/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Tabulatorer. Oh ve oh klage!
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 19-05-04 17:28

Jeg giver op. Uanset hvilket DTP-program jeg arbejder med, så
forstår jeg simpelthen ikke det tabulatur-halløj. Hvis der er
noget som kan sætte min tålmodighed på prøve og få mig helt
ud i tovene, hvor musen er millimeter fra at blive brugt som
kasteskyts, så er det tabulatorer!

Har læst i Classroom in a book til InDesign, har pløjet hjælpe-
filen igennem, læst tutorials på nettet osv., men lige så snart
jeg ikke følger disse vejledninger og selv skal til at lave
noget, hvor tabulatorer med fordel kan bruges, går det i koks.
Har også været på et par Quark-kurser engang, men dér måtte
jeg også give op, fordi underviseren ikke kunne banke ind i
hovedet på mig, hvordan det tabulator-halløj fungerer.
Nu prøver jeg denne gruppe som en slags sidste redningsplanke.

Et eksempel fra InDesign CS.

<http://home18.inet.tele.dk/madsen/indesign/tabulatorer/01_raatekst.gif>.
Planen er, at tallene (1, 2, 3 og 4) skal blive stående hvor
de står, men at teksten skal rykkes mod højre og ikke kun
den første linie ud for tallene, men hele teksten.

Jeg markerer teksten og henter tabulator-baren frem, hvor jeg
trækker en pil ud til det sted, hvor jeg gerne vil have teksten
til at begynde:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/indesign/tabulatorer/02_ryk_ind.gif>.
Efter min mening ville det være smart, hvis der skete noget med
teksten når man flytter på pilen i tabulator-baren, men der
sker ikke en dyt, så det er åbenbart planen, at jeg skal stille
markøren foran den tekst, jeg vil have rykket ind og trykke på
tabulator-tasten, så det gør jeg så. Resultat er følgende:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/indesign/tabulatorer/03_tab.gif>.

Og nu begynder problemerne at opstå, for hvorfor rykker anden
linie startende med utem ikke ind også? Er det planen at man skal
stille markøren foran hver eneste linie og trykke på tab-tasten?
Hvis man stiller markøren foran utem-linien og trykker tab, så
ombryder teksten bare på en anden måde, og så er man lige vidt:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/indesign/tabulatorer/04_ombryd.gif>.
Jeg kan godt få det til at fungere, hvis det drejer sig om en
punktopstilling med små korte linier, men hvad gør man i et
tilfælde som dette, hvor det drejer sig om tekst, som strækker
sig over flere linier, hvor der derfor også skal være orddeling
og hvor alle linierne skal rykkes lige meget ind, men at tallene
skal blive stående ud til venstre?

Der må være noget elementært, som jeg ikke har fået fat i her.
Det er sket, at det er lykkedes for mig, ved at trykke tab
utallige gange rundt omkring i teksten, men et eller andet sted
er jeg sikker på, at det ikke er den rigtige måde at gøre det
på, for hvis jeg efterfølgende markerer teksten og gemmer det
som en paragraph style, så kan jeg ikke bare bruge den style
på en anden tekst i dokumentet og få den samme opsætning og det
burde man vel kunne, hvis det er lavet rigtigt.

--
Hilsen
Madsen

 
 
Kurt Brixen (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Kurt Brixen


Dato : 19-05-04 17:48

On Wed, 19 May 2004 18:27:33 +0200, "Thomas G. Madsen"
<nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>Et eksempel fra InDesign CS.
>
><http://home18.inet.tele.dk/madsen/indesign/tabulatorer/01_raatekst.gif>.
>Planen er, at tallene (1, 2, 3 og 4) skal blive stående hvor
>de står, men at teksten skal rykkes mod højre og ikke kun
>den første linie ud for tallene, men hele teksten.

Det er ikke tabulator du skal bruge, men hængende indrykning.
Hvordan det gøres i ID ved jeg ikke, men i Quark er det "Æble" + "<" og den skal
sættes sådan:
1. (her sættes den)Im do osv...

Du kan også lave det ved at sætte en tab på fx 4 mm og lave tekstindrykning på
hele afsnittet. Hele afsnittet 4 mm og første linje minus 4 mm. Så bruger du TAB
tasten efter 1.

--

Med venlig hilsen
Kurt Brixen

Thomas G. Madsen (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 19-05-04 21:10

Kurt Brixen skrev:

> Du kan også lave det ved at sætte en tab på fx 4 mm og lave
> tekstindrykning på hele afsnittet. Hele afsnittet 4 mm og
> første linje minus 4 mm. Så bruger du TAB tasten efter 1.

Det blev den metode jeg valgte, for det ser ud til at fungere
fint.

--
Hilsen
Madsen

Kim Jensen (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Kim Jensen


Dato : 19-05-04 18:48

> <http://home18.inet.tele.dk/madsen/indesign/tabulatorer/01_raatekst.gif>.
> Planen er, at tallene (1, 2, 3 og 4) skal blive stående hvor
> de står, men at teksten skal rykkes mod højre og ikke kun
> den første linie ud for tallene, men hele teksten.

