Goddag Jesper
Den Sat, 15 May 2004 11:16:48 +0200 skrev Jesper R. Nielsen om Re: Jesus
blev ikke arresteret i påsken, men om efteråret :
JRN> > Det ved jeg godt og den indgår ikke i Hallel. Check du bare et
JRN> > hebraisk bibel og se selv.
JRN> Hallel er Sl 113 - 118, korrekt?
JRN> Fandt en hebraisk bibel og her står:
JRN> "118:25 We beseech Thee, O the Lord, save now! We beseech Thee,
JRN> O the Lord, make us now to prosper!"
JRN>
http://www.sacred-texts.com/bib/jps/psa118.htm#025
JRN> Er "save now" ikke lig "hosianna"?
Se, fordi ordet bliver brugt én gang betyder det ikke at man "synger
Hoseana". Hoseana synges i sukkot.
Derudover den del af salmen, du henviser til bliver *ikke* sunget
i påsken.
JRN> > Det er stadig sagen uvedkommende for hoseana og hallelujah er to
JRN> > forskellige ord, to forskellige udtryk, og har to forskellige
JRN> > betydninger. "Hoseana" indgår altså *ikke* i Hallel. Hallel
JRN> > hedder nemlig Hallel fordi der indgår "hallelujah".
JRN> Det må da være sagen vedkommende at jeg giver en reference
JRN> fortællende at Hallel på Jesu tid indgik i påskeritualet.
Nej. I den Hallel der synges i påsken, på Jesus tid som i vores tid,
indgår der *ikke* hoseana.
JRN> Jeg er udmærket klar over at Hoseana og Halleluja er to
JRN> forskellige
JRN> ord, men findes der to så forskellige betydninger af Hoseana
JRN> og hvor
JRN> mange forskellige måder kan Hoseana staves på? Er foreløbig
JRN> stødt
JRN> på "Hosianna", "Hoseana", "Osanna" og "Hoschana".
Der er kun én stavemåde på hebraisk og ordet ingår kun én gang i Hallel,
i det sidste halve af en salme som *ikke* synges i påsken.
Hoseana synges i sukkot.
JRN> What is the difference between the "complete Hallel" and the
JRN> "incomplete Hallel"?
JRN> "The complete Hallel is Psalms 113-118. On certain days we
JRN> omit parts of these Psalms (the first eleven verses of
JRN> Psalms 115
JRN> and 116), and the remainder is dubbed the "incomplete Hallel.
JRN> " The incomplete Hallel is recited on Rosh Chodesh and on the
JRN> last six days of Passover."
JRN>
http://www.askmoses.com/qa_detail.html?h=200&o=31275
JRN> Ifølge ovenstående overspringes ikke "...sidste halvdel af 118".
Jeg kan ikke komme på siden, der er nede i øjeblikket.
Så tydeligvis siges den ikke i USA på samme måde som i Europa?
Lad os så antage, at du har ret og at USA-jødiske påske ligner mere det,
der skete dernede dengang.
Stadig væk, det at ordet indgår én gang i én af salmene (som så måske
ikke engang blev sunget) kan næppe medtages til at folk drønede rundt og
sang "hoseana hoseana", vel?
"hoseana, hoseana" synges til gengæld ved sukkot.
JRN> Du skrev ovenfor: ""Hoseana" indgår altså *ikke* i Hallel.",
JRN> men du medgiver at "Frels dog" er lig med "Hosianna" fra Sl
JRN> 118,25.
Ja. Der er en forskel mellem at synge "hoseana, hoseana" og at ordet
indgår én gang.
Hosianna synges især på sukkots sidste dag, hvorfor den ligefrem kaldes
"hosiana dagen".
Jeg vil lige gøre dig bemærket at flere kristne retninger bygger på det
for at mene at Jesus rent faktisk kom inde i Jerusalem på palmesøndag
(sidste hosiana dag)
JRN> Ser man så under Hallel i samme værk, står der:
JRN> "...der på Jesu tid indgik i påskeritualet", altså samme
JRN> oplysning,
JRN> som angivet i tidligere kildehenvisning.
Muligt, men søger du med åbne øjne, vil du også finde dokumenation for
at Jesus kom inde i Jerusalem om efteråret.
Du skal også huske at medtage de *andre* elementer: Palme grene,
figentræet og, beklager, men den måltid der beskrives er ingen påske
måltid.
JRN> > Man holder ikke Hallel i pessah, men den såkaldte "Hallel mistri"
JRN> > (den ægyptiske hallel) ifm. salme 114 (når Israel kom ud af
JRN> > Ægypten).
JRN> Hvor har du "Hallel mistri" fra? Kunne "mistri" være en
JRN> skrivefejl?
Jo, af mig: kludder i tastasturet (har problemer med at transkribere
hebraisk over til dansk) Mitsri er ordet.
JRN> Du skrev i dit oprindelige indlæg:
JRN> "Helt ærligt, hvis det var i Pessah (omkring april) så er det
JRN> da klart at figentræet ikke bærer frugter! Det er da foråret!
JRN> Træet vil da ikke bære frugter før en gang i efteråret."
JRN> Det er jo så forkert.
Nej...
For andre evangelister siger jo at træet ikke bar frugt endnu, da det
ikke var sæsonen... Efterrationalisering?
JRN> Fignernes spiselighed og diarréfremkaldende effekt eller ej,
JRN> de var der og
JRN> han forventer dem, men finder ingen. Hvorfor skulle han
JRN> forvente figner
JRN> om efteråret? Der vil de være høstet.
Hvis vi antog, at det var det træart, så begynder de at modnes i juni
(ud fra det du har sendt). Kan man virkeligt forvente spiselige frugter
fra et træ 2 måneder før de måneder?
JRN> > Om efteråret, mener du? Og så er der gået et halvt års tid? eller
JRN> > misforstår jeg hvad du mener?
JRN> Jeg tror det. Du havde ved et uheld bortklippet nedenstående
JRN> udsagn:
JRN> _Im Frühling ist es nichts Ungewöhnliches draußen zu wohnen
JRN> und die Häuser zu verlassen._
JRN>
http://www.hausarbeiten.de/rd/faecher/hausarbeit/thz/15295.html
JRN> som stod lige ovenover ">JRN> Hvis ovenstående udsagn er
JRN> rigtigt..."
Man forlader sit hus og bor i hytter ved løvhytternes fest. Ikke i
pessah.
JRN> > Desuden ligner det sidste måtid bestemt ikke et påskemåltid...
JRN> Det står omtalt i evangelierne som "påskemåltid(et)".
JRN> At ingredienserne ikke er omtalt, indikerer intet. Samme
JRN> ingredienser måtte formodes at være velkendte og derfor unødvendige
JRN> at nævne.
Det er fra din fri fantasi, det her. Fordi det ikke står der, så har det
nok været der?
JRN> Har du kendskab til andre personer, bortset fra Britt, som
JRN> deler din teori?
Det er ikke *min* teori (omend jeg kan se, at du vil nok synes det så
var nemmere at afvise), men en almen antaget fakta ud fra det, man
kender til jødedommen og det, der skete dengang, også ud fra
evangelierne som så end ikke er enige i hvor længe Jesus var i
Jerusalem.
http://www.koebenhavnsfrimenighed.dk/Palmesondag%20250399.PDF
JRN> Jeg tror ikke vi kommer videre med dette her. Du holder på
JRN> din teori og jeg anser dine argumenter for ikke-overbevisende, så
JRN> dér står vi.
Det er, som sagt, ikke *min* teori. Det er i øvrigt ej heller mig der
skal finde vakkelvorne argumenter til at kunneholde fast på noget, end
ikke evangelierne er enige om.
- Derudover antager jeg ikke som en seriøs argument, at fordi Hoseana er
*et* sted i *én* af salmerne som*måske* synges i pessah kan være nok for
at skrive at "man modtog Jesus med palmeblade og sang 'hoseana,
hoseana'".(I øvrigt er det usandsynligt at forestille sig at romerske
soldater havde ladet så noget ske uden at gribe ind, men det er en anden
snak).
- Til gengæld forekommer det som et stærkere argument at hoseanna
(hoseanna-dagen i sukkot) *og* palmeblade og palmegrene er en del af
sukkot-festen.
- Jeg antager ikke som seriøs argument at der findes én art figentræ
som er tidligt moden, og, selv om denne modner tidligt ift. andre
figentræer så vil den umuligt bære frugter, endsige spiselige fruger, i
april. Og derfor forbandes den. Det her er vakkelvorn (og i øvrigt
modsiges af nogle af evangelierne, som påstod at træet ikke *kunne
bære frugt for det var ikke sæsonnen... Hvem af evangelisterne lyver?).
- Til gengæld ser jeg det som en meget tungere argument at man forventer
at finde frugter på træer om efteråret, ved sukkokt, som jo forbindes
oftest med høstfest og, idet man ikke finder disse frugter, forbander
træet (jeg synes stadig det er noget barnlig pjat, dog, men okay, den
har den fordel at hænge sammen med sæsonnen)
- Jeg antager det ikke for et seriøs argument at det nok var et
påskemiddag, selv om man ikke beskriver nogle af de symboler som elelrs
er vigtige: befrielse af Israel, slutningen af trældom, friheden m.m.
Ikke en af disse ellers vigtige punkter dukker op eller bliver
behandlet.
- Til gengæld virker det mere seriøst at middagen var en ganske
almindelig middag hvor en eller anden slags pagt blev vedtaget og en
nyreligion, med en ny gud blev skabt.
--
Venligst
Cyril
Det Nye Testamente - Fortæller man alt?
http://www.nytestamente.org/