Hej Sven
Sven wrote:
> Jeg roder med en lille web-butik, og jeg vil gerne teste at den også virker
> i Opera og Mozilla, men kan jeg godt have begge browsere installeret på
> samme tid i samme windowsXP install?
Du kan sagtens have Opera og Mozilla installeret samtidig med Internet
Explorer. Og det er nok de vigtigste at teste med udover Internet Explorer.
> Er der evt andre browsere jeg bør teste med?
Safari til Mac er nok ikke nogen dårlig idé, Konqueror til Linux er
anden mulighed. De to browsere er i øvrigt relateret, og viser ofte
sider ens. Hvis ikke du har adgang til en Mac eller Linux-maskine, så
kan du evt. installere Linux på din maskine _ved siden af_ din XP
installation. Alle moderne Linux-distributioner kan finde ud af at
installere det så du vælger imellem at køre Windows eller Linux når du
booterdin PC. En anden mulighed er at bruge en Linux-distribution som
booter direkte fra CDROM-drevet (F.eks. Knoppix). Endelig kan du få et
statisk billede af hvordan dine sider ser ud i Safari på Mac med
følgende webtjeneste:
http://www.danvine.com/icapture/
Men selvfølgelig fortæller det ikke rigtig meget om interaktiviteten på
siden også fungerer rigtigt.
Men hvis det fungerer i IE, Mozilla og Opera, og HTML og CSS koden
desuden også validerer nogenlunde, så skulle det med stor sandsynlighed
virke i de fleste browsere.
Mvh. Stig
www.rockland.dk