/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
smart sand-orme-pumpe
Fra : Jan B


Dato : 26-06-04 18:31

Har nogen en god ide til,hvordan det anstrengende sandormegraveri kan
gøres lettere ? Jan B

 
 
Leif (26-06-2004)
Kommentar
Fra : Leif


Dato : 26-06-04 21:42

I min ungdom - i alderen 8 og 16 år gravede jeg en masse sandorm, da jeg var
bosat på Fanø og det var vores måde at tjene
lommepenge på. Daglig var vi unger afsted og tit var det mellem 4 og 6 timer
der blev gravet i. Typisk fulgte vi tidevandet på
vej ud og tilbage ind igen. Uanset om det var højlys dag eller tidlig
morgen, bare op kl. 3. og afsted. Året rundt - jeg siger jer:
Det kunne være en forban... kold omgang om vinteren når vandets temperatur
var lav. Den ene hånd er jo der nede mellerm
sand, vand og orm hele tiden. Hvordan det ser ud med denne beskæftigelse i
dag 40 år efter, ved jeg ikke.

Udbyttet lå typisk omkring 1-2 litermål i timen. Vi blev aflønnet efter
rumfang. Sidste pris husker jeg til 19kr / liter for
orm, hvor sandet var siet fra. Dette foregik nede ved vandkanten med et
opvaskefad med en masse huller - lidt ala den måde
guldgraverne vasker guld på.

De orm vi gravede, solgte vi til en orme-eksportør, og de blev sendt levende
rundt i det ganske land og også til både Nordtyskland,
Sverige & Norge. En del blev kogt og saltet. Efter nedfrysning kunne de
holde sig længe.
Var dog knap så gode at fiske med. Men så vidt jeg husker var fiskene dog
ikke så kræsne dengang.

Mange gange blev dette emne med maskiner taget op - aldrig kom der et
(økonomisk) brugbart apparat ud af disse tanker. Husk
på at ormene ligger 30-40cm nede i sandet.

Så der er faktisk ikke andet en at tage havegreben med ud på vaderne og
grave!

MEN der er en ting der gør livet lettere:

Lige over selve grebens "tænder" monterede vi et ekstra håndtag - ala det
der sidder øverst på skaftet. Vi kaldte det en "krykke":

Bedste forklaret er det et stykke fladstål, 3-5mm x 30-40mm bukket til et
"U", således at det kan holde
en rundt håndtag i mellem "u-et" og med et par huller, så en alm. bøjle fra
en clamp (bruges til at samle rør
med- f.eks. ved samlingen af udstødningrør / - potter) kan gå udenom skaftet
og holde krykken på plads

Disse krykker kan muligvis stadig købes hos Fiskars-Lysbro ( er der en ældre
medarbejder at træffe kan
vedkommende sikkert nok huske dem). Den jeg selv har på min havegreb er fra
'83.

Skal man grave meget er det en fordel at købe en greb med lange tænder, så
når man lettere ned til ormene!

Selve gravearbejdet foregik således:

Når man har fundet et stykke tørlagt område med en masse "orme-tuer" - bedst
forklaret som et rektangel,
graves en rende i en af de korte ender. Denne rende bruges så som start af
en ny rende vinkelret herpå i
den lange retning. Op til tværrenden og starte en ny lang rende, mens man
står nede i den første langsgående rende.
Sandet kastes så op til venstre ( og her kommer så fysioterapueten ind og
siger: Næh næh over til højre af hensyn til
ryggen. Og ja vi døjer nok med en dårlig ryg, de fleste af os fra dengang),
men det er lettere at kaste til venstre og samle
ormene op med venstre hånd, når greben er sæt ned til næste grabfuld. Sådan
fortsætter man med renderne, mens sandet
vendes ned iden foregående rende, ormene opsamles og til sidst er der kun
en enkelt rende synligt.

Når der ikke er flere orm på dette stykke startes der bare på næste.

Udover orm får man både en øm (træt) ryg samt i starten en masse vabler. Og
tillige en pæn portion muskler.

Tit blev der bidt en orm eller to over - Engang imellem også spist en
enkelt. Det var bare det store nummer
når de der fine københavnere kom og ville købe orm af os. Så var der pæne
penge at tjene og når de var gået
kunne man jo lige kaste op og ellers drikke en sodavand. Vi havde penge nok.

Det var vist en helt anden historie der kom frem her, men underlig som den
ene ting tager den anden.

Med nostalgisk hilsen, Leif

"Jan B" <janogbodil@mail.tele.dk> wrote in message
news:2afffde9.0406260930.291995fd@posting.google.com...
> Har nogen en god ide til,hvordan det anstrengende sandormegraveri kan
> gøres lettere ? Jan B



Aske (27-06-2004)
Kommentar
Fra : Aske


Dato : 27-06-04 13:56

Tak for historien Leif det var spændende læsning.
Sandormepumpe til husbehov, køb en svupper og sæt et kosteskaft på, og så
kan du have ungernes fiskenet i den anden hånd. sæt svupperen over en tue og
pump, efter 5 -6 pumpeslag kommer sandormen op og så kan du snuppe den med
nettet, det virker --------(
hilsen aske
"Leif" <Drlykkes@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:40dddea8$0$258$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> I min ungdom - i alderen 8 og 16 år gravede jeg en masse sandorm, da jeg
var
> bosat på Fanø og det var vores måde at tjene
> lommepenge på. Daglig var vi unger afsted og tit var det mellem 4 og 6
timer
> der blev gravet i. Typisk fulgte vi tidevandet på
> vej ud og tilbage ind igen. Uanset om det var højlys dag eller tidlig
> morgen, bare op kl. 3. og afsted. Året rundt - jeg siger jer:
> Det kunne være en forban... kold omgang om vinteren når vandets
temperatur
> var lav. Den ene hånd er jo der nede mellerm
> sand, vand og orm hele tiden. Hvordan det ser ud med denne beskæftigelse
i
> dag 40 år efter, ved jeg ikke.
>
> Udbyttet lå typisk omkring 1-2 litermål i timen. Vi blev aflønnet efter
> rumfang. Sidste pris husker jeg til 19kr / liter for
> orm, hvor sandet var siet fra. Dette foregik nede ved vandkanten med et
> opvaskefad med en masse huller - lidt ala den måde
> guldgraverne vasker guld på.
>
> De orm vi gravede, solgte vi til en orme-eksportør, og de blev sendt
levende
> rundt i det ganske land og også til både Nordtyskland,
> Sverige & Norge. En del blev kogt og saltet. Efter nedfrysning kunne de
> holde sig længe.
> Var dog knap så gode at fiske med. Men så vidt jeg husker var fiskene
dog
> ikke så kræsne dengang.
>
> Mange gange blev dette emne med maskiner taget op - aldrig kom der et
> (økonomisk) brugbart apparat ud af disse tanker. Husk
> på at ormene ligger 30-40cm nede i sandet.
>
> Så der er faktisk ikke andet en at tage havegreben med ud på vaderne og
> grave!
>
> MEN der er en ting der gør livet lettere:
>
> Lige over selve grebens "tænder" monterede vi et ekstra håndtag - ala
det
> der sidder øverst på skaftet. Vi kaldte det en "krykke":
>
> Bedste forklaret er det et stykke fladstål, 3-5mm x 30-40mm bukket til
et
> "U", således at det kan holde
> en rundt håndtag i mellem "u-et" og med et par huller, så en alm. bøjle
fra
> en clamp (bruges til at samle rør
> med- f.eks. ved samlingen af udstødningrør / - potter) kan gå udenom
skaftet
> og holde krykken på plads
>
> Disse krykker kan muligvis stadig købes hos Fiskars-Lysbro ( er der en
ældre
> medarbejder at træffe kan
> vedkommende sikkert nok huske dem). Den jeg selv har på min havegreb er
fra
> '83.
>
> Skal man grave meget er det en fordel at købe en greb med lange tænder,

> når man lettere ned til ormene!
>
> Selve gravearbejdet foregik således:
>
> Når man har fundet et stykke tørlagt område med en masse "orme-tuer" -
bedst
> forklaret som et rektangel,
> graves en rende i en af de korte ender. Denne rende bruges så som start
af
> en ny rende vinkelret herpå i
> den lange retning. Op til tværrenden og starte en ny lang rende, mens
man
> står nede i den første langsgående rende.
> Sandet kastes så op til venstre ( og her kommer så fysioterapueten ind
og
> siger: Næh næh over til højre af hensyn til
> ryggen. Og ja vi døjer nok med en dårlig ryg, de fleste af os fra
dengang),
> men det er lettere at kaste til venstre og samle
> ormene op med venstre hånd, når greben er sæt ned til næste grabfuld.
Sådan
> fortsætter man med renderne, mens sandet
> vendes ned iden foregående rende, ormene opsamles og til sidst er der
kun
> en enkelt rende synligt.
>
> Når der ikke er flere orm på dette stykke startes der bare på næste.
>
> Udover orm får man både en øm (træt) ryg samt i starten en masse vabler.
Og
> tillige en pæn portion muskler.
>
> Tit blev der bidt en orm eller to over - Engang imellem også spist en
> enkelt. Det var bare det store nummer
> når de der fine københavnere kom og ville købe orm af os. Så var der
pæne
> penge at tjene og når de var gået
> kunne man jo lige kaste op og ellers drikke en sodavand. Vi havde penge
nok.
>
> Det var vist en helt anden historie der kom frem her, men underlig som
den
> ene ting tager den anden.
>
> Med nostalgisk hilsen, Leif
>
> "Jan B" <janogbodil@mail.tele.dk> wrote in message
> news:2afffde9.0406260930.291995fd@posting.google.com...
> > Har nogen en god ide til,hvordan det anstrengende sandormegraveri kan
> > gøres lettere ? Jan B
>
>



Thorkil Jensen (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Thorkil Jensen


Dato : 07-07-04 22:00

Jeg kan kun nikke genkendende til Leif's sandormehistorie. Vi gjorde det på
fuldstændig samme måde i Agger - ved Thyborøn Kanal - og kan kun give ham
ret i, at det var et anstrengende arbejde for nogle knægte, men det var jo
den måde vi kunne tjene lidt lommepenge. Jeg solgte dem selv videre ved
vejen til lystfiskere - det var den gang der var fisk nok helt inde ved
kysten. De sidste år jeg "arbejdede" i sandorm, tog jeg dem med båd og
påhængsmotor. Jeg lavede et lille trawl men en masse blysynk for neden.
Startede med 8 mm garn og posen var glat tobisgarn. Det foregik på den måde
at jeg sejlede ud til sandbankerne, hvor ormene var. Vanddybden skulle være,
så der kun lige var vand under skruen. Jeg smed så et anker, og mens jeg
stod ved siden af båden, firede jeg netopså stille på ankertrodsen, så
påhængsmotoren spulede en masse sand op, som samtidig blev spulet ind i
trawlet. Alt afhængig af hvor mange snegle og muslinger der var i sandet,
trawlede jeg 10 til 20 meter - det tager ikke mange minutter, og så op i en
kasse i båden med indholdet, hvor jeg så sorterede ormene fra, og der kunne
være lige fra 25 til 300 stk i sådan et træk. Det var så med at finde
steder, hvor der var færrest snegle, og jeg husker et sted ud mod en dyb
rende, hvor strømmen aflejrede sand - der var mange orm og overhovedet ingen
snegle, så når jeg løftede op, var det udelukkende orm. Jeg husker en gang,
hvor jeg havde ca 1400 orm på ca 10 minutter - det var helt fantastisk.Men
da vi var meget afhængige af vanddybden, fik vi - os der tog orm på denne
måde - lavet specielle stativer der blev monteret bag på båden, og så kunne
vi sænke motoren op og ned alt afhængig af om det var lav eller højvande.

Så fat mod hvis I har båd og påhængsmotor, så er muligheden tilstede.

mvh. Thorkil



Jens Bruun (26-06-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 26-06-04 21:39

"Jan B" <janogbodil@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:2afffde9.0406260930.291995fd@posting.google.com...

> Har nogen en god ide til,hvordan det anstrengende sandormegraveri kan
> gøres lettere ?

Øh, ja. Kig på min signatur og du kan måske være heldig helt at slippe for
at grave selv.

--
-Jens B.

www.agnsiden.dk - Min online guide til levende agn



Torben Bjørgheim Abi~ (27-06-2004)
Kommentar
Fra : Torben Bjørgheim Abi~


Dato : 27-06-04 20:50

scripsit "Jens Bruun"
> > Har nogen en god ide til,hvordan det anstrengende sandormegraveri kan
> > gøres lettere ?
> Øh, ja. Kig på min signatur og du kan måske være heldig helt at slippe for
> at grave selv.

Du kunne måske supplere med Leifs fremragende beretning og dermed gøre
www.agnsiden.dk endnu bedre?

vh/Torben



Jens Bruun (30-06-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 30-06-04 20:34

"Torben Bjørgheim Abilgaard" <toa@fjernezbt.dk> skrev i en meddelelse
news:40df24fa$0$309$4d4eb98e@news.dk.uu.net...

> Du kunne måske supplere med Leifs fremragende beretning og dermed gøre
> www.agnsiden.dk endnu bedre?

Ja, især hvis nogen (Leif?) gad lave selve teksten, så skulle jeg gerne
lægge den ind. Misforstå mig ikke; jeg er meget lydhør overfor forslag til
ændringer/forbedringer, men jeg driver sitet 100% ikke-kommercielt og i min
fritid, så jeg ser meget gerne, at andre hjælper bare lidt til, hvis jeg
skal lægge yderligere til. Jeg skal nok vedligeholde adressedatabasen (på
baggrund af jeres info, selvfølgelig), men ville blive meget glad, om andre
gad supplere med yderligere nyttig information, som jeg med stor glæde vil
gøre tilgængeligt online.

--
-Jens B.

www.agnsiden.dk - Min online guide til levende agn



Leif (01-07-2004)
Kommentar
Fra : Leif


Dato : 01-07-04 20:29

Ikke nogen utænkelig opgave, men da vi i familien pusler med egen
hjemmeside, kommer det nok med her.
Jeg har ikke noget mod at det til den tid klippes til agnsiden.dk, men lad
os nu lige få det op at køre.
Det bliver vist arbejde i det stormfulde & våde efterår.

Jeg skal give besked når vi bliver klar med dette afsnit.

God sommer og knæk & bræk.

Leif
Der også lige skal bruge ferien på en masse golf.
___,
\o
|
/ \
.


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:40e315ae$0$23876$14726298@news.sunsite.dk...
> "Torben Bjørgheim Abilgaard" <toa@fjernezbt.dk> skrev i en meddelelse
> news:40df24fa$0$309$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
>
> > Du kunne måske supplere med Leifs fremragende beretning og dermed gøre
> > www.agnsiden.dk endnu bedre?
>
> Ja, især hvis nogen (Leif?) gad lave selve teksten, så skulle jeg gerne
> lægge den ind. Misforstå mig ikke; jeg er meget lydhør overfor forslag til
> ændringer/forbedringer, men jeg driver sitet 100% ikke-kommercielt og i
min
> fritid, så jeg ser meget gerne, at andre hjælper bare lidt til, hvis jeg
> skal lægge yderligere til. Jeg skal nok vedligeholde adressedatabasen (på
> baggrund af jeres info, selvfølgelig), men ville blive meget glad, om
andre
> gad supplere med yderligere nyttig information, som jeg med stor glæde vil
> gøre tilgængeligt online.
>
> --
> -Jens B.
>
> www.agnsiden.dk - Min online guide til levende agn
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste