---

Efter 10 års ægteskab, er sexlivet forsvundet - og kærligheden brænder på
vågeblus.
De sidste 6 år har vi stort set ikke haft et sexliv, og vi har begge
skylden.
Min kone har altid haft meget svært ved at udtrykke sine inderste følelser,
og slippe kontrollen, hvilket blandt andet har givet udtryk i, at hun har
standset et samleje, hvis kun skulle ske at være på vej mod en orgasme.

Sex har altid skullet ske i soveværelset ved sengetid...når det var blevet
mørkt, og hun har aldrig givet udtryk for lyst.

Efter nogle år, følte jeg vores sexliv var så tomt, at jeg hellere ville
undvære, end at skulle tilfredsstille mig selv på hende - hvor hun bare
stillede sig til rådighed.

Jeg er ked af, at dette måske bliver enden på vores ægteskab, da vi har
børn der er kernen i mit liv.

Jeg syntes bare jeg ville dele mine følelser med andre, og måske er der
nogen, der har været i en lignende situation, eller har nogle gode råd.

---

Hejsan

Hvis alt er prøvet har du 2 muligheder, enten bliver du og lever uden sex
eller også afslutter du det ægteskab....

Hårdt og kontant, det med en elskerinde ude i byen duer ikke.

Sidder selv nu efter 10 år i samme situation og glæder mig til at skulle
starte et nyt liv, Finde en som elsker at elske og måske oven i købet selv
tager initativ til samvær...


Manse

---

"Manse" <11kili@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:40dee284$0$23872$14726298@news.sunsite.dk...
> Hejsan
>
> Hvis alt er prøvet har du 2 muligheder, enten bliver du og lever uden sex
> eller også afslutter du det ægteskab....

Eller parterapi..

>
> Hårdt og kontant, det med en elskerinde ude i byen duer ikke.
>
> Sidder selv nu efter 10 år i samme situation og glæder mig til at skulle
> starte et nyt liv, Finde en som elsker at elske og måske oven i købet selv
> tager initativ til samvær...

Græsset er altid grønnere..

Husk på hvor meget du har delt med din kone gennem 10 år..
Det tager igen 10 år at komme så langt med en ny kone, og det er slet ikke
sikkert at du når at dele 10 år med en ny.

Mænd bliver "rastløse" omkring de 40...

---

Hejsan

Hvis alt er prøvet har du 2 muligheder, enten bliver du og lever uden sex
eller også afslutter du det ægteskab....

Eller parterapi..
Hårdt og kontant, det med en elskerinde ude i byen duer ikke.

Sidder selv nu efter 10 år i samme situation og glæder mig til at skulle
starte et nyt liv, Finde en som elsker at elske og måske oven i købet selv
tager initativ til samvær...

Græsset er altid grønnere..

Sandt nok, men når alt er prøvet, og kun skænderierne er tilbage, så hellere
være single, og tro på noget bedre dukker op, istedet for at være en zoombie
i et forhold.



Husk på hvor meget du har delt med din kone gennem 10 år..
Det tager igen 10 år at komme så langt med en ny kone, og det er slet ikke
sikkert at du når at dele 10 år med en ny.

Næe, men hellere 5 kanon år med een istedet for 20 år med en kedelig kone.

Mænd bliver "rastløse" omkring de 40...

Ja for fan, og med en kone uden fantasi og impati, gør det ikke bedre...

---

"Manse" <11kili@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:40dfd470$0$23876$14726298@news.sunsite.dk...

> Eller parterapi..
> Hårdt og kontant, det med en elskerinde ude i byen duer ikke.

Parterapi kan vel også gøre ondt værre, da kvinder generelt er bedre end
mænd til terapi, hvor der skal sættes ord på følelser. Desuden giver det
ingen garanti for ændringer, da det vil afhænge af en positiv indstilling,
som tilsyneladende ikke eksisterer hos ægtefællen.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:40dfe2da$0$270$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Parterapi kan vel også gøre ondt værre, da kvinder generelt er bedre end
> mænd til terapi, hvor der skal sættes ord på følelser. Desuden giver det
> ingen garanti for ændringer, da det vil afhænge af en positiv indstilling,
> som tilsyneladende ikke eksisterer hos ægtefællen.

Parterapi er bestemt ikke nogen "mirakel-kur". Men hvis begge parter er
positivt indstillede, så kan man nå langt med sig selv og sit parforhold.
Det handler ikke om at "vinde" en duel om ord. En god terapeut vil hjælpe
til med at begge parter får udtrykt sig.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en meddelelse
news:cbpqgu$2mhc$1@news.cybercity.dk...

> Parterapi er bestemt ikke nogen "mirakel-kur". Men hvis begge parter er
> positivt indstillede, så kan man nå langt med sig selv og sit parforhold.

Det er nok rigtigt, men det tilfælde, vi diskuterer i denne tråd, virker
konen ikke særlig positivt indstillet.

> Det handler ikke om at "vinde" en duel om ord.

Det afhænger nu meget af de to parters indstilling.

> En god terapeut vil hjælpe
> til med at begge parter får udtrykt sig.

Det har ikke meget med mit forbehold at gøre. En velformuleret part kan nemt
få den anden part til at fremstå som en selvoptaget egoist, der ikke skal
tages hensyn til. Det kan være en såkaldt overlevelsesstrategi for at undgå
noget værre såsom at blive konfronteret med sine egne fortrængte dæmoner.

Når begge parter udtrykker sig, bliver deres forskellige formuleringsevner
endda meget tydelige, og det bliver endnu lettere at udnævne den ene part
som dum og egoistisk. Når det er sex, der er på dagsordenen, kan den kendte
beskrivelse af sex som en primitiv drift udnyttes til at få den ene part til
at fremstå som primitiv i modsætning til den anden part, som tilsyneladende
har hævet sig over dette primitive stade i sin udviking. Hvis den ene part
kan leve uden sex, burde det vel også være muligt for den anden part. I
hvert fald kan det ikke være den udviklede parts ansvar, at den anden part
stadig ønsker at følge sine primitive drifter - vel?

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > Parterapi er bestemt ikke nogen "mirakel-kur". Men hvis begge parter er
> > positivt indstillede, så kan man nå langt med sig selv og sit
parforhold.
>
> Det er nok rigtigt, men det tilfælde, vi diskuterer i denne tråd, virker
> konen ikke særlig positivt indstillet.

Nu har vi jo også kun hørt historien fra en side :)

> > Det handler ikke om at "vinde" en duel om ord.
>
> Det afhænger nu meget af de to parters indstilling.

Ja, men det er jo netop det terapeuten skal arbejde med.

> > En god terapeut vil hjælpe
> > til med at begge parter får udtrykt sig.
>
> Det har ikke meget med mit forbehold at gøre. En velformuleret part kan
nemt
> få den anden part til at fremstå som en selvoptaget egoist, der ikke skal
> tages hensyn til. Det kan være en såkaldt overlevelsesstrategi for at
undgå
> noget værre såsom at blive konfronteret med sine egne fortrængte dæmoner.

Og det har terapeuten nok set i 99% af alle tilfælde.

> Når begge parter udtrykker sig, bliver deres forskellige formuleringsevner
> endda meget tydelige, og det bliver endnu lettere at udnævne den ene part
> som dum og egoistisk.

Parterapi handler ikke om at sidde og skændes.
Parterapi handler om at lære at kommunikere bedre med hinanden.

> Når det er sex, der er på dagsordenen, kan den kendte
> beskrivelse af sex som en primitiv drift udnyttes til at få den ene part
til
> at fremstå som primitiv i modsætning til den anden part, som
tilsyneladende
> har hævet sig over dette primitive stade i sin udviking.

Jeg tror du taler om den virkelige verden, og ikke bag lukkede døre hos en
terapeut.

> Hvis den ene part
> kan leve uden sex, burde det vel også være muligt for den anden part. I
> hvert fald kan det ikke være den udviklede parts ansvar, at den anden part
> stadig ønsker at følge sine primitive drifter - vel?

At kunne leve uden sex, er ikke det samme som at ville leve uden sex.
Jeg er ret sikker på at begge parter som regel gerne vil have sex, men ikke
er oplagte pga. dagens stridigheder.

Og alt det kan en dygtig terapeut vha. spørgeteknikker komme til livs.

---

"ThomasB" <tb_fjern@2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:40e14516$0$268$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Ja, men det er jo netop det terapeuten skal arbejde med.

Terapeuten kan ikke udrette mirakler, men er meget afhængig af klienternes
indstilling.

> Og det har terapeuten nok set i 99% af alle tilfælde.

Ja, men det gør ikke terapeutens arbejde lettere.

> Parterapi handler ikke om at sidde og skændes.
> Parterapi handler om at lære at kommunikere bedre med hinanden.

Det kræver stadig en positiv indstilling fra begge parter. Et alternativ til
et skænderi, hvor man direkte udstiller sin negative indstilling, kan være
at dreje samtale i den ønskede retning og påpege den anden parts mangler
over for terapeuten.

> Jeg tror du taler om den virkelige verden, og ikke bag lukkede døre hos en
> terapeut.

Måske, men jeg har også meget erfaring med psykoterapi, herunder fra grupper
med flere kvinder, som gerne ville snakke om deres negative holdninger til
deres mænd.

> At kunne leve uden sex, er ikke det samme som at ville leve uden sex.
> Jeg er ret sikker på at begge parter som regel gerne vil have sex, men
ikke
> er oplagte pga. dagens stridigheder.

Det er jeg ikke så sikker på. Hvis begge parter var indstillet på sex, var
der vel ingen problemer med at føre det ud i livet. Måske kan modstanden mod
sex skyldes et ønske om magt ved at fratage den anden part muligheden for at
opfyldt et stærkt behov, eller det kan skyldes dårlige erfaringer med sex. I
så fald kan risikoen ved at blive afsløret være for stor. En anden mulighed
kan vel også være, at partneren føler et udefinerbart ubehag ved at dyrke
sex med sin partner. I så fald kan det være næsten umuligt at forbedre
situationen, fordi det er umuligt at definere præcis, hvad der er galt.

> Og alt det kan en dygtig terapeut vha. spørgeteknikker komme til livs.

Eller forstærke konflikterne ved at få nogle dæmoner frem i lyset, som den
part, der har dæmonerne, for alt i verden ikke vil have frem i lyset.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > Ja, men det er jo netop det terapeuten skal arbejde med.
>
> Terapeuten kan ikke udrette mirakler, men er meget afhængig af klienternes
> indstilling.

Men hvis de begge dukker op, så er der vel håb...

>
> > Og det har terapeuten nok set i 99% af alle tilfælde.
>
> Ja, men det gør ikke terapeutens arbejde lettere.

Nej, men det er jo hans job.
Folk med et lykkeligt ægteskab søger nok ikke hjælp hos en parterapeut.
Den største grund til knas i parforholdet, er fordi komminukationen er
dårlig, og det kan terapeuten godt gøre noget ved, ved at analysere
forskellige situationer sammen med paret.


> > Parterapi handler ikke om at sidde og skændes.
> > Parterapi handler om at lære at kommunikere bedre med hinanden.
>
> Det kræver stadig en positiv indstilling fra begge parter. Et alternativ
til
> et skænderi, hvor man direkte udstiller sin negative indstilling, kan være
> at dreje samtale i den ønskede retning og påpege den anden parts mangler
> over for terapeuten.

Terapeuten vil bede dem tale til hinanden i stedet for til terapeuten.
Derved kan terapeuten hurtigt fornemme hvem der er den dominerende, og tage
højde for det.

> > Jeg tror du taler om den virkelige verden, og ikke bag lukkede døre hos
en
> > terapeut.
>
> Måske, men jeg har også meget erfaring med psykoterapi, herunder fra
grupper
> med flere kvinder, som gerne ville snakke om deres negative holdninger til
> deres mænd.

Ja, men så har terapeuten garanteret gennemskuet at den negative holdning,
kan være en projektion :)
Eller måske kan kvinden godt lide sin "offerrolle"?

> > At kunne leve uden sex, er ikke det samme som at ville leve uden sex.
> > Jeg er ret sikker på at begge parter som regel gerne vil have sex, men
> ikke
> > er oplagte pga. dagens stridigheder.
>
> Det er jeg ikke så sikker på. Hvis begge parter var indstillet på sex, var
> der vel ingen problemer med at føre det ud i livet.

Det er ikke så firkantet.
Det kræver et vist mentalt overskud at have sex.
Og har man tidligere på dagen talt f.eks i telefon, og aftalt en fræk aften,
så kan der komme det midste i vejen. Irritation over at hun skal tage
opvasken, vaske tøj mv. (eller han)

> Måske kan modstanden mod
> sex skyldes et ønske om magt ved at fratage den anden part muligheden for
at
> opfyldt et stærkt behov, eller det kan skyldes dårlige erfaringer med sex.

Nogle kvinder bruger deres mands sexlyst til at få magt - og det sgu noget
møg.
For så bliver sex nærmest en pligt for kvinden. Du har taget opvasken, du
får sex - og ikke fordi hun har lyst.
Der er bl.a sådan nogle ting man lærer at takle hos en terapeut..

> I
> så fald kan risikoen ved at blive afsløret være for stor. En anden
mulighed
> kan vel også være, at partneren føler et udefinerbart ubehag ved at dyrke
> sex med sin partner. I så fald kan det være næsten umuligt at forbedre
> situationen, fordi det er umuligt at definere præcis, hvad der er galt.

Det ubehag er så kommet gennem mange år, for ubehaget var der vel ikke til
at starte med.
Og det må være muligt at genfinde sin lyst igen.

> > Og alt det kan en dygtig terapeut vha. spørgeteknikker komme til livs.
>
> Eller forstærke konflikterne ved at få nogle dæmoner frem i lyset, som den
> part, der har dæmonerne, for alt i verden ikke vil have frem i lyset.

En terapeut prøver ikke at give den ene skylden, men siger f.eks.:
"Det ville være meget bedre, hvis du i stedet for at sige, tag nu den
opvask, sagde skal vi ikke tage opvasken".
Det er som regel småting der er galt i kommunikationen, ikke store dæmoner.

---

"ThomasB" <tb_fjern@2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:40e1754a$0$203$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> En terapeut prøver ikke at give den ene skylden,

Nej, det klarer parterne vel glimrende selv.

> Det er som regel småting der er galt i kommunikationen, ikke store
dæmoner.

Store dæmoner kan også gemme sig i de småting, som skaber problemer for
kommunikationen.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Manse" <11kili@sol.dk> skrev i en meddelelse
>>> Hvis alt er prøvet har du 2 muligheder, enten bliver du og lever uden
sex
>>> eller også afslutter du det ægteskab....
>
>> Eller parterapi..
> Hårdt og kontant, det med en elskerinde ude i byen duer ikke.

Nej, det duer ikke..
Men det gør parterapi for de fleste..

>>> Sidder selv nu efter 10 år i samme situation og glæder mig til at skulle
>>> starte et nyt liv, Finde en som elsker at elske og måske oven i købet
selv
>>> tager initativ til samvær...
>
>> Græsset er altid grønnere..
>
> Sandt nok, men når alt er prøvet, og kun skænderierne er tilbage, så
hellere
> være single, og tro på noget bedre dukker op, istedet for at være en
zoombie
> i et forhold.

Det har en gang fungeret, hvorfor gør det ikke længere det?
Er 10 år ikke værd at prøve at rete op på?


>> Husk på hvor meget du har delt med din kone gennem 10 år..
>> Det tager igen 10 år at komme så langt med en ny kone, og det er slet
ikke
>> sikkert at du når at dele 10 år med en ny.
>
> Næe, men hellere 5 kanon år med een istedet for 20 år med en kedelig kone.

Ja, det er da klart, men manden der har en kedelig kone i 20 år, er selv ude
om det.
Hvis man altid forventer at altid kommer af sig selv, så når man ikke langt.
Parforhold er hårdt arbejde, indtil det kører af sig selv.
Det drejer sig om at GIVE og være god til at MODTAGE.

>> Mænd bliver "rastløse" omkring de 40...
>
> Ja for fan, og med en kone uden fantasi og impati, gør det ikke bedre...

Hvorfor har hun ingen fantasi og empati?
Hvad har DU gjort for at hun skal have fantasi og empati?

Har du fortalt i tide, hvad du godt kunne tænke dig?
Hvor forventer du dig at et parforhold?


Gider du citere efter disse vejledninger:
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html?

Mvh T

---

"PAX" <pax@nosex.invalid> wrote in message
news:Xns9515A1A36BFDBpaxnosexinvalid@62.243.74.163...
>
>
>
> Efter 10 års ægteskab, er sexlivet forsvundet - og kærligheden brænder på
> vågeblus.
> De sidste 6 år har vi stort set ikke haft et sexliv, og vi har begge
> skylden.
> Min kone har altid haft meget svært ved at udtrykke sine inderste
følelser,
> og slippe kontrollen, hvilket blandt andet har givet udtryk i, at hun har
> standset et samleje, hvis kun skulle ske at være på vej mod en orgasme.
>
> Sex har altid skullet ske i soveværelset ved sengetid...når det var blevet
> mørkt, og hun har aldrig givet udtryk for lyst.
>
> Efter nogle år, følte jeg vores sexliv var så tomt, at jeg hellere ville
> undvære, end at skulle tilfredsstille mig selv på hende - hvor hun bare
> stillede sig til rådighed.
>
> Jeg er ked af, at dette måske bliver enden på vores ægteskab, da vi har
> børn der er kernen i mit liv.
>
> Jeg syntes bare jeg ville dele mine følelser med andre, og måske er der
> nogen, der har været i en lignende situation, eller har nogle gode råd.
>

Nu findes jo ikke noget der er nemmere end at rådgive andre. Jeg har selv et
forlist ægteskab bag mig, hvor sex var " en by i Rusland" de sidste 5-6 år
af ægteskabet.
Men lad mig komme med mine erfaringer, måske de kan hjælpe lidt.

Det første er at, mangel på sex i samlivet med ens kone/kæreste er
selvforstærkende. Jo længere tid der går uden sex, desto sværere bliver det
at puste liv i det igen.

Jeg tror at hvis man vil sætte gang i hjulene igen, er det sidste man skal
gøre netop at have sex. Det bliver nemlig meget hurtigt en forkrampet
fiasko. Er der ikke mange der kan nikke genkendende til situationen :god mad
og rødvin, sexet lingerie til tøsen, for nu skal der sex på bordet. Den
slags planlagt sex er døden i et forhold hvor man i forvejen lider under
manglen af samme.

Jeg tror at det der skal til er at, finde lysten til hinanden igen. Der
findes ikke noget mere lækkert end en god gang massage og så er det at man
skal love hinanden ikke at forlange mere end netop massagen.
Denne kropslige berøring, pirrer og påvirker lysten. Gør det i en periode og
når man så endelige giver los, så er fonøjelsen desto så meget større.
Med lidt held, så vil dette kunne kick-starte sex livet.

Uden at kunne være sikker, tror jeg at årsagen til at der så mange kvinder
der ikke får det optimale ud af sex, værende orgasme, er blokeringer. Når
disse kvinder derudover så har en partner der har en forståelse af forspil
som at dreje på brystvorterne som var de i færd med at finde DR på radioen,
kan man ikke undre sig over at der er kvinder der ikke har fornøjelse i
sexlivet.

Prøv at arbejde med hendes G-punkt. Jeg ved at der er mange der synes det er
en gang op-reklameret fup. Men jeg ved af personlig erfaring at det punkt
kan virke, så hvorfor ikke prøve. Husk at hun skal "tisse af" før du gør
det. Der er en del kvinder der ejakulerer når g-punktet stimuleres. Jeg tror
at kvinder med problemer netop har opbygget en blokering fordi de
ejakulerede og følte sig beskidte ved det, da det var som at tisse. så hvis
din kone lige får tisset af, kan hun slappe mere af når du har hende under
behandling.

Det var sådan set hvad jeg kunne byde på her og nu.
Held og lykke

Allan

---

"PAX" <pax@nosex.invalid> wrote in message
news:Xns9515A1A36BFDBpaxnosexinvalid@62.243.74.163...

> Efter 10 års ægteskab, er sexlivet forsvundet

[snip]

> Jeg er ked af, at dette måske bliver enden på vores ægteskab, da vi har
> børn der er kernen i mit liv.
>
> Jeg syntes bare jeg ville dele mine følelser med andre, og måske er der
> nogen, der har været i en lignende situation, eller har nogle gode råd.

Hej PAX,

Velkommen i denne meget store klub. På medlemmernes vegne (!) håber jeg du
må føle dig godt tilpas, sålænge du befinder dig iblandt os!

Spøg til side; dine ord er som sagt med mine egen mund - og mange andres
ligeså.

Men hvorfor skulle det blive enden på jeres ægteskab? Vil du kassere ti års
samliv? Hvis jeres samliv iøvrigt er godt, så kan du jo bare se i øjnene, at
man kan ikke få opfyldt *alle* sine ønsker.

Jeg har ikke nogle gode råd; men jeg har - efter mange års forgæves
forsøg(!) - indset at jeg kan ikke lave om på min kone. Jeg har mere eller
mindre valgt side nu, efter at have været i meget tvivl i meget lang tid, at
et sexfrit ægteskab med kvinden jeg elsker er bedre end et singleliv uden.

Men så kommer tvivlen op i mig: Skal jeg virkeligt finde mig i det? Men det
er ikke min egen stemme, og jeg vælger så at se bort fra den.

Håber at du finder den rette vej for dig.

-Michael.

---

Hej allesammen, og tak for de mange svar.

Én ting er påfaldende - ikke et eneste svar fra kvinderne i gruppen...

Jeg vil hellere undvære sex, end jeg vil undvære mine børn - alt kan vel
blive en vane, ikke

Pax

---

"PAX" <pax@nosex.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns9516EFFDBB675paxnosexinvalid@62.243.74.163...

> Én ting er påfaldende - ikke et eneste svar fra kvinderne i gruppen...

Nå ja jeg tror nu ikke de kvinder der skriver her føler sig truffet
Det er ihvertfald mit indtryk at de er bevidste om deres eget sexliv og
ønsker og måske derfor "får hvad de skal ha"

> Jeg vil hellere undvære sex, end jeg vil undvære mine børn - alt kan vel
> blive en vane, ikke

Jeg kan godt forstå at du har svært ved at undvære dine børn, men for mig at
se må det sgu være meget svært at leve uden sex med sin kone/kæreste

Jeg kan måske forstå situationen hvis ens kone blev meget syg og derfor ikke
var istand til at dyrke sex. I sådan en situation mener jeg at det er ens
"pligt" at udholde situationen.

Men hvis det drejer sig om at hun bare ikke ønsker at have sex mere, ja så
må jeg indrømme at det vil være svært at forestille sig at der går særlig
lang tid inden forholdet er slut.
Jeg mener at sex er en så vigtig del af mit liv og parforhold at jeg ikke
kan forstå at man vil blive i sådan et forhold.
Al nærheden og intimiteten går da fløjten. Tænk på et gammelt ægtepar der
sover i hver sit soveværelse, det er da ikke et ordentligt liv.
Men hvad ved jeg ? Måske er jeg bare heldig at være gift med en dejlig pige
som jeg har kendt i 23 år, og hvor vi begge har udviklet vores liv (også
sexliv) og forholdet i en positiv retning i alle årene.

hilsen Jan

---

"Jan Hansen" <jahans@yahoo.com> wrote in message
news:40e0984a$0$128$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Men hvad ved jeg ? Måske er jeg bare heldig at være gift med en dejlig
pige
> som jeg har kendt i 23 år, og hvor vi begge har udviklet vores liv (også
> sexliv) og forholdet i en positiv retning i alle årene.

Endelig en positiv beretning

Jeg synes det er misundelsesværdigt! God vind til dig og dine nærmeste...

-Michael.

---

"Jan Hansen" <jahans@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> > Jeg vil hellere undvære sex, end jeg vil undvære mine børn - alt kan vel
> > blive en vane, ikke
>
> Jeg kan godt forstå at du har svært ved at undvære dine børn, men for mig
at
> se må det sgu være meget svært at leve uden sex med sin kone/kæreste

Man kan jo også lave ægteskabet om til venskab, hvor man bor sammen.

> Jeg kan måske forstå situationen hvis ens kone blev meget syg og derfor
ikke
> var istand til at dyrke sex. I sådan en situation mener jeg at det er ens
> "pligt" at udholde situationen.

Ja, det er klart. I medgang og modgang :)

> Men hvis det drejer sig om at hun bare ikke ønsker at have sex mere, ja så
> må jeg indrømme at det vil være svært at forestille sig at der går særlig
> lang tid inden forholdet er slut.
> Jeg mener at sex er en så vigtig del af mit liv og parforhold at jeg ikke
> kan forstå at man vil blive i sådan et forhold.

Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor man ikke kan tale sig
tilrette, enten ved selv at tale sammen, eller gennem en terapeut.

> Al nærheden og intimiteten går da fløjten. Tænk på et gammelt ægtepar der
> sover i hver sit soveværelse, det er da ikke et ordentligt liv.

Mange parterapeuter anbefaler faktisk at man har hver sin seng, i hvert sit
rum, hver sin økonomi mv.

> Men hvad ved jeg ? Måske er jeg bare heldig at være gift med en dejlig
pige
> som jeg har kendt i 23 år, og hvor vi begge har udviklet vores liv (også
> sexliv) og forholdet i en positiv retning i alle årene.

Det er da dejligt at høre, ind i mellem alle disse skrækhistorier :)

---

"ThomasB" <tb_fjern@2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:40e1463b$0$203$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>
> > Al nærheden og intimiteten går da fløjten. Tænk på et gammelt ægtepar
der
> > sover i hver sit soveværelse, det er da ikke et ordentligt liv.
>
> Mange parterapeuter anbefaler faktisk at man har hver sin seng, i hvert
sit
> rum, hver sin økonomi mv.

Det kan bestemt anbefales. Jeg har været lykkeligt gift i 37 år og nyder at
kunne snorke/prutte/snakke i søvne uden at være bange for at genere min
ægteviv. Og at elske, når vi er veloplagte i stedet for om aftenen, når vi
er ved at falde i søvn.

Per V.

---

"PAX" <pax@nosex.invalid> wrote in message
news:Xns9516EFFDBB675paxnosexinvalid@62.243.74.163...
>
> Hej allesammen, og tak for de mange svar.
>
> Én ting er påfaldende - ikke et eneste svar fra kvinderne i gruppen...

Tja, jeg holder mig ude af diskussionen, da jeg er ude af stand til at
relatere til den. Det ligger i min helt grundliggende holdning til sex, at
folk bør have lov til at udfolde deres sexliv som de vil, så længe det kun
involverer frivillige voksne deltagere. Jeg kan forestille mig, at jeres
manglende sexliv sikkert er et tegn på mange andre problemer (ellers ville I
begge se det som et problem, der skulle løses i fællesskab), men hvis ikke I
kan eller vil løse problemet i fællesskab, så mener jeg, at du burde være i
din ret at opsøge sex andre steder - det ville om ikke andet lette presset
på jer begge. Man kan ikke både forlange seksuelt troskab og nægte sin
partner sex.

- Corax

---

"Corax" <amina@blazingangles-nospam.com> wrote in message
news:40e11907$0$221$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Man kan ikke både forlange seksuelt troskab og nægte sin
> partner sex.

Dén påstand vil jeg godt tillade mig at betvivle. Man kan forlange troskab,
men man kan ikke "kræve" sex. Vi lever ikke i Victoria-tiden ("Spred benene
og tænk på Dronningen") mere. Det er altså min holdning. Jeg tror mennesker
er ret forskellige, også på dette punkt.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> wrote in message
news:cbr7cr$t8r$1@news.cybercity.dk...
>
> "Corax" <amina@blazingangles-nospam.com> wrote in message
> news:40e11907$0$221$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Man kan ikke både forlange seksuelt troskab og nægte sin
> > partner sex.
>
> Dén påstand vil jeg godt tillade mig at betvivle. Man kan forlange
troskab,
> men man kan ikke "kræve" sex. Vi lever ikke i Victoria-tiden ("Spred
benene
> og tænk på Dronningen") mere. Det er altså min holdning. Jeg tror
mennesker
> er ret forskellige, også på dette punkt.

Min pointe er ikke, at folk skal tvinges til sex - den ide er mig meget
fjern. Min pointe er, at hvis ikke ens partner har lyst til sex, så må
partneren acceptere, at man evt. tilfredsstiller sine sexuelle behov uden
partnerens deltagelse. Folk kan ikke altid have ens behov, men de kan vælge
at give hinanden frihed.

- Corax

---

"PAX" <pax@nosex.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns9516EFFDBB675paxnosexinvalid@62.243.74.163...
>
> Hej allesammen, og tak for de mange svar.
>
> Én ting er påfaldende - ikke et eneste svar fra kvinderne i gruppen...

Jamen det må vi så gøre noget ved


> Jeg vil hellere undvære sex, end jeg vil undvære mine børn - alt kan vel
blive en vane, ikke

Pax

Jeg er slet ikke sikker på, om jeg forstår dit problem rigtigt....ret mig
hvis jeg tager fejl, men umiddelbart lyder det som om, at du har sagt stop
for den form for sexliv, som i altid har haft? - At hun ikke deltager som
sådan og ikke tager initiativ? På mig virker det som om, hun ikke lader sig
selv nyde det. (...tror det er det, psykologer kalder en følelsesmæssig
blokering?)
Har det altid været sådan? For hvis det har, så vidste du det jo allerede,
da i giftede jer???
Eller skete der noget i den evt. periode, hvor aktiviteten i sexlivet
dalede?
Børn, arbejde, rengøring, vasketøj, madlavning mm kan tage en stor del af
energien, hvis i ikke hjælper hinanden.

Det magiske ord kan være opmærksomhed i hverdagen og at i husker at vise
hinanden, at i stadig er glade for hinanden.
I sidste uge blev jeg "bortført" af min mand på vores bryllupsdag og han
have lavet en picnic med champagne, roser, jordbær med chokolade og hele
"pivtøjet". Se, det er noget kvinder elsker og man kan faktisk leve længe på
at få nogle romantiske og hyggelige oplevelser sammen

Men igen...så er det svært at give gode råd til dig, for dit indlæg antyder,
at hverken sexliv eller kærligheden findes i jeres ægteskab?
Det eneste gode råd jeg kan give er, at i må prøve at finde hinanden igen -
hvad nød i at gøre sammen, da i mødtes? Gør det igen! Hvad var det ved
hinanden, i faldt for osv. Se om ikke, det stadig findes hos genparten.

Din kones "tillukkethed" mht. følelser osv. ved jeg næsten ikke, hvad jeg
kan svare til. - Andet end at du vel også vidste det, da i blev gift?
Har du prøvet at tale med hende om det? Hvis ikke hun vil det, er der vel
ikke så meget at gøre. Men forslaget om parterapi kunne være jeres løsning,
da det modsat flertallet, virker til at være dig, der har nemmest ved at
åbne dig op.

At din kone har afbrudt samlejer før en orgasme....jeg kan kun sige:
Damn...hun ved ikke, hvad hun går glip af!

Jeg håber i finder ud af det og ikke kun bliver sammen pga. børnene...de
kloge siger, at børn ofte lider mere under det, end at forældre i et
kærlighedsløst forhold bliver sammen

Mange hilsner fra Dorthe

---

Hej Pax

> Efter 10 års ægteskab, er sexlivet forsvundet - og kærligheden
> brænder på vågeblus.

Ikke så godt.

> De sidste 6 år har vi stort set ikke haft et sexliv, og vi har begge
> skylden.

Ikke så godt.

Det er altid nemt at være bagklog, men der skulle nok være sket noget
tidligere, men jeg ved også, at der skal være en vilje fra begge parter.
Alligevel forstår jeg ikke, hvorfor så mange negligerer deres sexliv. At
børnene har det godt, at økonomien har det godt, at man spiser fornuftigt og
dyrker motion osv. har man ingen problemer med at prioritere. Sexlivet er
"ikke så vigtigt" er holdningen ofte. "Det er bare en _periode_". Og hvis
den ene (typisk manden) brokker sig, så er han bare liderlig eller
overvurderer betydningen af at dyrke sex og undervurderer betydningen af et
velfungerende familieliv, selvom de to ting i den grad hænger sammen.

Til det kan jeg kun sige: Man finder ud af hvor vigtig sex, når den ikke er
der. Det behøver ikke fylde det store i samlivet, men det kan fylde meget,
hvis det ikke er tilstede.

> Min kone har altid haft meget svært ved at udtrykke sine inderste
> følelser, og slippe kontrollen, hvilket blandt andet har givet udtryk
> i, at hun har standset et samleje, hvis kun skulle ske at være på vej
> mod en orgasme.

Det er jo nok der skoen trykker. Det kan være et stort problem. At komme
over den forhindring kan være næsten umuligt, men gevinsten er altså
tilsvarende stor. Jeg kan kun undre mig over, hvorfor nogle kan sætte sig et
mål, der hedder at tabe x kilo, få en uddannelse, et arbejde, nogle børn,
kvitte smøgerne og andet i den dur. Men ikke tage fat i sit sexualitet.

Det er selvfølgelig et mere intimt område og mere følsomt, men i betragtning
af, at man skal leve i ca. 70 år. Så forstår jeg ikke, at man kan leve med,
at de år (det liv) skal være uden sex eller man ligefrem foretrækker det
uden "det besvær", når det giver så meget igen.

Bare der dog blev brugt lige så meget energi på at få en velfungerende
sexualitet, som nogle bruger på fx behandling for barnløshed.

Det er ingen skam at gå til fx terapeut. Det kan gøres for 500 i timen og
det kunne jo være man lærte noget om sig selv i samme åndedrag. Nogen gange
er det ikke meget der skal til. En psykolog jeg kender havde et par i
terapi. Da de kom var de som hund og kat. Anden gang gik det lidt bedre.
Tredie gang åbnede manden bildøren for konen og fjerde gang tilsidst gik de
derfra hånd i hånd.

Det er selvfølgelig en solstrålehistorie, men man har da alt at vinde og
intet at tabe, hvis man ellers lige sluger en kamel eller to. Jeg skal
ærligt indrømme, at de kan være svære at få ned, men i betragtning af hvor
meget andet man kaster penge efter på lykke og fromme, dameblade,
selvrealiserimgsprojekter eller hvad har vi, så bør en terapeut, da ligge
lige for.

> Sex har altid skullet ske i soveværelset ved sengetid...når det var
> blevet mørkt, og hun har aldrig givet udtryk for lyst.

Det er et andet problem. Lysten skal være gensidig og ikke trækkes op og den
skal ikke dækkes til og foregå i dølgsmål. Hellere ikke midt på
rådhuspladsen, men man bør skabe et fortroligt rum, hvor den får plads og
hæmningerne og andet får lov til at falde og man kan koncentrere sig om
hinanden. Der er vel noget, der i sin tid var tiltrækkende ved både
ham/hende og det er formodentlig stadig, men det skal gives et rum, både
fysisk og mentalt.

> Efter nogle år, følte jeg vores sexliv var så tomt, at jeg hellere
> ville undvære, end at skulle tilfredsstille mig selv på hende - hvor
> hun bare stillede sig til rådighed.

Ja, det sucks. Man siger, at selv dårlig sex er ok, men der er grænser.

> Jeg er ked af, at dette måske bliver enden på vores ægteskab, da vi
> har børn der er kernen i mit liv.

Ja, men at bilde sig ind at det ikke påvirker børnene er noget pladder. Børn
er ultrasensitive. Det er s'gu næsten uhyggeligt, når man oplever det og
læser lidt forskning om det. Et AWACS-radarfly ville være misundeligt. Børn
spejler sig i alle sindstemninger som forældrene måtte have. Specielt når de
er små, hvor det er det det eneste de kan. Så hvis der er en sko der
trykker, så ved de det, men de ved ikke hvorfor.

> Jeg syntes bare jeg ville dele mine følelser med andre, og måske er
> der nogen, der har været i en lignende situation, eller har nogle
> gode råd.

Jeg har vist ikke givet så mange gode råd. Men jeg de fleste kender
situationen (eller en der ligner) og jeg mener i hvert fald, at man kan gøre
mange ting, i stedet for at lade stå til. Der er konstruktive måder at gribe
det an på, men det skal komme fra jer selv. Begge to.

Med venlig hilsen

Mark

---

"Mark Thomas Gazel" <markgazel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cbud16$bl6$1@news.net.uni-c.dk...

> Det er jo nok der skoen trykker. Det kan være et stort problem. At komme
> over den forhindring kan være næsten umuligt, men gevinsten er altså
> tilsvarende stor. Jeg kan kun undre mig over, hvorfor nogle kan sætte sig
et
> mål, der hedder at tabe x kilo, få en uddannelse, et arbejde, nogle børn,
> kvitte smøgerne og andet i den dur. Men ikke tage fat i sit sexualitet.

Ja, det er underligt. Når du stiller det op på den måde, ser det for mig
mest ud, som om der er mest prestige ved at give afkald på nydelse.

Det ligner noget, vi har diskuteret i en anden tråd, hvor vi diskuterede
fedme.

> Det er selvfølgelig et mere intimt område og mere følsomt,

Og da det er sjovt og dejligt, kan det umuligt være sundt...

Med venlig hilsen
Børge

---

Hej Børge

>> Det er jo nok der skoen trykker. Det kan være et stort problem. At
>> komme over den forhindring kan være næsten umuligt, men gevinsten er
>> altså tilsvarende stor. Jeg kan kun undre mig over, hvorfor nogle
>> kan sætte sig et mål, der hedder at tabe x kilo, få en uddannelse,
>> et arbejde, nogle børn, kvitte smøgerne og andet i den dur. Men ikke
>> tage fat i sit sexualitet.
>
> Ja, det er underligt. Når du stiller det op på den måde, ser det for
> mig mest ud, som om der er mest prestige ved at give afkald på
> nydelse.

Du får, vanen tro, vendt tingene på hovedet

Det handler ikke om prestige. Kvinder kan da nægte sex og bruge det som et
magtmiddel, men hvem er det lige de narrer i sidste ende.

Hvis man føler sig aseksuel, så er det da et oplagt magtmiddel at bruge (der
er jo ikke noget at tabe ved det), men øh er det ikke lidt ærgerligt, at
være aseksuel.

> Det ligner noget, vi har diskuteret i en anden tråd, hvor vi
> diskuterede fedme.
>
>> Det er selvfølgelig et mere intimt område og mere følsomt,
>
> Og da det er sjovt og dejligt, kan det umuligt være sundt...

Jo, meget. Stort set alle undersøgelser, viser at folk der dyrkes sex
regelmæssigt er sundere, gladere og lever længere.

Seneste undersøgelse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem et aktivt
sexliv og gode karakterer i skolen.


--
Med venlig hilsen

Mark
************************************************
Did I disappoint you
Or leave a bad taste in your mouth
You act like you never had love
And you want me to go without

---

"Mark Thomas Gazel" <markgazel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cbv1g5$i0m$1@news.net.uni-c.dk...

> Du får, vanen tro, vendt tingene på hovedet

Det tror jeg ikke.

> Det handler ikke om prestige. Kvinder kan da nægte sex og bruge det som et
> magtmiddel, men hvem er det lige de narrer i sidste ende.

Enig, men det var jo ikke det, du undrede dig over. Du undrede dig over, at
der var nogle, der havde mål om vægttab, rygestop o.s.v., mens ingen havde
mål om bedre sexliv. Det fik mig til at tænke, at vægttab handler om mindre
god mad, rygestop handler om fravalg af den nydelse, nikotin giver,
uddannelse og job handler om hårdt arbejde o.s.v. Alle de mål, du nævnte som
acceptable mål, indebærer at noget nydelse erstattes af noget ubehag. Selv
børn kræver afgivelse af frihed.

> Jo, meget. Stort set alle undersøgelser, viser at folk der dyrkes sex
> regelmæssigt er sundere, gladere og lever længere.

Det er da en underlig grund til at fravælge seksuel nydelse.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <cbv1g5$i0m$1@news.net.uni-c.dk>, markgazel@hotmail.com
says...
> Jo, meget. Stort set alle undersøgelser, viser at folk der dyrkes sex
> regelmæssigt er sundere, gladere og lever længere.
>
> Seneste undersøgelse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem et aktivt
> sexliv og gode karakterer i skolen.

Og omvendt, folk uden sex begår selvmord tidligere?

---

Jeg kender til det, efter 10 års "normalt" ægteskab, fortalte hun mig at hun
havde været
Udsat for incest, og farmand gik hele vejen, det dumme svin, og så gik det
ellers ned af bakke
Med sex, samtidig med terapi, indlæggelse på psy. afd. Osv.
Sex forbinder hun med skam, skyld, overgreb, mishandling, også selv om det
bare er mig,
Efter 16 år er det ved at være slut, hun vil være fri for en mand der minder
hende om at hun skal stå til rådighed, at kunne låse døren om natten. Vi
elsker hinanden, men sex delen er fyldt med alt muligt negativt, og jeg kan
ikke undvære sex eller min kone, så det føles som at blive revet midt over,
så der er kun håbet tilbage, om at det vil normalisere sig på et eller andet
plan. ( vi har børn )

Ud fra det du skriver, ville jeg, hvis jeg var i dit sted, sponsorere
spykologisk hjælp til hende,
Ikke for at du kan få sex, men så hun kan finde ud af hvorfor hun har det
sådan, og hvis hun finder ud af det, så lære at leve med at det er i orden
at sige nej eller ja til sex. Lur mig om ikke du lader en bemærkning falde
en gang i mellem, at nu skal hun tage sig sammen ? det virker stik modsat !!

Du skriver at hun har svært ved at udtrykke følelser, det kunne der være en
god grund til, måske ikke det min kone har været udsat for, men noget andet,
som ikke tåler dagen lys, = spykologhjælp

Det gør mig glad at se min kone vokse, sig glad, og fri og prøve at leve med
det, men det gør ondt at
Det er mig og mine børn det går ud over, alt er så fulde af modsætninger.
Lad dig ikke skærme af min historie, jeg går ud fra at du elsker din kone,
og vil hende det bedste, koste hvad det vil.
Held og lykke

Mvh abc

---

hej ABC

Det behøver ikke ende der - din kone KAN hjælpes. Vil du vide hvordan så
kontakt mig på mail ved at erstatte spam med jomfru.

Kærlige hilsner
J¤mfruen) ~ clairvoyant healer