var ligeså god som mor.

Mit råd er: hold det ud. Børn er uforudsigelse og svære at læse ind i
mellem. På et tidspunkt vænner hun sig at mor ikke altid er i nærheden. Og
det gør absolut ingenting, da du jo er forælder på nøjagtigt lige fod.

---

> Kære Martin,
>
> For det første synes jeg du skal ændre dit ordforåd. Du er ikke
"barnepige"
> for dit eget barn. Du er forælder, uanset om moderen er der eller ej.

Ja ok det skulle selvfølgelig være i """"

..
>
> Der er heller ikke rigtigt andet at gøre. Lidt efter kan du tage hende op
> igen og så vente på at udmattelsen overmander hende.

Ok, det har den gjort nu ;)

> Det kan være en blandning. Min datter har altid været ekstremt mor-syg og
> hylet på den måde som du beskriver når hun var alene med faderen. Hans
> "løsning" var at sige "godt, så skal hun aldrig være alene med mig, da hun
> jo savner sin mor for meget". Men det gjorde jo bare det hele meget værre,
> da hun så aldrig lærte/forstod at far var ligeså god som mor.

Ja det er jo et skråplan man gerne skulle undgå da. Men jeg beder hende nu
heller ikke blive hjemme fordi jeg ikke tør være alene med hende...
>
> Mit råd er: hold det ud. Børn er uforudsigelse og svære at læse ind i
> mellem. På et tidspunkt vænner hun sig at mor ikke altid er i nærheden. Og
> det gør absolut ingenting, da du jo er forælder på nøjagtigt lige fod.

Ok, tak for svaret....
>
>
>

---

"Martin / Fårevejle" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse


> Så prøver jeg selvfølgelig fgl: Selskab, tage hende op, skifte ble, give
> mos, grød, mælk, vælling, ligge hende til at sove samt underholdning.

Har du overvejet, om hun måske bliver stresset af, at du gør så mange
forskellige ting for at behage hende?

> Savner hun mor? Overtræthed måske?

Tja... Mette HAR kommenteret den med barnepigen
Men måske er der det reelle i det, at hvis mor FÅR LOV til at gå i byen en
gang imellem, hvor du beskriver dig selv som barnepige, at så opfatter din
datter sig måske i fremmede hænder?
Jeg spø'r - jeg ved det ikke.

Hilsen Inger

---

> Men måske er der det reelle i det, at hvis mor FÅR LOV til at gå i byen en
> gang imellem, hvor du beskriver dig selv som barnepige, at så opfatter din
> datter sig måske i fremmede hænder?
> Jeg spø'r - jeg ved det ikke.


Ej det var en forkert formulering fra min side. Selvfølgelig er jeg ikke
"barnepige" og sselvfølgelig skal mor ikke "have lov til" at smutte i byen.
Vi er selvfølgeligt 2 om sagen. Men det undrer mig at det kun er når jeg og
Helena er alene hjemme at hun "går amok"

>

---

Martin / Fårevejle skrev bl.a.:
>
> Ej det var en forkert formulering fra min side. Selvfølgelig
> er jeg ikke "barnepige" og sselvfølgelig skal mor ikke "have
> lov til" at smutte i byen. Vi er selvfølgeligt 2 om sagen. Men
> det undrer mig at det kun er når jeg og Helena er alene hjemme
> at hun "går amok"

Det er fordi du er alene så bliver du nemmere nervøs. Det kan hun
mærke. Det kunne jo også godt være at du tænker at lad mig lægge
hende i seng så jeg kan komme foran computeren eller se noget i
fjernsynet.
Det sker ikke når i er 2 for så er der altid en til at tage over.

--
MVH Lars
- Enlig far til en lille dreng
http://www.kaspers-verden.dk

---

Martin / Fårevejle skrev i
<news:40eaf70f$0$275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>:

> Så prøver jeg selvfølgelig fgl: Selskab, tage hende op, skifte ble,
> give mos, grød, mælk, vælling, ligge hende til at sove samt
> underholdning.

Jeg har prøvet et par gange at stå med en 3årig som
savner sin mor. jeg plejer også at prøve at aflede
og når det ikke går så holder jeg barnet og lader
ham sidde hos mig og græde, mens jeg taler beroligende
og aer ham på ryggen. Jeg syntes han falder hurtigere
til ro end hvis jeg bare lader ham græde alene (vil
svare til i barnevognen?) eller også har jeg det bare
bedre med det.

Jane - har ingen børn selv
--
æbleskrog.dk

---

Hvad med at "kaste" en hvid stofklud ned i sengen til hende ... altså, jeg
mener: Giv hende en stofklud at nusse med - det har virket med begge vores
børn, og kluden er det bedste de kan have at ligge og bore næsen ind i. Hvis
kluden ikke virker - så prøv at finde en t-shirt, som de kone har haft på og
læg den ned i sengen til barnet - den lugter af MOR!! Hvad med lidt lun
kamillete med LIDT sukker i - kamillete er ikke kun godt for helbredet hvis
man er forkølet - det virker også beroligende på små børn. Vores børn har
elsket at blive nusset/kløet på ryggen - f.eks. vågnede vores søn på 4 mdr i
aftes til midnat, fik lidt at spise og var vildt frisk - det var vi ikke!!
Han blev puttet i min seng med næsen og kluden ind mod mig, og så nussede
jeg ham på ryggen og han faldt til ro. Hvad med en sang ? Børn elsker musik,
og du skal jo nok ikke lige synge noget vildt - hvad med "Mariehønene
Evigglad" - "Elefantens vuggevise" - "I skovens dybe stille ro".

Min mand har endda krøllet tæer over at jeg en aften vuggede sønnen i mine
arme imens jeg gik rundt i stuen og høre en CD med Per Nielsen, som spiller
trompetmusik. DET var effektivt, og jeg brugte det nogle aftener i træk hvor
han havde skrigture.

Bare nogle af de forslag der virker her i huset med to børn på godt 2 år og
knap 4 mdr.


--
Anne-Lise

Fjern "FJERN" i mail-adr. ved svar
Brugt pigetøj sælges: www.sitecenter.dk/pigetoej
Brugt drengetøj sælges: www.sitecenter.dk/drengetoej

---

"Michael-7500" <michael-7500@FJERNmail.dk> wrote in
news:40eb0867$0$313$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Hvad med at "kaste" en hvid stofklud ned i sengen til hende ... altså,
> jeg mener: Giv hende en stofklud at nusse med - det har virket med
> begge vores børn, og kluden er det bedste de kan have at ligge og bore
> næsen ind i. Hvis kluden ikke virker - så prøv at finde en t-shirt,
> som de kone har haft på og læg den ned i sengen til barnet - den
> lugter af MOR!!

[Klip]

Lige præcis den metode brugte vi ved vores yngste. Hun kunne skrige i et
væk, når hun var alene med farmand, om det kun var 10 min., eller et par
timer.

En anden ting, som også er godt at begynde på, leg 'titte-bøh' leg, da
det er med til at give barnet en 'fornemmelse'af, at selvom at hun/han
ikke kan se mor så er hun ikke blevet væk.

>
> Min mand har endda krøllet tæer over at jeg en aften vuggede sønnen i
> mine arme imens jeg gik rundt i stuen og høre en CD med Per Nielsen,
> som spiller trompetmusik. DET var effektivt, og jeg brugte det nogle
> aftener i træk hvor han havde skrigture.
>
> Bare nogle af de forslag der virker her i huset med to børn på godt 2
> år og knap 4 mdr.


Hehe, ja, man bliver 'opfindsom', når barnet får en af sine
skrigeturer, i sidste ende handler det om, som forælder, at bevare roen,
børn er hurtige til at fornemme nervøsitet

/Milea

---

"Martin / Fårevejle" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40eaf70f$0$275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Min kæreste elsker at spille banko så somme tider er jeg barnepige om
> aftenen. Og hun skal selvfølgelig også ha lidt frihed så det får hun da
lov
> til ;) Det går altid fint om dagen men om aftenen giver det somme tider
> problemer:
>
> Hun er lige over 4 mdr nu. Hun stikker ganske enkelt i vræl. Ikke bare
sådan
> lidt klynkeri, men hjerteskærende gråd!
>
> Så prøver jeg selvfølgelig fgl: Selskab, tage hende op, skifte ble, give
> mos, grød, mælk, vælling, ligge hende til at sove samt underholdning.
>
> Men lige lidt hjælper det. Hun har ellers ikke gjort det et stykke tid men
> den sidste uges tid er hun nu begyndt igen.
>
> Jeg kan tage mig selv i efter 1 times tid at være så rådvild, at jeg må
> lægge hende i barnevognen og "skrige den ud", fordi der slipper min
> tålmodighed efterhånden op.
>
> Hellere det end at blive gal og sur på hende, få så blir hun jo sikkert
bare
> endnu mere ulykkelig.
>
> Selvfølgligt er det langt fra en optimal løsning, så jeg leder efter om
> nogen har et bud på hvordan det mon kan være at hun kan blive så gal og
sur
> uden nogen egenlig grund?
>
> Savner hun mor? Overtræthed måske?
>
> Jeg sværger, man kan gøre alt hvad man kan finde på for at behage hende,
men
> intet hjælper det., og i plejer at være så kloge herinde ;)
>
> Nu er hun heldigvis da lige faldet til ro igen ;)

I vores tilfælde skyldes et sådant "anfald" i 9 ud af 10 tilfælde
(over)træthed. I det sidste tilfælde er det uforklarligt.

/se

---

"Martin / Fårevejle" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40eaf70f$0$275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hun er lige over 4 mdr nu. Hun stikker ganske enkelt i vræl. Ikke bare
sådan
> lidt klynkeri, men hjerteskærende gråd!
>
> Så prøver jeg selvfølgelig fgl: Selskab, tage hende op, skifte ble, give
> mos, grød, mælk, vælling, ligge hende til at sove samt underholdning.
>

Jeg tror, du kan sammenstykke "sandheden" af de svar, du allerede har fået.
Først og fremmest Ingers: selv du ønsker det stik modsatte, ender du med at
stresse hende og bare gøre det meget værre, når du forsøger først det ene,
så det andet. Nøjes med at sikre dig, at hun er tør og mæt. Derefter er det
nok "bare" nærhed og ro, hun har brug for. Har I en bæresele eller endnu
bedre en slynge? Hun er jo en stor pige, så det kunne være en hjælp til at
bære hende rundt og berolige hende med dine bevægelser. Find evt. en fast
rutine med en bestemt sang, som du nynner, mens du vugger hende blidt. Og
hold så fast ved den rutine, istedet for hele tiden at prøve noget nyt
Det allervigtigste er, at DU bevarer roen. Nervøsitet hos forælderen
smitter, så man tror det er løgn! Selvom det lyder hårdt, kan man godt træne
sig i at tage nogle dybe indåndinger og fortælle sig selv, at ens egen ro er
netop, hvad barnet har brug for.

MVH Mette

---

Takker for svazrene...
"Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:0gjvr1-4mb.ln1@svangut.dk...
>
> "Martin / Fårevejle" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:40eaf70f$0$275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> > Hun er lige over 4 mdr nu. Hun stikker ganske enkelt i vræl. Ikke bare
> sådan
> > lidt klynkeri, men hjerteskærende gråd!
> >
> > Så prøver jeg selvfølgelig fgl: Selskab, tage hende op, skifte ble, give
> > mos, grød, mælk, vælling, ligge hende til at sove samt underholdning.
> >
>
> Jeg tror, du kan sammenstykke "sandheden" af de svar, du allerede har
fået.
> Først og fremmest Ingers: selv du ønsker det stik modsatte, ender du med
at
> stresse hende og bare gøre det meget værre, når du forsøger først det ene,
> så det andet. Nøjes med at sikre dig, at hun er tør og mæt. Derefter er
det
> nok "bare" nærhed og ro, hun har brug for. Har I en bæresele eller endnu
> bedre en slynge? Hun er jo en stor pige, så det kunne være en hjælp til at
> bære hende rundt og berolige hende med dine bevægelser. Find evt. en fast
> rutine med en bestemt sang, som du nynner, mens du vugger hende blidt. Og
> hold så fast ved den rutine, istedet for hele tiden at prøve noget nyt
> Det allervigtigste er, at DU bevarer roen. Nervøsitet hos forælderen
> smitter, så man tror det er løgn! Selvom det lyder hårdt, kan man godt
træne
> sig i at tage nogle dybe indåndinger og fortælle sig selv, at ens egen ro
er
> netop, hvad barnet har brug for.
>
> MVH Mette
>
>