/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hvad hedder krudtet?
Fra : H. Olesen


Dato : 05-05-01 20:02

Der er to typer ukrudt, som jeg har rigtigt meget af i haven.

Den ene type er lavtvoksende med gule blomster og har for enden af
roden en masse små knolde.
Det er den type, der absolut ikke skal i kompostbunken, medmindre jeg
da vil have haven fuld næste år, når jeg bruger komposten.

Den anden type er højere, omkring 15 cm, med lilla blomster.

Jeg har smidt et billede op af begge typer på
http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm

Er her nogen der kan fortælle mig hvad det er?
Jeg har en skør idé, at når jeg kender navnet, så er de lettere at
have med at gøre, når man kender fjendens navn, så er han ikke så slem


--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

 
 
Poul Erik Jørgensen (05-05-2001)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 05-05-01 21:50


"H. Olesen" <helle@fjernesema.dk> skrev i en meddelelse
news:o3j8ftc0aetm7g65pqfnvff7g00rh4755p@4ax.com...
> Der er to typer ukrudt, som jeg har rigtigt meget af i haven.
> Den ene type er lavtvoksende med gule blomster og har for enden af
> roden en masse små knolde.

Jeg kan ikke få billedet frem på hjemmesiden, men det lyder som vorterod, en
uhyre almindelig forårsbebuder, især på fugtige områder.

Poul Erik Jørgensen



H. Olesen (05-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 05-05-01 22:30

On Sat, 5 May 2001 22:49:52 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
<JR@aalborghus.dk> wrote:

>Jeg kan ikke få billedet frem på hjemmesiden, men det lyder som vorterod, en
>uhyre almindelig forårsbebuder, især på fugtige områder.

Jeg søgte lige på Vorterod på en søgemaskine og fik nogle billeder
frem. Og ja, du har ret, det er den. Så har jeg fået sat navn på den
"fjende"

Så er der den med de lilla blomster og lidt lådne blade. Den er sikker
også meget almindelig, det er den i hvert fald i min have år efter år


Hvad gik der galt siden du ikke kunne få siden med billederne frem?
Nogen fejlmeddelelse? Obs, den slutter på ikke på .html men bare .htm
http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm
Har alle problemer med at se siden?

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

H. Olesen (05-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 05-05-01 22:46

On Sat, 05 May 2001 23:29:37 +0200, H. Olesen <helle@havesiden.dk>
wrote:

>Hvad gik der galt siden du ikke kunne få siden med billederne frem?
>Nogen fejlmeddelelse? Obs, den slutter på ikke på .html men bare .htm
>http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm
>Har alle problemer med at se siden?


Min fejl. Skulle være rettet nu.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse


Poul Erik Jørgensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 06-05-01 17:35


"H. Olesen" <helle@havesiden.dk> skrev i en meddelelse
> Min fejl. Skulle være rettet nu.

Ja, nu er det fint. Sjældent har jeg set så smukke vorterod

PEJ



Mads Lie Jensen (05-05-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 05-05-01 22:24

On Sat, 05 May 2001 21:02:29 +0200, H. Olesen <helle@fjernesema.dk>
wrote:

>Den ene type er lavtvoksende med gule blomster og har for enden af
>roden en masse små knolde.
>Det er den type, der absolut ikke skal i kompostbunken, medmindre jeg
>da vil have haven fuld næste år, når jeg bruger komposten.

Vorterod, uden tvivl.
Den er en djævel, men den er flot. Sidste forår opdage jeg den 2
stader i min have, fik desværre ikke gjort noget ved den dengang.
Heldigvis har dne ikke bredt sig ret meget siden, så i år har jeg
været ude med en lille gravegreb og fået dem op. Og så holder jeg
ellers øje med de par steder for at få dem helt væk.

>Den anden type er højere, omkring 15 cm, med lilla blomster.

Er bladene let behårede?
Det kunne være en ærenpris. De spirer også frem alle steder lige nu.
Her i haven er de det største af årets nye 'høst' af frøukrudt.

>Jeg har smidt et billede op af begge typer på
>http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm

De kan desværre ikke ses Henvisningerne til billederne i
html-dokumentet er forkerte (henviser til filer på din egen harddisk,
ikke på nettet)

>Er her nogen der kan fortælle mig hvad det er?
>Jeg har en skør idé, at når jeg kender navnet, så er de lettere at
>have med at gøre, når man kender fjendens navn, så er han ikke så slem
>

Jojo, 'Kend din fjende'. Ukrudtsplanter kan i det mindste fortælle
noget om ens havejord. De forskellige planter har jo ikke samme krav
til jorden.

En lille sidehistorie:
Jeg kom kørende gennem byen i dag, så et af kommunens bede, helt lyst,
jeg troede de havde lagt nyt træflis i. Da jeg kom helt tæt på kunne
jeg se at det var lysebrune frøstande af padderokker

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

H. Olesen (05-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 05-05-01 23:07

On Sat, 05 May 2001 23:24:15 +0200, Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> wrote:


>Vorterod, uden tvivl.
>Den er en djævel, men den er flot. Sidste forår opdage jeg den 2
>stader i min have, fik desværre ikke gjort noget ved den dengang.

Kun to steder, så er du heldig. Hos mig er den næsten overalt.

>>Den anden type er højere, omkring 15 cm, med lilla blomster.
>
>Er bladene let behårede?
>Det kunne være en ærenpris. De spirer også frem alle steder lige nu.
>Her i haven er de det største af årets nye 'høst' af frøukrudt.

Ja, bladene er let behårede, men det er ikke Ærenpris. Den lærte jeg
at kende for et par år siden (også her gennem gruppen). Faktisk kan
jeg meget godt lide Ærenpris og den får lov til at vokse helt uhæmmet
i mit ene bed, rigtigt flot bunddække.
>
>>Jeg har smidt et billede op af begge typer på
>>http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm
>
>De kan desværre ikke ses Henvisningerne til billederne i
>html-dokumentet er forkerte (henviser til filer på din egen harddisk,
>ikke på nettet)

Hmmm, det er vist alt for længe siden jeg har rodet med html, det har
jeg ladet Vagn om, han er supergod til det
Men nu har jeg rettet det (tak for hintet) kan billederne ses nu?
http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm


>Jojo, 'Kend din fjende'. Ukrudtsplanter kan i det mindste fortælle
>noget om ens havejord. De forskellige planter har jo ikke samme krav
>til jorden.

Og hvad fortæller så Vorterod og den anden der (forhåbentligt nu?) kan
ses på billederne?

Min havejord er noget underligt noget. Det er en kolonihave der ligger
i Lersøparken. Det var faktisk oprindeligt en sø/mose men i
begyndelsen af 1900-tallet fandt man på at fylde søen op med en
losseplads og et lag jord og det blev så grundlag for området.

De første kolonihaveejere der boede der, skulle ikke mange spadestik
ned for at finde hele gamle sofaer m.m. Der er efterhånden heldigvis
væk, men indimellem dukker der sjove gamle ting op af jorden, gamle
store rustne nøgler, porcelænsdukkehoveder, m.m.

Nå, for at vende tilbage til jorden. Når jeg vander den, så siver
vandet hurtigt igennem som var det en si. Og selve jorden virker meget
grå og tager jeg den i hænderne og nuldrer den mellem fingrene, virker
den "livløs". Alligevel, så trives de forskellige planter dog rimeligt
i den, så jeg har ikke tænkt mig at gøre noget videre ved det. Det
kunne dog være sjovt at blive lidt klogere på jorden, så hvis Vorterod
og den der anden lilla ukrudtsplante kan fortælle noget, så lytter jeg
opmærksomt

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Preben Riis Sørensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 06-05-01 09:04

Den anden skulle være Rød Tvetand.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 09:26

On Sun, 6 May 2001 10:04:13 +0200, "Preben Riis Sørensen"
<preben@esenet.dk> wrote:

>Den anden skulle være Rød Tvetand.

Ja, det tror jeg du har helt ret i. Jeg fandt et billede på
http://www.lr.dk/planteinfo/pcp/167.html hvor den voksne plante ser ud
nøjagtig som de i min have.

Så er der kun en type ukrudt mere (foreløbig) som jeg skal have sat
navn på. Det er nogle lange strittejavertusser, omkring 15-20 cm høje,
med nogle meget små hvide blomster helt i toppen.

Jeg skal se om jeg kan få taget et billede af dem i dag, men I er
velkomne til at byde på noget inden da, I er jo rigtig gode til det


--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 09:29

Iøvrigt, nu da vi er ved det med ukrudtet, så fandt jeg i min søgning
en rigtig god side, ukrudsnøgle
http://www.lr.dk/planteinfo/pcp/ukrungl0.html

Desværre er der ikke så meget med. Er her nogen der kender til andre
tilsvarende sider på dansk?

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Mads Lie Jensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 06-05-01 19:31

On Sun, 06 May 2001 10:25:47 +0200, H. Olesen
<helle@fjernhavesiden.dk> wrote:

>Så er der kun en type ukrudt mere (foreløbig) som jeg skal have sat
>navn på. Det er nogle lange strittejavertusser, omkring 15-20 cm høje,
>med nogle meget små hvide blomster helt i toppen.

Det kunne måske være en springklap (hedder måske springknap). Den er
ikke så slem men den gror lystigt i alle mine potter, så den må trives
godt i gødet spagnumjord.

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 23:30

On Sun, 06 May 2001 20:31:20 +0200, Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> wrote:


>Det kunne måske være en springklap (hedder måske springknap). Den er
>ikke så slem men den gror lystigt i alle mine potter, så den må trives
>godt i gødet spagnumjord.

Springknap er det ikke. Den fandt jeg på nettet under dens latinske
navn Parietaria-erecta
http://berg.heim.at/almwiesen/410098/pages/Parietaria-erecta.htm

Springklap har jeg fundet jeg også fundet under navnet Cardamine
flexuosa. Den kaldes ganske vist Skov Springklap men det var det
nærmeste jeg kunne komme det
http://www.flogaus-faust.de/photo/cardflex.jpg

og den er det heller ikke. Den hos mig er meget mere ranglet og tynd i
stænglerne

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 19:33

On Sun, 06 May 2001 10:25:47 +0200, H. Olesen
<helle@fjernhavesiden.dk> wrote:


>Så er der kun en type ukrudt mere (foreløbig) som jeg skal have sat
>navn på. Det er nogle lange strittejavertusser, omkring 15-20 cm høje,
>med nogle meget små hvide blomster helt i toppen.

Så har jeg også fået taget billede af dem. Mht til højden, så er de
højere end først antaget, er nærmere omkring 25 cm høje.

Og så var der selvfølgelig en slag mere, som jeg gerne vil vide hvad
er. Disse planter er omkring 15 ck høje og når de kommer i blomst,
hvad de ikke er endnu, er det en bleggul blomst (såvidt jeg husker).
Jeg har lagt to billeder op af dem, et på afstand og så et nærbillede.

Billederne kan ses på http://www.havesiden.dk/ukrudt2.htm

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Mads Lie Jensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 06-05-01 20:42

On Sun, 06 May 2001 20:32:37 +0200, H. Olesen <helle@fjernesema.dk>
wrote:

>>Så er der kun en type ukrudt mere (foreløbig) som jeg skal have sat
>>navn på. Det er nogle lange strittejavertusser, omkring 15-20 cm høje,
>>med nogle meget små hvide blomster helt i toppen.
>
>Så har jeg også fået taget billede af dem. Mht til højden, så er de
>højere end først antaget, er nærmere omkring 25 cm høje.

Det ligner den jeg kalder for springklap. Men nu hvor jeg lige ville
undersøge sagen, viser det sig at en springklap har lyserøde blomster
og i øvrigt betegnes som sjælden her i landet.
Hvad det så er for en, har jeg ikke rigtigt kunne finde frem til.
Måske sandkarse, men min florabog siger at sandkarse især gror på
kalkrig jord, møns klint og lignende steder. Men hos mig gror de især
i spagnum, og selv ikke fuldgødet spagnum er specielt kalkholdigt.
Men den minder også om den som hedder Gåsemad, det tror jeg heller
ikke det er.

Til gengæld fandt jeg ud af at beskrivelserne i min spritnye florabog
(Flora i farver fra Politikens forlag) er minimale og ikke særlig
oplysende, ikke efter min smag i hvert fald. At planterne er inddelt
efter deres voksesteder (søer, skove, moser osv.) hjælper heller ikke
på sagen.

>Og så var der selvfølgelig en slag mere, som jeg gerne vil vide hvad
>er. Disse planter er omkring 15 ck høje og når de kommer i blomst,
>hvad de ikke er endnu, er det en bleggul blomst (såvidt jeg husker).
>Jeg har lagt to billeder op af dem, et på afstand og så et nærbillede.

Ukrudt og ukrudt... det ligner i mistænkelig grad en erantis. Om
efteråret når de kan købes som små tørre knolde er det til ret høje
priser, 15-25 kroner for 10-15 knolde.

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Poul Erik Jørgensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 06-05-01 22:36


"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> skrev i en meddelelse
news:4n9bftoel3cvac7q9ila1p2op2vbu6el2r@4ax.com...
> Måske sandkarse, men min florabog siger at sandkarse især gror på
> kalkrig jord, møns klint og lignende steder.

Hvad planten end hedder, så gror den i tonsvis her i Aalborg på yderst
kalkrig jord.

PEJ



H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 22:50

On Sun, 6 May 2001 23:35:32 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
<JR@aalborghus.dk> wrote:

>Hvad planten end hedder, så gror den i tonsvis her i Aalborg på yderst
>kalkrig jord.

Jeg tror næppe det kan være sandkarse (har dog ikke kunnet finde nogle
ordentlige billeder af den på nettet)

Men der står at Sandkarse er yderst sjælden og fredet. Og når der gror
tonsvis i Aalborg og der også er masser i min have, så kan det næppe
være den.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

H. Olesen (07-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 07-05-01 00:16

On Sun, 06 May 2001 21:41:46 +0200, Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> wrote:


>Ukrudt og ukrudt... det ligner i mistænkelig grad en erantis. Om
>efteråret når de kan købes som små tørre knolde er det til ret høje
>priser, 15-25 kroner for 10-15 knolde.

hmmm, nu er det så mange år diden jeg har set erantis, at jeg ikke kan
huske hvordan de ser ud. Så jeg gik igen på jagt på nettet og vil give
dig ret i at bladene ligner meget.

Men er erantis ikke meget mindre? Mine planter er omkring 15 cm høje.
Når jeg graver dem op er der en lille brun rund knold for enden på
størrelse med en stor ært.

Blomsterne ser i min hukommelse meget anderledes ud. Såvidt jeg husker
er de bleggule (ikke så stærkt gule som erantis) og så går blomsten
fra midten og ud som en slags tunger, måske en 8 stykker.

Blomsterne sidder dog meget svagt i min erindring, så indtil de kommer
frem så vi kan afgøre hvad det er, så skulle jeg måske gemme knoldene.
Hvis jeg kan få 1 kr for stykket, så står der for mange penge i min
have

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Jens Gade (07-05-2001)
Kommentar
Fra : Jens Gade


Dato : 07-05-01 16:53

On Mon, 07 May 2001 01:15:46 +0200, H. Olesen
<helle@fjernhavesiden.dk> wrote:

[...]
>Blomsterne sidder dog meget svagt i min erindring, så indtil de kommer
>frem så vi kan afgøre hvad det er, så skulle jeg måske gemme knoldene.
>Hvis jeg kan få 1 kr for stykket, så står der for mange penge i min
>have

Jeg synes bestemt de ligner Erantis. Men så har de blomstret for
længst, og vil snart visne.

--
Hilsen/regards
Jens Gade

H. Olesen (07-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 07-05-01 22:00

On Mon, 07 May 2001 17:52:47 +0200, Jens Gade <jens@gade.as> wrote:

>Jeg synes bestemt de ligner Erantis. Men så har de blomstret for
>længst, og vil snart visne.

Ja, I har ret, det er erantis.

Mens jeg i dag lå på alle fire og håndlugede vorterod, gik det op for
mig at Mads havde ret, da han foreslog erantis. Den blomstrer jo så
tidligt, at jeg aldrig har set den i blomst, da jeg ikke kommer i
kolonihaven på den tid af året. Og at planterne er så store skyldes
sikkert, at de har fået lov til at gro op op visne ned forholdsvis
uforstyrret i ca 25 år. Da jeg svagt i hukommelsen mindedes noget med
en bleggul blomst med tunger, så var det de visne blade jeg kunne
huske.

Og strittejavertus mysteriet er også opklaret. Det er Gåsemad. Det var
Astrid der klarede den. Men tak til alle for deltagelsen og jeres bud.
Selvom I ikke ramte rigtigt glædede det mig meget at I deltog og
forsøgte at hjælpe.

Og så en lille sjov historie fra kolonihaven i dag:
Da jeg kom gående ned ad havegangen faldt jeg i snak med en af
naboerne. Hun sagde, at de var ved at luge og de havde en masse af en
bestemt slags plante i hele haven. Hun trak så en op af jorden og
viste mig den og spurgte om jeg vidste hvad det var for en. Jeg
svarede prompte at det var Rød Tvetand, at den var et-årig og
formerede sig ved frø. Jeg tror hun blev ret imponeret, da hun sagde
at hun havde prøvet at slå den op mange steder, men havde kunnet finde
den.

Tihi, havde hun spurgt mig for to dage siden, så havde jeg ikke anet
det. Jubii for hus-og-have usenets bedste gruppe

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse


H. Olesen (07-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 07-05-01 22:19

On Sun, 06 May 2001 21:41:46 +0200, Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> wrote:

>Men den minder også om den som hedder Gåsemad, det tror jeg heller
>ikke det er.

Hov, dette forslag havde jeg ikke fået checket op på. Sikkert fordi du
selv skrev, at du ikke troede at det var den. Men det er det.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Erik Vang Nielsen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Erik Vang Nielsen


Dato : 06-05-01 21:09

Strittejavertusserne ligner Løgkarse (Alliaria petiolata).
Det er en fremragende 2-årig krydderurt inden de bliver for seje.

--
Erik Vang Nielsen
www.urtegartneriet.dk

"H. Olesen" <helle@fjernesema.dk> skrev i en meddelelse
news:3t5bft8s0p8nssgl4mum2a4dja4glv88d6@4ax.com...
> On Sun, 06 May 2001 10:25:47 +0200, H. Olesen
> <helle@fjernhavesiden.dk> wrote:
>
>
> >Så er der kun en type ukrudt mere (foreløbig) som jeg skal have sat
> >navn på. Det er nogle lange strittejavertusser, omkring 15-20 cm
høje,
> >med nogle meget små hvide blomster helt i toppen.
>
> Så har jeg også fået taget billede af dem. Mht til højden, så er de
> højere end først antaget, er nærmere omkring 25 cm høje.
>
> Og så var der selvfølgelig en slag mere, som jeg gerne vil vide hvad
> er. Disse planter er omkring 15 ck høje og når de kommer i blomst,
> hvad de ikke er endnu, er det en bleggul blomst (såvidt jeg husker).
> Jeg har lagt to billeder op af dem, et på afstand og så et nærbillede.
>
> Billederne kan ses på http://www.havesiden.dk/ukrudt2.htm
>
> --
> mange havehilsener
> Helle
> http://www.havesiden.dk
> Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse



H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 23:46

On Sun, 6 May 2001 22:08:53 +0200, "Erik Vang Nielsen"
<urtegart@vip.cybercity.dk> wrote:

>Strittejavertusserne ligner Løgkarse (Alliaria petiolata).
>Det er en fremragende 2-årig krydderurt inden de bliver for seje.

Godt forsøg, men den er det heller ikke. Mine har slet ikke de
hjerteformede blade http://tncweeds.ucdavis.edu/esadocs/allipeti.html

Hvis jeg får tid at komme i haven i morgen graver jeg en af planterne
op, så jeg kan fotografere den på nærmere hold.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse


Helle Skoett (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Helle Skoett


Dato : 06-05-01 17:28

Vorterod, som I siger den hedder, er også i min have. Jeg synes den er så
køn... Gør den nogen skade - kvæler andre blomster eller lignende?
Den står blandt erantis og vintergækker og ser forårsagtig ud.
Men det er måske dumt at lade den stå?
jordnær hilsen
helle s

H. Olesen <helle@fjernesema.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:o3j8ftc0aetm7g65pqfnvff7g00rh4755p@4ax.com...
> Der er to typer ukrudt, som jeg har rigtigt meget af i haven.
>
> Den ene type er lavtvoksende med gule blomster og har for enden af
> roden en masse små knolde.
> Det er den type, der absolut ikke skal i kompostbunken, medmindre jeg
> da vil have haven fuld næste år, når jeg bruger komposten.
>
> Den anden type er højere, omkring 15 cm, med lilla blomster.
>
> Jeg har smidt et billede op af begge typer på
> http://www.havesiden.dk/ukrudt.htm
>
> Er her nogen der kan fortælle mig hvad det er?
> Jeg har en skør idé, at når jeg kender navnet, så er de lettere at
> have med at gøre, når man kender fjendens navn, så er han ikke så slem
>
>
> --
> mange havehilsener
> Helle
> http://www.havesiden.dk
> Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse



Poul Erik Jørgensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jørgensen


Dato : 06-05-01 18:53


"Helle Skoett" <Helle.Skoett@bt.dk> skrev i en meddelelse
news:3af57b96$0$5732$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> Vorterod, som I siger den hedder, er også i min have. Jeg synes den er så
> køn... Gør den nogen skade - kvæler andre blomster eller lignende?
> Den står blandt erantis og vintergækker og ser forårsagtig ud.
> Men det er måske dumt at lade den stå?

Den gør ikke skade og er faktisk køn (det er mælkebøtter og skvalderkål
også), men lader du den stå, har du pludselig millioner - og så kommer du
aldrig af med den.

PEJ



Mads Lie Jensen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 06-05-01 19:36

On Sun, 6 May 2001 19:52:42 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
<JR@aalborghus.dk> wrote:

>> Men det er måske dumt at lade den stå?
>
>Den gør ikke skade og er faktisk køn (det er mælkebøtter og skvalderkål
>også), men lader du den stå, har du pludselig millioner - og så kommer du
>aldrig af med den.

Men kan man arrangere det sådan at der på alle sider af stedet hvor
den står, er klippet græs, så kan den holdes 'på plads'. Men den vil
jo nok stadig så sig selv en del, men er man lidt varsom når man luger
og lige graver dem op i stedet for bare at hakke toppen af, så kan det
godt gå alligevel.

Den visner ned tidligt på sommeren, jeg vil tro man kan kombinere den
med nogle hosta-planter og få et helt pænt (og nemt) bed ud af det. På
eget ansvar i øvrigt

--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

H. Olesen (06-05-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 06-05-01 20:00

On Sun, 6 May 2001 19:52:42 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
<JR@aalborghus.dk> wrote:

>
>"Helle Skoett" <Helle.Skoett@bt.dk> skrev i en meddelelse
>news:3af57b96$0$5732$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
>> Vorterod, som I siger den hedder, er også i min have.
>
>Den gør ikke skade og er faktisk køn (det er mælkebøtter og skvalderkål
>også), men lader du den stå, har du pludselig millioner - og så kommer du
>aldrig af med den.

Vil du se hvor galt det kan gå, så kig på et hjørne af min have på
http://www.havesiden.dk/vorterod.htm og dette er bare et lille udsnit.
Det fortsætter mange, mange meter til hver side.

Jeg tror at grunden til at det er gået så galt i år er, at forrige år
brugte jeg bare et skuffejern mod vorteroden, dvs. at planterne nok
bare blev kappet over og de små knolde forblev i jorden. Og sidste år
kom jeg for sent i gang i haven. Så sent at de fleste planter allerede
var væk, så med to år uden megen bekæmpelse, er de gået grassat i år.
Så nu går jeg til den med lugningen. Håndluger hver eneste plante.
Sørger for at komme godt dybt ned under den, så jeg får knoldene med.



Og så lige en sidste ting til Helle: Dine svar i tråden starter med Sv
hvilket gør at mange ikke kan se dit indlæg. Jeg opdagede det kun
fordi Poul Erik havde quoted dig. Jeg vil igen opfordre alle til at få
ændret deres svar, så de starter med Re: så vi alle kan læse dem. Det
kan kun være til fordel for alle, incl. den der skriver indlæg, for
man skiver dem vel for at der er nogen der skal læse dem?

På følgende side kan du se hvordan du ændrer det
http://www.whitehat.dk/oe/svtilre.html

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408634
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste