Hej.
Jeg vil gerne tabe mig, og har i dag fået bogen South Beach Diæt bogen. Jeg
har læst en del i den, men kosten virker lidt vel "amerikansk" på mig,
jordnøddesmør, næsyen intet om rugbrød/fuldkornsbrød o.lign. Alligevel, hvis
den nu virker, vil jeg give den et forsøg.
I den som i andre kostvejledninger, står der en del om, hvornår man skal
spise hvad, og at det er om eftermiddagen og om aftenen (efter aftenmåltid
og inden sengetid) det er sværest at holde sig fra "forbuden frugt". Da jeg
arbejder fast om natten, kan disse tider ikke rigtig bruges til noget. Jeg
spiser ikke mine måltider i samme rækkefølge, dvs et stort "aftenmåltid" 3-5
timer inden sengetid.
Jeg spiser (meget lidt) "morgenmad" omkring kl 14:30, alm. aftensmad sammen
med familien omkring kl 18, "frokost" ca kl 22:30, madpakke ca kl 1 og kl
4:30, samt lidt omkring kl 6:30 inden sengetid. Disse sovevaner holdes også
over weekender, så det er kun i længere ferier, at jeg sover anderledes
(forkert for mig, rigtigt for de fleste andre)
Jeg holdt op med at ryge for ca 6 år siden, og de 15 kilo der kom på, er
aldrig forsvundet igen. Har gået til diætist, hvor der forsvandt ca 3 kilo,
men selvom jeg stadig lever fedtfattigt, er de kommet på igen over de sidste
2 år. Hvis jeg skal følge South Beach-bogen, findes der så et godt råd eller
en "omregningstabel" så jeg nogenlunde kan beregne hvornår jeg skal spise de
forskellige måltider? Jeg er villig til at rykke alt pånær aftensmaden
sammen med familien.
--
Mvh
Sven
|