/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Blomster i krukker
Fra : Puk


Dato : 03-05-04 18:02

Hej alle sammen

For ikke så lang tid siden var der nogle stykker som efterlyste information
om løg i krukker. Jeg lovede at vende tilbage med lidt information.

Jeg kan anbefale at købe bogen "Krukker i haven" af Claus Dalby. Den fås i
denne uge til 45 kr i Netto (nej jeg har ikke aktier i Netto). Her står der
blandt andet, at man kan plante alle blomsterløg sammen i flere lag, hvis
man blot sørger for, at de har forskellig blomstringstid. Nogle forslag er
narcisser sammen med vintergækker/erantis (vintergækkerne/erantis øverst og
narcisserne nederst). Tulipaner sammen med krokus (krokus øverst og
tulipaner nederst). Tulipaner, tidlig våriris og vintergækker (vintergækker
øverst, så våriris og så tulipaner). Men altså de kan blandes rundt alle
sammen, bare man sørger for at 2. sæt så at sige ikke kommer op og skygger
for 1. sæt før disse er ved at afblomstre.

Alle løg skal plantes i en dybde af 3 gange deres egen højde. Det er en god
idé at blande ca. 20% groft sand i pottemulden, da dette hjælper med at
dræne potten og blomsterløg bryder sig ikke om stående vand. Godt med
drænhuller i bunden af potten er også en god idé.

Læg løgene i Septemper-Oktober. Løgene må helst ikke få det koldere end
minus 10 grader. På den anden side skal de heller ikke stå for varmt. Et
udhus hvor det bliver omkring frysepunktet eller lidt koldere er fint. Har
man ikke mulighed for det, så stil dem op af en husmur vinteren over og hvis
vinteren er rigtig kold, så dæk dem eventuelt med en måtte.

Mange hilsner
Puk



 
 
Ole Jensen (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Ole Jensen


Dato : 04-05-04 13:32

Puk wrote:
> Hej alle sammen
>
> For ikke så lang tid siden var der nogle stykker som efterlyste information
> om løg i krukker. Jeg lovede at vende tilbage med lidt information.
>
> Jeg kan anbefale at købe bogen "Krukker i haven" af Claus Dalby. Den fås i
> denne uge til 45 kr i Netto (nej jeg har ikke aktier i Netto).


Måske har du aktier i Klematis (forlaget)

mvh
Ole-J


Ruth Nielsen (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 04-05-04 14:04


"Ole Jensen" skrev i en meddelelse
> Puk wrote:

> > denne uge til 45 kr i Netto (nej jeg har ikke aktier i Netto).

> Måske har du aktier i Klematis (forlaget)

Ak ja - hvis der bare fandtes et "Klematis forlag", så kunne
man måske være så heldig at skaffe sig en bog om Klematis.
For mange år siden så jeg den reklameret i det lille blad fra
Østifternes Haveselskab, men da jeg bestilte 1 stk. var de alle
udsolgt, og der blev åbenbart ikke trykt flere.

Men hvis der er fine billeder af bomster i krukker og
krukker i haven, så vil jeg da gerne give 45 kr. for
sådan een. Tak for tippet.

Ruth






Mette Nylander Sørup (04-05-2004)
Kommentar
Fra : Mette Nylander Sørup


Dato : 04-05-04 15:39

> For ikke så lang tid siden var der nogle stykker som efterlyste
information
> om løg i krukker. Jeg lovede at vende tilbage med lidt information.
>

Hej Puk

Tak for alle tipsene. Dejligt du huskede at vende tilabage.

Mvh.
Mette, der iler til netto




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste