Med tanke på fx Grosbøll og Tjalve:
I gamle dage var der på Bakken en sortsnakker ved navn Professor Labri. Han
havde oven i købet fået kongelig tilladelse til at kalde sig professor. En
senere arvtager var Professor Tribini, også han var et ekvilibristisk
ævlehovede, men vist nok ganske morsom at høre på. Så forvrøvlede de end var
tjente de da deres penge på ærlig vis - de udgav sig nemlig ikke for mere
end de just var, nemlig vrøvlehoveder, og enhver var tydeligvis klar over
det komiske i at de begge kaldte sig professorer!
De ærede professorer Labri og Tribini er gået al kødets gang, men man
fristes til at tro at vrøvletraditionen holdes i hævd. I dag kalder
sortsnakkere og ævlehoveder sig dog ikke længere kun professor, men en ofte
benyttet stillingsbetegnelse er teolog og præst!
Der er imidlertid noget der gør hele forestillingen ganske tragisk, og det
er at nutidens sortsnakkere og vrøvlehoveder ikke bare optræder i omrejsende
cirkus og forlystelsesparker, men i ramme alvor ønsker deres ævl og sortsnak
taget helt alvorlig, og endog ønsker (nej kræver, og får) fyrstelige gager
og faste stillinger for deres vrøvl.
Mvh
Jørgen V
|