Som Kurt rigtigt siger, er det ikke tabulatorer (alene) du skal bruge, men
(også) hængende indrykning.

I InDesign kan du på Paragraph paletten sætte "Left Indent" til fx 10 mm.
Feltet nedenunder ("First Line Left Indent") sætter du så til samme værdi,
men blot negativt; altså -10 mm. Du kan nu se noget der minder om det du
ønsker.

For at få de første linier rigtige, udskifter du blot mellemrummet efter
"1." med en tabulator. Og ... tadaaa!


--
mvh
Kim Jensen
// NewsCaster.dk // R2DVD.com // Port80.biz //



Thomas G. Madsen (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 19-05-04 21:10

Kim Jensen skrev:

> For at få de første linier rigtige, udskifter du blot
> mellemrummet efter "1." med en tabulator. Og ... tadaaa!

Smart nok. Det virker sgu. :)

--
Hilsen
Madsen

Morten Lind (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Morten Lind


Dato : 19-05-04 19:12

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Jeg giver op. Uanset hvilket DTP-program jeg arbejder med, så
> forstår jeg simpelthen ikke det tabulatur-halløj.

Hej Thomas
Jeg véd godt, det er ukurant, men jeg laver bare en tekstboks til
tallene og en til teksten.
M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ml)]

Thomas G. Madsen (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 19-05-04 21:10

Morten Lind skrev:

> Jeg véd godt, det er ukurant, men jeg laver bare en tekstboks til
> tallene og en til teksten.

Det kunne man selvfølgelig også vælge at gøre.

--
Hilsen
Madsen

Storm (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 19-05-04 21:52

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Jeg giver op. Uanset hvilket DTP-program jeg arbejder med, så
> forstår jeg simpelthen ikke det tabulatur-halløj. Hvis der er
> noget som kan sætte min tålmodighed på prøve og få mig helt
> ud i tovene, hvor musen er millimeter fra at blive brugt som
> kasteskyts, så er det tabulatorer!

Hvilket drama. Jeg ser det for mig
Nu har du jo fået nogle gode bud på at løse problemet.
Jeg starter som du har gjort. Sætter en tabulator mellem første tal og
teksten. Derefter vælger jeg hele teksten og sætter tabulator
indrykning.
Så stiller jeg mig før teksten ved første indryk og siger "Insert
Speciel Character - Indent to Here". De to "tegn" kopierer jeg og paster
ind resterende steder hvor du kun satte et tabulatortegn.

Jeg har også lært den med minus som den mest korrekte måde, men jeg tror
det er nemmere for andre at arbejde med ovenstående, hvor der ikke skal
tænkes i minus-margen. Men det er vane, smag og behag, og måske hvordan
ens hjerne er skruet sammen. (-min er slet ikke).

--
Venlig hilsen Nina Storm

Thomas G. Madsen (19-05-2004)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 19-05-04 22:49

Storm skrev:

> Hvilket drama. Jeg ser det for mig

Min mus har i hvert tilfælde været ret truet i dag. Det er
altid den det går mest ud over. Egentlig synd, men sådan er
det.

> Jeg starter som du har gjort. Sætter en tabulator mellem
> første tal og teksten. Derefter vælger jeg hele teksten og
> sætter tabulator indrykning.

Det tyder på at man bør sætte tabulaturen inden man vælger
teksten ja. Så rykker teksten nemlig med det samme når man
flytter på pilen i tabulator-bjælken.

> Så stiller jeg mig før teksten ved første indryk og siger
> "Insert Speciel Character - Indent to Here". De to "tegn"
> kopierer jeg og paster ind resterende steder hvor du kun satte
> et tabulatortegn.

Det lyder da umiddelbart også som en smart måde at gøre det
på. Den vil jeg lige prøve af...

--
Hilsen
Madsen

Storm (20-05-2004)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 20-05-04 08:43

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> > Så stiller jeg mig før teksten ved første indryk og siger
> > "Insert Speciel Character - Indent to Here". De to "tegn"
> > kopierer jeg og paster ind resterende steder hvor du kun satte
> > et tabulatortegn.
>
> Det lyder da umiddelbart også som en smart måde at gøre det
> på. Den vil jeg lige prøve af...

Det er en hængende indrykning som Kurt nævnte.
Hvis du bare skal lave et par punkter behøver du måske ikke tabulator,
så sætter du bare "Indent to Here" - det svarer til "æble + harefod" i
Quarken. Jeg har givet den genvejen "cmd + alt + <" - mest fordi jeg
ikke kunne få den default definerede til at virke. Det undrer mig at der
er så mange default genveje jeg ikke kan få til at virke, det skyldes
vel samme tastaturet som også laver problemer for Henrik.

Jeg kombinerer den kun med tabulator hvis det er mere end et
ordmellemrum der skal inddrykkes.

--
Venlig hilsen Nina Storm

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste