/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Den udødelige sjæl - del 5 - Sammenhæng og~
Fra : Andreas Falck


Dato : 02-05-01 10:48

Denne artikel bør læses i sammenhæng med de 4 øvrige i denne serie om
den udødelige sjæl.

Det er allerede flere gange blevet nævnt at læren om den udødelige
sjæl er en hedensk overlevering og ikke er en bibelsk idé. På
opstandelsens morgen skal Gud give alle de frelste udødelighed, men
myten om en af kroppen uafhængig og fri eksisterende og bevidst
"sjæl", tilhører afgudsreligionerne.

Der er enkelte der har peget på at en sådan forståelse synes at komme
på kant med visse skriftsteder i Bibelen. Med romerkirkens
dogme-briller og ideologi, kan måske nok nogle bibelvers komme til at
virke problematiske. Men er vi villige til at lade Bibelen forklare og
tolke sig selv, opdager vi hurtigt at disse "såkaldte vanskelige
tekster" alligevel lader sig forstå i harmoni med det syn vi her
argumenterer for værende bibelsk.

SAMMENHÆNG GIVER MENING
Personer, der i hverdagen arbejder med lederudvikling eller er
beskæftiget med "headhunting" af kompetancepersoner, ved at der ofte
benyttes forskellige tests, der kan fremvise specielle egenskaber
eller holdninger, som en potentiel arbejdsgiver ønsker at blive
informeret om. For at opdage evne til logisk og rationel tænkning,
således at sammenhæng, system og relationer kommer frem, kan f.eks. en
tal-relationstest tages i brug.

I en sådan test skal personen foreslå en logisk konklusion eller
fortsættelse, med givne separate informationsenheder som udgangspunkt.
Lad os f.eks. sige at følgende tal opgives: 7-11-17-22-29-35-43. Her
skal personen se at det eneste naturlige tal som kan følge efter 43
selvfølgelig er 50 (Efter at have checket for relationer og
fællesnævnere knyttet til de sædvanlige regnemetoder, opdager personen
hurtigt, at mønstret i talafstanden mellem de opgivne cifre, som viser
to fritstående progressive systemer, hvor det efterlyste tal tilhører
et af systemerne, og skal være 7 cifre fra tallet 43).

Når vi overfører et logisk system-tænkning på Bibelen, betyder det at
vi i studiet af et emne, må være villige til at benytte Bibelen som
kilde for at kunne opdage en sammenhæng og et logisk lære-system. Her
vil vi så hurtigt opdage at en række Bibel-tekster gør det helt klart
at sjælen KAN dø (som eks. kan nævnes to tekster fra GT: 4. Mos. 23,
10; Sal. 56, 14. Og to tekster fra NT: Matt. 10, 28; Joh. 5, 20). Hvis
en sådan information bryder med idéer vi selv har lavet eller godtaget
fra andre kilder, kan vi ikke ignorere de nævnte bibeltekster og
samtidig bevare vår oprigtighed, eller regne med at Guds Ånd vil
vejlede, for da har vi allerede foretrukket egne idéer på bekostning
af Guds Ord. På baggrund af de nævnte bibeltekster, må vi som
udgangspunkt konkludere at sjælen IKKE er udødelig. I tillæg hertil
finder vi at Bibelen faktisk præciserer, at det alene er Gud der har
udødelighed, 1. Tim. 6, 16. I det fortsatte studium finder vi mange
bibelvers der kalder døden for en ubevidst søvn.

Eksempler herpå er Job. 3, 13; 14, 10-12; Dan. 12, 2; 13, 36; Matt. 9,
25; 1. Tess. 4, 13-14. Det er også let at konstatere, at der ikke er
nogen der kommer til Himmelen førend ved Jesu genkomst, 1. Kor. 15,
23. 51-56; 1. Tess. 4, 15-17.

Med denne forståelse af logisk system-lære og metodologi på plads, er
det allerede blevet væsentlig lettere at løse problemerne, hvis vi
støder ind i en bibeltekst der kan tolkes på mere end én måde. Èn
tolkning er i harmoni med resten af Bibelen, medens den anden ikke er
det. Isoleret set, hvis der ses bort fra konteksten, er de for så vidt
rigtige begge to. Hvad gør i et sådant tilfælde?

Et eksempel på, hvordan problemstillingen løses, findes i følgende
illustration: Ved forsøget på at løse en Kryds og Tværs findes et ord
der kan passe passe vandret med både mening og antal bogstaver, men
det passer ikke med nogen af ordene der krydser lodret og som igen
harmonerer med sin egen sammenhæng. Dette ord ser rigtig ud når
sammenhængen ignoreres, men det bliver helt forkert i sammenhæng med
resten af krydsords-opgaven. Der bliver næppe nogen præmie at
indkassere for rigtig løsning, hvis vi fastholder at ordet er rigtig
fordi det kan passe ind ét sted, når sammenhæng og helhed klart viser
at det er forkert.

Så hvad gør vi når vi finder en bibeltekst, som indikerer at sjælen
kan være udødelig, hvis vi lægger en speciel mening i et ord, når det
samme ord også kan tolkes i harmoni med resten af Bibelen, der jo
klart lærer at sjælen IKKE er udødelig?

Det er lidt sørgeligt at måtte skrive det, men er det egentlig ikke
temmeligt underligt, at med hensyn til dette emne, da konkluderer ca.
90% af alle bekendende kristne, at den tolkning som IKKE stemmer
overens med resten af Guds Ord, er den korrekte! det bliver endnu mere
underligt, når vi samtidig, med lethed, kan dokumentere at
udødeligheds-dogmet har sin oprindelse i primitive hedenske religioner
og blev ført videre til protestantismen via den katolske arv.

I næste indlæg vil vi analysere Jesu ord til røveren på korset.

Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
--
Hvordan blive retfærdig: http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-023.htm
Hvem er det sande Israel? - Hvad er sand tungetale? -
Hvem er Antikrist? - og mange andre artikler!
"Det evige Evangelium" - http://hjem.get2net.dk/AFA1441


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste