/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
dr direkte om lærere
Fra : Jakob


Dato : 04-05-04 18:10

Så er der igen kritik af lærere. Forældre kan ringe ind og klage over
deres lærere...

Jeg er sgu ved at være godt træt af den dagsorden.

 
 
Birgitte Abkjær (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Birgitte Abkjær


Dato : 04-05-04 18:21


"Jakob" <joakorla@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1gjf90p40qjtd7614vku1k1m0o7h2ro0ar@4ax.com...
> Så er der igen kritik af lærere. Forældre kan ringe ind og klage over
> deres lærere...
>
> Jeg er sgu ved at være godt træt af den dagsorden.

Hvornår kan vi ringe ind og klage over de forældre, der ødelægger deres
børns liv med skilsmisser, vold , insest og alt det andet der gør, at
ungerne har det skidt, har brug for psykologhjælp eller bare en voksen (os)
at tale med.

VH BA



Hans Houmøller (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Hans Houmøller


Dato : 04-05-04 21:17

.... og hvornår tør forældre og politikere (af den slags der ikke bakker
deres folkeskolelærere op!) stille op til DIREKTE debat?
Kom an!
) Hans

Carsten (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 04-05-04 22:09

Det er faktisk lidt utroligt at den pædagogiske debat er på så ringe et
niveau.

Hvis man fjernede generaliseringer ("folkeskolen er..", "lærerne er...")
eller given skyldet på hhv. lærerne eller forældrene, så var der ikke meget
tilbage.

På forsiden af Politiken idag kunne man læse at skolegårdene betyder meget
mht. børnenes fysiske og motoriske udvikling. Det har lærere, pædagoger,
psykologer, mv. vidst i 100 år. Hvorfor har vi så så dårlige skolegårde og
hvorfor får det så så stor opmærksomhed, når en akademiker har lavet en
undersøgelse ?

Hvis man generaliserede denne 'opdagelse' til de øvrige fag, hvad vill det
så komme til at betyde, fx mht. lærebogsmaterialer, og materialer til de
enkelte fag ?

Hilsen

Carsten Jørgensen, Amager



Arne H. Wilstrup (05-05-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 05-05-04 08:40


"Carsten" <cjng3_fjern_@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40980683$0$234$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det er faktisk lidt utroligt at den pædagogiske debat er på så ringe et
> niveau.
>
> Hvis man fjernede generaliseringer ("folkeskolen er..", "lærerne er...")
> eller given skyldet på hhv. lærerne eller forældrene, så var der ikke
meget
> tilbage.

Nej, men vi nærmer os sommerferien og afgangsprøverne - her vil man
sædvanligvis gerne "fokusere" på elev-svagheder og ditt-lærere så man kan gå
ud i befolkningen og legitimere at man er opmærksom på problematikken, og NU
skal der nok komme orden i tingene.
>
> På forsiden af Politiken idag kunne man læse at skolegårdene betyder meget
> mht. børnenes fysiske og motoriske udvikling. Det har lærere, pædagoger,
> psykologer, mv. vidst i 100 år. Hvorfor har vi så så dårlige skolegårde og
> hvorfor får det så så stor opmærksomhed, når en akademiker har lavet en
> undersøgelse ?

Jeg synes ikke du skal falde i den modsatte grøft -den med "akademikere" og
akademikerforskrækkelsen tjener intet formål. Det er nu sådan at det er
akademikerne, der foretager disse undersøgelser og dermed gør det officielt.
´Vi har i folkeskolen brugt mange akademikere til at forbedre vores hverdag,
synliggøre vores job etc. Tænk på den gamle sag: man kan kun gå på to ben -
det var to akademikere, der lavede den - og de lavede et godt stykke
arbejde.

I opgøret med vanetænkningen, generaliseringen af skolelærere og skoler og
ansvarsforlygtigelse hos politikerne, så er det nødvendigt at vi har
akademikere til at foretage det arbejde, som vi som lærere slet ikke har
mulighed for eller tid til. Skolerne forærer ikke pludselig lærerne massevis
af millioner og fritid til at forske i dette eller hint.
Vi har derfor brug for akademikerne til at gøre det, de er bedst til: at
forske, at publicere og at gøre opmærksom på problemerne - glem ikke at også
i 70'erne var der fx i arbejderbevægelsen god fokus på samarbejdet mellem
akademikere og arbejdere - som lærer er du i øvrigt en slags
"halv-akademiker", idet du har en uddannelse, der modsvarer 240 ECTS =
BA-niveau, hvad angår årsværk (der er fire) - men det er korrekt at det
enkelte fag langt fra svarer til BA-niveau (blot for ikke at vi skal geråde
ud i en diskussion omkring dette igen)

Så vær med til at synliggøre problematikken, ja -
akademikerforskrækkelse -nej - (og for en ordens skyld: jeg er både lærer og
akademiker, men først og fremmest lærer! )
>
> Hvis man generaliserede denne 'opdagelse' til de øvrige fag, hvad vill det
> så komme til at betyde, fx mht. lærebogsmaterialer, og materialer til de
> enkelte fag ?

Der har faktisk været udviklingsarbejder i gang i folkeskolen - de massevis
af udviklingsarbejder, der blev sat i gang i 80'erne kostede millioner - og
nogle af resultaterne ser vi i dag: tidligere engelsk er et af eksemplerne,
mere dansk etc. Og det var lærere OG akademikere, der arbejdede sammen.

At politikerne så bestemte noget andet (tidlig engelsk blev f.eks. søsat af
Bertel Haarder, selvom der var dyb modstand mod det - også i akademikernes
rapporter, men fordi man kunne opvise et positivt resultat hos veletablerede
Hellerup-børn fra velsituerede miljøer, så kom det alligevel på banen, og nu
er det lov!

Så hvis man skal skyde på nogen, så ret det mod dem, der er
beslutningstagere, og ikke mod de mennesker, der trods alt gør det muligt
for dig som lærer at blive hørt -og du bliver nødt til at erkende at det er
akademikerne med deres længere uddannelse, der har slagkraften - lærerne har
ikke i nær samme grad, desværre.

Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd. (for at du ikke skal tro, at jeg er helt dum ) - og
jeg har læst mig til det I andre ved! ))




Carsten (05-05-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 05-05-04 19:10

Akademiker eller ej- Lad mig skære det ud i pap:

Hvor mon børn er mest fysisk aktive:

1) I fysiske rammer uden 'vitaminer': uden plads til udfoldelse, kreative
aktiviteter, mangel på redskaber, osv.

2) I inspirerende rammer, med bolde, legeredskaber, plads, mv.

- Det er ikke så svært, vel ?

Med venlig hilsen

Carsten



Arne H. Wilstrup (05-05-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 05-05-04 19:23


"Carsten" <cjng3_fjern_@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40992e03$0$300$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Akademiker eller ej- Lad mig skære det ud i pap:
>
> Hvor mon børn er mest fysisk aktive:
>
> 1) I fysiske rammer uden 'vitaminer': uden plads til udfoldelse, kreative
> aktiviteter, mangel på redskaber, osv.
>
> 2) I inspirerende rammer, med bolde, legeredskaber, plads, mv.
>
> - Det er ikke så svært, vel ?

Lad mig lige skære det ud i pap:

1) akademikere er folk, der har en længevarende uddannelse
2) de akademikere, der udtaler sig, er forskere, der gennem gedigen
forskning gennem flere år, er fremkommet med substantielle udsagn baseret på
denne forskning, så man ikke blot skal nøjes med formodninger eller
lommepsykologiske betragtninger fra velmenende folkeskolelærere.

Enhver kan komme og påstå noget, der forekommer indlysende, og som måske
også kan være korrekt, men det er først gennem forskning og produktion af
materialer, man kan få et videnskabeligt belæg for at det nu også forholder
sig som du skriver.

Det er ikke så svært, vel?

--
ahw



Rømer (06-05-2004)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 06-05-04 08:42

Et eksempel er, at for mange, mange år siden, da en anden en gik i skole -
det var dengang kun skolens lærerstab samt klassernes duks(e) måtte være
inde i frikvartererne; dengang en skolegård var en stor asfalteret flade og
undeholdningen var et stykke kridt og en hinkesten eller en medbragt bold -
se, da var der leben og aktivitet i skolegården - i dag, hvor eleverne kan
sætte sig hen på biblioteket og chatte på nettet eller finde et roligt
hjørne, hvor de kan stå og få sig en smøg - da sker der ikke så meget.
Så er det, at man ikke kan forlade sig på sund fornuft, men må have det
videnskabeligt bevist, at børn leger mest, hvor der er
udfoldelsesmuligheder.
Spørgsmålet er, hvad der er bevist - at børn forventer at aktiviteter skal
iscenesættes, fordi de er vant til at alting sættes i gang af andre - eller
at børn foretrækker 'inspirerende' rammer - eller at kulturen er forskellig
fra skole til skole - eller at skolegårdene slet ikke har betydning for
elevernes motoriske udvikling, men at denne snarere påvirkes af familiernes
generelle (mangel på) holdning til fysisk udfoldelse...
Men det vil jo så indebære, at man dykker ned i selve undersøgelsens opsæt.



Peter Hindsgaul (06-05-2004)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 06-05-04 15:20


"Rømer" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:4099ec8f$0$246$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> eller finde et roligt
> hjørne, hvor de kan stå og få sig en smøg

Det kan de vist ikke så mange steder at det gør noget, i hvert fald ikke på
skolens grund.

Bortset fra det er jeg meget enig: Hvor meget (voksen) iscenesættelse kræver
en god leg?

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



---
Denne mail er konstateret Virusfri
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.674 / Virus Database: 436 - Release Date: 02-05-2004



Rømer (06-05-2004)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 06-05-04 15:32

> Hvor meget (voksen) iscenesættelse kræver en god leg?

hehe - ja, hvis du spørger mig - så er det så lidt som muligt!

Men på den anden side, så kan man jo godt gøre andre interesserede i en
leg - hvis man stiller sig op og begynder at spille "vikingespil" går der
nok ikke så længe inden børnene selv vil prøve - og det kan de så, indtil en
eller anden velmenende voksen fjerne træstykkerne fra den elev, der er ved
at tampe panden ind på en kammerat.




Carsten (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 04-05-04 22:22

Det er faktisk lidt utroligt at den pædagogiske debat i de større medier er
på så ringe et
niveau.

Hvis man fjernede generaliseringer ("folkeskolen er..", "lærerne er...")
eller given skyldet på hhv. lærerne eller forældrene, så var der ikke meget
tilbage.

På forsiden af Politiken idag kunne man læse at skolegårdene betyder meget
mht. børnenes fysiske og motoriske udvikling. Det har lærere, pædagoger,
psykologer, mv. vidst i 100 år. Hvorfor har vi så så dårlige skolegårde og
hvorfor får det så så stor opmærksomhed, når en akademiker har lavet en
undersøgelse ?

Hvis man generaliserede denne 'opdagelse' til de øvrige fag, hvad vill det
så komme til at betyde, fx mht. lærebogsmaterialer, og materialer til de
enkelte fag ?

Hilsen

Carsten Jørgensen, Amager




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste