Vi var på Kreta i 2001.
Vi var også inde hos Blue Adventures Diving.
Vores oplevelse af dem var, at det var utroligt dyrt, og vi kunne ikke få
rigtig nogen besked om hvor man dykkede på hvilke tidspunkter og dermed
hvornår man kunne komme i hulerne ved Kalathas Beach. Ingen tvivl om at de
var professionelle - de kunne absolut leve af det - vi var bare ikke
interesserede i at komme til at dykke på Lazzaretta på 7 meters dybde og
kigge på nogle enkelte fisk på max 5 centimeter.
Vi ledte efter andre dykkercentre og kunne kun finde nogle der var lukkede.
På vej op gennem "hovedgaden" fra den Venezianske havn til bus/taxa
holdepladsen faldt vi over et rejse/tur bureau som også reklamerede med
dykning. Vi var umiddelbart ikke begejstrede for at købe dykning når vi ikke
kunne se dykkercentret an. Sælgeren talte dog godt for sin sag. Prisen var
langt lavere end hos Blue Adventure. Vi skulle kun betale et depositum, som
skulle dække bureauets honorar og så skulle vi betale et mindre beløb for at
have vores børn med.
Vi blev samlet op af en turistbus ud for vores hotel dagen efter og kørt ud
til Kalathas Beach. Herude var der En eller to containere med udstyr og et
over dækket område. Her blev vi delt op i tre grupper, dem der skulle have
prøvedyk og dem der skulle dykke og der skulle have kursus. Her dukkede så
vores lokale bistroejere op - danskere - de var i gang med uddannelse til
divemastere på "centret" Vi blev briefet og fik det udstyr vi skulle bruge -
Vi havde det meste med hjemmefra, så jeg kan ikke sige noget om kvaliteten
af udstyret.
Fra stranden vadede vi ud til en lille overdækket båd og sejlede ud til en
grotte og dykkede. Børnene sejlede med og var ombord på båden mens vi
dykkede. Efter dykket nød vi livet på stranden og fik lidt at spise på
strandcafeen. Vi dykkede så andet dyk i en anden grotte.
Efter dykkene skulle vi så afregne resten. Prisen var ikke udregnet korrekt
og jeg forklarede at jeg også skulle betale for børnene. Det grinede de
højlydt af lavede sjov om ham som havde solgt os turen. Vi betalte ikke for
børnene.
Centres ejer var en mand på midt i 40´erne og han havde flere forskellige
instruktører/divemastere. Han tog selv med de uddannede dykkere. Han var
meget inspirerende selvom at det sikkert var 50. gang han var der det år!
Alle virkede meget kompetente og rutinerede i at afvikle dykningen.
Centret vi dykkede med hed Fun Dive og kan helt sikkert anbefales. Thomas
har måske hørt om den.
Vi er i hvert fald glade for at vi ikke betalte en formue for at ligge en
halv dag ud for Lazzaretta på en turbåd hvor drikkevarerne sikkert også
havde været til opskruede priser.
Generelt er dykningen ikke så spændende omkring Chania. efter hvad jeg har
kunnet finde på nettet ser det ud til at være bedre på sydkysten og i den
østlige ende af øen.
Mvh
Michael
"J.B." <batmandenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40cf0bde$0$3112$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Hej!
>
> Jeg har selv dykket med Hania Paradise Dive Center
http://www.haniadive.com/
> Det var ganske "okay" men ikke noget sensationelt.
> De har dygtige svenske instruktører, styr på sikkerheden, er billige og så
> kører/henter de gratis i bus (inden for rimelig afstand). Desuden har de
> specielle aftaler med Star Tours hvis du rejser med dem..
> Alt i alt: hvis du alligevel er i Hania-området er det et fint sted.
>
> Se også deres galleri
http://www.haniadive.com/_Pic/index.htm
>
>
> "creta diving" på google.com give 8400 resultater så det er bare om at
komme
> igang :0)
>
> / Jon
>
>
> > Jeg har netop bestilt ferie til Kreta og vil lige høre om der er nogen,
> > som har erfaring eller gode råd mht. dykning fra denne ø. Kan ikke
> > rigtig finde noget på nettet..
> >
> > /Morten
>
>